Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at andelsforeningen fortsat kan kooperationsbeskattes, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, efter at have modtaget royaltybetalinger fra sit datterselskab, som betaling for brugsretten til et af kooperativet ejet immaterielt aktiv?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en kooperativ forening med begrænset ansvar, der har til formål at varetage miljøområdet. Dette gøres ved at udbyde forskellige produkter og services til branchen.

Spørger er en forening og er således i princippet et nonprofitselskab, hvor hensigten er at varetage medlemmernes økonomiske interesser gennem medlemmernes deltagelse i virksomheden. Spørger er således en produktionsforening omfattet af selskabsskattelovens § 16, stk. 1.

Foreningens formålsbestemmelse fremgår af vedtægterne.

Spørger har som et led i deres ydelsespalette overfor medlemmerne udviklet en softwareservice, der sælges som abonnementsløsning.

Softwareservice-X er kodet med bestemte kildekoder, funktioner mv. tilpasset branchen.

Softwareservice-X findes i to versioner; en branche specifik version og en generel version. De to versioner er bygget på samme platform.

Den generelle version indeholder de grundlæggende kildekoder og er kendetegnet ved, at den er parat til at blive branchetilpasset; skabeloner, spørgsmål, beskrivelser, tekst i infobokse, instruktionsvideoer mv. tilpasses den enkelte nye branche.

Spørger ser et stort potentiale i softwareservice-X i andre brancher og har et ønske om at udnytte dette potentiale. Af hensyn til Spørgers formål og vedtægter såvel som kooperationsbeskatningen er det hensigten at udskille kommercialiseringen af hele softwareløsningen til et datterselskab, således at den generelle version fuldt og helt drives i datterselskabet, mens den branche specifikke version og samtlige rettigheder hertil fremover fortsat vil være ejet af andelsforeningen, men driftet og kommercialiseret af datterselskabet jf. nærmere nedenfor.

På det tekniske plan er det tanken, at samtlige rettigheder til "den generelle version" af softwaren udskilles fuldt ud som sin egen selvstændige softwareplatform i form af apportindskud til et nyt datterselskab. Både den generelle version og den branche specifikke version vil i princippet have den samme kildekode, men teknisk set vil de to versioner fra adskillelsestidspunktet komme til at leve to separate liv, hvor man videreudvikler på de to separate sæt kildekoder. Det betyder, at fremtidige udviklinger på de to versioner vil være forskellige. Datterselskabet vil bære udgifterne til udvikling af den generelle version, mens andelsforeningen vil blive faktureret for omkostningerne til udvikling af den branche specifikke version og dermed vil opnå det juridiske ejerskab til videreudvikling af den branche specifikke version - og dermed opretholde det komplette juridiske ejerskab af den branche specifikke version.

På det kommercielle plan vil datterselskabet stå for al drift, udvikling, vedligeholdelse og administration af softwareservice-X, uanset om der er tale om den generelle version eller den branche specifikke version. Det betyder, at alle kunder - herunder også branchekunderne - vil blive faktureret for abonnementet fra det nye datterselskab. Dette vil give en større kritisk masse og vil skabe driftsmæssige synergier. Som følge af, at Spørger har det juridiske ejerskab til den branche specifikke version, men datterselskabet har retten til kommercialisering af den branche specifikke version, skal datterselskabet betale en royalty for brugen af softwaren. Et af hensynene bag denne struktur af ejerskabet er, at andelsforeningen ønsker at sikre sig ejerskabet til sin egen brancherelaterede kildekode for at sikre sig mod f.eks. det nye datterselskabs konkurs eller andet.

I forbindelse med sagens behandling er der anmodet om yderligere oplysninger hos rådgiver.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det juridiske grundlag

Produktionskooperativer beskrives som juridisk enhed i selskabsskattelovens § 16, stk. 1 (herefter SEL), hvortil den kooperative formuebeskatning er hjemlet i SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

Ifølge SEL § 1, stk. 1, nr. 3 kan et kooperativ formuebeskattes, hvis følgende betingelser kumulativt er opfyldt:

1. Formål om at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser
2. Aktiviteter omfattet af det kooperative formål
3. Medlemskredsen
4. Medlemsomsætningen
5. Omsætningsbetingede udlodninger: Udlodning til medlemmerne skal ske på grundlag af den stedfundne omsætning

Andelsforeningen opfylder pt. betingelserne for at være formuebeskattet og ønsker at fortsætte hermed. For det tilfælde, at kommercialiseringen af den generelle it-platform måtte blive en succes, ønsker andelsforeningen at udskille denne aktivitet allerede fra starten for at undgå diskussioner om, hvorvidt betingelserne fremadrettet er opfyldt.

Anmodningen

Det er hensigten at lade andelsforeningen stifte et datterselskab, hvis aktivitet skal være at drive softwareservice-X. Som beskrevet ovenfor, skal ejerskabet til den generelle version udskilles som selvstændigt aktiv, mens kun brugsretten og kundeforhold relateret til den branche specifikke version skal udskilles til datterselskabet.

Kooperativer kan eje aktier eller anparter i et datterselskab uden at dette bevirker at foreningen mister retten til at være kooperationsbeskattet, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 3, in fine. Der stilles ikke krav til størrelsen af kapitalandelsbesiddelsen eller karakteren af den aktivitet, som det underliggende selskab udøver, jf. SKM2010.609SR. Foreningens formål er da fortsat at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser.

Særligt om den generelle version af softwareservice-X

Det underliggende datterselskab stiftes ved at apportindskyde bl.a. den generelle version som selvstændigt aktiv. Skattemæssigt er konsekvensen heraf, at datterselskabet erhverver aktivet, som om det var et egen oparbejdet aktiv, hvormed den skattemæssige anskaffelsessum fastsættes til 0 DKK, således, at datterselskabet ikke erhverver et skattemæssigt afskrivningsgrundlag knyttet til aktivet ved stiftelsen af selskabet.

Baggrunden for udskillelsen er, at det ikke er i tråd med foreningens formål at drive virksomhed med generel softwareudvikling og -salg. Virksomheden ser dog et stort potentiale i en mere generel anvendelse af softwareplatformen og vil gerne forfølge mulighederne i en kommercialisering heraf. For at sikre, at kooperativets formål - hermed også kravene for opretholdelse af kooperationsbeskatning - opretholdes både nu og fremadrettet, ønskes softwareversionen således udskilt. Dette synes i overensstemmelse med gældende praksis, bl.a. jf. SKM2014.303SR.

Særligt om den branche specifikke version

Det er hensigten, at rettighederne til den branche specifikke version fortsat skal ejes af andelsforeningen, men dog således, at eksisterende kundeforhold hos softwareservice-X skydes ned i datterselskabet samtidig med, at der mellem andelsforeningen og datterselskabet indgås en licensaftale omhandlende datterselskabets ret til kommercialisering af den branche specifikke version.

Datterselskabet får overdraget kundeforholdet og den medfølgende økonomi og skal drive denne branche specifikke version som værende deres egen fremover - dog med den betingelse, at andelsforeningen får royalty af de kunder, som hører til branchen.

Datterselskabet kan og skal således også sælge til branchen fremover. Al omsætning relateret til denne version, og de pågældende kunder ligger i datterselskabet. Hvis nuværende og fremtidige kunder er inden for den beskrevne brancheafgrænsning, bliver omsætningen fremover royaltybelagt.

I det tilfælde, at datterselskabet eller tredjepart, som softwareservice-X måtte sælges til, ikke vil servicere branchen i Danmark med softwaren eller i tilfælde af datterselskabets konkurs, har andelsforeningen ret til at bruge sin version af softwareservice-X til branchen - herunder også de tidligere branchekunder i datterselskabet, da det juridiske ejerskab til brancheversionen ligger i andelsforeningen og i givet fald vil blive solgt/licenseret til medlemmerne i andelsforeningen.

I tilfælde af datterselskabets konkurs vil andelsforeningen igen tilbyde softwareservice-X til branchekunder og drive/drifte det selv, som før datterselskabets dannelse. Ikke-artstro services fra softwaren vil således ikke igen skulle drives i andelsforeningens regi.

Der vil blive udarbejdet en licensaftale, der beskriver forhold som drift, vedligehold, royaltybetalinger, prisregulering af branchekunder, integration af nye funktioner mm. for den branche specifikke version.

Ifølge Juridisk Vejledning C.D.1.1.8.1.2 Beskrivelse af aktiver omfattet af det kooperative formål kan et kooperativ stille immaterielle rettigheder til rådighed for tredjemand, uden at falde uden for det kooperative formål, så længe det immaterielle aktiv udgør et såkaldt artstro produkt. For den branche specifikke version gælder således, at det immaterielle aktiv forbliver i andelsforeningen.

Softwareservice-X er ifølge producentens egen hjemmeside et miljø- og arbejdsstyringsværktøj til den pågældende branche. Softwareservice-X understøtter de i forvejen tilbudte ydelser i form, da applikationen kan hjælpe til styring og organisering heraf.

Softwareservice-X udgør således som aktiv en naturlig forlængelse af de allerede tilbudte ydelser hos andelsforeningen og falder fortsat i tråd med foreningens formålsbestemmelse. Softwareservice-X synes derfor at være et artstro produkt, hvormed ejerskabet af den branche specifikke version ikke bevirker, at det kooperative formål - og deraf kooperationsbeskatningen - bliver påvirket.

Det fremgår endvidere af samme afsnit i Juridisk Vejledning, at "Et andelsbeskattet selskab vil således også kunne modtage royaltybetalinger for tredjeparts anvendelse inden for de ovenfor anførte rammer". Det må heraf forstås, at andelsforeningens modtagelse af royaltybetaling ikke bevirker, at kooperationsbeskatningen efter SEL § 1, stk. 3, nr. 1 bortfalder, så længe royaltybetalingen er et udtryk for brugen af et artstro produkt.

Andelsforeningens medlemmer skal efter etableringen af datterselskabet betale datterselskabet for brugen af Softwareservice-X; medlemskontingentet til andelsforeningen reduceres tilsvarende. Datterselskabet betaler herefter royalty til andelsforeningen for brugen af Softwareservice-X. Royaltyindtægten, som andelsforeningen modtager fra datterselskabet, vil indgå i andelsforeningens drift og dermed være med til at sikre lavere priser på affaldssortering for alle medlemmerne. Andelsforeningen arbejder ikke med en decideret fordelingsnøgle, da formålet er at skaffe billig affaldssortering. Andelsforeningen arbejder ud fra, at alle medlemmer betaler samme pris for behandling af én type affald eller afhentning af en type beholder - uanset medlemmets geografiske placering eller størrelse. Prisen afhænger således af antallet af de forbruger ydelser fra andelsforeningen.

Royaltybetalingen vedrører alene brugen af den branche specifikke version, hvilken ud fra ovenstående argumentation er en artstro anvendelse sammenholdt med foreningens øvrige aktiviteter.

Det er her væsentligt at bemærke, at det konkret er muligt at adskille de to softwareydelser fra hinanden. Til trods for, at versionerne er bygget op over samme grundplatform og p.t. kører på samme server, kan de to versioner fungere uafhængigt af hinanden. Det er således muligt både systemmæssigt og teknisk at adskille de to versioner fra hinanden.

Endeligt skal det bemærkes, at der er taget stilling til den fremadrettede udvikling af softwaren. Softwareudviklingsaktiviteten vil foregå i datterselskabet. I det omfang, der er tale om udvikling til fælles brug - altså udvikling, som kan anvendes for begge versioner - vil udviklingsomkostningerne blive forholdsmæssigt fordelt mellem andelsforeningen og datterselskabet samt en ny royaltysats vil blive beregnet. Udvikles der specifikt software til branchedelen, vil dette blive viderefaktureret én-til-én til andelsforeningen. Dette skaber derfor ikke udfordringer med fastholdelse af det kooperative formål i Spørger.

Afslutning

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at softwareservice-X som aktiv udgør en artstro ydelse sammenholdt med foreningens formål og de eksisterende udbudte ydelser. Brugen af ydelsen vil fremadrettet foregå gennem en datterselskabskonstruktion, hvorved datterselskabets udnyttelse af brugsretten vil udløse en royaltybetaling til andelsforeningen. Da royaltybetalingen er direkte relateret og konkret afgrænset til den branche specifikke version, vil royaltybetalingen ligeledes være så nært tilknyttet til det kooperative formål i andelsforeningen.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at andelsforeningen fortsat kan kooperationsbeskattes, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, efter at have modtaget royaltybetalinger fra sit datterselskab, som betaling for brugsretten til et af kooperativet ejet immaterielt aktiv (softwareservice-X).

Begrundelse

Andelsforeningen har udviklet en softwareservice, der sælges som en abonnementsordning, der benævnes softwareservice-X. Det er hensigten at udskille den mere generelle version af softwaren til et nystiftet datterselskab for fortsat at kunne være kooperationsbeskattet efter selskabsskattelovens § 1 stk. 1, nr. 3.

Andelsforeningen består af ca. xx medlemmer på nuværende tidspunkt. Spørger er organiseret som en forening med begrænset ansvar i henhold til andelsforeningens vedtægter, og at man som udgangspunkt skal være medlem af andelsforeningen for at kunne modtage andelsforeningens ydelser.

Desuden har spørger oplyst, at man dog ikke skal være medlem i andelsforeningen for at være kunde til den generelle version af softwareservice-X. Formålet er netop, at man lægger den kommercielle del af softwareservice-X i et skattepligtigt selskab, så den kommercielle del af forretningen beskattes efter de almindelige selskabsskatteregler og er afsondret fra kerneaktiviteten i det kooperationsbeskattede Spørger.

I denne forbindelse er det planen, at andelsforeningen vil bevare rettighederne til den branche specifikke version og modtage royalty indtægter i henhold til en licensaftale.

Det bemærkes, at medlemskravet gælder for den branche specifikke version selv om den bliver tilbudt som abonnementsordning via andelsforeningens nystiftede helejede datterselskab.

Udarbejdelsen af denne licensaftale for de fremtidige royaltybetalinger fra det nystiftede datterselskab foreligger ikke på nuværende tidspunkt, da spørger gerne vil afvente svar på denne anmodning om bindende svar. Der foreligger alene et udkast til licensaftale med en grovskitse af tankerne bag en sådan aftale.

Spørgsmålet er herefter om sådanne indtægter er foreneligt med at være omfattet af kooperationsbeskatningsreglerne i selskabsskatteloven.

Generelt om andelsforeninger

For at kunne omfattes af bestemmelserne om kooperationsbeskatning og dermed være formuebeskattet, skal andelsforeningen i første række opfylde betingelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Disse betingelser vil blive behandlet nedenfor mere indgående.

Herudover har selskabsskatteloven i bestemmelserne §§ 15 og 16, nærmere defineret, hvad der skal forstås ved en indkøbs- eller en produktions- og salgsforening.

Skattestyrelsen kan i øvrigt tillige henvise til bemærkningerne i Den juridiske vejledning, version 2024-1, afsnit C.D.1.1.8.1.1 Generelt om andelsbeskattede andelsselskaber.

Beskrivelse af indkøbsforeninger

En andelsforening efter selskabsskattelovens § 15, stk. 1, der driver virksomhed som indkøbsforening, har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser udelukkende til medlemmernes erhvervsmæssige brug. Virksomheden kan udføre leverancer og tjenesteydelser af enhver art.

I Den juridiske vejledning, version 2024-1, afsnit C.D.8.7.3, defineres en indkøbsforening, således:

"(…)

Indkøbsforeninger er andelsforeninger, der driver virksomhed således, at foreningens formål er at

• indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller
• levere tjenesteydelser til medlemmernes forbrug.

(…)"

Eksempler på indkøbsforeninger kunne være detailhandelskæder, hvor foreningen indkøber et varesortiment, der herefter sælges af foreningens medlemmer gennem deres detailhandelsbutikker.

For så vidt angår indkøbsforeningens leverancer til sine medlemmer, om at det udelukkende skal være til medlemmernes erhvervsmæssige brug fortolkes denne betingelse restriktivt som følge af Højesteretspraksis gengivet i TfS 1997, 100 HD (Merløse sagen).

Lignende restriktive fortolkning om brugen af indkøbsforeningens leverancer kan genfindes i Den juridiske vejledning, version 2024-1, C.D.1.1.8.1.1:

"(…)

Der lægges vægt på, om der ud fra virksomhedens varesortiment eller arten af leverancer er formodning for, at medlemmerne udelukkende benytter de pågældende leverancer erhvervsmæssigt.

(…)"

Merløse sagen er ligeledes kommenteret i Dansk Andelsret af Erik Hørlyck, 3. udgave, side 167:

"(…)

Som det fremgår af § 15 er der i og for sig intet til hinder for, at andelsselskabet (i et vist omfang) leverer varer og tjenesteydelser til kunders private forbrug. men leveres der til blot ét medlems private forbrug, kan selskabet ikke være andelsbeskattet. I så fald er der nemlig tale om en brugsforening, jf. UfR 1997.302 HD.

(…)"

Det er dog uden betydning ved leverancer til ikke-medlemmer, om disse benytter andelsforeningens leverancer helt eller delvis til privat brug jf. også bemærkningerne i betænkning nr. 1244/1992, Rapport fra Udvalget til undersøgelse af eventuelle misbrugsmuligheder ved andelsbeskatningen.

Det er desuden et krav, at en indkøbsforening rent faktisk har en indkøbsfunktion med ansatte medarbejdere til at varetage denne funktion jf. SKM2015.714.SR, der fortolkede selskabsskattelovens § 15, stk. 1.

Beskrivelse af salgs- og produktionsforeninger

Salgs- og produktionsforeninger defineres i selskabsskattelovens § 16, stk. 1, som foreninger, der forestår bearbejdning, forædling eller salg af medlemmernes produkter eller tjenesteydelser.

Tidligere var det ikke tilladt salgs- og produktionsforeninger at afsætte tjenesteydelser, men efter ændringerne gennemført ved lov nr. 374 af 18. maj 1994 er det tilladt.

En andelsforening kan være en blanding af de to typer andelsforeninger. Der er dog fastsat særlige regler for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for disse andelsforeninger, der fungerer både som indkøbsforening og som produktions- og salgsforening i selskabsskattelovens § 16 A. Skattestyrelsen kan i øvrigt henvise til Den juridiske vejledning, version 2024-1, afsnit C.D.8.7.5 om blandede foreninger.

Kvalificeringen af andelsforeningen

Det fremgår blandt andet af andelsforeningens vedtægter, at andelsforeningens formål er at rådgive medlemmerne om sortering og bortskaffelse af affald samt at rådgive medlemmerne på miljø- og arbejdsmiljøområdet.

Sådan som sagen foreligger oplyst for Skattestyrelsen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at andelsforeningens kerneopgave er at levere tjenesteydelser til medlemmerne vedrørende korrekt affaldshåndtering og stille viden til rådighed indenfor miljøområdet til andelsforeningens medlemmer. Det er oplyst, at alle medlemmer er erhvervsdrivende virksomheder indenfor branchen.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at andelsforeningens formål og nuværende faktiske virke gør, at andelsforeningen er at anse som en indkøbsforening efter selskabsskattelovens § 15, stk. 1.

Det bemærkes dog, at andelsforeningen har igangsat nogle projekter, der har karakter af forædling af medlemmernes produkter, så andelsforeningens virke mere kan karakteriseres som typiske opgaver for en salgs- og produktionsforening.

Spørger har ligeledes oplyst, at der i et vist omfang finder salg sted fra andelsforeningen, der vedrører leverancer af affald fra medlemmernes virksomhed.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at sådanne leverancer fra medlemmerne har karakter af et affaldsprodukt fra andelshavernes bedrifter, sådan som et tilfældigt biprodukt omtales i L 99/2002, Skatteudvalget (2. samling) i bilag 75:

"(…)

Foruden de aktiviteter i et kooperationsbeskattet andelsselskab, som direkte vedrører medlemmernes produkter eller ikke-medlemmers tilsvarende produkter, kan et kooperationsbeskattet selskab, som det fremgår af Arne Larsen udvalgets rapport, have aktiviteter, som ikke er kooperative, hvis disse aktiviteter, er at regne som tilfældige biprodukter i forhold til det kooperative formål. (Et tilfældigt biprodukt kunne f.eks. være et affaldsprodukt, som opstår i forbindelse med den kooperative produktion).

(…)" (Skattestyrelsens understregning)

Fra samme bilag udtaler Skatteministeriet, at:

"(…)

Hvis et andelsselskab aftager produkter fra et medlem, må det kooperative formål omfatte alt, der indebærer køb/salg, forædling og behandling af det pågældende produkt.

(…)" (Skattestyrelsens understregning)

Affaldsprodukter er et elementet fra andelshavernes produktion i forbindelse med driften, der hvis det var fremkommet i forbindelse med et andelsforeningens produktion ville være at anse som et tilfældigt biprodukt og dermed også være en aktivitet, der er foreneligt med det kooperative formål.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan leverancer af et affaldsprodukt fra andelsforeningens medlemmer omfattes af selskabsskattelovens § 16. Dette vil indebære for så vidt angår den omsætning, der vedrører salg af sådanne produkter, vil reglerne i selskabsskattelovens § 16 A, skulle finde anvendelse.

Betingelserne for kooperationsbeskatning

Spørger har oplyst, at andelsforeningen er en andelsforening, der har medlemmer indenfor den pågældende branche. Andelsforeningen varetager medlemmernes økonomiske interesser ved jeres deltagelse i andelsforeningen.

Indkøbsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 15, stk. 1, skal opfylde alle betingelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Dette fremgår af henvisningen i selskabsskattelovens § 14 til både § 1, stk. 1, nr. 3, og § 15.

Skattestyrelsen lægger til grund ved besvarelsen, at andelsforeningen er en indkøbsforening efter selskabsskattelovens § 15, stk. 1, sådan som det fremgår af andelsforeningens vedtægter og faktiske virke.

Det fremgår af ordlyden af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, at andelsforeninger eller andelsselskaber skal opfylde tre betingelser for at være omfattet af den særlige kooperationsbeskatning.

• For det første skal andelsforeningen udøve kooperativ virksomhed. Heri ligger, foreningens formål skal være at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde.
• For det andet må andelsforeningens omsætning med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskride 25 pct. af den samlede omsætning.
• For det tredje skal andelsforeningen anvende den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til medlemmerne. Der tillades dog normal forrentning af en indbetalt medlemskapital.

Først behandles muligheden for, at andelsforeningen kan eje aktier eller anparter i et datterselskab og omfanget af det nystiftede datterselskabs aktivitet i forhold til den af andelsforeningens udviklede generelle version af softwareservice-X.

Dernæst behandles de tre ovennævnte betingelser for kooperationsbeskatning i relation til andelsforeningen, og om det er foreneligt med det kooperative formål at modtage royaltybetalinger, der vedrører den mere specielle version af softwareservice-X, der er udviklet til den pågældende branche.

Skattestyrelsen bemærker, at det alene er den mere specielle version af softwareservice-X, der er udviklet til branchen, som er det immaterielle aktiv, der forbliver ejet af andelsforeningen, og som andelsforeningen derfor vil modtage royaltybetalinger af datterselskabet. Datterselskabet vil således alene have brugsretten og kundeforholdet relateret til den branche specifikke version.

Det er muligt at modtage royalty indtægter for en andelsbeskattet forening under visse betingelser uden at miste sin status som en kooperationsbeskattet forening. Dette uddybes nærmere nedenfor.

Om artsfremmed aktivitet - den generelle version af softwareservice-X   

Det er oplyst, at andelsforeningen har til hensigt at stifte et datterselskab, så der sker en udskillelse af den kommercielle drift af den virksomhed, der beskæftiger sig med generel softwareudvikling. Spørger har oplyst, at det skyldes, at det ikke er i tråd med foreningens formål at drive virksomhed med generel softwareudvikling og -salg.

Spørger har i denne forbindelse henvist til det bindende svar i SKM2014.303.SR, hvor indkøbsforeningen udskilte hele indkøbsfunktionen til et helejet datterselskab.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at dette bindende svar efterfølgende blev underkendt af Skatterådet ved det bindende svar i SKM2015.714.SR. I begrundelsen til SKM2015.714.SR anførtes det blandt andet, at:

"(…)

Det skal derfor vurderes, om der med SKM2014.303.SR er etableret en ny administrativ praksis, idet Skatterådet i givet fald vil være bundet af denne afgørelse ud fra lighedsprincippet jr. også Den juridiske vejledning 2015-2, A.A.7.1.3, om adgangen til at støtte ret på administrativ praksis.

Administrativ praksis kan opstå ved, at der enten gennem en tid som følge af en række enkeltafgørelser eller gennem en principiel stillingtagen til, hvorledes lignende spørgsmål skal afgøres.

Der er ikke tale om, at Skatterådet med SKM2014.303.SR har truffet en principiel afgørelse om, hvorledes et lignende spørgsmål skal afgøres, da SKM2014.303.SR ikke udtaler sig generelt om fortolkningen af selskabsskattelovens § 15 eller i øvrigt om betingelserne for at kunne være kooperationsbeskattet.

SKM2014.303.SR er derfor ikke udtryk for gældende praksis på området, idet denne afgørelse hverken generelt eller konkret fastlægger hvilke kriterier, der skal være afgørende for, hvornår en indkøbsforening kan kooperationsbeskattes.

(…)" (Skattestyrelsens understregning)

Spørger har oplyst, at det er planen at virksomhedsoverdrage de medarbejdere der reelt primært arbejder med softwareservice-X i dag. Det drejer sig om X personer, som udgør halvdelen andelsforeningens medarbejdere.

Der kan som følge heraf sandsynligvis blive tale om betaling for ydelser leveret af andelsforeningen til softwareservice-X, f.eks. regnskab, direktør mv. (Shared services). Spørger vil således fortsat have medarbejdere i andelsforeningen, som skal varetage kooperativets kerneforretning som fortsætter uændret - der er ikke risiko for udvanding af driften/aktiviteten, medarbejderstaben mv. i andelsforeningen.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der i den konkrete sag alene er tale om en udskillelse i afgrænset omfang og kun for den del af Spørgers aktivitet, som anses som artsfremmed virksomhed i forhold til Spørgers formål og virke.

Det er muligt for en andelsforening at have artsfremmed virksomhed uden at miste sin status som kooperationsbeskattet andelsselskab, hvis den artsfremmede virksomhed er placeret i et datterselskab, sådan som det er planen at gøre i den konkrete sag.

Denne mulighed blev indført ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 (L 99/2002), hvor det blandt andet fremgår af lovforslagets bemærkninger, at:

"(…)

Med forslaget bliver der heller ikke ændret på det forhold, at et kooperationsbeskattet andelsselskab, der har ikke-kooperative aktiviteter i selve den kooperationsbeskattede del af selskabet, og hvor disse aktiviteter ikke er rene biprodukter i forhold til de kooperative aktiviteter, ikke vil kunne opretholde sin kooperationsbeskatning. Hvis kooperationsbeskatningen skal opretholdes, må de pågældende ikke-kooperative aktiviteter frasælges eller placeres i et selskabsbeskattet datterselskab.

(…)" (Skattestyrelsens understregning)

Med lovændringen blev det tydeliggjort, at en andelsforening kan eje aktier eller anparter uden at miste sin status som en kooperativbeskattet andelsforening. Tilmed blev det præciseret, at et af andelsforeningen ejet datterselskab kan udøve artsfremmed aktivitet.

Det fremgår tillige af det bindende svar gengivet i SKM2010.609.SR i begrundelsen, at:

"(…)

Det er efter lovændringen uden betydning, hvilken aktivitet datterselskabet udøver. En andelsforening som X AmbA kan derfor bevare kooperationsbeskatningen, selv om dele af andelsforeningens aktiviteter overdrages til et datterselskab, og det uanset om datterselskabet kan kooperationsbeskattes, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

(…)" (Skattestyrelsens understregning)

Skattestyrelsen kan desuden henvise til Den juridiske vejledning version 2024-1, afsnit C.D.1.1.8.1.3 om datterselskabsaktivitet.

Andelsforeningen kan derfor fortsat være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., selv om den ejer aktier eller anparter i et datterselskab, hvor der er udskilt aktivitet i forbindelse med kommercialiseringen af den generelle it-platform. Skattestyrelsen kan henvise til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. og SKM2010.609.SR.

Skattestyrelsen bemærker, at samhandelen mellem andelsforeningen og dets datterselskaber og/eller de selskaber, hvori andelsforeninger har aktier/anparter, skal ske til markedspris, sådan som det er fastsat i ligningslovens § 2.

Det blev tillige præciseret i bemærkningerne til L99/2002 (lov nr. 313 af 21. maj 2002):

"(…)

Med forslaget bliver der ikke ændret på det forhold, at samhandelen mellem andelsselskabet og dets datterselskaber og/eller de selskaber, hvori andelsselskaber har aktier/anparter, skal ske til markedspris.

(…)"

Spørger har bekræftet, at fastsættelsen af vilkårene og priserne for den kommende licensaftale vil ske under iagttagelse ligningslovens § 2, om fastsættelse af priser og vilkår på armslængdeprincippet.

Om medlems- og omsætningskravet

Medlemsomsætning for indkøbsforeninger er nærmere præciseret i selskabsskattelovens § 15, stk. 3. Efter bestemmelsen udgør medlemsomsætningen andelsforeningens salg til medlemmer til anvendelse ved udøvelsen af medlemmets bedrift eller ved udøvelsen af medlemsforeningers medlemmers bedrift. Omsætning med medlemmer udgør desuden salg til medlemmer af færdigvarer og hjælpestoffer til anvendelse i produktionen.

Andelsforeningen har oplyst, at den alene har omsætning med medlemmer, idet det er ikke muligt at købe ydelser fra foreningen uden samtidig oprettelse af medlemskab.

Ligeledes har andelsforeningen oplyst, at der er på nuværende tidspunkt, er xx medlemmer hos andelsforeningen, der alle er erhvervsdrivende virksomheder, så andelsforeningen varetager medlemmernes økonomiske interesser gennem deltagelsen i andelsforeningen.

Skattestyrelsen kan også henvise til kendelsen gengivet i SKM.2002.54.LSR, hvor der var tale om en omsætning med medlemmernes kunder og ikke med medlemmerne selv, så derfor kunne selskabet ikke omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Andelsforeningen vil ligeledes fremover have omsætning med sit nyoprettede datterselskab. Efter praksis skal omsætning med et datterselskab medregnes ved opgørelsen af indkøbsforeningens omsætning med medlemmer efter selskabsskattelovens § 15, stk. 3, jf. afgørelse fra Landsskatteretten, der er gengivet i SKM2013.235.LSR.

Skattestyrelsen forudsætter derfor ved besvarelsen, at omsætningskravet fortsat kan opfyldes af andelsforeningen.

Om udlodningskravet

Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, at udlodning til medlemmerne skal ske på grundlag af den stedfundne omsætning med disse dog bortset fra en normal forrentning af en eventuelt indbetalt medlemskapital til andelsforeningen.

Som udgangspunkt vil enhver udbetaling fra en andelsforening til medlemmerne blive anset som en betaling for leverancer (produktions- og salgsforeninger) eller som en rabat på solgte varer (indkøbsforeninger) og dermed ikke som udbytte, Dette gælder, uanset om udbetalingen fra andelsforeningen først finder sted flere år efter de faktiske leverancer/salg.

Skattestyrelsen kan henvise til de bindende svar fra Skatterådet gengivet i afgørelserne SKM2006.597.SR og SKM2011.227.SR.

En kooperationsbeskattet forening kan dog differentiere sine udbetalinger til andelshaverne ud fra kommercielle hensyn såsom forskellige medlemskategorier, markedsforhold, andelsforeningens produktionskapacitet, kvalitet, geografi, produktionsvolumen, produkttyper, anciennitet, mv.

F.eks. blev en vedtægtsmæssig indførelse af begrænsninger på udlodninger for andelshavere, der har været medlem i mindst 3 år for opnåelse af ret til udlodning, accepteret af Skatterådet med det bindende svar SKM2006.260.SR.

Se nærmere herom i Den juridiske vejledning version 2024-1, afsnit C.D.8.7.6.3 om beskatning af udbetalinger, efterbetalinger og lignende betalinger.

Overskudsfordelingen skal ikke nødvendigvis beregnes på grundlag af en enkelt regnskabsårsomsætning, men kan baseres på en omsætning over flere år.

Skattestyrelsen kan desuden henvise til Den juridiske vejledning version 2024-1, afsnit C.D.1.1.8.1.6 om betingelsen om, at udlodning til medlemmerne skal ske på grundlag af den stedfundne omsætning med disse bortset fra en normal forrentning af den indbetalte medlemskapital.

Det er oplyst, at andelsforeningen ikke i sin levetid har fordelt overskud ud til sine medlemmer, men at eventuelt overskud tillægges egenkapitalen, der bruges til udviklingen af virksomheden. Ved fastsættelse af årets budgetter bliver de tilpasset via afregningspriserne med medlemmerne i forhold jeres aktivitet med andelsforeningen. Der sker, således ikke nogen egentlige udlodninger af overskud fra andelsforeningen til sine medlemmer.

Udlodningskravet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 1.pkt., gælder også ved andelsforeningens opløsning, hvor der evt. kan blive tale om udlodning af midler fra en andelsforening. Andelsforeningen har vedtægtsmæssigt fastsat nogle bestemmelser, der anvender omsætningen med foreningen, som fordeling af foreningens eventuelle egenkapital på opløsningstidspunktet.

På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at det er den stedfundne omsætning med medlemmerne, som anvendes som grundlag for udlodning til medlemmerne. Udlodningskravet er derfor tilsvarende opfyldt.

Om det kooperative formål - er det foreneligt at modtage royaltybetalinger?

Det skal herefter vurderes, om det at modtage royaltybetalinger fra et nystiftet datterselskab, som betaling for brugsretten til et af kooperativet ejet immaterielt aktiv kan omfattes af det kooperative formål efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Kooperationsbeskattede foreninger skal være baseret på omsætning hovedsageligt med medlemmerne. Kravet indebærer, at der reelt skal være tale om samhandel med medlemmerne.

Det er således ikke tilstrækkeligt for at blive omfattet af bestemmelserne, at den pågældende forening har til formål at virke for medlemmernes interesser eller fremme salget af medlemmernes produkter. Se Betænkning nr. 1244 fra Udvalget til undersøgelse af eventuelle misbrugsmuligheder ved andelsbeskatningen, Skatteministeriet, december 1992, side 22.

Andelsformålet defineres ud fra generelle formål. Heri ligger at fremme medlemmernes erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i andelsforeningens virksomhed. Se bemærkningerne til den nuværende affattelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 (Lov nr. 374 af 18. maj 1994 - L 46 1993-94).

Det fremgår tilsvarende af ovenstående bemærkninger til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, at der ved afgørelsen af andelsselskabers skattepligt lægges vægt på det vedtægtsmæssige formål, men også i høj grad det faktiske virke. Andelsselskabet vil således falde uden for bestemmelsen, hvis virksomheden ikke er i nøje overensstemmelse med det formål, der er nævnt i den enkelte bestemmelse.

Den særlige andelsbeskatning afskiller sig fra beskatning af de øvrige selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, ved at indkomsten opgøres som en procentdel af andelsselskabets formue. Denne særlige indkomstopgørelse skal ses som et udtryk for, at andelsforeningens virksomhed kan betragtes som en direkte fortsættelse af andelshavernes virksomhed.

Med hensyn til hvilken form for virksomhed, der kan være tale om, fortolkes bestemmelserne i princippet strengt efter ordlyden. Se Betænkning 1244/92 fra december 1992, s. 22.

Når dette sammenholdes med forarbejderne til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., må der være meget snævre grænser for, hvilken sideaktivitet, der kan accepteres som kooperativ virksomhed. Se også Højesteretsdommen TfS 1997, 100 om Merløse Brugsforening.

Det klare udgangspunkt er derfor, at andelsforeningens virksomhed skal være baseret på samhandel eller omsætning hovedsageligt med medlemmerne. Det kan alene accepteres, at andelsforeningen udøver anden form for virksomhed end den direkte kooperative, hvis denne virksomhed er et "tilfældigt" biprodukt af den kooperative virksomhed.

Det er oplyst, at andelsforeningen har udviklet en softwareservice, der sælges som en abonnementsløsning. Skattestyrelsen bemærker, at en andelsforening kan udføre udviklings- og forskningsopgaver uden at komme i konflikt med det kooperative formål, hvis udviklingsopgaverne sker indenfor rammerne af det kooperative formål for andelsforeningen.

Skattestyrelsen kan henvise til lovforslag L 99/1999 i kommentar af Skatteministeriets Departement til henvendelse til Folketingets Skatteudvalg af 3. april 2002 fra Danske Andelsselskaber på spørgsmål nr. 6:

"(…)

Det er naturligt, at der foregår forskning i et kooperationsbeskattet selskab. For at selskabet skal kunne være omfattet af det kooperative formål, må det dog kræves, at forskningen vedrører det kooperative formål. Hvis formålet med forskningen har været, at fremme selskabets eget kooperative formål, vil det kunne opfattes som et tilfældigt biprodukt og dermed efter omstændighederne ikke være i konflikt med opretholdelsen af kooperationsbeskatningen, hvis disse forskningsresultater bliver solgt til andre virksomheder.

…

(…)" (Skattestyrelsens understregning)

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at andelsforeningens udvikling af det pågældende software er indenfor andelsforeningens formål, idet udviklingen er sket som led i virksomhedens ydelsespalette overfor sine medlemmer.

Spørger har oplyst, at der fremadrettet i datterselskabet kan blive tale om udvikling til fælles brug dvs. udvikling, som kan anvendes for begge versioner.

Disse udviklingsomkostninger vil blive forholdsmæssigt fordelt mellem andelsforeningen og datterselskabet samt en ny royaltysats vil blive beregnet. Udvikles der specifikt software til den branche specifikke version, vil dette blive viderefaktureret én-til-én til Spørger.

Spørger har desuden oplyst, at udviklingsomkostninger er både lønomkostninger, men primært omkostninger til eksternt IT-firma der programmerer for Spørger, da de p.t. ikke selv har programmører ansat.

Det er som udgangspunkt foreneligt med det kooperative formål, at en andelsforening kan udføre koncernfunktioner for datterselskaber, når dette sker på omkostningsdelingsvilkår, og de pågældende koncernfunktioner tjener det kooperative virke. Skattestyrelsen kan henvise til SKM.2015.588.SR.

Omkostningsprincippet er omtalt i lovforslag L 99/1999 i kommentar af Skatteministeriets Departement til henvendelse til Folketingets Skatteudvalg af 3. april 2002 fra Danske Andelsselskaber på spørgsmål nr. 7 og i Den juridiske vejledning version 2024-1, afsnit C.D.1.1.8.1.2 om beskrivelse af aktiviteter omfattet af det kooperative formål.

I den konkrete sag er det den omvendte situation, hvor datterselskaber leverer services til andelsforeningen. I det bindende svar SKM2015.714.SR.SR blev det accepteret af Skatterådet, at en indkøbsforening kunne udskille nogle mere afgrænsede funktioner til et datterselskab. Det er dog et krav om, at alle transaktioner sker på armslængdevilkår.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at andelsforeningen vil kunne være omfattet af selskabsskattelovens § 15, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, selvom udviklingsopgaverne vedrørende softwaren til den branche specifikke version vil foregå i det nystiftede datterselskab. Andelsselskabets betalinger til datterselskabet af udviklingsomkostningerne vil alene vedrøre softwaren til den branche specifikke version, da der vil ske omkostningsfordeling.

Andelsforeningens formål og virke vil være uændret efter udvidelsen af koncernen. Spørgers betalinger til datterselskabet vil ske på markedsvilkår for udført udviklingsopgaver af den pågældende software.

For så vidt angår royaltybetalinger til andelsforeningen fra datterselskabet fremgår det af Den juridiske vejledning, version 2024-1 i afsnit C.D.1.1.8.1.2 om beskrivelse af aktiviteter omfattet af det kooperative formål, at:

"(…)

Immaterielle aktiver

Et kooperationsbeskattet selskab kan stille immaterielle rettigheder til rådighed for tredjemand som eksempelvis varemærker, recepter, know-how og lignende.  Det er dog en forudsætning, at det immaterielle aktiv anvendes i relation til produkttyper som kunne fremstilles indenfor ejers kooperative aktiviteter - såkaldt "artstro produkter".

Et andelsbeskattet selskab vil således også kunne modtage royaltybetalinger for tredjeparts anvendelse inden for de ovenfor anførte rammer. 

(…)" (Skattestyrelsens understregning)

Spørger har oplyst, at rettighederne til den branche specifikke version fortsat skal ejes af andelsforeningen, men dog således, at eksisterende softwareservice-X kundeforhold skydes ned i datterselskabet samtidig med, at der mellem andelsforeningen og datterselskabet indgås en licensaftale omhandlende datterselskabets ret til kommercialisering af den branche specifikke version.

Skattestyrelsen bemærker, at royaltybetalingen alene vil vedrøre brugen af den branche specifikke version. Hvis datterselskabet modtager omsætning indenfor den beskrevne brancheafgrænsning, vil omsætningen derfor udløse royaltyindtægter til andelsforeningen efter licensaftalen, sådan som det vil blive fastsat i den kommende licensaftale.

Et kooperationsbeskattet selskab kan stille immaterielle rettigheder til rådighed for tredjemand, som f.eks.: Varemærker, recepter, know-how og lignende i det omfang anvendelsen sker på produkter som kunne fremstilles inden for ejerens kooperative aktivitet. Således vil en andelsbeskattet forening også kunne modtage royaltybetalinger for tredjeparts anvendelse inden for de ovenfor anførte rammer.

Royaltybetalingerne vedrører alene den branche specifikke version, så det immaterielle aktiv bliver anvendt af datterselskabet i relation til en produkttype, som ville kunne anvendes indenfor andelsforeningens kooperative aktiviteter uden, at den ville miste sin skattemæssige status som en andelsbeskattet forening - dvs. at aktivet kan karakteriseres som et såkaldt "artstro produkt".

Det immaterielle aktiv har således en nær og naturlig tilknytning til andelsforeningens kerneopgaver med at levere tjenesteydelser til sine medlemmer i branchen.

Efter en samlet konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger fortsat kan være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Der er i denne forbindelse lagt vægt på følgende omstændigheder:

• At de fremtidige royaltybetalinger alene vedrører brugen af den branche specifikke version, som er den version, der er målrettet til Spørgers medlemmer i branchen.
• At andelsforeningen har udskilt den artsfremmed aktivitet til et nystiftet datterselskab i forbindelse med kommercialiseringen af den generelle it-platform.
• At royaltybetalingerne er knyttet til brugen af et såkaldt artstro produkt, som er et immaterielt aktiv ejet af andelsforeningen, der alene tilbydes kunder, som er medlem af andelsforeningen. Ved et artstro produkt forstås et aktiv, der er er fremstillet indenfor de snævre rammer, der finder anvendelse for andelsforeningens kooperative aktivitet.
• At aktiviteten med den branche specifikke version er indenfor andelsforeningens kooperative formål og ville også kunne være udøvet af andelsforeningen selv uden, at andelsforeningen ville miste sin skattemæssige status som en andelsbeskattet forening.
• At udviklingen af softwareservice-X er sket i overensstemmelse med andelsforeningens formål til foreningens medlemmer i branchen
• At det er oplyst af spørger, at royaltybetalingerne mellem andelsforeningen og datterselskabet vil ske på markedsvilkår efter ligningslovens § 2, om fastsættelse af priser og vilkår på armslængdeprincippet.

Skattestyrelsen bemærker for en god ordens skyld, at i det omfang, der sker overdragelse af immaterielle aktiver til koncernforbundne selskaber, kan der ikke ske step up efter selskabsskattelovens § 8 B.

Bestemmelsen forhindrer, at man med en koncernintern "skattefri" overdragelse af goodwill mv. kan forøge sin anskaffelsessum. Skattestyrelsen kan desuden henvise til Den juridiske vejledning version 2024-1, afsnit C.D.2.1.3 om koncernintern "skattefri" overdragelse af aktiver - SEL § 8 B.

Andelsforeningen har oplyst, at det underliggende datterselskab stiftes ved at apportindskyde blandt andet den generelle version af softwareservice-X som selvstændigt aktiv. Den skattemæssige anskaffelsessum fastsættes til 0 kr., så datterselskabet ikke erhverver et skattemæssigt afskrivningsgrundlag knyttet til aktivet ved stiftelsen af datterselskabet.

Sammenfattende er det Skattestyrelsens opfattelse, at andelsforeningen fortsat kan kooperationsbeskattes, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, efter at have modtaget royaltybetalinger fra sit datterselskab, som betaling for brugsretten til et af kooperativet ejet immaterielt aktiv.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22/08/2022:

§ 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

…

3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.,

…

§ 8 B. 

Erhverves afskrivningsberettigede aktiver fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller den udenlandske beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det erhvervende selskab i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. De afskrivningsberettigede aktiver anses for afskrevet maksimalt efter danske regler indtil erhvervelsestidspunktet. § 4 A, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Erhverves goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40 fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er de oparbejdet af det overdragende selskab eller andre koncernforbundne selskaber, anses aktiverne under de i stk. 1 nævnte betingelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for oparbejdet af det erhvervende selskab.

…

§ 15. 

Andelsforeninger, der driver virksomhed som indkøbsforeninger, således at foreningen har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til medlemmernes forbrug, skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Indkomsten opgøres som 4 pct. af en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende del af formuen.

Stk. 3. Omsætning med medlemmer udgør andelsforeningens salg til medlemmer til anvendelse ved udøvelsen af medlemmets bedrift eller ved udøvelsen af medlemsforeningers medlemmers bedrift. Omsætning med medlemmer udgør endvidere salg til medlemmer af færdigvarer og hjælpestoffer til anvendelse i produktionen.

Stk. 4. Omsætning med andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som indkøbsforeninger, eller med indkøbsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i § 16 A, stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen af andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.

§ 16

Andelsforeninger, der driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, således at foreningen har til formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter eller tjenesteydelser, skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Indkomsten opgøres som 4 pct. af en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende del af formuen. Overstiger omsætningen med ikkemedlemmer ikke 3 pct. af den samlede omsætning, ansættes indkomsten dog til 4 pct. af formuen.

Stk. 3. Omsætning med medlemmer udgør andelsforeningens opkøb af råvarer eller produkter hos medlemmer, som er produceret af medlemmer eller af medlemsforeningers medlemmer, samt opkøb af færdigvarer og hjælpestoffer hos ikkemedlemmer til anvendelse i produktionen.

Stk. 4. Omsætning med andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, eller med produktions- og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i § 16 A, stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen af andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.

Forarbejder

L 99/2002, Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelov.:

 

"(...)

Til nr. 2

Ændringen skal ses på baggrund af den eksisterende usikkerhed om, hvorvidt andelsselskaber, der er kooperationsbeskattede, kan have artsfremmed virksomhed, som er placeret i datterselskaber, der er selskabsbeskattede/beskattes som registrerede aktieselskaber.

Forslaget indebærer, at kooperationsbeskattede andelsselskaber kan eje aktier/anparter i alle typer selskaber. Dermed vil andelsselskaber også have mulighed for at være medejere af selskaber uden, at der er tale om, at der foreligger et direkte moder/datter forhold. Med forslaget vil der dermed ikke blive skelnet mellem, om de pågældende aktiviteter befinder sig i et datterselskab eller ej, eller om der eventuelt er tale om en mindre aktiepost, som ikke opfylder betingelserne for, at der er tale om et datterselskab.

Med forslaget bliver der ikke ændret på det forhold, at samhandelen mellem andelsselskabet og dets datterselskaber og/eller de selskaber, hvori andelsselskaber har aktier/anparter, skal ske til markedspris.

Med forslaget bliver der heller ikke ændret på det forhold, at et kooperationsbeskattet andelsselskab, der har ikke-kooperative aktiviteter i selve den kooperationsbeskattede del af selskabet, og hvor disse aktiviteter ikke er rene biprodukter i forhold til de kooperative aktiviteter, ikke vil kunne opretholde sin kooperationsbeskatning. Hvis kooperationsbeskatningen skal opretholdes, må de pågældende ikke-kooperative aktiviteter frasælges eller placeres i et selskabsbeskattet datterselskab.

(…)"

L 99 99- forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove. (Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler). (kommentar til henvendelse til Folketingets Skatteudvalg af 3. april 2002 fra Danske Andelsselskaber.):

"(…)

Spørgsmål 6: DA mener ikke, at salg til andre selskaber af forsknings- eller udviklingsarbejde, der er foregået i det kooperationsbeskattede moderselskab, vil være til hinder for, at selskabet bevarer sin status som kooperationsbeskattet, når forsknings- eller udviklingsarbejdet har nøje sammenhæng med den hovedaktivitet, der udfoldes i andelsselskabet.

Svar: Det er naturligt, at der foregår forskning i et kooperationsbeskattet selskab. For at selskabet skal kunne være omfattet af det kooperative formål, må det dog kræves, at forskningen vedrører det kooperative formål. Hvis formålet med forskningen har været, at fremme selskabets eget kooperative formål, vil det kunne opfattes som et tilfældigt biprodukt og dermed efter omstændighederne ikke være i konflikt med opretholdelsen af kooperationsbeskatningen, hvis disse forskningsresultater bliver solgt til andre virksomheder. Hvorvidt det enkelte salg vil medføre, at moderselskabet ikke vil kunne opretholde sin kooperationsbeskatning, må dog afhænge af de konkrete forhold i selskabet og omkring salget i øvrigt.

Spørgsmål 7: Efter DA’s opfattelse er det ikke i strid med opretholdelsen af kooperationsbeskatningen for moderselskabet, såfremt der deles ressourcer dels mellem moderselskabet og datterselskabet og/eller eventuelt uafhængige parter og de relevante omkostninger deles mellem parterne efter et omkostningsfordelingsprincip.

Svar: Der vil kunne være tilfælde, hvor omkostninger vil kunne deles mellem en kooperationsbeskattet moder og et datterselskab/uafhængig part, uden at det vil være i konflikt med moderens kooperationsbeskatning. Hvis der sker en ressourcedeling, er det imidlertid nødvendigt, at der sker en konkret vurdering af forholdet. En sådan vurdering kan bl.a. omfatte, om det er naturligt, at der sker en deling af ressourcerne, sker delingen under armslængde-vilkår, hvis ressourcen er ejet af moderselskabet, er den så anskaffet primært for at tjene det kooperative formål, m.m.

Da der altid vil være flere forskellige elementer, der skal indgå i vurderingen, vil det afhænge af en konkret ligningsmæssig vurdering, om en omkostningsdeling mellem en kooperationsbeskattet moder og datter/uafhængig part i det enkelte tilfælde vil stride imod det kooperative formål.

(…)"

Betænkning nr. 1244/1992, Rapport fra Udvalget til undersøgelse af eventuelle misbrugsmuligheder ved andelsbeskatningen (uddrag fra siderne 20 og 22):

"(…)

2.1. Nr. 3a og 4 - indkøbsforeninger og produktions-

og salgsforeninger

Den særlige kooperationsbeskatning, der er beregnet til at tage højde for andelsselskabernes særlige struktur og virke, er den beskatning, der gælder for selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3a og 4, dvs. indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger.

For at kunne beskattes som indkøbsforening er der to grundlæggende krav, der skal opfyldes. Dels skal foreningen indkøbe, fremskaffe, eller fremstille varer eller levere tjenesteydelser til medlemmerne. Dels skal udlodningen af overskuddet til medlemmerne ske på grundlag af omsætningen med disse. Også et eventuelt likvidationsprovenu skal fordeles i forhold til den stedfundne omsætning med medlemmerne.

For at adskille en indkøbsforening fra en brugsforening kræves det endvidere, at medlemmerne udelukkende benytter leverancer fra foreningen ved udøvelsen af deres bedrift. Såfremt leverancerne helt eller delvis benyttes til privat forbrug, vil der i

stedet være tale om beskatning som brugsforening, jf. pkt. 2.3. Ved en indkøbsforenings leverance til ikke-medlemmer er det dog uden betydning, om disse benytter foreningens leverancer helt eller delvist til privat brug.

(…)"

"(…)

Kravene indebærer først og fremmest, at der reelt skal være tale om samhandel med medlemmerne. Det er således ikke tilstrækkeligt for at blive omfattet af bestemmelserne, at den pågældende forening har til formål at virke for medlemmernes interesser eller at fremme salget af medlemmernes produkter. Såfremt der udelukkende er tale herom, vil foreningen i stedet kunne blive omfattet af en af de andre skattepligts-bestemmelser.

Med hensyn til hvilken form for virksomhed, der kan være tale om, fortolkes bestemmelserne i princippet strengt efter ordlyden. Tjenesteydelser er således kun nævnt i nr. 3a vedrørende indkøbsforeninger. Det er derfor ikke muligt at blive beskattet som produk­tions- og salgsforening, hvis det produkt, som for­eningen skal sælge, er tjenesteydelser.

Det accepteres i et vist omfang, at andelsselskabet udøver anden form for virksomhed end den direkte ko­operative virksomhed, såfremt denne virksomhed er et "tilfældigt" biprodukt af virksomheden. Det er dog afvist, at en indkøbsforening kan optage en aktivi­tet, der udelukkende tager sigte på handel med ikke­medlemmer. Herudover er det i praksis afvist, at en indkøbsforening kan udøve finansieringsvirksomhed ved at anvende en del af andelskapitalen til place­ring i værdipapirer herunder aktier i medlemsvirk­somhederne.

(…)"

Praksis

TfS 1997, 100

En andelsforening A, der gennem en lang årrække var blevet beskattet som indkøbsforening efter den dagældende selskabsskattelovs §1, stk. 1, nr. 3 a, fik i 1988 ændret skatteansættelserne med virkning fra skatteåret 1983/84, således at beskatningen kom til at ske efter lovens §1, stk. 1, nr. 3, om brugsforeninger. Da selskabsskatteloven må forstås således, at det er en betingelse for den lempelige beskatning som indkøbsforening, at varesortimentet kun omfatter varer, for hvilke der gælder en formodning om, at medlemmerne udelukkende benytter dem erhvervsmæssigt, og A's varesortiment ikke opfyldte dette krav, var A med rette ikke blevet beskattet som indkøbsforening. A var heller ikke berettiget til beskatning efter lovens §1, stk. 1, nr. 6, om andre foreninger.

UfR2000.1174.H

En andelsforening A agtede at etablere en butiksudviklingsaktivitet, således at kapital fra A gennem et datterselskab D blev brugt til at finansiere dannelsen af selskaber, der skulle drive nye butikker. I en begyndelsesperiode på 3-5 år skulle D eje disse selskaber, og butikslejemålene, der skulle indgås af D, skulle fortsætte med at tilhøre D. I modsætning til Landsskatteretten fandt landsretten og Højesteret, at en sådan aktivitet faldt uden for det formål, som er beskrevet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og § 5, stk. 1. Aktiviteterne ville derfor indebære, at A, der havde anmodet om en forhåndsbesked, ikke fortsat ville kunne beskattes som andelsforening.

SKM2002.54.LSR

En kontoring blev anset for at drive finansiel virksomhed. Indtægten herved var skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, idet der var tale om en omsætning med medlemmernes kunder og ikke med medlemmerne selv. De indbetalinger medlemmerne af kontoringen foretog som direkte vederlag for selskabets ydelse af kredit over for medlemmernes kunder, var dog skattefri.

SKM2006.260.SR

Skatterådet blev spurgt, om kooperationsbeskatningen kunne opretholdes, såfremt kun medlemmer med et medlemskab på mindst tre år skulle have ret til at modtage udlodninger fra selskabet. Herudover blev Skatterådet spurgt om kooperationsbeskatningen kunne opretholdes, hvis udlodninger i forbindelse med en eventuel opløsning af selskabet alene tog udgangspunkt i omsætningen med medlemmer indenfor de seneste fem år. Yderligere blev Skatterådet bedt om at tage stilling til opretholdelse af kooperationsbeskatningen ved overførsel af reservefondsandele til egenkapitalen, idet udlodning herfra alene skulle tage udgangspunkt i omsætningen med medlemmer indenfor de seneste fem år.

Skatterådet bekræftede, at kooperationsbeskatningen kunne opretholdes i alle tilfælde.

SKM2006.597.SR

A amba har i sine vedtægter indført bestemmelser om leverancebaserede ejerbeviser. Repræsentantskabet har endvidere vedtaget et regulativ, der udfylder vedtægternes bestemmelser om leverancebaserede ejerbeviser. Det overvejes nu at gennemføre to ændringer af regulativet for de leverancebaserede ejerbeviser. For det første overvejes det at fastsætte et maksimum for henlæggelse på den enkelte andelshavers leverancebaserede ejerbevis. For det andet overvejes det, at svenske andelshavere ved udbetaling af henlæggelsen på de leverancebaserede ejerbeviser skal modtage en udbetaling i svenske kroner svarende til valutakursen på svenske kroner på det tidspunkt, hvor der skete henlæggelse på de leverancebaserede ejerbeviser. På henlæggelsestidspunktet omregnes henlæggelsen i danske kroner vedrørende svenske andelshavere til nominelt beløb i svenske kroner - omregnet med den valutakurs, som er aktuel på henlæggelsestidspunktet. Uanset, hvordan valutakursen efterfølgende måtte udvikle sig, er det således det på henlæggelsestidspunktet beregnede nominelle beløb i svenske kroner, der i givet fald vil blive udbetalt.

Skatterådet bekræftede, at det ikke vil have nogen indflydelse på A amba´s skattestatus, at der opereres med et maksimum i relation til beløb henlagt på de leverancebaserede ejerbeviser. Skatterådet bekræftede endvidere, at det ikke vil have indflydelse på A amba´s skattestatus, at en eventuel udbetaling af henlæggelsen på de leverancebaserede ejerbeviser til de svenske andelshavere sker på baggrund af valutakursen for svenske kroner på det tidspunkt, hvor der skete henlæggelse på de leverancebaserede ejerbeviser og dermed ikke efter valutakursen på udbetalingstidspunktet.

SKM2010.609.SR

Skatterådet fandt, at X AmbA efter påtænkte strukturændringer fortsat ville opfylde betingelserne for at kunne anses for en andelsforening i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og dermed fortsat være underlagt kooperationsbeskatning.

SKM2011.227.SR

Skatterådet accepterede, at et andelsselskab kunne etablere en ordning, hvor der blev oprettet en driftskapital uden, at andelsselskabet mistede sin status som et kooperativt beskattet selskab. Denne kapital ønskes forrentet årligt, hvilket heller ikke havde betydning for andelsselskabets skattemæssige status. Forrentningen skulle udbetales årligt til andelshaverne. Denne udbetaling er at anse som personlig indkomst for andelshaverne, idet den ikke stammer fra en udlodning af en normal forrentning af indbetalt medlemskapital. Skatterådet bekræftede endvidere, at selskabets andelshavere beskattes, når selskabet træffer endelig beslutning om udbetalinger fra driftskapitalen, også selvom udbetalingerne foretages ratevis over en periode på 2-3 år.

Skatterådet bekræftede også, at andelsselskabets udenlandske andelshavere hverken var skattepligtige til Danmark af eventuelle udlodninger fra driftskapitalen eller af de årlige udbetalinger af forrentningerne.SKM2014.303.SR

Spørger er kooperationsbeskattet, som en indkøbsforening. Skatterådet kan bekræfte, at Spørger kan opretholde kooperationsbeskatningen, uanset indkøb fremover vil ske fra et 100 % ejet datterselskab.

SKM2013.235.LSR

Et kooperationsbeskattet selskabs omsætning med et datterselskab skulle medregnes ved opgørelsen af selskabets omsætning med medlemmer efter selskabsskattelovens § 15, stk. 3.

Landsskatteretten har afsagt kendelse i en sag, der vedrørte spørgsmålet om et kooperationsbeskattet selskabs omsætning med et datterselskab skulle medregnes ved opgørelsen af selskabets omsætning med medlemmer efter selskabsskattelovens § 15, stk. 3. Skatterådet svarede "nej", og Landsskatteretten ændrede svaret til "ja".

SKM2015.714.SR

Der blev spurgt om selskabet kunne opretholde dets kooperationsbeskatning efter etablering af et helejet datterselskab, der dog efterfølgende skulle ejes sammen med en ekstern partner. I denne forbindelse ville selskabet tillige overdrage visse funktioner, men indkøbsfunktionen samt tilknyttede medarbejdere blev bevaret i selskabet. Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet forsat opfyldte betingelserne for at være kooperationsbeskattet, idet selskabet fortsat vil have en indkøbsfunktion. Der skulle ikke beregnes en avancebeskatning ved overdragelsen af aktiver/aktier, idet selskabets skattepligtige indkomst beregnes som en procentdel af formuen.

SKM2020.273.SR

Spørger, H1, ønskede bekræftet, om en kautionsstillelse for det 100 pct. ejede datterselskab H2´s bankengagement i x-bank ikke ville påvirke adgangen til fortsat kooperationsbeskatning for H1. Det var oplyst, at hvis kautionen skulle blive aktuel, ville H1 tilføre datterselskabet midler enten ved konvertering af tilgodehavendet til egenkapital eller alternativt, inden kautionen blev aktuel, tilføre datterselskabet kapital. Kautionspræmien var fastsat på markedsvilkår. Skatterådet kunne efter en konkret vurdering bekræfte, at H1 kunne opretholde sin status som et andelsbeskattet selskab. Skatterådet henviste til praksis på området.

Dansk Andelsret af Erik Hørlyck, 3. udgave, 2000, side 167:

"(…)

Som det fremgår af § 15 er der i og for sig intet til hinder for, at andelsselskabet (i et vist omfang) leverer varer og tjenesteydelser til kunders private forbrug. men leveres der til blot ét medlems private forbrug, kan selskabet ikke være andelsbeskattet. I så fald er der nemlig tale om en brugsforening, jf. UfR 1997.302 HD.

(…)"

Den juridiske vejledning, version 2024-1

"(…)

C.D.1.1.8.1.2 Beskrivelse af aktiviteter omfattet af det kooperative formål

Indhold

Dette afsnit behandler hvilke opgaver m.m., der kan udføres af andelsbeskattede foreninger og selskaber.

Afsnittet indeholder:

• Produkter, aktiviteter og lønproduktion
• Omkostningsdeling
• Finansielle aktiviteter
• Immaterielle aktiver
• Fast ejendom og maskiner m.m.
• Outsourcing
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

…

Omkostningsdeling

Faciliteter som fx bygninger og anlæg, der ejes af et andelsbeskattet selskab, kan anvendes af tredjemand. Det er dog en forudsætning, at andelsselskabet primært har erhvervet faciliteterne med henblik på varetagelse af det kooperative formål.

Direkte og indirekte omkostninger vedrørende bygninger og anlæg mv. skal fordeles ligeligt og loyalt mellem de parter, der benytter disse. Hvorvidt der er tale om en ligelig og loyal fordeling beror på en konkret vurdering. I den forbindelse tillægges det bl.a. vægt, hvilken bygning eller anlæg mv., der er tale om.

Ved fortolkningen af hvad der kan anses som en ligeligt og loyal fordeling, har Skatteministeriet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 313 af 21. maj 2002, lovforslag L 99, 2001-02 i svar til Danske Andelsselskaber, bilag 75 udtalt, at såfremt der sker en omkostningsdeling, så er det nødvendigt, at der sker en konkret vurdering af forholdet, hvor følgende forhold indgår:

• om det er naturligt, at der sker en omkostningsdeling,
• om delingen sker under armslængde lignende-vilkår, og
• hvis faciliteten er ejet af det andelsbeskattede moderselskab om faciliteten så primært er anskaffet for at tjene det kooperative formål.

Eksempel

Eksempelvis kan et andelsselskab have en lagerhal, der i en periode ikke bliver anvendt af andelsselskabet selv fuldt ud. Andelsselskabet ønsker at dele denne ressource med tredjemand. Såfremt en del af denne lagerhal benyttes af tredjemand, skal der ske omkostningsdeling af alle direkte og indirekte omkostninger, der er knyttet til lagerhallen efter en fordelingsnøgle. Det skal bemærkes, at der ikke er tale en deludlejning af lagerhallen. Det er et krav, at lagerhallen i forvejen selv benyttes til et kooperativt formål af andelsselskabet. Andelsselskabet skal efter ophøret af omkostningsdelingen selv tage lagerhallen i brug igen.

Under tilsvarende betingelser kan ansatte i et andelsbeskattet selskab stilles til rådighed for tredjepart.

…

C.D.1.1.8.1.2 Beskrivelse af aktiviteter omfattet af det kooperative formål

Indhold

Dette afsnit behandler hvilke opgaver m.m., der kan udføres af andelsbeskattede foreninger og selskaber.

Afsnittet indeholder:

• Produkter, aktiviteter og lønproduktion
• Omkostningsdeling
• Finansielle aktiviteter
• Immaterielle aktiver
• Fast ejendom og maskiner m.m.
• Outsourcing
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

…

Immaterielle aktiver

Et kooperationsbeskattet selskab kan stille immaterielle rettigheder til rådighed for tredjemand som eksempelvis varemærker, recepter, know-how og lignende.  Det er dog en forudsætning, at det immaterielle aktiv anvendes i relation til produkttyper som kunne fremstilles indenfor ejers kooperative aktiviteter - såkaldt "artstro produkter".

Et andelsbeskattet selskab vil således også kunne modtage royaltybetalinger for tredjeparts anvendelse inden for de ovenfor anførte rammer. 

Et kooperationsbeskattet selskab har mulighed for i sameje at dele ejerskabet til immaterielle rettigheder. Det er dog en betingelse, at det kooperationsbeskattede selskab kun anvender sin andel til et kooperationsbeskattet formål - dvs. "artstro produkter".

Forskningsresultater og lignende, der er fremkommet med henblik på at fremme selskabets kooperative formål, og som efterfølgende viser sig at kunne anvendes inden for områder, der ligger uden for det kooperative formål, kan ligeledes stilles til rådighed for tredjemand. Kooperationen kan således modtage royaltybetalinger fra tredjemands for dennes brug uden at miste adgangen til kooperationsbeskatning.

Bemærk

I det omfang der sker overdragelse af immaterielle aktiver til koncernforbundne selskaber, kan der - pga. SEL § 8 B - ikke ske en opskrivning af den skattemæssige værdi.

…

C.D.1.1.8.1.3 Betingelsen om, at foreningens formål skal være at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser

Indhold

Dette afsnit behandler betingelsen om, at foreningens formål skal være at fremme medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser.

Afsnittet indeholder:

• Foreningens formål
• Datterselskabsaktivitet
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Foreningens formål

Bedømmelsen af foreningens kooperative formål sker med udgangspunkt i vedtægternes bestemmelse herom. Se eksempelvis TfS 1995, 503, hvor der ikke kunne andelsbeskattes, idet foreningen reelt var etableret for at tjene stifternes personlige interesse.

Angivelsen af formålet i vedtægterne har ikke selvstændig betydning, idet det først og fremmest er den måde, hvorpå virksomheden faktisk drives, der er afgørende for, efter hvilke regler foreningen skal beskattes.

Ved nystiftede selskaber/foreninger må skattepligten dog bedømmes ud fra vedtægterne.

Et kooperationsbeskattet andelsselskab kan opretholde sin kooperationsbeskatning, hvor sådanne aktiviteter er rene biprodukter i forhold til de kooperative aktiviteter.

Datterselskabsaktivitet

Det er muligt for et andelsselskab at have artsfremmed virksomhed uden at miste sin status som kooperationsbeskattet andelsselskab, hvis det er placeret i et datterselskab se SEL § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

Kooperationsbeskattede andelsselskaber kan eje aktier eller anparter i alle typer selskaber. Andelsselskaber kan også være medejere af selskaber uden, at der er tale om, at der foreligger et direkte moder/datter forhold.

Er der ikke-kooperative aktiviteter i andelsselskabet skal de placeres i et selskabsbeskattet datterselskab. Dvs. at der ikke er krav om, at en sådan aktivitet skal have et kooperativt formål.

I SKM2010.609.SR tiltrådte Skatterådet SKATs mere generelle bemærkninger om denne problemstilling. SKAT udtalte i sagen, at varetagelsen af koncernfunktioner som udgangspunkt ikke vil medføre, at en kooperationsbeskattet andelsforening mister denne skattemæssige status, såfremt de naturligt hører til det kooperationsbeskattede moderselskab i sin egenskab af ejer af aktier. Det må bero på en konkret vurdering, om disse funktioner er forenelige med det kooperative formål for andelsforeningen.
 
Eksempelvis kan nævnes, at et kooperationsbeskattet moderselskab efter gældende praksis kan stille garanti eller kaution til rådighed i nødvendigt omfang for datterselskabers kreditorer. Det forudsættes dog, at såfremt garantien eller kautionen bliver aktuel, skal der fra moderselskabets side tages initiativ til, at der tilføres datterselskabet kapital, eller at det tilgodehavende, som moderselskabet opnår hos datterselskabet, udlignes snarest ved konvertering til kapital, således at der ikke bliver tale om lånevirksomhed.

Endvidere bemærkede SKAT, at Skatterådet i SKM2010.145.SR har bekræftet, at en kautionsstillelse i forhold til det helejede datterselskab ikke ville påvirke adgangen til fortsat kooperationsbeskatning. I SKATs indstilling og begrundelse til Skatterådet henvises der til SKM2001.263.LR, dvs. en praksis før lovændringen i 2002 om at andelsforeninger kan eje aktier eller anparter. SKM2010.145.SR kunne derfor tages til indtægt for en begrænsning af kooperationsbeskattede foreningers mulighed for at eje aktier eller anparter. En sådan begrænsning har ikke været tilsigtet med SKATs begrundelse til Skatterådet.

…

C.D.1.1.8.1.6 Betingelsen om, at udlodning til medlemmerne skal ske på grundlag af den stedfundne omsætning med disse - bortset fra en normal forrentning af den indbetalte medlemskapital

Indhold

Dette afsnit behandler betingelsen om, at udlodning til medlemmerne skal ske på grundlag af den stedfundne omsætning med disse.

Afsnittet indeholder:

• Om betingelsen
• Normal forrentning af indbetalt medlemskapital
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Om betingelsen

Det fremgår af bestemmelsen, at udlodning til medlemmerne skal ske på grundlag af den stedfundne omsætning med disse - bortset fra en normal forrentning af den indbetalte medlemskapital se SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

Overskudsfordelingen skal ikke nødvendigvis beregnes på grundlag af et enkelt regnskabsårs omsætning, men kan baseres på en omsætning over flere år. Ligeledes kan overskudsfordelingen beregnes efter fradrag af normal forrentning af den indskudte kapital, se Skattepolitisk Oversigt 1979, 47 SD. Også et eventuelt likvidationsprovenu skal fordeles i forhold til omsætningen.

Den omsætning, der skal danne grundlag for overskudsfordelingen, er de faktiske leverancer til eller fra medlemmerne og således ikke et på forhånd aftalt forbrug, se Revision og Regnskabsvæsen 1969, skattemæssige meddelelser nr. 59 og Revision og Regnskabsvæsen 1975, skattemæssige meddelelser nr. 137.

En sammenslutning kunne ikke beskattes som indkøbsforening, da 40 pct. af overskuddet var forbeholdt en enkelt af deltagerne, og alene 60 pct. af overskuddet skulle fordeles blandt deltagerne i forhold til deres omsætning med virksomheden, se Revision og Regnskabsvæsen 1970, skattemæssige meddelelser nr. 70 DEP.

Skatterådet accepterede i det bindende svar SKM2011.227.SR, at et andelsselskab kunne etablere en ordning, hvor der blev oprettet en driftskapital uden, at andelsselskabet mistede sin status som et kooperativt beskattet selskab. Denne kapital ønskes forrentet årligt, hvilket heller ikke havde betydning for andelsselskabets skattemæssige status. Forrentningen skulle udbetales årligt til andelshaverne. Andelsselskabets status som et kooperativt beskattet selskab kunne opretholdes, da driftskapitalen ikke blev anset som indbetalt medlemskapital efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

…

…

C.D.2.1.3 Koncernintern "skattefri" overdragelse af aktiver - SEL § 8 B

…

Hvem er omfattet af bestemmelsen?

SEL § 8 B, stk. 1, henviser til KGL § 4, stk. 2, om koncernforbundne selskaber. Bestemmelsen omfatter altså overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver mellem selskaber, der er omfattet af kursgevinstlovens koncerndefinition.

Koncernforbundne selskaber i KGL § 4, stk. 2, er selskaber, hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på et senere tidspunkt, direkte eller indirekte, ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab, eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Indflydelse, der overstiger 50 pct., kan fx foreligge i forbindelse med aktionæroverenskomster. Ved indirekte ejerskab forstås ejerskab via andre selskaber mv., hvori den pågældende aktionærkreds ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen. Tilsvarende forstås ved indirekte indflydelse stemmeret via andre selskaber, hvori den pågældende aktionærkreds råder over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier. Se afsnit C.B.1.3.3.3.3 om koncernbegrebet i KGL § 4, stk. 2.

Bestemmelsen omfatter således overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver mellem moder-, datter- og søsterselskaber. Også andelsforeninger eller andre foreninger, herunder foreninger af selskaber, kan være koncernforbundne. Et andelsselskab og et aktieselskab er fx koncernforbundne, hvis de ejes af samme moderforening. En fond og selskaber, hvori fonden direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne, anses for at være koncernforbundne selskaber.

…

(…)"