Under denne sag, der er anlagt den 19. maj 2006, har sagsøgeren, A/S Forsikringsselskabet H1.1, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende
G1 Holding A/S udbetalte beløb, stort 734.859 kr., skal anses for et af aktieavancebeskatningsloven omfattet beløb, der også indgår ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. punktum.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse over for H1.1's påstand 1), men har middelbart inden hovedforhandlingen taget bekræftende til genmæle over for selskabets påstand 2).
Parterne er enige om, at den af sagen omhandlede aktiepost i H1.1's avanceopgørelse efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8, for indkomståret 1999 skal indgå med et beløb svarende til forskellen mellem aktiernes markedsværdi ved indkomstårets udløb og markedsværdien pr. 1. januar 1999 (lagerprincippet), jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 13. Uenigheden angår alene spørgsmålet om, hvilken markedsværdi aktierne havde pr. 1. januar 1999.
Den 20. februar 2006 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende indkomståret 1999 for H1.1:
"Sagen drejer sig om opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, for så vidt angår selskabets beholdning af aktier i Ejendomsselskabet H2 A/S.
Landsskatterettens afgørelse
Told- og Skattestyrelsen har ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, medregnet erstatning vedrørende aktier i Ejendomsselskabet H2 A/S med 726.590 kr., og aktiernes værdi ved opgørelsen af årets aktieavancer efter §13, stk. 8, 1. pkt., jf. § 13, stk. 3, er foretaget med udgangspunkt i de værdier, der fremgår af selskabets årsregnskab
Landsskatteretten ændrer afgørelsen således
Avancen efter § 13, stk. 8, 1. pkt., opgøres efter lagerprincippet som forskellen mellem værdien ifølge børskursen ved udgangen af året og værdien ifølge børskursen ved begyndelsen af året. De aktier, der blev anskaffet ved kapitaludvidelsen, skal indgå med en anskaffelsessum på 4.091.937 kr.
Erstatningsbeløbet på 734.859 kr. skal anses som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, og skal ikke medregnes ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter § 13, stk. 8.
Det overlades til Told- og Skattestyrelsen at foretage den talmæssige opgørelse.
Sagens oplysninger
Selskabet ejede ved starten af 1999 35.000 stk. aktier i Ejendomsselskabet H2 A/S. En række andre selskaber i H1-koncernen ejede også aktier i dette selskab, svarende til i alt ca. 35% af den samlede aktiekapital i selskabet, og ved indgangen af 1999 fordelte aktierne sig således:
|
H1 Bank A/S |
13.641 stk. |
|
A/S Forsikringsselskabet H1.2 |
137.500 stk. |
|
A/S Forsikringsselskabet H1.1 |
35.000 stk. |
|
Forsikringsselskabet H1.3 A/S |
1.397.232 stk. |
|
Forsikringsselskabet H1.4 A/S |
107.000 stk. |
|
A/S Forsikringsselskabet H1 Invest |
23.933 stk. |
|
A/S Forsikringsselskabet H1 Pension |
186.244 stk. |
|
I alt |
1.900.550 stk. |
Der blev den 23.12.1998 indgået en aftale mellem G1 Holding A/S og A/S Forsikringsselskabet H1 på vegne en række selskaber i H1-koncernen om salg af samtlige aktier i Ejendomsselskabet H2 A/S.
Aktierne skulle overdrages til kurs 420 eller i alt 798.231.000 kr., som skulle betales kontant den 1.4.1999. Aktieafgift skulle betales af hver part med halvdelen, og eventuelt udbytte for 1998, der blev deklareret på generalforsamling i 1999, skulle tilfalde G1 Holding A/S. Samtidig med aftalens indgåelse blev der deponeret 5% af købesummen eller 39.911.550 kr. på en konto i H1's navn. H1 skulle være berettiget til at kræve deponeringsbeløbet udbetalt på vegne de selskaber, der indgik i aftalen, såfremt G1 Holding A/S ikke rettidigt opfyldte købeaftalen ved betaling af den kontante købesum den 1.4.1999.
Selskabets andel af købesummen var 14.700.000 kr., og andelen af deponeringsbeløbet var 734.859 kr.
Ved brev af 6.4.1999 meddelte G1 Holding A/S, at selskabet ikke kunne opfylde kravet om betaling af købesummen inden for den angivne frist. Samtidig anmodede G1 Holding A/S om, at det deklarerede udbytte for 1998 blev tilstillet dem i henhold til aftalen. Ved brev af 6.4.1999 meddelte H1, at købsaftalen var misligholdt og derfor ophævet. Det deponerede beløb skulle derfor tilfalde H1. Endvidere nægtede H1 at overføre det deklarerede udbytte, da H1 ikke var enig med G1 Holding A/S i, at aktierne havde været ejet af dette selskab, da aftalen måtte hæves.
Selskabets andel af udbyttet var 245.000 kr.
I 1999 foretog Ejendomsselskabet H2 A/S endvidere en kapitaludvidelse, hvor selskabet anskaffede yderligere aktier mod indbetaling af i alt 4.091.937 kr. inkl. en garantiprovision.
Told- og Skattestyrelsens afgørelse
...
Klagerens påstand og argumenter
Der er nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 726.590 kr. vedrørende erstatningen fra G1 Holding A/S, da den skal beskattes som en aktieavance.
Der er henvist til, at det deponerede beløb tilfaldt H1 som erstatning for den mistede aktieavance, idet salget til kurs 420 ikke blev gennemført. H1 erhvervede endelig ret til erstatningen for den mistede aktieavance ved meddelelsen af ophævelsen af aftalen den 6.4.1999. H1 havde i princippet også efter 1.4.1999 mulighed for at fastholde aftalen og ville have gjort det, såfremt man havde skønnet, at G1 Holding A/S inden for en rimelig tidshorisont ville blive i stand til at betale købesummen. Også i april 1999 ville der have været en betydelig aktieavance forbundet med et salg til kurs 420. Ved ophævelsen af aftalen frasagde H1 sig denne betydelige aktieavance, men sikrede sig til gengæld erstatningen herfor, nemlig deponeringen på 5% af salgssummen eller 21 kurspoint. Den 6.4.1999 androg børskursen på aktier i Ejendomsselskabet H2 A/S 323, og med erstatningen opnåede H1 derfor en fortjeneste, der svarede til, at aktierne blev solgt til kurs 344.
H1 opgjorde den selvangivne skattepligtige indkomst ud fra, at erstatningen skal behandles som det, den er erstatning for, nemlig som en aktieavance. Da selskabet er omfattet af fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, indebærer dette, at erstatningen skal medregnes som realiseret avance i 1999 efter aktieavancebeskatningsloven og som realiseret "avance efter 1. januar 1998" efter fradragsbegrænsningsreglerne, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt. Herudover påvirker erstatningen markedsværdien af aktierne i Ejendomsselskabet H2 A/S ved begyndelsen af 1999 i relation til opgørelsen af avancen på aktierne efter lagerprincippet, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt., og § 13, stk. 13.
I selvangivelsen har H1 fejlagtig ikke indregnet denne "avance efter 1. januar 1998", jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt. Told- og Skattestyrelsen har anset erstatningen for skattepligtig efter statsskattelovens § 4, men har samtidig undladt fuldt ud at foretage de nødvendige konsekvensrettelser af dette synspunkt.
Det er et helt grundlæggende skattemæssigt princip, at erstatninger beskattes på samme måde, som det, der er en erstatning for. Der kan ikke være tvivl om, at erstatningen er en erstatning for en mistet aktieavance, og den skal derfor beskattes på samme måde som en aktieavance ville være blevet det. Børskursen androg den 6.4.1999 323, og erstatningen svarer til, at aktierne blev solgt til kurs 344. Teoretisk skal der ske en opdeling af den konstaterede avance i en skattepligtig og en skattefri del, idet kun avancer på aktier ejet mindre end 3 år beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. For at undgå diskussion herom har selskabet selvangivet ud fra en betragtning om, at hele erstatningen vedrørte aktier som er ejet mindre end 3 år. En opdeling vil ikke have praktisk konsekvens som følge af fradragsbegrænsningsreglerne, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13. I selvangivelsen og i den ændrede ansættelse er erstatningen medregnet i aktieavancerne efter aktieavancebeskatningsloven.
Da selskabet er et forsikringsselskab, påvirker erstatningen også den beskatning, der skal ske efter fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, på samme måde, som aktieavancer påvirker denne beskatning.
Der er nedlagt principal påstand om, at den skattepligtige indkomst nedsættes med 2.718.530 kr. vedrørende reguleringen af værdi af aktier i associerede selskaber. Der er nedlagt subsidiær påstand om, at hvis Landsskatteretten finder, at den regnskabsmæssige værdi skal lægges til grund, skal den skattepligtige indkomst nedsættes med 1.307.858 kr., da der så er tale om et principskifte. Ved principskrifter ansættes værdien ved årets begyndelse normalt til værdien ved udgangen af forrige år.
Det er til støtte for den principale påstand bl.a. anført, at begrebet "lagerprincippet" anvendes i mange sammenhænge i skatteretten, men derimod ikke i regnskabslovgivningen eller vejledninger hertil. I regnskabslovgivningen m.v. bestemmes typisk til hvilken værdi, et aktiv kan eller skal optages i balancen, og om værdiændringer skal føres i resultatopgørelsen eller direkte til egenkapitalen. Om balanceværdiprincipperne bruges begreber som markedsværdi, indre værdi, anskaffelsesværdi og matematisk værdi/amortiseret anskaffelsesværdi. Generelt sættes lighedstegn mellem det regnskabsmæssige markedsværdiprincip og det skattemæssige lagerprincip.
Det fremgår af selskabsskattelovens § 13, stk. 13, at avancerne efter § 13, stk. 8, 1. pkt., skal opgøres efter lagerprincippet, og at lagerprincippet skal forstås som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse, korrigeret for køb og salg. Styrelsen synes at tage det standpunkt, at værdien skal være den regnskabsmæssige værdi, som i dette tilfælde er indre værdi (det vil sige en til ejerandelen svarende del af de associerede selskabers regnskabsmæssige egenkapital, som ikke er opgjort til markedsværdi). I ingen andre sammenhænge i skatteretten forstås lagerprincippet som andet end en forskydning i markedsværdierne, og det er derfor klart, at styrelsen ikke kan have ret i sit synspunkt.
Lagerprincippet er da også et princip, der er veldefineret i kursgevinstbeskatningsloven. Princippet anvendes også i aktieavancebeskatningsloven og er defineret i denne lovs § 3, stk. 4. Lagerprincippets definition på "værdien" er i Ligningsvejledningens afsnit A.D.2.13.3 vedrørende kursgevinstloven defineret som kursværdien, dvs. markedsværdien. Baggrunden herfor er, at værdiansættelsen og kursændringer kan opgøres med stor nøjagtighed, jf. også afsnit A.D.2.13.2. Dette er også tilfældet for værdiansættelsen af aktierne i H2, der var børsnoteret i 1999.
Tilsvarende definition findes i afsnit A.D.2.18.6 om finansielle kontrakter. Her gås dog endnu videre, idet også ikke-børsnoterede kontrakter værdiansættes til markedsværdi. Der kan herefter ikke være tvivl om, at når ordet "værdi" anvendes i selskabsskattelovens § 13, stk. 13, i sammenhæng med "lagerprincippet", så menes der markedsværdi og ikke en tilfældig anden regnskabsmæssig værdi.
Forsikringsselskaber værdiansætter regnskabsmæssigt almindelige børsnoterede aktier til markedsværdi. "Almindelige aktier" er aktier, der ikke er aktier i associerede selskaber eller datterselskaber. Disse optages normalt i stedet til indre værdi. Definitionen af associerede virksomheder er ikke en fast 20%-grænse, og de 20% har ikke nødvendigvis sammenhæng til ejerandelen. Der kan også blive tale om betydelig indflydelse, såfremt flere søsterselskaber i koncernen tilsammen besidder mere end 20% af stemmerettighederne, hvilket er tilfældet her. Alle H1s livsforsikringsselskaber har optaget aktierne efter reglerne for associerede selskaber. De kunne lige så godt have optaget dem som "almindelige aktier", dvs. til markedsværdi. Det kan ikke være korrekt, at beskatningen skal være tilfældig, afhængig af om det regnskabsmæssige princip er indre værdi eller markedsværdi. Dette taler for, at markedsværdi skal anvendes. Told- og Skattestyrelsen har endvidere for 1998 erklæret sig enig i, at markedsværdien skal anvendes.
Der vil således være tale om et principskifte. Hvis retten kan tiltræde principskiftet, må dette medføre, at værdien af udgangen for 1998 anvendes som indgangsværdi for 1999, hvorefter indkomsten skal nedsættes med 1.307.858 kr.
Selskabet har under sagens behandling ved Landsskatteretten nærmere anført følgende vedrørende opgørelsen af markedsværdien af aktierne pr. 1. januar 1999:
De kan kun være to "udfald" af H2-aftalen; enten sælges aktierne til G1 Holding A/S til kurs 420 pr. 1. april 1999 eller også beholder selskabet aktierne, som er børskursen værd pr. 1. januar 1999, og selskabet modtager en erstatning på 5% af kurs 420. Aktierne kan derfor ikke pr. 1. januar 1999 værdiansættes til kun at være børskursen værd. Værdien pr. 1. januar 1999 var mindst børskursen + 5% af kurs 21 (tilbagediskonteret). Der kan ikke bortses fra tillægget på kurs 21. Heller ikke under henvisning til, at aftalen efterfølgende blev ophævet. Det er jo på grund af ophævelsen, at tillægget på kurs 21 opstår. Aktierne ville i modsat fald være kurs 420 (tilbagediskonteret) værd pr. 1. januar 1999. Der er til støtte herfor fremlagt en udtalelse, udarbejdet af Lektor, Ph.D. NK fra Institut G2.
Det er for det tilfælde, at retten på trods heraf når frem til, at markedsværdien pr. 1. januar 1999 skal ansættes til børskursen uden det nævnte tillæg, anført, at retten så skal forholde sig til, at der ikke vil være sammenhæng mellem de anvendte værdier ved udgangen af 1998 og ved starten af 1991 [1999]. Det er endvidere anført, at det er normal praksis, at principskifte foretages ved begyndelsen af det nye indkomstår - dvs. 1. januar 1999 - ved, at forskellen mellem "den gamle værdi" og "den nye værdi" tillægges eller fratrækkes den skattepligtige indkomst i 1999, og at der ikke er argumenter for, at principskiftet ikke i den her foreliggende situation skal gennemføres på denne måde, hvorved der opnås samme resultat, som hvis værdien pr. 1. januar 1999 ansættes til børskursen med tillæg af kurs 21, tilbagediskonteret.
Told- og Skattestyrelsens indstilling
Told- og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet.
Styrelsen har som begrundelse herfor for så vidt angår den skattemæssige opgørelse af fradragsbegrænsningen anført:
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 959 af 20. december 1999 (opfølgning af pinsepakken), at:
"Baggrunden for, at det er hensigtsmæssigt, at reglerne for opgørelsen af det regnskabsmæssige grundlag og reglerne for opgørelsen af indkomstgrundlaget er ens, skal søges i, at hensættelserne til de forsikrede er fradragsberettigede i selskabernes skattepligtige indkomst. Hensættelsernes størrelse vurderes på baggrund af det bogførte regnskab, og hvis der er uoverensstemmelser mellem dette og reglerne for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan der opstå fiktive skattemæssige underskud. Typisk hvis det bogførte regnskab indeholder indtægter for de regler om fradragsbegrænsning for henlæggelser i livsforsikringsselskaber, der står i selskabsskattelovens § 13, stk. 8. De går ud på at reducere fradraget for henlæggelser med indkomst, der er medtaget i det bogførte grundlag, men som ikke er medtaget i skatteregnskabet. De omfatter derimod ikke obligationer. Men hvis det bogførte regnskab og skatteregnskab baserer sig på samme principper, er det heller ikke noget problem."
Der er således ingen tvivl om, at de værdier, som skal anvendes i forbindelse med opgørelsen af skattefri avancer ved anvendelse af lagerprincippet i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt., og stk. 13, skal udgøre de bogførte værdier, hvorpå selskaber har kunnet foretage fradragsberettigede erstatningsudgifter og henlæggelser. Det i § 3, stk. 2, i lov nr. 420 af 26. juni 1998 anførte om, at aktier, som ejes ved begyndelsen af indkomståret 1998, skal indgå med handelsværdien på dette tidspunkt, kan ikke føre til et andet resultat, da bestemmelsen kun omfatter indgangsværdien pr. 1. januar 1998, og dermed kun er gældende for værdiansættelsen af værdierne i starten af indkomståret 1998.
Korrektionen omhandlende opgørelsen af fradragsbegrænsningen skal derfor fastholdes.
Told- og Skattestyrelsen har for så vidt angår den skatteretlige behandling af erstatningen for misligholdelse af aftale bl.a. anført:
Landsskatteretten har i kendelse af 25. januar 2002 i j.nr. 2-5-1853-0132 anført, at:
"Retten bemærker, at der ikke er tale om en aftale om overdragelse af aktier, men derimod erstatning for misligholdelse af en aktieaftale.
Da aktierne fortsat er i selskabets besiddelse, og tab ved afhændelse ikke er realiseret, finder aktieavancebeskatningsloven ikke anvendelse.
Retten finder herefter i lighed med skatteankenævnet, at erstatningen i form af en yderligere aktiepost i X A/S dækker et ikke realiseret kurstab og må anses for almindelig skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4."
Det modtagne beløb på 734.859 kr. udgør tilsvarende en erstatning for misligholdelse af en aktieaftale. Aktierne er aldrig blevet overdraget til køber. Der er således aldrig sket en afståelse, der udløser beskatning i henhold til aktieavancebeskatningsloven. Erstatningen er derimod i henhold til ovennævnte kendelse skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.
Da erstatningen ikke er en aktieavance, er erstatningen endvidere ikke omfattet af bestemmelserne om fradragsbegrænsning, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det beløb på 734.859 kr., som selskabet modtog som led i ophævelsen af aftalen mellem G1 Holding A/S og A/S Forsikringsselskabet H1, var en andel af det deponerede beløb, som H1 ifølge aftalen skulle have udbetalt, hvis G1 Holding A/S ikke opfyldte aftalen ved rettidig betaling af den samlede købesum senest den 1.4.1999. G1 Holding A/S meddelte ved brev af 6.4.1999, at købesummen ikke ville blive betalt, hvorefter H1 ved brev af samme dato meddelte, at købeaftalen som følge heraf var ophævet, og at det deponerede beløb herefter tilfaldt H1.
På denne baggrund må selskabets andel af det deponerede beløb som anført af Told- og Skattestyrelsen anses for en godtgørelse for misligholdelse af den ikke gennemførte købeaftale. Godtgørelsen er derfor ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven, men må anses for almindelig skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Beløbet skal derfor ikke indgå ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13.
Ved opgørelsen af årets udbytter og aktie- og ejendomsavancer efter selskabsskattelovens §13, stk. 8, 1. pkt., skal avancen på aktierne i Ejendomsselskabet H2 A/S opgøres efter lagerprincippet, jf. § 13, stk. 13, da selskabet fortsat ejede aktierne ved indkomstårets udløb.
En opgørelse af avance på de omhandlede aktier efter lagerprincippet må foretages med udgangspunkt i markedsværdien, hvilket som udgangspunkt må anses at svare til børskursen, når der er tale om aktier i et børsnoteret selskab. Umiddelbart før årsskiftet blev der indgået en aftale med en uafhængig part om salg af de omhandlede aktier til en kurs, der afveg fra børskursen, men efter det oplyste om denne aftale, herunder at den efterfølgende blev ophævet, kan den efter en konkret vurdering ikke give anledning til at fravige børskursen.
Ved opgørelsen af virkningen af selskabets beholdning af aktier i Ejendomsselskabet H2 A/S på opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, skal avancen efter § 13, stk. 8, 1. pkt., således opgøres efter lagerprincippet som forskellen mellem værdien ifølge børskursen ved udgangen af året og værdien ifølge børskursen ved begyndelsen af året, idet de aktier, der blev anskaffet ved kapitaludvidelsen, skal indgå med en anskaffelsessum på 4.091.937 kr.
Det overlades til Told- og Skattestyrelsen at foretage den talmæssige opgørelse."
Den i Landsskatterettens kendelse omtalte aftale af 23. december 1998 mellem G1 Holding A/S og A/S Forsikringsselskabet H1 har følgende ordlyd:
A/S Forsikringsselskabet H1 solgte i november 2000 ca. 78 procent af sin aktiebeholdning i Ejendomsselskabet H2 A/S til kurs 350 og den resterende beholdning i februar 2001 til kurs 390.
Den i Landsskatterettens kendelse omtalte udtalelse fra lektor, ph.d. NK fra Institut G2 er afgivet den 27. september 2005 og har følgende ordlyd:
Aktiesalget indgik i en aftale om en samlet overdragelse af godt 35% af aktierne i Ejendomsselskabet H2 A/S, og overdragelse af en så betydelig aktiepost sker typisk ikke via fondsbørsen, men derimod ved en direkte aftale mellem køber og sælger, idet parterne behandler transaktionen som en virksomhedsoverdragelse og ikke som en overdragelse af et værdipapir. I sådanne situationer overdrages aktierne til kurser, der ligger over børskursen, idet børskursen ved overdragelse af kontrollerende aktieposter ikke kan anses for et korrekt udtryk for aktiernes markedsværdi. Den 1. januar 1999 forelå der en endelig og bindende aftale indgået mellem uafhængige parter om overdragelse af aktierne til kurs 420, hvilket var aktiernes markedsværdi, da markedsværdien skattemæssigt altid skal fastsættes med udgangspunkt i værdien i handel og vandel mellem uafhængige parter.
Udgangspunktet er således, at H1.1 pr. 1. januar 1999 skulle medregne aktierne i Ejendomsselskabet H2 A/S til en værdi baseret på kurs 420. Udover en forholdsmæssig andel af det deponerede beløb havde H1.1 ikke nogen sikkerhed for, at G1 Holding A/S ville være i stand til at betale købesummen, og selskabet har derfor ud fra almindelige forsigtighedsprincipper valgt alene at medregne aktierne pr. 1. januar 1999 til den lavest mulige værdi, som var børskursen pr. 1. januar 1999 med tillæg af den tilbagediskonterede værdi af minimumsbetalingen på 734.859 kr., som selskabet var sikret ved aktiesalgsaftalen.
Det bestrides ikke, at aftalen mellem G1 Holding A/S og A/S Forsikringsselskabet H1 havde økonomisk værdi for H1-selskaberne og herunder for H1.1, men aftalen og aktierne er forskellige aktiver, som har hver sin værdi, og i relation til avanceopgørelsen i henhold til selskabsskatteloven er det kun markedsværdien af aktierne, der tæller, og ikke værdien af aftalen.
Der er for landsretten enighed om, at den af sagen omhandlede aktiepost i H1.1's avanceopgørelse efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8, for indkomståret 1999 skal indgå med et beløb svarende til forskellen mellem aktiernes markedsværdi ved indkomstårets udløb og markedsværdien pr. 1. januar 1999 (lagerprincippet), jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 13. Uenigheden angår alene spørgsmålet om, hvilken markedsværdi aktierne havde pr. 1. januar 1999.
Landsretten finder, at markedsværdien af børsnoterede aktier som udgangspunkt må ansættes til kursværdien svarende til den noterede kurs på det for skatteberegningen afgørende tidspunkt. At der i den af G1 Holding A/S misligholdte aftale af 23. december 1998 om selskabets køb af H1-koncernens samlede aktiepost i Ejendomsselskabet H2 A/S svarende til 35% af aktiekapitalen i ejendomsselskabet var aftalt en kurs på 420, findes ikke at ændre ved udgangspunktet, idet den aftalte kurs må anses for fastsat ud fra et samlet skøn over værdien af aftalen og aktierne, og en eventuel sammenhæng mellem aftalen og aktiernes markedsværdi vil i givet fald være afspejlet i børskursen pr. 1. januar 1999. At H1-koncernen ved G1 Holding A/S' deponering af 5% af købesummen var sikret et erstatningsbeløb i tilfælde af aftalens misligholdelse, ændrer heller ikke herved.
Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse over for H1.1' påstand 1) til følge.
I overensstemmelse med Skatteministeriets anerkendelse heraf umiddelbart inden hovedforhandlingen tages den af H1.1 nedlagte påstand 2) til følge.
Efter sagens forløb og udfald skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til modparten.
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at det til A/S Forsikringsselskabet H1.1 i april 1999 i henhold til aftalen af 23. december 1998 med G1 Holding A/S udbetalte beløb, stort 734.859 kr., skal anses for et af aktieavancebeskatningsloven omfattet beløb, der også indgår ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. punktum.
I øvrigt frifindes Skatteministeriet.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparten.