Baggrund-SKM2015.734.SKAT

I styresignalet SKM2015.734.SKAT anerkendte SKAT i overensstemmelse med EU-Domstolens dom C-464/12, ATP PensionService A/S, at pensionskasser som de i hovedsagen omhandlede efter en konkret vurdering kunne anses for at være en investeringsforening i momsmæssig forstand. SKAT fandt dog ikke, at dommen medførte en udvidelse af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger".

Om delvis momsfritagelse for forvaltningsydelser bemærkede SKAT i styresignalet:

"(…)

I forhold til forvaltningsydelser, der delvist kan henføres til investeringsforeningsaktiviteter og delvist til andre formål, er det SKATs opfattelse, at der kan ske en forholdsmæssig fritagelse. For eksempel er dette tilfældet i forbindelse med forsikringsydelser, der ikke kan anses for sekundære i forhold til pensionsopsparing. Det er SKATs opfattelse, at der i sådanne situationer skal foretages en fordeling af leverancen, idet kun den del, der direkte eller forholdsmæssigt kan henføres til forvaltning kan være omfattet af fritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger. Den del der vedrører anden aktivitet kan ikke.

I tilfælde, hvor pensionskassen både leverer en supplerende forsikringsdækning, hvor forsikringselementet alene er sekundært, og en supplerende forsikringsdækning, der ikke alene er sekundær, vil de forvaltningsudgifter, som direkte kan henføres til den kollektive investering og/eller til en supplerende forsikringsdækning, hvor forsikringselementet alene er sekundært, kunne anses som leveret til en investeringsforening, mens forvaltningsudgifter som direkte kan henføres til en supplerende forsikringsdækning, der ikke alene er sekundær ikke vil være omfattet af momsfritagelsen. Forvaltningsomkostninger, som ikke kan henføres til enten kollektiv investering, herunder et sekundært forsikringselement, eller til en supplerende forsikringsdækning, der ikke alene er sekundær, skal fordeles forholdsmæssigt.

Leverandøren af forvaltningsydelsen kan i sådanne situationer indhente oplysninger om fordelingsgrundlaget hos kunden. Disse oplysninger kan lægges til grund ved fordelingen medmindre leverandøren har grund til at antage, at oplysningerne er åbenbart urigtige.

(…)"

Styresignalet er ophævet og indarbejdet i Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.11.9.3.

I afsnit D.A.5.11.9.3 er handelsanbefalinger nævnt som et eksempel på en ydelse, hvor der efter omstændighederne kan være delvis fritagelse.

Forsikringsydelser, der ikke kan anses for biydelser til pensionsopsparing, er nævnt som et eksempel på aktiviteter, der ikke kan anses for investeringsforeningsaktiviteter.

Delvis fritagelse - Praktisk tilrettelæggelse af forholdsmæssig fordeling

Det fremgår af SKM2015.734.SKAT og Den juridiske vejledning, at hvis en forvaltningsydelse delvist kan henføres til investeringsforeningsaktiviteter og delvist til andre formål, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der kan ske en forholdsmæssig fritagelse. Det fremgår også, at leverandøren af forvaltningsydelsen kan indhente oplysninger om fordelingsgrundlaget hos kunden. Disse oplysninger kan lægges til grund ved fordelingen, medmindre leverandøren har grund til at antage, at oplysningerne er åbenbart urigtige.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hvis leverandøren ikke har indhentet oplysninger om den forholdsmæssige fordeling fra kunden, så kan leverandøren ikke anses for at have dokumenteret, at der er adgang til forholdsmæssig fritagelse.

Skattestyrelsen forventer, at leverandøren indhenter oplysningerne fra kunden ved starten af kundeforholdet og derefter en gang om året.

Der er ikke i momsloven, momsbekendtgørelsen eller i SKM2015.734.SKAT fastsat retningslinjer for, hvordan kunden skal foretage den forholdsmæssige fordeling i tilfælde af forholdsmæssig (delvis) fritagelse.

I forbindelse med den praktiske tilrettelæggelse af den forholdsmæssige fordeling er der derfor som udgangspunkt metodefrihed for kunden. Kunden skal dog på forlangende over for Skattestyrelsen kunne dokumentere, hvilken konkret metode der er anvendt, og at metoden er retvisende.

Skattestyrelsen forbeholder sig ret til på civilretligt grundlag at rejse krav mod kunder, hvis det efter styrelsens opfattelse kan dokumenteres, at den metode, som kunden har anvendt, ikke giver et retvisende resultat.

Det bemærkes, at denne meddelelse ikke finder anvendelse på anmodninger om genoptagelse eller om tilbagebetaling efter styresignalet SKM2015.734.SKAT. Meddelelsen omhandler alene den fremadrettede levering af ydelser.

Sag for EU-domstolen - C-231/19, BlackRock

I en britisk sag for EU-domstolen - C-231/19, BlackRock - skal domstolen tage stilling til, om EU-retten tillader, at der gives forholdsmæssig fritagelse i en situation, hvor en underleverandør leverer ydelser til en fondsforvalter, der forvalter både investeringsforeninger i momsfritagelsens forstand og andre investeringsinstitutter. Hvis der efter EU-retten er adgang til forholdsmæssig fritagelse, vil Domstolen muligvis udtale sig om, hvordan den forholdsmæssige fordeling skal foretages i praksis.

Skattestyrelsen har ikke ved denne meddelelse taget stilling til den kommende doms betydning for den momsmæssige behandling af forvaltningsydelser, der delvist kan henføres til investeringsforeningsaktiviteter og delvist til andre formål.

Er kunden en investeringsforening i momsfritagelsens forstand?

Hvis leverandøren er i tvivl om, hvorvidt kunden er en investeringsforening i momsfritagelsens forstand, vil Skattestyrelsen acceptere, at leverandøren indhenter oplysning fra kunden. Hvis kunden oplyser, at kunden er en investeringsforening i momsfritagelsens forstand, kan leverandøren lægge denne oplysning til grund. Oplysningen kan dog ikke lægges til grund, hvis leverandøren har grund til at antage, at oplysningerne er åbenbart urigtige.

Kundens oplysninger kan således - som udgangspunkt - lægges til grund både i forbindelse med forholdsmæssig fritagelse og tvivl om, hvorvidt kunden er en investeringsforening i fritagelsesbestemmelsens forstand (kundens status).