Parter
A
(v/advokat René Bjerre, Åbyhøj)
mod
Skatteministeriet
(v/advokat Nikolai Samuelsen, Århus)
Denne afgørelse er truffet af dommer Ole Petersen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Under denne sag, der er anlagt den 20. april 2022, har sagsøgeren, A, over for sagsøgte, Skatteministeriet, principalt påstået, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2010 skal nedsættes med 279.730 kr.
Hun har subsidiært påstået, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Skatteministeriet har over for såvel den principale som den subsidiære påstand påstået frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren for indkomståret 2010 skal avancebeskattes som følge af afståelse af et andelsbevis med tilhørende brugsret til beboelseslejligheden Y1-adresse (lejlighed 4 i Andelsboligforeningen Y2-by), og i givet fald med hvor stort et beløb.
Landsskatteretten traf den 21. januar 2022 afgørelse om spørgsmålet, således at den stadfæstede en afgørelse fra Skat om, at sagsøgeren havde en skattepligtig avance "ved salg af andelsbolig" på 279.730 kr.
Det fremgår af afgørelsen, at Landsskatteretten har lagt til grund, at sagsøgeren købte "andelsboligen" pr. 17. marts 2010 og solgte den igen den 1. april 2010 for 279.730 kr.
Det hedder i begrundelsen for Landsskatterettens afgørelse bl.a.:
"Retten finder endvidere, at klageren ikke på tilstrækkelig vis har godtgjort, at boligen er solgt uden avance, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1. Der er i denne forbindelse henset til, at købet af boligen ikke fremgår af klagerens bankkontoudtog, ligesom der i øvrigt ikke ses at være fremlagt materiale, der godtgør, at klageren ikke skal beskattes af ejendomsavancen."
Beløbet på de 279.730 kr. fremgår af et dokument, angivet udarbejdet af advokat NN, benævnt "Overdragelsesaftale" (sagens bilag 4) vedrørende den pågældende lejlighed (andel i andelsboligforening) med sagsøgeren som sælger og NJ som køber. Overtagelsesdagen er anført som den 1. april 2010, mens købesummen er angivet til 279.730 kr. Det er nærmere anført, at andelsbevisets pålydende er 179.200 kr., og at dens værdi er 279.730 kr. Bilag 4 er ikke underskrevet.
Ved et transportauktionsskøde af 3. september 2009 havde G1-virksomhed med overtagelsesdag den 1. september 2009 solgt den samlede ejendom, Y3-adresse, til Y4-adresse. Der er i skødets § 11 angivet en købesum på 5.993.000 kr., men der er herudover i § 5 følgende passus "Køber har anvisningsretten til eventuelt ledige lejemål bortset fra lejemålene ... (red.fjernet.etage)... som sælger råder over, det vil sige foranlediger solgt som andelsboliger og oppebærer salgssummerne fra." Parterne er enige om, at den samlede købssum herefter har udgjort 7.500.000 kr.
Af et kontoudtog af 15. april 2010 fra F1-bank for G1-virksomhed fremgår det, at der den 31. marts 2010 blev indsat et beløb på 254.730,08 kr. med teksten "... NJ".
Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender:
"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at A hverken har været berettiget til eller har oppebåret provenuet ved afhændelse af boligretten til andelslejligheden Y1-adresse i 2010.
Det bestrides ikke, at A var indehaver af andelsboligbeviset for lejligheden beliggende Y1-adresse.
Det gøres gældende, at aftalen mellem A og G1-virksomhed, som kontinuerligt fastholdt og forklaret af A, indebar, at hun ikke var berettiget til en eventuel salgssum ved afhændelse af andelsboligbeviset, idet denne skulle tilgå G1-virksomhed og svare til A købesum for andelsboligbeviset.
Den skitserede fremgangsmåde ville give A mulighed for at bebo andelsboligen for en månedlig udgift svarende til boligafgiften til andelsforeningen. Imidlertid kunne A, ved den omhandlede fremgangsmåde, undgå at skulle betale en større sum for andelsbeviset. Penge som hun ikke var i besiddelse af. Aftalen ville samtidig indebære, at en eventuel avance ved værdiudviklingen i andelsbevisets værdi ikke ville tilgå A men G1-virksomhed.
Aftalen kan ikke dokumenteres på skrift. Dette skyldes, at A har et tæt forhold til direktøren i G1-virksomhed og dennes ægtefælle. Imidlertid understøttes aftalen af alle sagens faktiske forhold.
G1-virksomhed var berettiget til andelsboligbeviset og blev beskattet af en anskaffelsessum på kr. 250.000 for dennes værdi ved Landsskatterettens afgørelse af 30. oktober 20156 (E61). Endvidere oppebar G1-virksomhed salgssummen fra NJ, der blev overført til G1-virksomhed den 31. marts 2010 med kr. 254.730,08 med teksten "BGS NJ" (E49).
Den indgåede aftale understøttes således fuldt ud af pengestrømmene ved den omhandlede handel.
4
Det fremgår videre af A konto, at hun hverken har modtaget købesummen eller foretaget betaling af andelskapitalen (E51). Dette er helt naturligt og i fuld overensstemmelse med den indgåede aftale. Andelskapitalen var betalt af G1-virksomhed som en del af overdragelsesaftalen med Y4-adresse.
De bilag, som sagsøgte påberåber sig til støtte for, at A er skattepligtig af avancen ved afhændelse af andelsbeviset, er ikke underskrevne og i strid med sagens fakta.
Overdragelsesaftalen (E78), som sagsøgte mener dikterer vilkårene for overdragelsen mellem A og NJ, angiver, at købesummen på kr. 279.730 senest den 26. april 2010 skal deponeres hos Advokatfirmaet NN. Dette er direkte i strid med, at NJ den 31. marts 2010 overførte kr. 254.730,08 direkte til G1-virksomhed (E49), ligesom andelsbeviset, i henhold til påskriften på dette, blev til transporteret NJ pr. 1. april 2010 (E48).
Det virker helt naturligt, at sælger selvsagt, forud for overdragelse af retten til beboelse af ejendommen, vil have modtaget købesummen for andelsbeviset.
Endvidere påberåber sagsøgte sig, at A angiveligt blev rykket for indbetaling af andelsindskuddet på kr. 79.200 den 22. april 2010 (E50). Det giver ingen mening, at advokatfirmaet skulle rykke for indbetaling af andelsindskuddet, idet dette var betalt som en del G1-virksomhed´ salgssum for det omhandlede andelsbevis. Det fremgår endvidere med klarhed af andelsbeviset (E47), at bestyrelsen i andelsboligforeningen har kvitteret for modtagelse heraf den 17. marts 2010 ved fremsendelse af andelsbeviset til A.
Det grundlag, Skattestyrelsen, Landsskatteretten og sagsøgte støtter sin fastholdelse af beskatningen på, er således i strid med sagens fakta og i det hele selvmodsigende.
Det gøres gældende, at det, på det foreliggende grundlag, er fuldt ud dokumenteret, at A ikke oppebar en avance ved overdragelse af andelsbeviset til NJ pr. 1. april 2010.
... ...
I det omfang retten - mod forventning - lægger til grund, at købe summen for andelsbeviset er tilgået A som en skattepligtig avance, gøres det gældende, at anskaffelsessummen, som minimum, har udgjort et beløb svarende til andelsbevisets pålydende værdi kr. 179.200. Et beløb andelsboligforeningen har kvitteret for modtagelse af den 17. marts 2010.
Det er sagsøgers opfattelse, at realiteten er, at salgssum og købesum for andelsbeviset svarer til hinanden, jf. aftalen mellem G1-virksomhed og A, hvorfor der ikke er opnået en skattepligtig fordel og avance ved afhændelsen heraf.
Den subsidiære påstand
Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at A er rette indkomstmodtager af salgsprovenuet, men, at avancen oppebåret ved salget skal nedsættes med A anskaffelsessum uden, retten vil forholde sig til opgørelsen heraf. I et sådant tilfælde bør retten - i overensstemmelse med praksis - hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen."
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender:
3.1 A er skattepligtig af avancen
Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 og stk. 2, jf. § 12, at gevinst ved afståelse af andelsbeviser som udgangspunkt skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det er både Skatteministeriets og As opfattelse, at A - og ikke G1-virksomhed - var ejer af Andelsboligen ved salget til NJ. A har udtrykkeligt anført (stævningen, s. 2, sidste afsnit), at hun købte Andelsboligen af G1-virksomhed i marts 2010, ligesom hun udtrykkeligt har anført (stævningen, s. 3, 4. afsnit), at hun ultimo marts 2010 solgte Andelsboligen til NJ. Eftersom A var ejer af Andelsboligen ved salget til NJ, er hun skattepligtig af avancen ved salget.
As synspunkt (processkrift 1, s. 2, sidste afsnit) om, at "G1-virksomhed tillod A at overtage og benytte lejlighed mod betaling af den månedlige boligafgift og aconto varme" indebærer ikke, at der ikke er grundlag for at for at beskatte hende af avancen, idet et ejerskab af et andelsbevis netop indebærer, at ejeren af andelsbeviset har ret til at bebo den til beviset tilhørende lejlighed, og at ejeren er forpligtet til at betale de løbende omkostninger.
Det er uden betydning for beskatningen af A, om hun tog Andelsboligen "i brug til bolig" (modsat processkrift 1, s. 3, 1. afsnit), idet det ikke er et tema i sagen, om A opfylder betingelserne for skattefrihed efter "parcelhusreglen", jf. aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4.
Det forhold, at Landsskatteretten i 2015 (bilag 6) har forhøjet G1-virksomhed’ skattepligtige indkomst som følge af salget af den samlede ejendom til andelsboligforeningen, er uden relevans for spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte A af en avance efter hendes køb af Andelsboligen af G1-virksomhed, som havde modtaget Andelsboligen som en del af købesummen for den samlede ejendom (bilag 2, §§ 5 og 11). Der er således ikke tale om, at G1-virksomhed og A bliver beskattet af samme avance, sådan som A synes at indikere (processkrift 1, s. 2, næstsidste afsnit).
Tilsvarende er det uden betydning for beskatningen af A og dokumenternes bevismæssige værdi, at Skatteministeriet som følge af sin tavshedspligt er afskåret fra at redegøre nærmere for, hvorfra brevet fra NN (bilag B) og den ikke-underskrevne overdragelsesaftale (bilag 4) stammer (modsat processkrift 1, s. 1, næstsidste afsnit f.), jf. f.eks. SKM2014.382.ØLR. A kan ikke med sin opfordring 2 (replikken, s. 2, sidste afsnit) til Skatteministeriet om at redegøre for tredjemands oplysninger vælte sin bevisbyrde for, at købsaftalen ikke er anvendt, over på Skatteministeriet.
3.2 Anskaffelses- og afståelsessummen
As avance ved afhændelsen af Andelsboligen skal opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen (afsnit 3.2.1 nedenfor) og afståelsessummen (afsnit 3.2.2 nedenfor), jf. aktieavancebeskatnings-lovens § 24, jf. § 26, stk. 2.
3.2.1 Anskaffelsessummen
Efter de foreliggende oplysninger og navnlig manglen herpå skal det lægges til grund, at As anskaffelsessum for Andelsboligen udgjorde kr. 0, idet der hverken er aftalt - eller i øvrigt betalt - en anskaffelsessum.
Som nævnt i afsnit 3.1 ovenfor har A anført (stævningen, s. 2, sidste afsnit), at hun købte Andelsboligen i marts 2010 af G1-virksomhed. A har imidlertid hverken bevist, hvad Andelsboligen blev købt for, eller at hun faktisk har betalt en købesum for andelsboligen. Tværtimod viser As kontoudtog (bilag 7) - som også anført af A selv, jf. processkrift 1, s. 3, 2. afsnit - at hun ikke har betalt for andelsboligen eller indbetalt andelsindskuddet. Det påhviler under disse omstændigheder A at bevise, at anskaffelsessummen ikke skal fastsættes til kr. 0, jf. herved UfR 2004.1516 H og SKM2019.391.ØLR.
A har ikke fremlagt nogen form for dokumentation til støtte for sine synspunkter (stævningen, s. 3, 1. afsnit, og replikken, s. 1, sidste afsnit) om, at "Det blev mellem A og G1-virksomhed [As sælger] aftalt, at den endelige købesum for boligretten til [Andelsboligen] først vil blive fastsat på det tidspunkt, hvor A måtte sælge lejligheden", og at "Aftalen G1-virksomhed [As sælger] indebar, at selskabet var berettiget til en betaling svarende til det fulde beløb, som andelen måtte indbringe ved en efterfølgende afhændelse".
Det er tilsvarende helt udokumenteret, når A anfører (replikken, s. 2, 1. afsnit) at, "G1-virksomhed var indstillet på at stille boligen til rådighed for A [...] men ikke på at lade A oppebære en avance ved andelsbeviset". Under alle omstændigheder er det ikke afgørende for beskatningen, om A i henhold til en aftale med G1-virkomhed ikke måtte oppebære en avance i forbindelse med salget. Afgørende er alene, om A rent faktisk opnåede en avance, hvilket efter de foreliggende oplysninger skal lægges til grund.
Andelsbeviset af 17. marts 2010 (bilag A og 3) - hvoraf fremgår, at A har indbetalt et beløb på kr. 179.200 - dokumenterer hverken, at der er aftalt en købesum, eller at denne er betalt. At beløbet ifølge andelsbeviset skulle være indbetalt, harmonerer desuden ikke med, at advokat NN den 22. april 2022 (dvs. efter udstedelsen af andelsbeviset) anmodede A om at afregne andelsindskuddet på i alt kr. 179.200, hvorefter andelsbeviset ville blive fremsendt, jf. brev af 22. april 2010 fra advokat NN til A (bilag B), eller med, at A ifølge sine kontoudtog (bilag 7) ikke har indbetalt andelsindskuddet. At beløbet skulle være indbetalt, harmonerer heller ikke med As egen forklaring om, at hendes anskaffelsessum først vil blive fastsat på det tids-
punkt, hvor hun selv måtte sælge lejligheden (stævningen, s. 3, 1. afsnit, og replikken, s. 1, sidste afsnit).
Det forhold, at brevet fra NN til A (bilag B), der blev fundet af Skattestyrelsen i forbindelse med en kontolsag, ikke er underskrevet, er uden betydning, idet det som følge af brevets indhold påhviler A at bevise, at virkeligheden forholder sig anderledes (modsat replikken, s. 2, 4. afsnit).
As udokumenterede synspunkt (processkrift 1, s. 2, tredjesidste afsnit) om, at "Andelsbevisets værdi er betalt af G1-virksomhed" er for de første i modstrid med, at det udtrykkeligt fremgår af selve Andelsbeviset (bilag A, s. 1), at A har indbetalt beløbet. For det andet harmonerer synspunktet ikke med, at det fremgår af referatet fra den ekstraordinære generalforsamling afholdt den 4. august 2009 (bilag C, s. 3, tekstboksen), at det blev "besluttet at bemyndige bestyrelsen til at erhverve ejendommen på de skitserede vilkår, for en skødesum på op til 6 mio. kr., samt ret for sælger [G1-virksomhed] til at modtage indskud fra salg af andelslejlighederne efter nærmere aftale om fordelingen af indskud under den forudsætning, at Foreningen med tiden modtog indskud fra 3 lejligheder, når de blev ledige". For det tredje harmonerer synspunktet ikke med, at det fremgår af afgørelsen vedrørende beskatningen G1-virksomhed (bilag 6, s. 2, fjerdesidste afsnit), at "Selskabet [G1-virksomhed] og ZK har ikke indbetalt et beløb til andelsforeningen for de 6 lejligheder, men modtog disse som en del af den aftalte købesum og oppebærer provenuet for salget af disse lejligheder".
At andelsbeviset (bilag A), opkrævningen fra advokat NN (bilag B) og transportskødet/over-dragelsesaftalen (bilag 2) er indbyrdes modstridende (processkrift 1, s. 2, 2. til 4. afsnit) understreger netop, at A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at anskaffelsessum ikke skal ansættes til kr. 0.
3.2.2 Afståelsessummen
Efter de foreliggende oplysninger, herunder navnlig købsaftalen mellem A og NJ (bilag 4), udgjorde As afståelsessum for Andelsboligen kr. 279.730, svarende til det beløb, som fremgår af en ikke underskrevet købsaftale (bilag 4). I mangel af holdepunkter for noget andet skal købsaftalen anses for vilkårene for salget af Andelsboligen. Det forhold, at købsaftalen (bilag 4) angiver en overtagelsesdag, der ligger efter datoen for NNs opkrævning af andelsindskud-det hos A (bilag B) ændrer - i lyset af As manglende oplysning af sagen - ikke
herpå. Det gælder navnlig, når henses til, at der blev henvist til overdragelsesaftalen i den efterfølgende notering på andelsbeviset (bilag A, s. 2), jf. herom nedenfor.
A har ikke fremlagt dokumentation, der viser, at afståelsessummen ikke udgjorde kr. 279.730. A har hverken redegjort for, hvorfor hende og NJ ikke ønskede at anvende den af NN udarbejdede overdragelsesaftale (bilag 4), eller dokumenteret på hvilke vilkår Andelsboligen i stedet blev handlet. Det burde ellers være både ganske nærliggende og ganske enkelt at fremlægge den aftale, som A og NJ angiveligt selv udarbejdede (stævningen, s. 3, 6. afsnit). A har dermed ikke bevist, at købsaftalen med en afståelsessum på kr. 279.730 (bilag 4) ikke kan lægges til grund.
At A ikke skulle ønske at anvende den købsaftale, som advokat NN udarbejdede, harmonerer desuden ikke med, at advokat NN var involveret i handlen. Eksempelvis noterede advokat NN den 14. juli 2010 (dvs. efter salget af Andelsboligen) på andelsbeviset (bilag A, s. 2), at andelsbeviset var overdraget til NJ i henhold til overdragelsesaftale af 1. april 2010.
Det forhold, NJ ifølge stævningen (s. 3, sidste afsnit) foretog en betaling på kr. 254.730,08 til G1-virksomhed´konto (bilag 5) dokumenterer desuden ikke, at dette beløb udgør den aftalte afståelsessum. Eftersom A ikke har fremlagt den indgåede overdragelsesaftale mellem A og NJ, er det ikke dokumenteret, hvordan købesummen nærmere er sammensat, herunder om der foretages modregninger i købesummen, eller om en del af købesummen erlægges på anden måde end ved betaling til en konto tilhørende G1-virksomhed. A har i den forbindelse ikke bevist sit synspunkt (stævningen, s. 3, 3. afsnit) om, at G1-virksomhed "fik transport [til sikkerhed] i ethvert fremtidigt salgsprovenu".
Under alle omstændigheder har afståelsessummen passeret As økonomi, idet hun ubestridt var ejer af Andelsboligen, jf. eksempelvis UfR 2008.1199 H (SKM2008.211.HR).
Selv hvis det var bevist, at G1-virksomhed (som anført i stævningen, s. 4, 2. afsnit) medtog beløbet på kr. 254.730,08 i sit regnskab for indkomståret 2010 og selvangav det som en del af selskabets samlede indtægt oppebåret ved køb og salg af ejendomme i 2010 - hvad det i øvrigt ikke er
- beviser det ikke, at A ikke realiserede en gevinst på 279.730 ved salget af Andelsboligen.
Til yderligere belysning af sagen (og som mulig forklaring på dispositionernes besynderlige karakter) fremlægges Ekstra Bladets artikel opdateret 12. december 2013: "Andelsbanditter lænser foreninger" (bilag D), Ekstra Bladets gengivelse af pressenævnets kritik af 12. december 2013 (bilag E) og Pressenævnets kendelse 19. november 2013 (bilag F).
3.3 Ikke grundlag for hjemvisning
A har nedlagt subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til Skatteforvaltningen til fornyet behandling. Der er ikke grundlag for hjemvisning af sagen. En hjemvisning forudsætter, at en fornyet administrativ behandling af sagen er påkrævet, hvilket A ikke har påvist er tilfældet.
..."
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det er, herunder i overensstemmelse med andelsbeviset af 17. marts 2010, ubestridt, at sagsøgeren i perioden fra den 17. marts 2010 frem til den 1. april 2010 - hvor der med virkning fra denne dato skete et salg af andelen til NJ - var medlem af andelsboligforeningen Y4-adresse med boligret til lejlighed nr. 4, Y1-adresse.
Der er endvidere enighed om, at sagsøgeren ikke boede i lejligheden, og at hun i henhold til aktieavancebeskatningsloven er skattepligtig af en eventuel avance ved afståelsen til NJ.
Spørgsmålet i sagen er herefter, om sagsøgeren har haft en avance i forbindelse med afståelsen af sin andel, og i givet fald størrelsen af en sådan avance.
Sagsøgeren har anført, at aftalen mellem hende og G1-virksomhed var således, at hun ikke betalte en købesum til G1-virksomhed på tidspunktet for overdragelsen af boligretten til hende. G1-virksomhed var herefter berettiget til at oppebære en efterfølgende salgssum for boligretten svarende til det fulde beløb, som andelen måtte indbringe ved sagsøgerens afhændelse heraf. På denne måde udgjorde sagsøgerens anskaffelsessum for andelsboligen et beløb svarende til den efterfølgende afståelsessum for andelsbeviset. Realiteten i den indgåede aftale var, at G1-virksomhed stillede boligen til rådighed for sagsøgeren mod betaling af den
løbende månedlige boligafgift. En eventuel avance ved prisudviklingen på ejendommen og andelsbevisets værdi skulle imidlertid tilkomme G1-virksomhed og ikke sagsøgeren.
Med hensyn til anskaffelsessummen er det således ubestridt, at sagsøgeren ikke ved sin erhvervelse af sin andel har betalt "købesummen" (anskaffelsesprisen), hvilken på andelsbeviset er sat til 179.200 kr.
Retten finder herefter, at anskaffelsssummen for sagsøgerens vedkommende må sættes til 0 kr. Den anførte konstruktion mellem G1-virksomhed og sagsøgeren omkring sagsøgerens erhvervelse af andelen findes ikke at kunne føre til en anden vurdering.
Vedrørende afståelsessummen i forbindelse med salget til NJ er størrelsen heraf som sagen foreligger oplyst forbundet med usikkerhed.
Den i sagen fremlagte overdragelsesaftale mellem sagsøgeren og NJ, angivet udarbejdet af advokat NN, med en købesum på 279.730 kr., er uunderskrevet og der er en fejl i indledningen, hvor andelsboligforeningen er angivet som "Y5-adresse". Aftalen fremstår således som et udkast.
På den anden side kan det efter sagens oplysninger lægges til grund, at advokat NN var administrator for andelsboligforeningen, og baggrunden for værdien af andelsbeviset er nærmere oplyst med henvisning til et anskaffelsesbudget.
Det kan efter det fremlagte kontoudtog for G1-virksomhed´ konto i F1-bank lægges til grund, at køberen af sagsøgerens andel, NJ, pr. 31. marts 2010 indbetalte et beløb til G1-virksomhed på 254.730,08 kr.
Dette beløb fremstår således umiddelbart som værende en købesum for andelen. Men beløbet er meget specifikt på øre, hvilket må formodes at være atypisk for en købesum, og der er ved overførslen ikke angivet noget om, hvad beløbet vedrører. Der kan endvidere være foretaget en evt. modregning i forhold til beløbet.
Sagsøgeren har anført, at overdragelsesaftalen udarbejdet af advokat NN ikke blev anvendt i handlen mellem hende og NJ, men at de i stedet valgte at indgå en selvstændig købsaftale uden assistance fra advokaten.
Den pågældende overdragelsesaftale er imidlertid ikke fremlagt og hverken sagsøgeren eller NJ har afgivet forklaring herom.
Dette findes at måtte komme sagsøgeren bevismæssigt til skade, med den følge, at det under de omstændigheder ikke kan lægges til grund, at købesummen alene var på 254.730,08 kr. Der findes herefter, i hvert fald som sagen foreligger, tilstrækkeligt grundlag for at lægge beløbet på 279.730 kr. til grund som afståelsessum. Beløbet må i skatteretlig henseende anses for at have passeret sagsøgerens økonomi. Heller ikke i denne henseende findes den anførte "boligkonstruktion" mellem sagsøgeren og G1-virksomhed at kunne føre til en anden vurdering.
Efter det anførte kan den skattemæssige avance ved sagsøgerens salg af sin andel i andelsboligforeningen således opgøres til 279.730 kr., svarende til Skats og Landsskatterettens afgørelser, og sagsøgte frifindes således for sagsøgerens principale påstand.
Det bemærkes, at den omstændighed at G1-virksomhed ved Landsskatterettens afgørelse af 30. oktober 2015 har skullet beskattes af 2.341.500 kr. som selskabets avance ved salg af hele ejendommen Y3-adresse, ikke kan føre til et andet resultat.
Der er efter det anførte ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, og sagsøgte frifindes således tillige for sagsøgerens subsidiære påstand.
Med hensyn til sagsomkostninger skal sagsøgeren betale et advokatudgiftsbeløb inkl. moms til sagsøgte. Sagens værdi er af sagsøgeren i stævningen oplyst til 139.865 kr., hvilken værdiansættelse sagsøgte ikke har haft bemærkninger til. Beløbet fastsættes efter sagens værdi og begrænsede omfang og udmåles til 30.000 kr.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 30.000 kr.