Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 30. juni 2021) --- |
SKM2021.477.SKTST | Styresignal - genoptagelse – tonnageskat - nettofinansindtægter og -udgifter fra varedebitorer og varekreditorer (16. september 2021) |
|
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om finansielle indtægter og udgifter.
Afsnittet indeholder:
- Introduktion
- Rentefradragsbegrænsning
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Introduktion
Det er kun indkomster fra rederi- og operatørvirksomhed, der kan omfattes tonnagebeskatning. Se TSL § 9 om rederier og TSL § 21 a, stk. 4, om operatørselskaber.
Nettofinansudgifter efter eventuel fradragsbeskæring i SEL §§ 11 B og 11 C og nettofinansindtægter skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. Gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter omfattet af TSL § 10, henføres til den indkomst, som er sikret. Se TSL § 12.
Se også
Se afsnit C.D.8.8.5.4 om gevinst og tab på kontrakter.
Rentefradragsbegrænsning
Nettofinansudgifter efter eventuel fradragsbeskæring i SEL §§ 11 B og 11 C og nettofinansindtægter skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. Se TSL § 12.
Efter SEL §§ 11 B og 11 C gælder der særlige regler for opgørelse af fradragsbeskæring i relation til selskaber, der beskattes efter reglerne i tonnageskatteloven. Bl.a. i relation til opgørelse af grundbeløb, jf. SEL § 11 B, stk. 3 og SEL § 11 C, stk. 2.
Se nærmere i afsnit C.D.2.4.4.2 og C.D.2.4.4.3.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser |
SKM2007.170.LSR | Landsskatteretten fandt, at investering i aktier ikke var tilknyttet tonnagebeskattet virksomhed. | |
SKM2011.119.LSR | Landskatteretten fandt, at aktier ikke var tilknyttet tonnagebeskattet virksomhed. | Se SKM2011.336.SKAT om genoptagelse. |