Offentliggjort i redigeret form
Spørgsmål:
- Kan Skatterådet bekræfte, at den fejlagtige pengeoverførsel fra selskabets konto i N Bank til investeringskonto i Nordnet ikke er omfattet af bestemmelsen i LL 16 E?
Svar:
Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
A arbejder som partner i H1 A/S.
A ejer et holdingselskab, A Holding ApS. Selskabet ejer 50% af aktierne i H1 A/S og har herudover overskudslikviditet, der investeres løbende.
Som led i ændring af investeringspolitik indgik selskabet aftale med H2 om investeringsaftale for XXX DKK.
I forbindelse med etablering af ny investeringsprofil blev det aftalt, at Nordnet skulle være depotbank.
A oprettede derfor - efter aftale med H2 - et investeringsdepot i Nordnet.
Investeringsrådgiver i H2 anmodede herefter A om at overføre investeringsbeløbet til Nordnet. Dette skete som instrueret i december 2021.
Et internt kvalitetstjek viste imidlertid, at det oprettede depot ved en fejl ikke var ejet af selskabet, men af A privat.
Efter at have indset fejltagelsen blev der straks oprettet et korrekt virksomhedsdepot i Nordnet - dette skete i samarbejde mellem investeringsrådgiver fra H2 og A.
Samtidig blev Nordnet instrueret om at flytte pengene fra privatdepotet til det nyoprettede virksomhedsdepot. Dette skete dagen efter at selskabets midler fejlagtigt var indsat på privat investeringskonto. Selskabets midler indestår derfor nu på selskabets konto, som tilsigtet.
De overførte midler indestod 1 dag på den fejloprettede konto i Nordnet, og blev straks derefter overført til den korrekte konto i Nordnet. Der har ikke været bevægelser i øvrigt på den private konto i Nordnet.
Der er ikke kontrolpunkter i hverken N Bank eller Nordnet, som medfører, at kunder bedes om at dobbeltgodkende, at der er tale om en overførsel mellem selskabsmidler og privatsfæren. Det ville have medført, at ovenstående fejl ikke var sket.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Det er vores opfattelse, at spørgsmålet kan besvares med JA.
Det er vores opfattelse, at der er sket en simpel fejloprettelse og fejloverførsel, som ikke skal medføre beskatning efter ligningslovens § 16 E.
Ligningslovens § 16 E blev indført i august 2012 med det formål at fremskynde beskatning af midler, der udlånes fra et kontrolleret selskab. Hidtil havde det været muligt at lade selskabet udlåne midler til hovedaktionæren, uden at aktionæren blev udbyttebeskattet - der var jo tale om et lån.
Motiveringen for bestemmelsen var således klart, at man ønskede, at midler, der overføres til en kontrollerende aktionær, beskattes på udbetalingstidspunktet, enten som løn eller som udbytte.
I forbindelse med lovforarbejderne blev det dog også gjort klart, at der skal kunne ses bort fra fejl.
Det fremgår heraf, at hvis et lån er opstået ved en ekspeditionsfejl (en ren fejlekspedition), eller hvis betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt, kan beskatning efter ligningslovens § 16 E undgås ved tilbagebetaling af lånet.
Det fremgår ligeledes, at adgangen til at rette fejl eller søge omgørelse følger de almindelige regler herom.
I tilfælde af omgørelse skal betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 være opfyldt. En af de afgørende betingelser er betingelsen om, at disposition utvivlsomt skal have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige. I bemærkningerne til lovforslaget vedrørende aktionærlån er anført, at de skattemæssige konsekvenser af at optage et aktionærlån som udgangspunkt må forventes at være forudset på dispositionstidspunktet, hvis der er en klar og almindelig kendt lovregel herom. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af, om betingelserne for omgørelse er opfyldt.
Hertil anfører Skatteministeren, at hvis det må antages, at aktionæren i den konkrete situation ikke var vidende om de skattemæssige konsekvenser ved at optage lånet, vil der være mulighed for omgørelse. Det anføres videre, at det vil indgå i vurderingen, hvorledes lånet er opstået.
Er et aktionærlån opstået ved en fejl, vil det være muligt at undgå beskatningen efter LL § 16 E, jf. skatteministerens svar i bilag 21 (L 199 A - FT 2011/12). Det er ikke præcist angivet, hvornår der er tale om fejl, der blot kan rettes i forbindelse med regnskabsafslutningen.
Et ikke-offentliggjort bindende svar kan belyse praksis.
En investor skal overtage en aktiepost i et selskab og etablerer til det brug et helejet holdingselskab. Finansiering af holdingselskabets køb af aktier sker ved aftale med dels pengeinstitut og dels en af de eksisterende aktionærer. Ved statusrevision konstaterer holdingselskabets revisor imidlertid, at ingen af de aftalte aktiehandler er foretaget fra holdingselskabets bankkonto. Ved nærmere undersøgelser viser det sig, at de i stedet er foregået via F's private konto, dvs. at pengeoverførsler fra långivere er sket til hovedaktionærens private konto (hvorfra aktiekøbet er afregnet). Ved kontakt til pengeinstitut erkender man, at det er bankens erhvervsrådgiver, der har foretaget dispositionerne, og der kan naturligvis fremlægges dokumentation herfor. SKAT anser disse transaktioner for at kunne omfattes af undtagelsesbestemmelsen, da der er tale om en erkendt fejl fra tredjemands side, hvorfor der ikke statueres beskatning af det ulovlige aktionærlån.
Det er vores opfattelse, at A’s involvering i den her omhandlede transaktion har været begrænset og i væsentligt omfang baseret på instrukser/anvisninger fra professionel investeringsrådgiver.
A har ikke været vidende om mulige konsekvenser af den foretagne fejloprettelse, og har haft vanskeligt ved pga. systemopsætningen at blive bekendt med, at der var sket en fejloprettelse.
Overførslen af midlerne sker tilsvarende efter instruks fra professionel investeringsrådgiver, og A har derfor ikke på overførselstidspunktet anledning til at betvivle, at det er en korrekt overførsel, som igangsættes.
Fejlen opdages straks efter af investeringsrådgiver, og det overførte beløb tilbageføres straks dagen efter til et korrekt oprettet investeringsdepot i Nordnet.
A har således ikke i teori eller praksis været bekendt med, at han havde overført et beløb fra selskabets konto til egne konti. Da fejlen konstateres af investeringsrådgiveren, rettes fejloverførslen straks.
Det er på denne baggrund vores opfattelse, at spørgsmålet kan besvares med JA, idet der er sket en fejloprettelse i Nordnet (oprettelse var assisteret af rådgiver), der er efterfølgende sket en fejloverførsel på basis af instruks fra tredjemand (investeringsrådgiver), og fejlen rettes øjeblikkeligt dagen efter i samarbejde med investeringsrådgiver.
Den formelle fejl, som straks bliver rettet, anses ikke for - hverken formelt eller reelt - med rette at kunne henføres til beskatning efter ligningslovens 16 E.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Det ønskes bekræftet, at den fejlagtige pengeoverførsel fra selskabets konto i N Bank til investeringskonto i Nordnet ikke er omfattet af bestemmelsen i LL 16 E.
Begrundelse
Lån fra et selskab til selskabets eneanpartshaver anses for en hævning uden tilbagebetalingspligt, og dermed løn eller udbytte, medmindre lånet ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. ligningslovens § 16 E.
Repræsentanten ønsker, at den fejlagtige pengeoverførsel fra A Holding ApS´s konto i N Bank til A´s private investeringskonto i Nordnet ikke er omfattet af bestemmelsen i LL 16 E.
Det fremgår af høringsskemaet til lovforslag nr. 199 om ligningslovens § 16 E om aktionærlån (L199), at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer spurgte:
"Hvis beskatning ved etablering af ulovlige aktionærlån fastholdes, bør der efter FSRs opfattelse kun ske beskatning i de tilfælde, hvor der ikke er tale om en fejl, som rettes umiddelbart efter de opdages. Dette kan opnås ved at etablere en fornuftig adgang til omgørelse for disse fejl i skatteforvaltningslovens § 29. Dette bør sikres ved en udtrykkelig hjemmel og ved en fornuftig administrering af reglerne om omgørelse. Alternativt bør der indføres en regel, hvorefter at lån, der tilbagebetales inden for f.eks. 2 måneder efter at fejlen er opdaget ikke beskattes som hævninger uden tilbagebetalingspligt."
Skatteministeren svarede, at
"Hvis en disposition er ugyldig, uvirksom eller beror på en fejlekspedition, skal der ikke søges om omgørelse. En fejlagtig udbetaling kan skattemæssigt annulleres uden brug af omgørelsesmuligheden i skatteforvaltningsloven."
Skatteministeren fandt således ikke anledning til at indføre en lempelig eller objektiv mulighed for omgørelse, men Skatteministeren henviste dog til, at der består en mulighed for at undgå beskatning af en fejlekspedition.
Dette blev gentaget i bilag 11 til L 199, hvor skatteministeren udtalte, at
"Formålet med beskatningen af aktionærlån m.v. er at fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån. Dette formål vil i vidt omfang forspildes, hvis beskatningen uden videre kan ophæves ved tilbagebetaling, f.eks. i tilfælde af at SKAT forhøjer aktionærens indkomst med lånet. Hvis lånet er opstået ved en ekspeditionsfejl, eller hvis betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt, kan beskatning efter ligningslovens § 16 E undgås ved tilbagebetaling af lånet."
Tilbagebetaling af lånet fritager således ikke anpartshaveren for beskatning af lånet. Det afgørende er, om lånet er opstået ved en ekspeditionsfejl.
Det fremgår endvidere af bilag 21 til L 199, at
"FSR skal derfor endnu en gang anmode om, at der indsættes en udtrykkelig hjemmel til omgørelse, således at skatteyderen har mulighed for at ændre en fejldisposition og dermed undgå den hårde skattemæssige konsekvens, som en omkvalificering til hævning uden tilbagebetalingspligt er.
Alternativt bør der indføres en regel, hvorefter at "lån", der tilbagebetales inden for f.eks. 2 måneder efter, at fejlen er opdaget, ikke beskattes som hævninger uden tilbagebetalingspligt.
Det er på ingen måde rimeligt, at almindelige dagligdags disposition, som i nogle tilfælde medfører, at der sker fejl skal straffes skattemæssigt på denne måde.
FSR skal anmode ministeriet om at bekræfte, at der - selv uden en ekstra lovhjemmel hertil - vil være mulighed for omgørelse efter de nugældende regler, hvis lånet er opstået som følge af en fejl, hvor selskabet ikke har stillet midler direkte til rådighed for aktionæren."
Skatteministeren svarede, at
"Adgangen til at rette fejl eller søge omgørelse følger de almindelige regler herom. Hvis lånet er opstået ved en ren fejlekspedition, kan fejlen rettes uden at søge omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29.
Hvis der ikke er tale om en ren fejlekspedition, er adgangen til omgørelse afhængig af, om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt. En af de afgørende betingelser for omgørelse er, at dispositionen utvivlsomt skal have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige. Det er anført i bemærkningerne til lovforslaget, at de skattemæssige konsekvenser af at optage et aktionærlån som udgangspunkt må forventes at være forudset på dispositionstidspunktet, hvis der er en klar og almindelig kendt lovregel herom. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af, om betingelserne for omgørelse er opfyldt.
Hvis det må antages, at aktionæren i den konkrete situation ikke var vidende om de skattemæssige konsekvenser ved at optage lånet, vil der være mulighed for omgørelse. I denne vurdering vil indgå, hvorledes lånet er opstået.
Jeg finder derfor ikke grundlag for at udvide omgørelsesmulighederne ved en lovændring."
Skatteministeren gjorde det således klart, at der skulle være tale om en "ren" fejlekspedition, og at skatteministeren i øvrigt ikke ville lempe mulighederne for omgørelse af aktionærlån.
I SKM2018.356.SR fandt Skatterådet, at et beløb, der var overført fra A ApS til anpartshaveren A, skulle behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Anpartshaveren havde gjort gældende, at overførslen var en fejlekspedition.
Skatterådet bemærkede, at:
"A har således anmodet sin bankrådgiver om at overføre beløbet til "min egen konto" den 7. juli 2017, men det fremgår af hans efterfølgende mail af 1. november 2017, at han har haft en forventning om, at der ville ske overførsel til A ApS.
A´s anmodning om overførsel til "min egen konto" må dog som udgangspunkt forstås som A´s private konto og ikke selskabets konto. Der ses ikke at være objektive kendsgerninger, der støtter, at der skulle være tale om en ren fejlekspedition. Der er derfor ikke tale om en ren fejlekspedition, idet banken blot har gjort, som den fik besked på.
Uanset at banken og A alligevel er enige om, at overførslen til A´s private konto er en ren fejlekspedition, kan der under hensyn til de nævnte omstændigheder ved overførslen og den forløbne tid på næsten fire måneder fra overførslen til anmodningen om berigtigelse ikke bortses fra overførslen skattemæssigt.
Det skyldes, at virkningen af at betragte et lån som en ren fejlekspedition er, at anpartshaveren har haft et lån uden at blive beskattet af det, hvorfor denne virkning - ligesom alle andre situationer, hvor det gøres gældende, at der er tale om en fejl - må være en snæver undtagelse til udgangspunktet om beskatning."
I nærværende sag blev overførslen til A´s private investeringsdepot opdaget straks efter af investeringsrådgiveren, og det overførte beløb blev overført straks dagen efter til et korrekt nyoprettet virksomhedsinvesteringsdepot.
Overførslen af midlerne skete efter instruks fra investeringsrådgiveren, og A havde ikke på overførselstidspunktet anledning til at betvivle, at det var en korrekt overførsel til A Holding ApS´ depot, som blev igangsat.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at overførslen til A’s private investeringsdepot under disse omstændigheder må anses for en ren fejlekspedition, der under hensyn til den hurtige videreoverførsel til A Holding ApS´ investeringsdepot må anses for skattemæssigt annulleret og derfor ikke omfattes af ligningslovens § 16 E.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Ligningsloven § 16 E
Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.
Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.
Forarbejder
Bilag 2 til L199 - Høringsskema
Bemærkning
Hvis beskatning ved etablering af ulovlige aktionærlån fastholdes, bør der efter FSRs opfattelse kun ske beskatning i de tilfælde, hvor der ikke er tale om en fejl, som rettes umiddelbart efter de opdages. Dette kan opnås ved at etablere en fornuftig adgang til omgørelse for disse fejl i skatteforvaltningslovens § 29. Dette bør sikres ved en udtrykkelig hjemmel og ved en fornuftig administrering af reglerne om omgørelse.
Alternativt bør der indføres en regel, hvorefter at lån, der tilbagebetales inden for f.eks. 2 måneder efter at fejlen er opdaget ikke beskattes som hævninger uden tilbagebetalingspligt.
Kommentar
Hvis en disposition er ugyldig, uvirksom eller beror på en fejlekspedition, skal der ikke søges om omgørelse. En fejlagtig udbetaling kan skattemæssigt annulleres uden brug af omgørelsesmuligheden i skatteforvaltningsloven.
Bilag 11 til L199
Dobbeltbeskatning
I det oprindelige høringssvar afgivet 8. august 2012 angav Danske Advokater, at det pågældende udkast til lovforslag ville resultere i dobbeltbeskatning. Dette kritikpunkt er fortsat til stede. Ved et aktionærlån omfattet af den nye bestemmelse er der altid to parter. Med forslagets stk. 2 undgår man dobbeltbeskatning af den ene part - selskabet. Tilbagebetales det udlånte beløb, kan selskabet modtage det skattefrit, uanset om udlånet er fradraget som en lønudgift. Betragtes selskabets status, har selskabet fået et fradrag uden at betale herfor. Dette er ikke at undgå dobbeltbeskatning, men i stedet genereres der et ekstra fradrag. Situationen er den stik modsatte hos låntager, der beskattes af lånet. Låntager - givetvis ofte en fysisk person - vil her blive beskattet af det beløb, som er lånt og nu tilbagebetalt. Med andre ord sker der her en beskatning af et beløb, uden at aktionæren har fået et beløb. Dette kan betegnes som dobbeltbeskatning, da låntager jo skal betale en skat uden at have fået likvider til det.
Den eneste måde, denne dobbeltbeskatning hos låntager og det fiktive fradrag hos långiver kan løses på, er, at beskatningen frafaldes, hvis beløbet tilbagebetales. Herved sikres beskatningen på lånetidspunktet. Er der f.eks. tale om en låntager, der bliver insolvent, er den pågældende blevet retmæssigt beskattet, og långiver har fået fradrag, hvis beløbet behandles som løn. Netop denne situation skulle udløse beskatning, jf. bemærkningerne til lovforslaget. Samtidig undgår man beskatning i de situationer, hvor lånet tilbagebetales. Der er her ikke nogen vedblivende pengestrøm, der skal beskattes.
Kommentar
Formålet med beskatningen af aktionærlån m.v. er at fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån. Dette formål vil i vidt omfang forspildes, hvis beskatningen uden videre kan ophæves ved tilbagebetaling, f.eks. i tilfælde af at SKAT forhøjer aktionærens indkomst med lånet. Hvis lånet er opstået ved en ekspeditionsfejl, eller hvis betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt, kan beskatning efter ligningslovens § 16 E undgås ved tilbagebetaling af lånet.
Bilag 21 til L199
Omgørelse
Skatteministeriet har ift. høringsudkastet ændret i teksten i bemærkningerne vedr. muligheden for at skatteyderen kan få omgørelse. Efter FSRs vurdering vil dette ikke være tilstrækkeligt til at forhindre en aldeles uretfærdig beskatning af de skatteydere, der på grund af en fejltagelse skal beskattes efter de foreslåede regler.
FSR skal derfor endnu en gang anmode om, at der indsættes en udtrykkelig hjemmel til omgørelse, således at skatteyderen har mulighed for at ændre en fejldisposition og dermed undgå den hårde skattemæssige konsekvens, som en omkvalificering til hævning uden tilbagebetalingspligt er.
Alternativt bør der indføres en regel, hvorefter at "lån", der tilbagebetales inden for f.eks. 2 måneder efter, at fejlen er opdaget ikke beskattes som hævninger uden tilbagebetalingspligt.
Det er på ingen måde rimeligt, at almindelige dagligdags disposition, som i nogle tilfælde medfører, at der sker fejl skal straffes skattemæssigt på denne måde.
FSR skal anmode ministeriet om at bekræfte, at der - selv uden en ekstra lovhjemmel hertil - vil være mulighed for omgørelse efter de nugældende regler, hvis lånet er opstået som følge af en fejl, hvor selskabet ikke har stillet midler direkte til rådighed for aktionæren.
Kommentar
Adgangen til at rette fejl eller søge omgørelse følger de almindelige regler herom. Hvis lånet er opstået ved en ren fejlekspedition, kan fejlen rettes uden at søge omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29.
Hvis der ikke er tale om en ren fejlekspedition, er adgangen til omgørelse afhængig af, om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt. En af de afgørende betingelser for omgørelse er, at dispositionen utvivlsomt skal have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige. Det er anført i bemærkningerne til lovforslaget, at de skattemæssige konsekvenser af at optage et aktionærlån som udgangspunkt må forventes at være forudset på dispositionstidspunktet, hvis der er en klar og almindlig kendt lovregel herom. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af, om betingelserne for omgørelse er opfyldt.
Hvis det må antages, at aktionæren i den konkrete situation ikke var vidende om de skattemæssige konsekvenser ved at optage lånet, vil der være mulighed for omgørelse. I denne vurdering vil indgå, hvorledes lånet er opstået.
Jeg finder derfor ikke grundlag for at udvide omgørelsesmulighederne ved en lovændring.
Praksis
Skatterådet fandt, at et beløb, der var overført fra A ApS til anpartshaveren A, skulle behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Anpartshaveren havde gjort gældende, at overførslen var en fejlekspedition, men Skatterådet fandt under hensyn til omstændighederne ved overførslen og den forløbne tid på næsten fire måneder fra overførslen til anmodningen om berigtigelse, at der ikke kunne bortses fra overførslen skattemæssigt.
Skatterådet bemærkede, at:
Den 7. juli 2017 skrev A følgende mail til sin bankrådgiver:
"Hej D Jeg ved at der er kommet ca kr. 550.000 kr på min C Bank-konto som du gerne må overføre til min egen konto…tak."
Den 1. november 2017 skrev A igen en mail til sin bankrådgiver. Det fremgår bl.a. af mailen, at
"I forbindelse med at jeg bad om overførsel d. 7 juli d.å. af beløb kr. 550.000 fra min B-konto til min konto, overførte din kollega (da du hold ferie, fejlagtigt beløbet til min private banking account i stedet for min A ApS konto.
Beløbet viste sig endda at være kr. 570.000,- og hun tog ikke kontakt til mig for at sikre at beløbet var rigtigt ej heller at kontoen var rigtig.
Denne forkerte overførsel har potentiel en stor risiko, da det kan betragtes som et ulovligt aktionærlån, alternativt at der naturligvis skal betales skat af beløbet. Fejltagelsen er erkendt af C Bank og du har ligeledes bekræftet overfor [rådgiver E], at I vil skrive en mail til SKAT, som dokumenterer at det er jeres fejldisposition mht til overførsel til en forkert konto, fra jeres side.
Jeg skal bede C Bank om at anmode SKAT om omgørelse af dispositionen."
A har således anmodet sin bankrådgiver om at overføre beløbet til "min egen konto" den 7. juli 2017, men det fremgår af hans efterfølgende mail af 1. november 2017, at han har haft en forventning om, at der ville ske overførsel til A ApS.
A´s anmodning om overførsel til "min egen konto" må dog som udgangspunkt forstås som A´s private konto og ikke selskabets konto. Der ses ikke at være objektive kendsgerninger, der støtter, at der skulle være tale om en ren fejlekspedition. Der er derfor ikke tale om en ren fejlekspedition, idet banken blot har gjort, som den fik besked på.
Uanset at banken og A alligevel er enige om, at overførslen til A´s private konto er en ren fejlekspedition, kan der under hensyn til de nævnte omstændigheder ved overførslen og den forløbne tid på næsten fire måneder fra overførslen til anmodningen om berigtigelse ikke bortses fra overførslen skattemæssigt.
Det skyldes, at virkningen af at betragte et lån som en ren fejlekspedition er, at anpartshaveren har haft et lån uden at blive beskattet af det, hvorfor denne virkning - ligesom alle andre situationer, hvor det gøres gældende, at der er tale om en fejl - må være en snæver undtagelse til udgangspunktet om beskatning.