Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.D.1.1.10.8.2 Hvordan beskattes en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning?" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

I dette afsnit beskrives, hvordan en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning beskattes.

Afsnittet indeholder:

Regel
Betingelser
Eksempel
Hvordan beskattes en investeringsforening, som overgår til en anden beskatning?
Overflytning af afdelinger
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Såfremt en investeringsforening med minimumsbeskatning opdeles i andelsklasser, og forskellen ikke består i at omkostningerne skævdeles eller at de anvender forskellige valutaer eller at den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, bliver foreningen omfattet af ABL § 19 og SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Se LL § 16 C, stk. 2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelsen af om 50 pct. eller mere af aktivmassen i en investeringsforening med minimumsbeskatning i løbet af foreningens indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, skal ske på grundlag af et simpelt gennemsnit. Måletidspunkterne skal være jævnt fordelt over året. Der kan f.eks. vælges måling pr. kalenderdag, måling en gang om måneden eller måling en gang i kvartalet. Se ABL § 21.

►Både ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021 og lov nr. 1181 af 8. juni 2021 er der foretaget flere lovændringer, som har betydning for minimumsbeskattede investeringsinstitutter. De nye regler beskrives de relevante steder.◄

Se også

afsnit C.B.4.2 "Udlodning fra investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er" og værdipapirfonde i afsnittet "Indeholdelse af udbytteskat", hvor reglerne om indeholdelse af udbytteskat, når investeringsforeningen udlodder/opgør minimumsindkomst, er beskrevet.
bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 og bekendtgørelse nr. 1412 af 25. november 2016 om kildeskat, hvor reglerne for om investeringsforeningen kan få et udbyttefrikort er beskrevet. ►KSL § 65, stk. 12 om udstedelse af frikort, er ophævet. Ændringen trådte i kraft den 2. juli 2021. Se lov nr. 1181 af 8. juni 2021. Årsagen til at reglen er ophævet er, at det med virkning fra og med den 1. januar 2022 fremgår af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, at alle minimumsbeskattede investeringsinstitutter skal betale 15 pct. af udbytter fra danske aktier. Der er også indsat en ny regel i SEL § 18, stk. 2, som har virkning fra og med indkomståret 2023, hvoraf fremgår at minimumsbeskattede investeringsinstitutter skal betale udbytteskat på 15 pct. for udbytter fra danske selskaber. Se lov nr. 1179 af 8. juni 2021. Efter KSL skal der dog ikke indeholdes udbytteskat i visse situationer. ◄

Regel

Investeringsforeninger med minimumsbeskatning er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c. ►Den objektive skattepligt fremgår nu af SEL § 18. Se lov nr. 1179 af 14. juni 2021. SEL § 18 har virkning fra og med indkomståret 2023.◄

Betingelser

En bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning omfattes dog kun af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, hvis den har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af investorer op. Koncernforbundne investorer, jf. KGL § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for et medlem. Se SEL § 1, stk. 7.

En bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i SEL § 1, stk. 7, omfattes dog af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, såfremt investeringsbeviserne i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og såfremt der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene optages deltagere, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske personer beskattes direkte af gevinst på investeringsbeviset eller af indkomst fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Bevisudstedende investeringsinstitutter med minimumsbeskatning må ikke kunne optages som medlemmer. Se SEL § 1, stk. 8.

Investeringsforeninger med minimumsbeskatning, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, skal som udgangspunkt opgøre deres indkomst efter de samme regler, som gælder for foreninger mv. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Investeringsforeninger med minimumsbeskatning, som er skattepligtige i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, beskattes som udgangspunkt kun af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og gevinst mv. på aktiver tilknyttet den erhvervsmæssige virksomhed. Se afsnit C.D.8.10.1 om opgørelse af den skattepligtige indkomst i andre foreninger m.v., hvor det uddybes, hvad der anses for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Fx anses udbytteindtægter, aktiegevinster og renter ikke for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for investeringsforeninger med minimumsbeskatning.

► ◄

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer mv., og instituttetes administrationsbygning, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttetes indkomst skal beskattes hos deltagerne. Se LL§ 16 C, stk. 1, 1. pkt.

Et sådant investeringsinstitut, som er hjemmehørende her i landet, kan vælge, at instituttet skal beskattes af udbytter omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2, fra selskaber mv., der er hjemmehørende her i landet. Se LL § 16 C, stk. 1, 2. pkt. Dette valg skal træffes, samtidigt med at der vælges skattemæssig status som minimumsbeskattet investeringsinstitut, og valget er bindende. Se LL § 16 C, stk. 1, 3. og 4. pkt.

► ◄

Efter ► ◄ SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, beskattes et investeringsinstitut med minimumsbeskatning dog med 15 pct. af udbytter omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2, som investeringsinstituttet modtager fra selskaber mv. der er hjemmehørende her i landet, hvis investeringsinstituttet efter LL § 16 C, stk. 1, 2. pkt. har valgt den beskatning. Følgende udbytter beskattes dog heller ikke i den situation:

Udbytter af egne aktier
Udbytter af aktier i investeringsinstituttetes administrationsselskab
Udbytte fra et investeringsselskab, jf. SEL § 3, stk. nr. 19
Udbytter fra et andet minimumsbeskattet investeringsinstitut, hvis dette institut også har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i mv., der er hjemmehørende her i landet
Udbytter modtager fra et andet investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af LL § 16 C, der udelukkende investerer i samme aktiver. ► ◄

Investeringsinstituttet må dog gerne eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets administration.

Bevisudstedende investeringsforeninger, der ikke opgør en minimumsindkomst, som nærmere beskrevet nedenfor i afsnit C.D.1.1.10.10, er enten omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19 (foreningen er skattefrit, men deltagerne beskattes efter lagerprincippet, jf. ABL § 19) eller SEL § 1, stk. 1, nr. 5a (foreningen beskattes som et aktieselskab).

►Bemærk

Fra og med den 1. januar 2022 kan minimumsbeskattede investeringsinstitutter ikke mere vælge at betale udbytteskat af danske udbytter. Se LL § 16 C, stk. 1. Ændringen er foretaget i lov nr. 1179 af 8. juni 2021.

Ved lov nr. 1181 af 8. juni 2021 blev SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c ligeledes ændret fra og med den 1. januar 2022. Efter ændringen fremgår det direkte af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, at alle minimumsbeskattede investeringsinstiturter skal betale 15 pct. i skat af udbytter fra danske aktier. Der er dog enkelte undtagelser.

Efter disse ændringer beskattes de minimumumsbeskattede investeringsinstitutter ikke af følgende udbytter:

Udbytter af egne aktier (KSL § 65, stk. 8)
Udbytter fra et andet minimumsbeskattet investeringsinstitut, jf. LL § 16 C (KSL § 65, stk. 8)
Udbytter fra et investeringsselskab, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19 (KSL § 65, stk. 8).

Der er også indsat en ny bestemmelse i SEL § 18 om den objektive skattepligt. SEL § 18 har virkning fra og med indkomståret2023. Se lov nr. 1179 af 8. juni 2021.◄

Eksempel - før 1. januar 2013

►

◄

Eksempel, TfS 1994,165 LR

I en bindende forhåndsbesked fandt Ligningsrådet, at en forening, uanset at antallet af medlemmer måske ikke ville komme til at overstige 8, efter omstændighederne kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt med karakter af investeringsforening i selskabsskattelovens forstand. Da foreningen ifølge vedtægterne inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår var forpligtet til at udlodde de dengang i SEL § 1, stk. 1, nr. 5a nævnte indtægter og avancer efter fradrag af administrationsomkostninger, blev den anset for omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og herefter alene skattepligtig af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Ligningsrådet fandt, at værdipapirafkast ikke ville udgøre indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. (Det er ikke mere et krav, at det fremgår af investeringsforeningens vedtægter, at den er udloddende - fra 1. januar 2013 minimumsbeskattet.)

Hvordan beskattes en investeringsforening, som overgår til en anden beskatning?

Når en investeringsforening med minimumsbeskatning, der hidtil har været omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, overgår til at blive akkumulerende og dermed skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, opgøres gevinst og tab på værdipapirer, som er erhvervet forud for overgangsåret, med udgangspunkt i en anskaffelsesværdi svarende til kursværdien primo overgangsåret for så vidt angår obligationer og pantebreve, og anskaffelsessummen for aktier er den faktiske anskaffelsessum. Se TfS 1987, 136 LR.

Ophører en forening med at være en investeringsforening med minimumsbeskatning, fx fordi foreningen ikke har opgjort tilstrækkelig minimumsindkomst til deltagerne eller ikke har indsendt oplysningerne om minimumsindkomsten til Skattestyrelsen til tiden, bliver foreningen omfattet af ABL § 19 og dermed SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Se LL § 16 C, stk. 12.

Overflytning af afdelinger

Skattestyrelsen finder, at hvis en afdeling i en investeringsforening med minimumsbeskatning overflyttes til en anden investeringsforening, uden at der i øvrigt sker ændringer i afdelingen, har overflytningen ingen skattemæssige konsekvenser.

I SKM2016.190.SR bekræftede Skatterådet, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond, ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning, når de opfyldte betingelserne i LL § 16 C, stk. 10.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relavante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord			Yderligere kommentarer
Højesteret
►SKM2021.353.HR◄		►Udenlandske investeringsinstitutter havde ikke krav på fritagelse for kildeskat af udbytter fra danske selskaber, selvom EU-Domstolen havde underkendt betingelsen om, at en investereringsforening skal være hjemmehørende i Danmark for at kunne opnå kildeskattefritagelse, som værende i strid med TEUF- artikel 63 om kapitalens fri bevægelighed. Kravene i ligningslovens § 16 C, som en investeringsforening også skulle opfylde for at opnå kildeskattefritagelse, var ikke i strid med EU-retten. De omhandlede investeringsforeninger, som ikke opfyldte kravene i ligningslovens § 16 C, havde derfor ikke krav på tilbagebetaling af indeholdte kildeskatter. Af dommen SKM2019.383.ØLR fremgik følgende: Kollektive investeringsforeninger med hjemsted i udlandet havde ikke krav på fritagelse for kildeskat af udbytter fra danske selskaber, selvom EU-Domstolen havde underkendt kriteriet om, at en investeringsforening skal være hjemmehørende i Danmark, som værnede i strid med TEUF-artikel 63 om kapitalens fri bevægelighed. Ifølge landsretten skulle de udenlandske investeringsforeninger som udgangspunkt stilles på samme måde som hjemmehørende investeringsforeninger, og de havde derfor kun ret til kildeskattefritagelse under de betingelser, der også var gældende for hjemmehørende investeringsforeninger, dvs. betingelserne for at kunne kvalificeres som udloddende investeringsforeninger som defineret i ligningslovens § 16 C. De sagsøgende investeringsforeninger opfyldte ubestridt ikke disse betingelser. Det forhold, at hjemstedskravet var blevet underkendt af EU-Domstolen indebar hverken efter EU-retten eller efter dansk forvaltningsret, at de sagsøgende investeringsforeninger kunne få tilbagebetalt den erlagte skat, når de hverken opfyldte betingelserne i ligningslovens § 16 C eller søgte at medvirke til at opfylde de bag denne bestemmelse liggende saglige hensyn på en for dem mindre indgribende måde.◄	►Tidligere SKM2009.452.LSR og SKM2019.383.ØLR. Udenlandske investeringsinstitutter havde ikke krav på tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat. Ikke grundlag for fornyet forelæggelse for EU-Domstolen.◄
Skatterådet og Ligningsrådet
SKM2020.262.SR	Det ønskedes bekræftet, at hver af Spørgerne kunne overflytte samtlige deres afdelinger i en investeringsforening til en udenlandsk værdipapirfond uden at afdelingerne blev ophørsbeskattet. Dette kunne bekræftes. Det var forudsat, at afdelingerne fortsat var registreret i Danmark og efter overflytningen ikke blev subjektivt skattepligtige i udlandet, og ikke kunne få udstedt hjemstedserklæring i udlandet. Det ønskedes desuden bekræftet, at afdelingerne i Spørgerne efter overflytningen kunne bevare deres skattemæssig status som henholdsvis investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Dette kunne bekræftes. Endeligt ønskede det bekræftet, at overflytningen af afdelingerne i hver af Spørgerne til værdipapirfonden ikke udløste udbytte- eller avancebeskatning for investorerne i Spørgerne. Dette kunne bekræftes.
SKM2017.547.SR	Skatterådet bekræftede, at overflytning af afdelinger i en investeringsforening til afdelinger i en værdipapirfond, som administreres i udlandet, ikke udløste ophørsbeskatning af afdelingerne, da afdelingerne fortsat beskattes i Danmark og ikke blev hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som enten minimumsbeskattede investeringsinstitutter eller som investeringsselskaber. Endelig bekræftede Skatterådet, at overflytningen ikke udløste avanceskat eller udbytteskat hos investorerne. Det var oplyst, at der ikke skete ændringer i afdelingernes aktiver og passiver.			Overflytning fra investeringsforening til værdipapirfond
SKM2016.190.SR	Skatterådet bekræftede, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond, ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning, når de opfyldte betingelserne i LL § 16 C, stk. 10.
SKM2003.420.LR	Forespørger ønskede at introducere en forening på Københavns Fondsbørs, der skulle investere i et helejet datterselskab (Holdingselskab), som kontrollerede andre selskaber, der alene måtte erhverve ejendomme i Norden med henblik på udlejning inden for retailmarkedet, dvs. ejendomskomplekser med en koncentration af et større antal butikker. Foreningen henvendte sig til pensionskasser og livsforsikringsselskaber og midler fra enkeltpersoners rate- og kapitalpensionskonti. Der blev udstedt omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Ligningsrådet fandt ud fra en vurdering af foreningens formål, forventede faktiske virke og foreningsretlige karakteristika, at foreningen skattemæssigt burde betragtes som en udloddende investeringsforening (fra 1. januar 2013 en investeringsforening med minimumsbeskatning), der skattemæssigt var omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og ikke ville blive skattepligtig af medlemmernes indskud, eller af udbytter og renteindtægter. Endvidere bekræftede Ligningsrådet, at minimumsudlodningen (fra 1. januar 2013 minimumsindkomsten) alene omfattede indtægter, der var realiseret i foreningen, at medlemmernes eventuelle gevinst ved indløsning af medlemsbeviserne ville blive behandlet efter ABL, og at der ikke skulle søges om dispensation i medfør af LL § 16 B, stk. 2, da der netop var tale om et investeringsbevis. En konkret dansk investeringsforening blev anset for udloddende. (Fra 1. januar 2013 minimumsbeskattet.)
TfS 1994, 815LR	I en forhåndsbesked fandt Ligningsrådet, efter en konkret vurdering, at et irsk investeringsinstitut kunne sidestilles med en dansk bevisudstedende investeringsforening. Det var oplyst, at instituttet først og fremmest havde til formål at modtage midler fra en videre kreds, som skulle anbringes i værdipapirer under iagttagelse af et risikospredningsprincip, og på forlangende fra et medlem var forpligtet til at indløse medlemmets andel af formuen. Foreningen var opdelt i forskellige afdelinger, der hver især placerede midler i ganske bestemte værdipapirer. Investeringsinstituttet havde en variabel kapital, og udvidelse af kapitalen skete til en pris, der blev fastsat på basis af aktieklassens/afdelingens indre værdi med tillæg af transaktionsomkostninger på udstedelsesdagen. Indløsning af aktier/investeringsbeviser skete på tilsvarende måde. Ved vurderingen lagde Ligningsrådet vægt på det oplyste om de enkelte afdelingers/klassers struktur og virkemåde. Et irsk investeringsinstitut kunne sidestilles med en dansk bevisudstedende investeringsforening.
TfS 1994,165 LR	I en bindende forhåndsbesked blev en dansk forening skattemæssigt kvalificeret som en udloddende investeringsforening (fra 1. januar 2013 en investeringsforening med minimumsbeskatning), som var skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, selvom både foreningens formål og foreningens medlemsregler gjorde, at foreningen ikke var omfattet af investeringsforeningsloven. Ligningsrådet fandt således, at udlodninger som nævnt i den daværende SEL § 1, stk.1, nr. 5 a, ville være omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og foreningen var kun skattepligtig af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Foreningens afkast af værdipapirer blev ikke anset for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. En dansk forening blev kvalificeret som udloddende (fra 1. januar 2013 minimumsbeskattet) uanset at den ikke var omfattet af investeringsforeningsloven. Foreningens afkast fra værdipapirer blev ikke anset for afkast fra erhvervsmæssig virksomhed.