Indledning

EF-Domstolen har den 1. december 2005 afsagt dom i de forenede sager C-394/04 og 395/04, Diagnostiko & Therapeftiko Kentro Athinon-Ygeia AE.

Dommen giver anledning til denne offentliggørelse af praksis for momsfritagelse ift. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

EF-domstolens dom i sagerne C-394/04 og C-395/04

EF-Domstolen har i dommen fortolket hvorvidt en række ydelser, der leveres af de institutioner mv. der er omfattet af artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b) er momsfritagne "transaktioner i nær tilknytning hertil", jf. samme bestemmelse.

Den konkrete sag vedrører en privatretlig juridisk person, hvis formål består i at levere læge- og hospitalsbehandling, som er omfattet af momsfritagelsen i 6. direktivs art. 13, punkt A, stk. 1, litra b). Virksomheden leverer desuden telefontjenester og leje af tv til patienterne, samt sengeplads og mad til patienternes ledsagere. Spørgsmålet i sagerne var om disse ydelser er omfattet af begrebet "transaktioner med nær tilknytning til" hospitalsbehandling og pleje.

Domstolen udtaler i præmis 15, at de udtryk, der er anvendt til at beskrive de fritagelser, som er fastsat i 6. direktivs art. 13 i henhold til fast retspraksis skal fortolkes strengt, samt at fritagelserne er selvstændige fællesskabsretlige begreber.

Domstolen udtaler endvidere i præmis 16, at 6. direktivs art. 13 har til formål, at momsfritage visse former for virksomhed af almen interesse. Dette gælder dog ikke alle former for virksomhed af almen interesse. Bestemmelsen fritager kun dem, der er opregnet på detaljeret måde i bestemmelsen.

Domstolen har tidligere fastslået, at 6. direktivs art. 13, punkt A, stk. 1, litra b) ikke indeholder nogen definition af begrebet "transaktioner i nær tilknytning til " hospitalsbehandling og pleje. Ydelser kan dog kun henhøre under begrebet, når de faktisk leveres som sekundære ydelser til hospitalsbehandling eller pleje af modtagerne, hvilket er hovedydelsen, jf. præmis 17 og 18.

Det følger af fast retspraksis, at en ydelse kan anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke udgør et mål i sig selv, men et middel til på de bedst mulige betingelser at udnytte tjenesteyderens hovedydelse (pr. 19).

Med henblik på at fastslå om ydelser udgør et middel til på de bedst mulige betingelser at udnytte hospitals- og plejeydelser skal det tages i betragtning med hvilket formål disse ydelser leveres, jf. pr. 22.

Fritagelsen af transaktioner i nær tilknytning til hospitalsbehandling og pleje i 6. direktiv, art. 13, punkt A, stk. 1, litra b) skal sikre, at det ikke bliver uforholdsmæssigt dyrt at opnå pleje og hospitalsbehandling på grund af forøgede omkostninger til sådan pleje, hvis de selv eller transaktioner med nær tilknytning hertil var pålagt moms (pr. 23).

Den pleje og hospitalsbehandling, der er omfattet af fritagelsen er i følge fast retspraksis den, der har til formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller anomalier (pr. 24).

Det følger af formålet, der forfølges med fritagelsen i litra b), at kun de ydelser, der logisk ligger inden for rammerne af hospitalsbehandling og pleje og som udgør et led i leveringen af disse ydelser, og som er uomgængelig nødvendige for at nå de terapeutiske mål, der forfølges med disse ydelser, kan udgøre "ydelser i nær tilknytning" i fritagelses bestemmelsens forstand. Det er kun sådanne ydelser, der kan påvirke omkostningerne til sundhedspleje, som den pågældende fritagelse skal gøre mere tilgængelig for enkeltpersoner (pr. 25).

Det følger heraf, at sådanne ydelser, der kan forbedre komforten og velværet for patienterne, som hovedregel ikke kan være omfattet af fritagelsen i art. 13, punkt A, stk. 1, litra b).

Det kan kun forholde sig anderledes, hvis ydelserne er uomgængelig nødvendige for at nå de terapeutiske mål, der forfølges med den hospitalsbehandling og pleje, som de leveres i forbindelse med, jf. pr. 29.

Det tilkommer domstolen i den enkelte medlemsstat, at fastslå om ydelserne er uomgængelig nødvendige i de tvister der verserer for den. Domstolen skal tage hensyn til samtlige konkrete omstændigheder og i givet fald til indholdet af de lægerecepter, der er udstedt for de pågældende patienter (pr. 30).

Momspålæggelse af sådanne ydelser er i overensstemmelse med princippet om afgiftsneutralitet, som bl.a. er til hinder for at sammenlignelige ydelser, som konkurrerer indbyrdes behandles forskelligt med hensyn til momsen (pr. 32).

Det fremgår desuden af  6. direktiv art. 13, punkt A, stk. 2, litra b), andet led, at ydelser som de omhandlede skal udelukkes fra fritagelsen i stk. 1, litra b), såfremt de hovedsageligt tager sigte på at give den person der leverer dem yderligere indtægter.

Dansk Praksis

Det er således gældende praksis, at ydelser, der leveres af hospitaler og lignende institutioner, til patienter eller deres pårørende mod betaling, som kan forbedre komforten og velværet og lignende, som hovedregel ikke udgør transaktioner i nær tilknytning til hospitalsbehandling og pleje. Disse ydelser er derfor ikke momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Ydelserne kan kun være omfattet af fritagelsen efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, hvis de er uomgængelig nødvendige for at nå de terapeutiske mål, der forfølges med behandlingen og plejen og hvis de ikke hovedsageligt tager sigte på at give leverandøren af ydelserne yderligere indtægter ved udførelsen af transaktioner i direkte konkurrence med virksomheder, som skal svare moms.

Det vil bero på en konkret vurdering af samtlige de konkrete omstændigheder, herunder indholdet af lægeerklæringer der er udstedt for de pågældende patienter, at fastslå om leverancerne opfylder betingelserne for fritagelse.