Dato for udgivelse
19 Feb 2019 15:30
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Jan 2019 14:10
SKM-nummer
SKM2019.94.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Retten i Viborg, BS-48704-2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Undladt, selvangive, kompensationsbeløb, rettelig, beskattes, korrekt, indkomstår
Resumé

Sagen som var anlagt af Skatteministeriet angik spørgsmålet, hvorvidt skattemyndighederne var af­ skåret fra at anvende direkte følge-reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, fordi skatteansættelsen for det korrekte indkomstår ikke kunne foretages efter den ordinære ligningsfrist (som i dette til­ fælde var den forkortede ligningsfrist).

I sagen havde SKAT i 2016 ekstraordinært forhøjet skatteyders indkomst i 2010, under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet skatteyder havde undladt at selvangive et kompensationsbeløb.                                                   ·

Landsskatteretten nedsatte den 4. august 2017 SKATs forhøjelse af skatteyders indkomst i 2010. Kompensationsbeløbet var skattepligtigt, men skulle retteligt beskattes. i indkomståret 2013, som var det år, skatteyderen modtog kompensationsbeløbet.                     ·

Den 15. januar 2018 varslede SKAT derfor en forhøjelse af skatteyders indkomst i 2013 under henvisning til direkte følge-reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2. SKAT traf afgørelse herom den 23. januar 2018.

Landsskatteretten fandt fortsat, at kompensationsbeløbet var skattepligtigt. Landsskatteretten fandt imidlertid, at forhøjelsen af skatteyders indkomst var sket for sent, da den ordinære ligningsfrist (her den forkortede ligningsfrist) var udløbet for det korrekte indkomstår (2013) på tidspunktet for skatteansættelsen af det forkerte indkomstår (2010). Af denne årsag fandt Landsskatteretten, at direkte følge-reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, ikke kunne anvendes.

Skatteministeriet gjorde i sagen gældende, at direkte følge-reglen gælder i alle tilfælde, hvor SKAT kunne have varslet skatteansættelsen i det korrekte indkomstår (her 2013) på tidspt1nktet for skatteansættelsen i det forkerte indkomstår (her 2010). Det modsatte resultat ville medføre, at de øvrige ekstraordinære gen­ optagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 27 ville blive uden betydning ved anvendelse af direkte følge-reglen.

I den konkrete sag kunne skattemyndighederne have forhøjet skatteyders indkomst i det korrekte ind­ kornstår på tidspunktet for ansættelsen i det forkerte indkomstår under henvisning til skatteforvaltnings­ lovens§ 27, stk. 1, nr. 5, om grov uagtsomhed.

Skatteyder tog bekræftende til genmæle i sagen, hvorefter Retten afsagde dom i overensstemmelse med Skatteministeriets påstand om forhøjelse af skatteyders indkomst i 2013.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, A.A.8.2.2.1.2.2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, A.A.8.2.2.1.2.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.B.2.16, Erstatninger

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, SKM2018.498.LSR

Parter

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Steffen Sværke)

Mod

A

(Selvmøder)

Afsagt af Byretsdommer

Helle Hager Thorsen

Sagens baggrund og parternes påstande

I denne sag, der er modtaget den 11. december 2018, har sagsøgeren, Skatteministeriet Departementet, fremsat følgende påstand:

A skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 forhøjes med 25.556 kr.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager.

Rettens begrundelse og resultat

Da A har anerkendt påstanden, afsiger retten dom efter Skatteministeriet Departementets påstand:

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af udgift til advokat eller anden repræsentation med 2.500,00 kr. og af retsafgift med 500 kr., i alt 3.000 kr. Det er oplyst, at Skatteministeriet Departementet ikke er momsregistreret.

Sagsøgte har i sit svarskrift anmodet om omkostningsgodtgørelse i medfør at skatteforvaltningslovens § 52.

Retten bemærker, at anmodning om omkostningsgodtgørelse skal indgives til skatteforvaltningen.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T:

A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 forhøjes med 25.556 kr.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 3.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens§ 8 a.