Parter

H1

(advokat Bilal Andersen Khatib)

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/ advokatfuldmægtig Veronica Lyneborg Vuust)

Denne afgørelse er truffet af dommer Mikkel Bensby Nøhr.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 25. maj 2022.  

Sagen drejer sig om, hvorvidt Landsskatteretten med rette har nægtet sagsøger, H1, fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer fra en række selskaber, og om Landsskatteretten har haft grundlag for at anse beløbene betalt af H1 til de omhandlede selskaber for at dække over ubeskattede lønninger til H1's eget personale.

H1 har principalt påstået, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at H1's momsansættelse for indkomstårene 2018-2019 nedsættes med kr. 581.139, og at sagsøgers A-skat og AM-bidrag for indkomstårene 2018-2019 nedsættes med kr. 1.362.189.

H1 har subsidiært påstået, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at Skattestyrelsen i brev af 16. oktober 2020 anmodede H1 om oplysninger til brug for behandlingen af selskabets skat, moms og A-skat for 2018 til 2020. Skattestyrelsen bad om supplerende oplysninger den 11. november 2020, 15. december 2020 og 4. januar 2020.

Skattestyrelsen traf afgørelse den 28. marts 2021, hvor det blev besluttet, at H1 skulle betale 262.553 kr. mere i moms for 2018, 318.586 kr. mere i moms for 2019, 615.423 kr. mere i A-skat og AM-bidrag for 2018, samt 746.766 kr. mere i A-skat og AM-bidrag for 2019. H1 indbragte Skattestyrelsens afgørelse for Landsskatteretten ved klage af 12. maj 2021.

I et referat fra et møde i Skatteankestyrelsen afholdt den 14. oktober 2021 er det anført blandt andet:

"…

Selskabsejeren gennemgik selskabets forretningsmodel, hvor han nævnte, at han tidligere havde været ansat i et selskab oplyst som "G1-virksomhed". Efter endt uddannelse stiftede han eget selskab (H1), der blev kunde til G1-virksomhed.  

G1-virksomhed formodes at være selskabets kunde i dag, men dette fremstod ikke klart. Ingen af de angivne underleverandører bærer navne der kan sættes i forbindelse hermed. H1 udførte i perioden arbejde af varierende karakter, heriblandt diverse opgaver inden for konstruktion og byggeri. Da selskabet ikke selv besidder mandskab til at udføre opgaver, benytter selskabet sig af underleverandører. Kontakten til de i perioden anvendte underleverandører er opstået gennem fælles bekendte inden for erhvervet. Selskabsejeren forklarede, at hvis der opstod tvister, blev tvisten løst telefonisk.

  

Der foreligger ikke kontrakter med underleverandørerne. Selskabets repræsentant har i sit supplerende indlæg opfordret til, at SANST i medfør af officialmaksimen, skulle indhente data på den kommunikation, der har været med underleverandører. Denne opfordring blev afvist af Skatteankestyrelsen. Det blev over for repræsentanten og selskabsejeren gjort klart, at Skatteankestyrelsen ikke har pligt til at følge opfordringer af denne art til at indhente oplysninger under henvisning officialmaksimen. Oplysningerne vurderes endvidere ikke at have tilstrækkelig bevismæssigværdi for sagen. Det blev herefter uddybende redegjort, at den blotte oplysning om, at der er foretaget telefonopkald mellem selskabet og underleverandørerne ikke er bevis for, at der er sket levering mod vederlag. Opkaldslisten skaber ikke identifikation af, hvem der har leveret en bestemt ydelse på et bestemt tidspunkt på en bestemt lokation.   

…"

Landsskatteretten traf den 28. februar 2022 to afgørelser om H1. Af Afgørelsen fra Landsskatteretten vedrørende momsansættelsen fremgår blandt andet:

"

Afgørelse fra Landsskatteretten  

28. februar 2022

Sagsnr. 21-0042444

             …                                                                           

             Klager:                                  H1

             Klage over:                            Skattestyrelsens afgørelse af 26-03-2021   

             Cvr-nr.:                                  ...11

              

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2019 har nægtet selskabet fradrag for købsmoms for i alt 581.139 kr. for selskabets udgifter til underleverandører.   

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.   

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem selskabet og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.  

Der er i medfør af skatteforvaltningslovens § 44, stk. 1, anmodet om retsmøde. I henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en sådan begæring, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt belyst på det foreliggende grundlag.  

 

Faktiske oplysninger

H1, herefter benævnt selskabet, er stiftet den 17. maj 2016 af IA. Selskabet er registreret med branchekoden (red.branchekode.fjernet). Formålet med selskabet er at drive virksomhed med udlejning af medarbejdere og hermed beslægtet virksomhed. Selskabet udfører primært opgaver indenfor byggeri og konstruktion.

Selskabet er registreret for moms den 17. maj 2019 og for A-skat, ATP og AM-bidrag den 1. september 2016.  

Selskabet havde 2-4 medarbejdere i 1. til 3. kvartal 2018, i 4. kvartal var der 1 medarbejder. For 1. kvartal 2019 var der 5-9 medarbejdere, 2-4 årsværk mens der i 2. - 3. kvartal 2019 var 10-19 medarbejdere, 5-9 årsværk.

Selskabet har fremlagt regnskaber for 2018 og 2019. Filen med regnskab for 2019 er beskadiget, hvorfor det er selskabets kontokort og saldobalance, der danner grundlag for Skattestyrelsens afgørelse.  

Selskabet omsatte i henhold til den fremsendte saldobalance for 2018 for 1.989.229 kr. ekskl. Moms. Der er afholdt udgifter til underleverandører for 1.050.397 kr.

Selskabet omsatte i henhold til den fremsendte saldobalance for 2019 for 4.381.568 kr. ekskl. Moms. Heraf er 1.333.984 kr. anvendt til underleverandører.

Selskabets momsangivelse for perioden:

	1. halvår 2018	2. halvår 2018	Samlet 2018
Salgsmoms	223.029 kr.	226.778 kr.	449.807 kr.
Købsmoms	144.750 kr.	129.011 kr.	273.761 kr.
Tilsvar	78.279 kr.	97.767 kr.	176.046 kr.
	1. halvår 2019	2. halvår 2019	Samlet 2019
Salgsmoms	640.688 kr.	502.205 kr.	1.142.893 kr.
Købsmoms	221.106 kr.	150.906 kr.	372.012 kr.
Tilsvar	419.582 kr.	351.299 kr.	770.881 kr.

De udgifter Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms i, er tilknyttet følgende underleverandører:  

G2-virksomhed, cvr-nr. ...12, herefter benævnt G2, blev stiftet 8. april 2016 af KT og blev den 29. oktober opløst efter konkurs. G2 havde branchekoden (red.branchekode.fjernet). Formålet var at drive vikarbureau og dermed beslægtet virksomhed. Konkursdekretet blev afsagt den 18. september 2018 og konkursbehandlingen blev afsluttet den 29. oktober 2019. G2 havde 2-5 ansatte med 2-4 årsværk i 4. kvartal 2017, og 0 ansatte med 1 årsværk i 1. kvartal 2018.  

G2 havde i 2017/2018 faktureret selskabet to gange som vist nedenfor.

Fakturadato	Fak. Nr./bilag	Underlev.	Beløb ekskl. Moms	Moms	Beløb inkl. Moms
31-12-2017	719/31	G2	19.550,00 kr.	4.887,50 kr.	24.437,50 kr.
05-02-2018	731/25	G2	28.950,00 kr.	7.237,50 kr.	36.187,50 kr.
I alt:			48.500,00 kr.	12.125,00 kr.	60.625,00 kr.

Der fremgår af faktura nr. 719 teksten "mandskab for uge 52". For faktura nr. 731 står der "uge 2 og 3".  

G2’s adresse og cvr-nummer fremgår ikke af fakturaerne.

Selskabet har fremlagt erklæring fra direktøren i G2, der bekræfter, at G2 har været underleverandør for selskabet i perioden som skattesagen vedrører. Direktøren bekræfter tillige, at G2 har leveret ydelserne til selskabet. Direktørens telefonnummer er ligeledes anført.  

G3-virksomhed, cvr-nr. ...13, herefter benævnt G3, blev stiftet den 3. august 2018 af MS. G3 er registreret med branchekoden (red.branchekode2.fjernet). G3’s formål var at drive virksomhed med formidling af arbejdskraft samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.  

G3 har siden den 3. november 2020 været under tvangsopløsning. Konkursdekret over G3 blev afsagt 17. december 2020.   

G3 har ikke haft registrerede ansatte.

Selskabet har i løbet af 2018 fratrukket fradrag for købsmoms for følgende fakturaer:

Fakturadato	Fak. Nr./bilag	Underlev.	Beløb ekskl. Moms	Moms	Beløb inkl. Moms
24-09-2018	11/112	G3	68.320,00 kr.	17.080,00 kr.	85.400,00 kr.
I alt:			68.320,00 kr.	17.080,00 kr.	85.400,00 kr.

Af fakturaen fra G3 fremgår teksten "mandskab".

G4-virksomhed, cvr-nr. ...14, herefter benævnt G4, blev stiftet af KK den 6. maj 2010. G4 er registreret med branchekoden (red.branchekode3.fjernet) samt bibranchekoden (red.branchekode4.fjernet), hvor formålet er at drive virksomhed med engros- og detailhandel med konfektion og supplerende varer.  

Konkurs dekret afsagt den 14. juli 2020.

G4 havde i 1. og 2. kvartal af 2016 én registreret medarbejder, der har ikke været registreringer for efterfølgende perioder.

Selskabet har modtaget fakturaer fra G4 i 2018 og 2019, som fremgår nedenfor.  

Fakturadato	Fak. Nr./bilag	Underlev.	Beløb ekskl. Moms	Moms	Beløb inkl. Moms
16-10- 2018	24016/143	G4	44.550,00 kr.	11.137,50 kr.	55.687,50 kr.
02-11- 2018	24021/152	G4	117.760,00 kr.	29.440,00 kr.	147.200,00 kr.
I alt:			162.310,00 kr.	40.577,50 kr.	202.887,50 kr.

 

 

 

Fakturadato	Fak. Nr./bilag	Underlev.	Beløb ekskl. Moms	Moms	Beløb inkl. Moms
07-01- 2019	24048	G4	24.990,00 kr.	6.247,50 kr.	31.237,50 kr.
16-07- 2019	24140	G4	91.297,50 kr.	22.824,38 kr.	114.121,88 kr.
I alt:			116.287,50 kr.	29.071,88 kr.	145.359,38 kr.

Faktura nr. 24016 er anført med "Mandskabsudlejning, rengøring, kanten, oprydning på bygge pladser".  

Faktura nr. 24021 og 24048 er anført med "Mandskabsudlejning, Oprydning, kantine, Hcs, G15-virksomhed, rengøring".

Faktura nr. 24140 er anført med "Mandskabsudlejning, Kabeltræk pr. 0107/15-07-2019".

Selskabet har fremlagt en erklæring fra G4’s direktør, som bekræfter, at G4 har været underleverandør for selskabet i perioden som skattesagen vedrører. Direktøren bekræfter tillige, at G2 har leveret ydelserne til selskabet. Direktørens telefonnummer er ligeledes anført.

G5-virksomhed, cvr-nr. ...15, herefter benævnt G5, blev stiftet den 17. september 2010 og blev opløst den 3. november 2020 efter konkursbehandling. G5 var registreret med branchekoden (red.branchekode4.fjernet) og med bi-branchekoderne (red.branchekoder5.fjernet)

G5 havde i perioden for samarbejdet ikke nogen registrerede medarbejdere.  

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms for følgende fakturaer:

Fakturadato	Fak. Nr./bilag	Underlev.	Beløb ekskl. Moms	Moms	Beløb inkl. Moms
15-05-2018	1666/34	G5	100.800,00 kr.	25.200,00 kr.	126.000,00 kr.
24-05-2018	2031/26	G5	72.000,00 kr.	18.000,00 kr.	90.000,00 kr.
I alt:			172.800,00 kr.	43.200,00 kr.	216.000,00 kr.

Fakturaerne nr. 1666 og 2031 har teksten "Mandskab" anført.

G6-virksomhed, cvr-nr. ...16, herefter benævnt G6, blev stiftet af NE den 25. maj 2017 og blev opløst den 7. maj 2020. G6 var registreret med branchekoden (red.branchekode6.fjernet). Herudover var virksomheden registreret til bibrancherne (red.branchekode7.fjernet).

  

G6 havde i samarbejdsperioden registreret 1 medarbejder i 1. kvartal 2018, 1 årsværk og 0 medarbejdere i 2. kvartal af 2018, 1 årsværk.

For følgende fakturaer har Skattestyrelsen nægtet selskabet fradrag for købsmoms.  

Fakturadato	Fak. Nr./bilag	Underlev.	Beløb ekskl. Moms	Moms	Beløb inkl. Moms
30-04-2018	215/28	G6	128.240,00 kr.	32.060,00 kr.	160.300,00 kr.
I alt:			128.240,00 kr.	32.060,00 kr.	160.300,00 kr.

Faktura nr. 215 er anført med "Mandskabsudlejning 450 timer".

G7-virksomhed, cvr-nr. ...17, herefter benævnt G7, blev stiftet den 13. november 2015 med NC som direktør. Selskabet blev opløst den 17. december 2020 efter konkurs. G7 havde (red.branchekode8.fjernet)." samt registreret til tre bibrancher; (red.branchekode9.fjernet), (red.branchekode10.fjernet) og (red.branchekode.fjernet).  

I samarbejdsperioden 2018 var G7 registreret med 0 medarbejdere.

Selskabet er blevet nægtet fradrag for købsmoms for følgende faktura:

Fakturadato	Fak. Nr./bilag	Underlev.	Beløb ekskl. Moms	Moms	Beløb inkl. Moms
30-03-2018	388/33	G7	76.800,00 kr.	19.200,00 kr.	96.000,00 kr.
I alt:			76.800,00 kr.	19.200,00 kr.	96.000,00 kr.

Faktura nr. 388 er anført med "Rengøring og Service vede. Perioden: marts måned 2018.".

G8-virksomhed, cvr-nr. ...18, herefter benævnt G8, blev stiftet den 29. september 2016 og er under konkursbehandling. Konkursdekretet over selskabet blev afsagt 15. januar 2019. G8 har branchekoden (red.branchekode11.fjernet).  

G8 har ikke registeret medarbejdere i 2018.  

Selskabet har fratrukket købsmoms fra følgende faktura:

                                                                         

Fakturadato	Fak. Nr./bilag	Underlev.	Beløb ekskl. Moms	Moms	Beløb inkl. Moms
29-06-2018	284/35	G8	136.500,00 kr.	34.125,00 kr.	170.625,00 kr.
I alt:			136.500,00 kr.	34.125,00 kr.	170.625,00 kr.

Der er anført "mandskab" på faktura nr. 284.

G9-virksomhed, cvr-nr. ...19, herefter benævnt G9, er stiftet den 21. februar 2018 af og har været under konkursbehandling siden den 12. marts 2021. G9 har branchekoden (red.branchekode12.fjernet). Herudover har G9 følgende bibrancher; (red.branchekode13.fjernet) og (red.branchekode14.fjernet).

G9 havde fra 1. kvartal til 3. kvartal af 2019 5-9 ansatte med 2-4 årsværk. I 4. kvartal af 2019 havde G9 6 ansatte med 4-5,11 årsværk.

Selskabet har fratrukket købsmoms for udgifter afholdt med følgende fakturaer fra G9:

Fakturadato	Fak. Nr./bilag	Underlev.	Beløb ekskl. Moms	Moms	Beløb inkl. Moms
31-05-2019	592	G9	181.300,00 kr.	45.325,00 kr.	226.625,00 kr.
04-06-2019	593	G9	94.720,00 kr.	23.680,00 kr.	118.400,00 kr.
27-06-2019	655	G9	205.165,00 kr.	51.291,25 kr.	256.456,25 kr.
07-08-2019	749	G9	57.350,00 kr.	14.337,50 kr.	71.687,50 kr.
28-08-2019	799	G9	95.090,00 kr.	23.772,50 kr.	118.862,50 kr.
22-11-2019	1134	G9	118.400,00 kr.	29.600,00 kr.	148.000,00 kr.
I alt:			752.025,00 kr.	188.006,25 kr.	940.031,25 kr.

Teksten på faktura nr. 592 og 593 er anført som "Mandskabsudlejning".

Teksten på faktura nr. 655 er anført som "Mandskabsudlejning. Periode:

16.05.19-15.06.19".

Teksten på faktura nr. 749 er anført som "Mandskabsudlejning. Periode:

16.06.19-01.07.19".

Teksten på faktura nr. 799 er anført som "Mandskabsudlejning, Periode:

01.07.19-31.07.19".

Teksten på faktura nr. 1134 er anført som "Mandskabsudlejning. Periode:

01.10.19-31.10.19".

På de fremlagte fakturaer er der angivet følgende på alle fakturaer: "OBS!! Det er VIGTIGT at I ved overførsel indtaster jeres kundenummer i reference; (re.kontonr2.fjernet)".

G10-virksomhed, cvr-nr. ...20, herefter benævnt G10, er stiftet den 13. marts 2018 og er under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 25. januar 2021.  

G10 har branchekoden (red.branchekode15.fjernet). Herudover er G10 registreret med følgende branchekoder som bibrancher; (red.branchekode16.fjernet), (red.branchekode17.fjernet) og (red.branchekode.fjernet).

G10 havde i oktober 2019 3 ansatte, 3 årsværk og i november 2019 4 ansatte, 4 årsværk.

Fakturadato	Fak. Nr./bilag	Underlev.	Beløb ekskl. Moms	Moms	Beløb inkl. Moms
16-09-2019	48	G10	22.940,00 kr.	5.735,00 kr.	28.675,00 kr.
01-11-2019	83	G10	96.000,00 kr.	24.000,00 kr.	120.000,00 kr.
I alt:			118.940,00 kr.	29.735,00 kr.	148.675,00 kr.

Fakturateksten på nr. 48 er "Mandskabsudlejning. 15/08-19 - 15/09-2019".

Fakturateksten på nr. 83 er "Mandskabsudlejning. 16/0919 - 01/112019".

G12-virksomhed, cvr-nr. ...22, herefter benævnt SM, blev stiftet den 27. september 2009 under navnet (red.navn.fjernet). SM skiftede herefter navn til G12-virksomhed den 11. november 2010. SM er under konkurs, konkursdekretet er afsagt den 11. januar 2021. Branchekoden for SM er (red.branchekode20.fjernet) samt bibrancherne (red.branchekode21.fjernet) og (red.branchekode12.fjernet).  

SM havde i 2. kvartal 2019, som skattesagen vedrører, 5-9 ansatte med 59 årsværk.

Selskabet har fratrukket købsmoms for følgende fakturaer:

Fakturadato	Fak. Nr./bilag	Underlev.	Beløb ekskl. Moms	Moms	Beløb inkl. Moms
10-05-2019	1054	SM	178.313,20 kr.	44.578,30 kr.	222.891,50 kr.
I alt:			178.313,20 kr.	44.578,30 kr.	222.891,50 kr.

Teksten på faktura nr. 1054 er "Udført arbejder iht aftale".

G11-virksomhed, cvr-nr. ...21, herefter benævnt G11, blev stiftet den 7. december 2017 og senere opløst efter konkurs den 29. oktober 2020. G11 havde branchekoden (red.branchekode18.fjernet) samt bibranchen (red.branchekode19.fjernet).

G11 havde i 1. til 3. kvartal 2019 registreret 1 ansat med 2-4 årsværk i 1. kvartal 2019 og 1 årsværk i 2. og 3. kvartal.  

Selskabet har fratrukket købsmomsen til fakturaer udstedt af G11.  

Fakturadato	Fak. Nr./bilag	Underlev.	Beløb ekskl. Moms	Moms	Beløb inkl. Moms
02-05-2019	1507	G11	62.530,00 kr.	15.632,50 kr.	78.162,50 kr.
10-05-2019	1508	G11	46.250,00 kr.	11.562,50 kr.	57.812,50 kr.
I alt:			108.780,00 kr.	27.195,00 kr.	135.975,00 kr.

Faktura nr. 1507 og 1508 indeholder begge teksten "Mandskabstimer".

Fakturaerne har samme layout som de fakturaer, der er fremsendt af G9, G2 og G5.

Manglende bilag

Selskabet har i 2018 fratrukket købsmoms for følgende transaktioner. Der foreligger ikke fakturaer for bogføringerne.  

Bogføringsdato	Bilag	Underlev.	Beløb ekskl. Moms	Moms	Beløb inkl. Moms
03-07-2018	65	[Ukendt]	136.500,00 kr.	34.125,00 kr.	170.625,00 kr.
02-05-2019	76	[Ukendt]	120.240,00 kr.	30.060,00 kr.	150.300,00 kr.
I alt:			256.740,00 kr.	64.185,00 kr.	320.925,00 kr.

Bogføringerne er på selskabets kontokort beskrevet med "(red.beskrivelse.fjernet)".

Der er ikke fremlagt timesedler eller samarbejdskontrakter af selskabet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019 med samlet 581.139 kr. For 2018 er momstilsvaret blevet forhøjet med 262.553 kr. og for 2019 blev den forhøjet 318.586 kr.  

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

"(…)

Sagsfremstilling og begrundelse

 

(…)

1.         Moms

1.1. De faktiske forhold

 

(…)

G2-virksomhed cvr. ...12

 

(…)

Selskabet har været registreret for moms i perioden 22.08.2016 - 18.09.2018 hvorefter selskabet er opløst efter konkurs den 29.10.2019. Selskabet har i 1. kvartal 2018, hvor fakturaerne er udstedt, angivet 0 kr. i både købs- og salgsmoms.

(…)

G3-virksomhed cvr. ...13

 

(…)

Skattestyrelsen har uafhængigt af denne kontrol, foretaget kontrol af virksomheden for 2018 og 2019. Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med virksomheden, da virksomheden ikke har svaret på Skattestyrelsens henvendelser.  

Skattestyrelsen har ved kontrollen konkluderet, at der ikke er nogen indikation af reel virksomhedsdrift i virksomheden.

Virksomheden er ikke registreret som arbejdsgiver, og har derfor ikke haft de menneskelige ressourcer til at levere mandskabsudleje. Det er Skattestyrelsens opfattelse at virksomheden er fiktiv, og kun har til formål at videretransportere penge mellem virksomheder. (…)

G4-virksomhed cvr. ...14

 

(…)

Selskabet har været momsregistreret i perioden 01.06.2010 - 20.09.2019. Selskabet har angivet 0 kr. i moms i 1. og 2. halvår 2018, og momsen er af Skattestyrelsen blevet foreløbigt fastsat til 0 kr. i 1. halvår 2019.

(…)

G5-virksomhed cvr. ...15

 

(…)

Skattestyrelsen har uafhængigt af denne kontrol, foretaget kontrol af virksomheden, og har i den forbindelse konkluderet, at der har været store indgående transaktioner på selskabets bankkonto, som er ført videre til udlandet. Der er bogført en omsætning på over 90 mio. kr. uden at have haft ansatte i selskabet eller noget varekøb, hvilket synes usandsynligt også henset til mønsteret i overførslerne.

Skattestyrelsen har anset fakturaerne for at være fiktive.

(…)

G6-virksomhed cvr. ...16

(…)

Skattestyrelsen har tidligere lavet kontrol af G6-virksomhed, og i den forbindelse konkluderet, at selskabet ikke har haft ansatte nok til at udføre selskabets fakturerede arbejde. Skattestyrelsen har lavet en forhøjelse af selskabets moms, skat og afgifter. Det er Skattestyrelsens vurdering af selskabet er blevet brugt til videreformidling af penge.

(…)

G7-virksomhed cvr. ...17

(…)

Selskabet har været registreret for følgende pligter:

Selskabskat pr. 13.11.2015

Moms i perioden 13.11.2015 - 20.04.2017

A-skat og AM-bidrag i perioden 01.12.2015 - 20.04.2017

ATP i perioden 13.11.2015 - 20.04.2017

A-skat, AM-bidrag og ATP i perioden 21.04.2017 - 22.10.2018

 

Selskabet har således ikke været momsregistreret i perioden hvor fakturaen er udstedt.

Skattestyrelsen har uafhængigt af denne kontrol, lavet kontrol af selskabet for perioden 2017-2018. I den forbindelse har Skattestyrelsen konstateret, at selskabet ikke har angivet moms, og selskabets moms er blevet foreløbigt fastsat af Skattestyrelsen.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med selskabet.

Selskabet har indberettet løn til i alt 4 personer, men har udbetalt flere lønninger via bank, hvorfor deres lønindberetninger ikke stemmer overens med bankudskrifter.

Der ses mange pengeoverførsler til udlandet fra selskabets bankkonto.

I 2018 står både LB og KD som ejere af selskabet, men KD har ingen fast bopæl, og LB er udrejst af landet. Det oplyses af Københavns Politi, at de to ejere ikke reelt driver virksomheden.

Skattestyrelsens konklusion er at selskabet ikke driver reel virksomhedsdrift, men udelukkende anvendes til brug for videreformidling af penge.

Selskabet anses for værende fiktiv virksomhed.

(…)

G8-virksomhed ...18

 

(…)

Selskabet har ikke angivet moms, og momsen er derfor foreløbigt fastsat af Skattestyrelsen i 2018.

Selskabet har i 2018 haft 1 ansat.

Skattestyrelsen har uafhængigt af denne kontrol, lavet kontrol af selskabet, og i den forbindelse konkluderet en højere omsætning end oplyst og derfor lavet en momsændring på mere end 3 mio. kr. Omsætningens størrelse hænger ikke sammen med antallet af ansatte.

Der ses mange overførsler til udlandet fra selskabets bankkonti, hvorfor det antages at selskabet er blevet brugt til videreformidling af penge.

(…)

G9-virksomhed cvr. ...19

(…)

På fakturaerne fremgår det, at betaling af fakturaerne skal ske til en konto i F1-bank, hvorfra Skattestyrelsen har konstateret at penge videre overføres til selskabets konto hos F2-bank i Y1-land og her videre til andre konti i udlandet. Ved betaling skal man oplyse et reference nr. som starter med EVP.

G9-virksomhed har ingen umiddelbare tegn på betaling af driftsomkostninger der knytter sig til de fakturaer der er betalt til F2-bank eller F3-bank i F4-bank, ligesom selskabet ikke har haft lønudgifter eller udgifter til underleverandører der gør det muligt at levere de fakturerede ydelser.

Skattestyrelsens breve til selskabet er kommet retur til Skattestyrelsen med bemærkningen "ubekendt på adressen".

(…)

G10-virksomhed ...20

(…)

Selskabet har ifølge Skattestyrelsens oplysninger ingen ansatte, og har derfor ikke de menneskelige ressourcer til at udføre mandskabsudleje.

(…)

G12-virksomhed ...22

(…)

Skattestyrelsen har tidligere lavet kontrol af selskabet, og har i den forbindelse nægtet selskabet fradrag for købsmoms vedrørende køb af fiktive fakturaer. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrollen ændret selskabets moms, skat, A-skat og AM-bidrag.

(…)

G11-virksomhed cvr. ...21

(…)

Betaling skal ifølge fakturaerne ske til kontonummer (red.kontonr.fjernet) i F5-bank. Kontoen tilhører G13-virksomhed cvr. ...23.

(…)

Skattestyrelsen har, uafhængigt af denne kontrol, foretaget kontrol af G11-virksomhed, og har i den forbindelse konstateret, at selskabet har haft indtægter i en sådan grad, at de må have beskæftiget flere ansatte end de har angivet lønudgifter til. Derudover har selskabet ikke angivet moms i perioden 1. og 2. kvartal 2019.

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrollen reguleret selskabets momstilsvar, A-skat og AM-bidrag.

(…)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har den 16. oktober 2020 indkaldt selskabets regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2018 frem til dato for skrivelsen.

Skattestyrelsen har af flere omgange modtaget materiale fra selskabet, og har på baggrund af det modtagne materiale afstemt bogføringen med momsangivelserne for 2018 og 2019.

Skattestyrelsen har ved gennemgang af selskabets regnskabsgrundlag kontrolleret de udgifter, som selskabet har fratrukket. Det er i den forbindelse konstateret, at der er fremlagt underleverandørfakturaer, som Skattestyrelsen ikke kan godkende som grundlag for fradrag for købsmoms.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan der rejses berettiget tvivl om realiteten i fakturaerne fra disse underleverandører i forhold til, om der er sket levering af de fakturerede ydelser fra de pågældende underleverandører.

Skattestyrelsen har i henhold til punkt 1.1 oplistet konstaterbare faktiske forhold vedrørende de virksomheder, som H1 har fremlagt fakturaer for.

Som tilfredsstillende dokumentationsgrundlag efter momslovens § 37 i virksomheder med udlejning af arbejdskraft, ses i praksis ofte timeregistreringer fordelt på de enkelte medarbejdere, der indeholder antal arbejdede timer, hvor arbejdet er udført og for hvilken kunde. Endvidere er entydig og klar identifikation på hver enkelt person, der har udført arbejdet, særligt relevant specielt når der afregnes på fast pris / tilbudsarbejde, uden timefakturering.

Dokumentationsgrundlaget til fakturaer må godt fremgå som særskilt dokumentation og ikke nødvendigvis som en del af fakturaens indhold, f.eks. e-mails, der supplerer og forklarer indhold af en faktura. Selskabet skal opbevare denne dokumentation på lige fod med fakturaerne.

Dokumentationsgrundlaget i henhold til momslovens § 37 skal bruges til at vurdere, om de fakturerede og tilkøbte arbejdsydelser også stemmer overens med de ydelser, selskabet sælger videre og dermed om der er fradragsret i henhold til momslovens § 37, stk. 1.

Selskabet har ikke fremlagt arbejdssedler eller timeopgørelser, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere eller på anden måde godtgøre, at de omhandlende tjenesteydelser rent faktisk er leveret til selskabet.

Det, at fakturaerne er betalt via bankoverførsler, kan ikke alene udgøre et sikkert bevis for, at der er leveret en ydelse til selskabet.

Endeligt er fakturaerne i sig selv tillige ikke nok til at kunne danne grundlag for fradrag, idet der henvises til momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, hvor det fremgår, at en faktura skal indeholde specifikke krav om mængden og arten af de leverede ydelser samt oplysning om leveringsperiode/slutdato. Der skal kunne redegøres for art og omfang af leverance, hvilket i praksis typisk vil sige timesedler, når der er tale om arbejdsydelser.

De fremlagte fakturaer lever således ikke op til krav i henhold til momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6.

Dokumentationsgrundlaget i denne sag er ikke fyldestgørende ifølge Skattestyrelsens opfattelse. Selskabet skal således løfte den skærpede bevisbyrde for fakturaernes realitet i henhold til SKM 2009.325.ØLR. Det skal dokumenteres, at de underleverandører, der er anført som fakturaudstedere reelt har leveret fradragsberettigede ydelser til selskabet.

I det omfang underleverandører ikke er betalt elektronisk via banker, vil selskabet i øvrigt kunne komme til at hæfte solidarisk med leverandøren for moms unddraget hos leverandøren, jf. momslovens § 46, stk. 12. Dette forhold er der ikke taget stilling til i dette forslag til afgørelse.

(…)"

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets momstilsvar nedsættes med 581.139 kr. for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2019.  

Til støtte for påstanden har repræsentanten i klagen af den 12. maj 2021 anført:

"(…)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for så vidt angår forhøjelsen af H1's momstilsvar overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte G14-virksomhed fradrag for købsmoms vedrørende virksomhedens udgifter til underleverandører i perioden 1. januar 2018 - den 31. december 2019, da de fakturerede ydelser reelt er leveret til selskabet. Følgelig er der ikke  grundlag for at nægte fradrag for købsmoms i medfør af momslovens § 37 under henvisning til momsbekendtgørelsens § 58, ligesom der ikke i øvrigt er grundlag for at rejse tvivl om fakturaernes realitet.

For så vidt angår spørgsmålet om hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag gøres det til støtte for den nedlagte påstand overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at anse betalingerne til H1's underleverandører for at dække over sorte lønninger, hvorfor H1 ikke er indeholdelsespligtig af A skat og AM-bidrag af de omhandlede beløb.

(…)"

Selskabets repræsentant har i supplerende indlæg den 6. oktober 2021 anført følgende anbringender:

"(…)

2 NÆRMERE OM ADGANGEN TIL FRADRAG FOR KØBSMOMS

 

Nærværende sag vedrører endvidere spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen har grundlag for at nægte fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 for udgifter til underleverandørerne G2-virksomhed, G3-virksomhed, G5-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed, G9-virksomhed, G4-virksomhed, G10-virksomhed, G12-virksomhed samt G11-virksomhed.

2.1 Retsgrundlaget

 

(…)

2.2 Den konkrete sag

 

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag. H1 er en registreret virksomhed og opfylder derfor kravet i momslovens § 37.

At underleverandørerne angiveligt ikke angiver og afregner moms, er således uvedkommende for H1s fradragsret, idet H1s underleverandører er uafhængige skattesubjekter, hvorfor moms - samt også A-skat og arbejdsmarkedsbidrag - bør inddrives fra disse.

Skatteankestyrelsen opfordres derfor til at få indhentet en redegørelse fra Skattestyrelsen for, hvorvidt H1s underleverandører er blevet opkrævet moms, af beløb der hidrører fra de fakturaer, som nærværende sag omhandler, jf. bilag 13. Såfremt dette ikke er tilfældet, opfordres Skatteankestyrelsen videre til at indhente en redegørelse fra Skattestyrelsen for baggrunden for, at de pågældende underleverandører ikke er blevet opkrævet moms.

Hvis momsen allerede er betalt af disse underleverandører i separate sager, indebærer denne sag således en dobbeltbeskatning.

Som gennemgået ovenfor i EF-Domstolens sag C-438/09, kan en afgiftsmyndighed ikke nægte fradrag til en afgiftspligtig person, med begrundelsen at en anden afgiftspligtig person ikke afregner moms.

Dette gælder særligt henset til det faktum, at både G2-virksomhed, G3-virksomhed, G5-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed, G9-virksomhed, G4-virksomhed, G10-virksomhed, G12-virksomhed samt G11-virksomhed alle var momsregistreret, igennem hele den periode de udførte vikarvirksomhed for H1.

Som anført ovenfor gælder der dog en række yderligere dokumentationskrav for at opnå fradrag for købsmoms. Disse dokumentationskrav er opstillet for at sikre, at der reelt sker en levering mod vederlag.

Det følger af momsbekendtgørelses § 58, at en faktura skal indeholde både udstedelsesdato, fortløbende nummerering og omfanget og arten af de leverede ydelser mv.

De i sagen fremlagte fakturaer fra G2-virksomhed, G3-virksomhed, G5-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed, G9-virksomhed, G4-virksomhed, G10-virksomhed, G12-virksomhed samt G11-virksomhed, jf. bilag 10-12, opfylder ikke fuldt ud betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58.

Dette ændrer dog ikke ved, at fakturaerne og de bogførte beløb er udtryk for den vikarvirksomhed, der er udført af G2-virksomhed, G3-virksomhed, G5-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed, G9-virksomhed, G4-virksomhed, G10-virksomhed, G12-virksomhed samt G11-virksomhed.

Spørgsmål er dermed ikke, om fakturakravene fuldt ud opfylder kravene i momsbekendtgørelsen, men derimod, om H1 på anden vis kan løfte bevisbyrden for, at G2-virksomhed, G3-virksomhed, G5-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed, G9-virksomhed, G4-virksomhed, G10-virksomhed, G12-virksomhed samt G11-virksomhed har foretaget den vikarvirksomhed, der fremgår af fakturaerne.

Som anført ovenfor fremgår det af praksis fra EU-Domstolen, at de enkelte fakturakrav vægter forskelligt. Det er således muligt at løfte bevisbyrden for fradrag for købsmoms, såfremt det er de mindre vægtige fakturakrav, der ikke er opfyldt.  

De særligt vægtige krav er kravet om identifikation af "den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser", jf. eksempelvis præmis 38 i sag C-438/09, IB. Det er således disse krav, der er bedst egnet til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet.

I nærværende sag fremgår det klart af fakturaerne, jf. bilag 10-12, at de er udstedt af henholdsvis G2-virksomhed, G3-virksomhed, G5-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed, G9-virksomhed, G4-virksomhed, G10-virksomhed, G12-virksomhed samt G11-virksomhed til H1s.

Af fakturaerne fremgår det ligeledes tydeligt, at der er foretaget aviskørsel/kørsel i en specifikt angivet periode.

De to vægtigste krav ifølge EU-Domstolen er således opfyldt. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at de omtvistede fakturaer i byretssagen, jf. bilag 23, også var udfærdiget med samme beskrivelse af kørslerne som fakturaerne fra G2-virksomhed, G3-virksomhed, G5-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed, G9-virksomhed, G4-virksomhed, G10-virksomhed, G12-virksomhed samt G11-virksomhed.

Om fakturaerne har Skattestyrelsen i afgørelsen af den 26. marts 2021 anført, at fakturaerne fra en række af underleverandørerne indeholder samme layout. Årsagen hertil er formentlig, at alle fakturaerne er udarbejdet på baggrund af den samme fakturaskabelon, der kan downloades på internettet.

Det er ved vurderingen af nærværende sag væsentligt at se på hensynet bag momsbekendtgørelsens § 58. Betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58 er således alene formelle krav, der er opstillet for at sikre, at der reelt er sket en levering af en ydelse mod betaling for ydelsen.

Kravene skal således ikke opfyldes for kravenes skyld, men fordi det skaber en større sandsynlighed for, at man kan være sikker på, at leveringerne bliver ydet, og der sker betaling for leveringen.

I nærværende sag er det ubestridt, at G2-virksomhed, G3-virksomhed, G5-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed, G9-virksomhed, G4-virksomhed, G10-virksomhed, G12-virksomhed samt G11-virksomhed har modtaget betaling fra H1 for det udførte arbejde. Denne faktiske betaling må naturligvis anses som en indikation af, at der er realitet bag aftalerne med underleverandørerne.

Derudover fremgår det af H1s kontokort og regnskaber, jf. bilag 5-12, at H1 har bogført udgifter til fremmed arbejde svarende til betalingerne til G2-virksomhed, G3-virksomhed, G5-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed, G9-virksomhed, G4-virksomhed, G10-virksomhed, G12-virksomhed samt G11-virksomhed. Der henvises til gennemgangen ovenfor under pkt. 1.1.

Herudover fremgår det af de fremlagte fakturaer, hvilket konkret arbejde der blev udført, ligesom udstederens og H1s navn fremgår. Fakturaerne indeholder også en specifikation af det beløb, som afregnes for det udførte arbejde, jf. bilag 13.

På baggrund af det ovenfor anførte gøres det sammenfattende gældende, at Skattestyrelsen

ikke har grundlag for at nægte fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, idet det er godtgjort, at H1 har benyttet sig underleverandører, i det omfang der fremgår af fakturaerne.

(…)"

Selskabets repræsentant har den 19. oktober 2021 fremsendt følgende bemærkninger til referat af kontormøde afholdt den 14. oktober 2021:

"(…)

Henset til de dokumenterede forhold og de foreliggende forklaringer er der således en helt naturlig sammenhæng i sagen, der sandsynliggør forløbet og parternes forklaringer så grundlæggende, at Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten, ved sagens afgørelse, må lægge til grund, at ydelserne blev leveret.  

Skattestyrelsen henviser, i sine bemærkninger, til retspraksis og strenge dokumentationskrav fra praksis.  

Det er imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at overførslerne og forløbet er støttet af objektive af kendsgerninger, uanset at de ikke skriftligt fuldstændigt dokumenterer tidspunktet for den enkelte leverance. Der er imidlertid tale om levering af en ydelse, som normalt ikke tidsmæssigt kan nå at dokumenteres i en branche præget af hastende opgaver, hvilket taler afgørende til fordel for at acceptere og anerkende oplysningerne om leveringen af ydelsen under de foreliggende omstændigheder.  

Det skal endvidere fremhæves, at sagen behandles i en administrativ klageinstans, hvilket ændrer væsentligt på dokumentationskravene, idet såvel Skatteankestyrelsen som Landsskatteretten er underlagt de almindelige forvaltningsretlige principper og bestemmelser, herunder proportionalitets-, objektivitets- og official-principperne. I henhold til administrativ praksis er det tilstrækkeligt, at en skatteyder sandsynliggør et konkret forløb. Der er således ikke, som det jævnligt ses i retspraksis, et krav om fuldstændig entydig dokumentation i administrativ praksis.  

Det skal videre fremhæves, at det faktum, som bestrides vedrørende Skattestyrelsens afgørelse, stadig er fuldstændig udokumenteret. Indtil dokumentation fremlægges kan synspunkterne omkring underleverandørerne som fremføres af Skattestyrelsen således lige så vel være "opfundet og nedskrevet" af Skattestyrelsens medarbejder i forbindelse med håndtering af sagen - vi ved det ikke, før vi ser dokumentationen.  

Det er således ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen anfører, at selskabet ikke kan sandsynliggøre, at der er sket levering mod vederlag ved at vise, at der er foretaget telefonopkald mellem selskabet og underleverandørerne samt ved at få Skatteankestyrelsen til at indhente kontoudskrifter. Dette vil netop sandsynliggøre, at der er sket en leverance under de foreliggende omstændigheder.  

Det er således Skattestyrelsen, der i første omgang har truffet en afgørelse og vurderet, hvorledes man forestiller sig, faktum hænger sammen baseret på den dokumentation, Skattestyrelsen angiveligt har haft til rådighed - men ikke fremlægger. Bevisbyrden og dokumentationspligten kan således med føje siges at påhvile Skattestyrelsen og ikke H1. Dette er selvsagt også baggrunden for, at det ved prøvelse af sager i det administrative klagesystem, og under de gældende forvaltningsretlige principper, er tilstrækkeligt med en sandsynliggørelse og ikke nødvendigvis en fuldstændig dokumentation af de konkrete omstændigheder. Dette bliver særligt klart i en situation som den foreliggende, hvor det er Skattestyrelsen - og alene Skattestyrelsen - der ligger inde med alle oplysningerne samt kontrolbeføjelse til at skaffe yderligere oplysninger i det omfang, det vurderes at være hensigtsmæssigt til at oplyse sagen yderligere.  

Illustrativt kan der henvises til Skattestyrelsens afgørelse af 26.

marts 2021 side 20, hvor det fremgår, at:  

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betalinger af ovenstående underleverandører er sket med henblik på tilbagebetaling til H1, for at kunne aflønne personale uden indberetning og tilbageholdelse af A-skat og am-bidrag."  

Denne konspiration er reelt udokumenteret og det er reelt umuligt for H1 at bevise, at man ikke har aflønnet personale sort. Af den grund er det naturligt, at det er op til Skattestyrelsen at løfte bevisbyrden for, at H1 har aflønnet personale sort, eksempelvis ved at dokumentere, at der efterfølgende er sket indbetalinger af store beløb på underleverandørernes konti. Disse oplysninger er det kun skatteforvaltningen der i kraft af sine kontrolbeføjelser efter skattekontrolloven kan indhente.

(…)"

Selskabets repræsentant har den 11. januar 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"(…)

I forhold til Skatteankestyrelsen indstilling om afskæring af retsmøde bemærkes, at det vil være uforsvarligt at nægte H1 adgang til at opnå fremmøde på et retsmøde.

Det fremgår således af skrivelsen, at Skatteankestyrelsen finder, at nærværende sag på det foreliggende grundlag er tilstrækkeligt belyst, og at det derfor foreslås, at der ikke afholdes retsmøde i sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3.

Det kan oplyses, at vi er uenige i Skatteankestyrelsens vurdering heraf, idet vi ikke mener, at afholdelse af et retsmøde i nærværende sag må anses for værende overflødigt i medfør af skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3.

Dette gælder særligt henset til sagsforløbet. Der henvises her til forarbejderne til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, hvoraf det fremgår, at det

"[…] må være den klare undtagelse, at Landsskatteretten nægter at imødekomme begæringer om retsmøde, idet grundlæggende kriterier som »retssikkerhedshensynet« af hensyn til borgerens retsgaranti er et alment forvaltningsretligt gyldigt og sagligt hensyn., og dette taler grundlæggende imod afskærelse, medmindre andre vægtige hensyn taler imod."

Under henvisning til ovenstående skal der udvises varsomhed med at afskære et retsmøde, hvilket alene skal ske helt undtagelsesvist, bl.a. ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv.

Det er vores opfattelse, at der, ved vurderingen af om der bør afskæres retsmøde, i afgørende omfang bør henses til, at sagen på en række afgørende områder fortsat ikke er fuldt belyst - hvilket imidlertid i nogen udstrækning vil kunne afhjælpes ved et retsmøde.

For det første er der lagt vægt på oplysninger omkring samhandelspartnere uden at tage hensyn til de særlige forhold, der kendetegner vikarbranchen. Det bemærkes, at det er en naturlig følge af vikaropgavernes hastende karakter, at aftaler indgås telefonisk, hvorfor IA har samtykket til, at Skatteankestyrelsen kan indhente historiske teleoplysninger fra hans telefon, idet de historiske teleoplysninger - i form af opkaldshistorik mv. - vil kunne bekræfte kontakten til de pågældende firmaer. Disse branchespecifikke kendetegn beskrives bedst på et retsmøde.

For det andet er der ikke foretaget en vurdering af, om underleverandørerne er at anse som selvstændige erhvervsdrivende eller lønmodtagere, til trods for at H1 anses for indeholdelses- og hæftelsespligtig i relation til virksomhedens udgifter til underleverandørerne, der er anset for at dække over såkaldte "sorte lønninger".

For det tredje er der lagt vægt på udokumenterede og ikke sandsynliggjorte synspunkter omkring en række af underleverandørerne. Konkret anføres det uden yderligere belæg, at virksomhederne ikke har haft de menneskelige ressourcer til at levere mandskabsudleje. Skattestyrelsen "understøtter" således blot sine synspunkter ved at henvise til oplysninger fra forskellige kontrolsager over hele landet, som Skattestyrelsen - og kun Skattestyrelsen - har adgang til.

... ...

På baggrund af ovenstående bør der afholdes retsmøde i nærværende sag. Det må således konkluderes, at et retsmøde er af yderst væsentlig betydning for nærværende sag.

Samlet set er det derfor vores opfattelse, at der i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse ikke er lagt vægt på samtlige relevante oplysninger i sagen, og vi ser derfor frem til at uddybe vores synspunkter nærmere under et retsmøde med Landsskatterettens retsmedlemmer.

Anmodningen om retsmøde fastholdes således i både selskabets skatte- og momssag.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører, for i alt 581.139 kr. for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2021.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

  

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, …".

  

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

  

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

  

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

  

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1)  Udstedelsesdato (fakturadato).

2)  Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3)  Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4)  Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5)  Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6)  Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7)  Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8)  Gældende afgiftssats.

9)  Det afgiftsbeløb, der skal betales. "

  

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

  

"Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

  

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

1. a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

  

…"

  

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

  

"Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

…

  

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

  

…".

  

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

  

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

  

Selskabet har som dokumentation fremlagt fakturaer udstedt af selskabets underleverandører. Heraf er der fremlagt 2 fakturaer fra G2, 1 faktura fra G3, 4 fakturaer fra G4, 2 fakturaer fra G5, 1 faktura fra G6, 1 faktura fra G7, 1 faktura fra G8, 6 fakturaer fra G9, 2 fakturaer fra G10, 1 faktura fra SM og to fakturaer fra G11. Der et tillige nægtet fradrag for to bogførte udgifter til "gru", hvor der ikke er fremlagt fakturaer.

  

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

  

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Retten bemærker i denne forbindelse, at virksomheden ikke sammen med de fremlagte fakturaer har dokumenteret samhandlen med støttebilag i form af samarbejdsaftaler, timesedler eller andet. Derfor finder retten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de fremlagte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Herudover er der lagt vægt på det oplyste om underleverandørernes forhold. Der er henset til, at underleverandørerne ikke har angivet korrekt moms, at underleverandørerne har få eller ingen ansatte i de perioder hvor samhandlen foregår, og dermed ikke har haft menneskelige ressourcer til udførsel af opgaverne, samt at flere underleverandører ikke har tegn på reel drift af virksomhed.

  

De fremlagte erklæringer fra G2 og G4 kan ikke føre til en ændret vurdering.  

  

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

  

Der henvises i øvrigt til Retten i Roskildes dom af 16. november 2015, offentliggjort som SKM2016.9.BR og Retten i Glostrups dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.542.LSR og SKM2018.611.LSR.

  

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.

…"

Af Landsskatterettens afgørelse af 28. februar 2022 vedrørende ansættelse af A-skat og AM-bidrag fremgår blandt andet:

"

Afgørelse Fra Landsskatteretten

28. februar 2022

Sagsnr. 21-0040290

…

                   Klager:                                      H1

                   Klage over:                                Skattestyrelsens afgørelse af 26-03-2021

                   Cvr-nr.:                                      ...11

              

Klagepunkt	Skattestyrelsens  Afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens  afgørelse
2018
Hæftelse for indeholdelse af A-skat	531.406 kr.	0 kr.	531.406 kr.
Hæftelse for indeholdelse af AM-bidrag	84.017 kr.	0 kr.	84.017 kr.
2019
Hæftelse for indeholdelse af A-skat	644.818 kr.	0 kr.	644.818 kr.
Hæftelse for indeholdelse af AM-bidrag	101.948 kr.	0 kr.	101.948 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem selskabet og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.  

Der er i medfør af skatteforvaltningslovens § 44, stk. 1, anmodet om retsmøde. I henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en sådan begæring, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt belyst på det foreliggende grundlag.

…

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag med i alt 1.362.189 kr. for 2018 og 2019.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt.

  

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

  

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes A-skat med 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst.  Dette følger af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

  

Endvidere følger det af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 dagældende lov nr. 471 af 12. juni 2009, at personer, der er skattepligtige her til landet, har pligt til at svare skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, samt at bidraget udgør 8 pct. af grundlaget.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 26. marts 2021 truffet afgørelse om ikke at godkende selskabet fradrag for købsmoms pålagt fakturaer fra underleverandører. Skattestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering mod vederlag fra underleverandører til selskabet. Som konsekvens, har Skattestyrelsen vurderet, at arbejdet er udført af fiktive virksomheder for at dække over sorte lønninger.  

Henset til, at fakturaerne lider af indholdsmæssige mangler, at der ikke er andre underbilag, at der ikke er samarbejdskontrakter, at samtlige underleverandører enten er under konkurs eller opløst efter konkurs, finder Landsskatteretten, at selskabet har haft udgifter til sorte lønninger. Som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse i sammenholdt sag 21042444 tiltræder retten Skattestyrelsens vurdering af, at selskabet har afholdt udgifter til yderligere ansatte for samlet 2.324.555 kr. Retten har ved afgørelsen lagt vægt på, at arbejdet for selskabets kunder må anses for at være gennemført, da selskabet har modtaget betalingen.  

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Selskabet hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne. Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØL.

Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der have være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag.  

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

…"

Af en udskrift fra G9-virksomhed bank i Y1-land, F2-bank, fremgår, at kontonummeret var (red.kontonr2.fjernet), og at der til kontoen var seks overførsler i perioden fra 6. juni 2019 til 4. december 2019 med angivelsen "H1".

Forklaringer

IA har forklaret, at han er ejer af og direktør for H1. Han er uddannet ingeniør og arbejdede under sit studie på byggepladser via vikarbureauet G1-virksomhed, hvor han havde kontakt med KT. Han var glad for den frihed, som vikararbejdet gav ham, og derfor valgte han at starte sit eget firma, da han var færdig med sin uddannelse. H1 leverer primært ufaglært arbejdskraft til byggebranchen. Han har haft flere store kunder blandt andet G15-virksomhed, G16-virksomhed, G17-virksomhed og G18-virksomhed.

Han har stort set kun haft skriftlige kontrakter med G16-virksomhed. De øvrige samarbejdspartnere og kunder forhandlede han og lavede med over telefonen. Der var ingen som stillede krav om, at der blev udarbejdet kontrakter. Det er heller ikke muligt, da det ofte handler om, at man skal stille med f.eks. fire vikarer med to timers varsel. Det var typisk kun timeprisen, der blev forhandlet om. Han arbejdede selv på byggepladser og var normalt kun på kontoret 1-2 gange om måneden. Han skrev ikke med kunderne på mail. Det foregik over telefonen eller på SMS.

H1 har i 2018 og 2019 anvendt underleverandører. Det gør han ikke mere. Det var kun G16-virksomhed, der ikke ville have, at H1 bruget underleverandører. Deres øvrige kunder var indforstået med, at det foregik på den måde.  

Han har i dag ca. 15 ansatte, men skal snart bruge 30 til et større projekt, der forventes at skulle fortsætte over en årrække. Han begyndte at bruge underleverandører, fordi han havde svært ved at konkurrere med de vikarbureauer, som var landsdækkende. Han blev kontaktet af nogle virksomheder, der gerne ville stille med mandskab. Det er de selskaber, som han har fået fakturaer fra. Det var dem, som kontaktede ham.

Han forhandlede med MM fra G9-virksomhed. Det var ham, som H1 havde kontakten med. G9-virksomhed kunne blandt andet skaffe polsk arbejdskraft til betonskærearbejde, som han skulle skaffe til kunden G19-virksomhed. Kunden lavede broer. Han havde ikke noget med det personale at gøre, som hans underleverandører sendte til kunden. Hvis der opstod problemer, kontaktede kunden ham eller hans ansatte, der også hed MM.  

Han kan ikke i dag huske, hvilke opgaver de enkelte underleverandører fakturerede for. Han betalte fakturaerne, som han modtog på mail. Han havde hjælp af en revisor til bogføring, løn og regnskaber. I 2018 og 2019 brugte han vist et firma, der hed R1. Det var revisoren, som foreslog, at han fik en serviceattest vedrørende G9-virksomhed, fordi de udførte så store opgaver. Revisoren sagde, at alt var fint. Der blev ikke sagt noget om, at serviceattesten var "gammel". Han tænkte ikke over, at han ikke skulle anføre fakturanummer på sine betalinger. Han troede, at (red.kontonr2.fjernet) var noget i stil med et EANnr.      

Adspurgt til, hvordan han holdt styr på aftalen om pris, når der med den samme samarbejdspartner blev aftalt forskellige priser, forklarede han, at han skrev aftalen om pris ned.  

Han har forsøgt at komme i kontakt med de personer, han samarbejdede med hos underleverandørerne for at høre, om de ville vidne. Han kunne ikke få fat i MM fra G9-virksomhed. Han har talt med KK fra G4-virksomhed, der oprindeligt sagde, at han gerne ville afgive forklaring, men han har ikke kunnet få fat i ham igen, da han ringede for nogle uger siden.  

KH har forklaret, at han tidligere har været selvstændig med G2-virksomhed. Han kender IA både arbejdsmæssigt og privat. G2-virksomhed gik godt i en periode. Han skaffede "arme og ben" til byggepladser. Det var vikaropgaver. Han er stadig i samme branche, men han er ikke selvstændig længere, efter at G2-virksomhed gik konkurs.

G2-virksomhed var underleverandør for H1. Det foregik på den måde, at IA kontaktede vidnet, hvis han skulle bruge flere vikarer, end han selv kunne skaffe. De aftalte det over telefonen. Det vigtigste var, om man kunne blive enige om prisen. Han kendte IA og stolede på ham. De lavede ikke skriftlige aftaler. Det var normalt i vikarbranchen ikke at lave skriftlige aftaler. Han har også selv anvendt underleverandører, hvis han kunne tjene penge på det.

Han kan ikke huske, hvilke opgaver han skaffede vikarer til som underleverandør for H1 eller hvilket personale, der blev anvendt. Der blev sendt fakturaer med mail til H1, men ellers foregik drøftelserne over telefonen eller på SMS. Det var helt normalt i vikarbranchen, hvor man ofte skulle have ting på plads med kort varsel. Det var hans revisor, som hjalp med bogføring og regnskaber, der sendte fakturaerne. Han brugte en revisor, LA, som havde firmaadresse ved siden G2-virksomhed.

G2-virksomhed har betalt moms og indeholdt A-skat og AM-bidrag efter reglerne også for de opgaver, hvor de var underleverandør for H1. Foreholdt, at G2-virksomhed ikke havde angivet moms for 4. kvartal 2017 og havde angivet 0 kr. i 1. kvartal 2018, og at der ikke var registreret ansatte i 1. kvartal 2018, forklarede vidnet, at det var hans revisor, som stod for det.

     

JA har forklaret, at han er uddannet civilingeniør og siden januar 2019 har været ansat hos G19-virksomhed som sektionschef. G19-virksomhed er primært beskæftiget med renovation af broer, og hans arbejde består i at udregne tilbud på licitationsopgaver primært rettet mod G20-virksomhed og G21-virksomhed. Han skal også lave aftaler med underentreprenører typisk indenfor tømrer- og smedevirksomhed, fordi G19-virksomhed selv kun laver betonarbejde. Arbejdet er sæsonbetonet og vejrafhængigt og derfor anvender de mange vikarer i stedet for fastansatte.  

G19-virksomhed har anvendt H1 til at levere arbejdskraft. Han har tjekket det, og det skete første gang i august 2019. På et tidspunkt bad han IA om at sende Y5-landske vikarer, fordi han syntes, at det mandskab, H1 havde sendt, ikke arbejdede så godt, som polakker. Derefter blev der sendt polsk mandskab. Han var ikke involveret i udvælgelsen af personale i øvrigt og havde ikke dialog med de folk som arbejdede på byggepladserne udover at hilse på dem. Han havde primært kontorarbejde og snakkede ellers med G19-virksomhed’ formand på byggepladsen.

Det væsentlige for G19-virksomhed, når han skulle vælge vikarer, var prisen. De blev enige om en timepris. Der var sjældent skriftlige aftaler dengang. G19-virksomhed fik ugentligt timesedler, som de betalte fakturaer på baggrund af, hvis timeantallet kunne godkendes. Det var vidnet og formanden, som godkendte ugesedlerne. Ugesedlerne kunne både være for en enkelt medarbejder eller en samlet opgørelse for en virksomhed. Formanden havde overblik over, om der var angivet det rigtige timetal. På ugesedlen kunne både stå medarbejderens rigtige navn eller et kaldenavn.  

Han ved, at H1 har anvendt en underleverandør, fordi der kom en kvinde fra et andet firma i forbindelse med, at der var opstået et problem på en byggeplads. Det er hans opfattelse, at det er normalt i vikarbranchen, at bureauerne kontakter hinanden, hvis der er et behov for mandskab, som det enkelte bureau ikke selv kan imødekomme. Han har også oplevet det i forbindelse med en opgave for Y2-kommune, hvor der pludseligt var problemer med, at nogle af fremmødte vikarer ikke havde arbejdstilladelse. Vidnet kan ikke huske, hvilken opgave det drejede sig om, eller hvornår det var. Han har haft samarbejde H1 frem til et tidspunkt i 2022, hvor han fandt et billigere alternativ, og IA sagde, at han ikke kunne matche prisen.   

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument anført:

"…

Indledning  

Sagen drejer sig om prøvelse Landsskatterettens afgørelser af den 28. februar 2022 vedrørende sagsøgers moms- og skatteansættelse for indkomstårene 2018 og 2019.  

Landsskatterettens afgørelser er sagens bilag 1 og 2.  

Det skal særligt bemærkes, at sagsøgers ret til at have et egentligt retsmøde ved Landsskatteretten ikke blev imødekommet, idet Landsskatteretten afskar denne mulighed for sagsøger, jf. bilag 1 og bilag 2, side 1. Bilag F og U kan ikke anses for substitut heraf.

På denne baggrund fik sagsøger ikke mulighed for at forklare sig mundtligt nærmere om sin virksomhed, herunder samarbejdet med sine underleverandører, det daglige arbejde, især hvordan arbejdet fungerer indenfor vikarbranchen, ligesom sagsøger ikke fik mulighed for at forklare nærmere og indholdet af de bilag som sagsøger har fremlagt i sagen. Det er tillige sagsøgers opfattelse, at der ikke er taget en reel vurdering og stillingtagen til mange af de bilag som der er fremlagt af sagsøger i forbindelse med behandlingen hos Landsskatteretten.  

Sagens hovedtema er, hvorvidt sagsøger har løftet bevisbyrde for, at der kan opnå fradrag for de underleverandører som sagsøgte har nægtet at sagsøger kan opnå momsfradrag for i sit regnskab, ligesom sagsøger skal hæfte for A-skat og Am-bidrag for de omhandlende underleverandører.  

Det er sagsøgers opfattelse, at sagsøger har løftet bevisbyrden for at der er ret til at opnå fradrag for købsmoms for levering af arbejdsydelser fra underleverandørerne jf. bilag 1 og 2, hvorfor sagsøger tillige ikke skal hæfte for A-skat og Am-bidrag.  

Til støtte herfor skal der i første række henvises til sagsøgers interne dokumenter som vedrører sagsøgers egen virksomhed jf. sagens bilag 6-13 som omhandler sagsøgers bogholderi materiale samt regnskab i form af saldobalancer, kontokort, resultatopgørelse samt årsrapport for perioden 2018 og 2019.  

Hertil skal bemærkes, at sagsøgte har gennemgået sagsøgers bogføring grundigt og har ikke haft bemærkninger hertil jf. bilag A og Q, sagsøgtes forslag til afgørelse af 01.03.2021 samt afgørelse af 26.03.2021. Sagsøgte har alene haft bemærkninger til de underleverandører men ikke hos sagsøger i øvrigt.  

Allerede af denne grund, er det sagsøgers opfattelse, at beviskravet i nærværende sag skal lempes i forhold til sagsøgers beviskrav.  

I anden række har sagsøger fremlagt de bilag fra eksternt forhold, dvs. fra underleverandørerne som sagsøger har kunne formå at få udleveret.  Hertil skal der henvises til sagens bilag 14 som er fakturaerne fra underleverandørerne. Da sagsøger har fremlagt disse fakturaer og det er ubestridt i sagen at disse fakturaer er betalte fra sagsøger, skaber det en klar formodning for at der er tale om et samarbejde og der er sket levering af arbejdsydelserne fra underleverandørerne.  

Der kan henvises til Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit D.A.11.1.7, hvoraf det fremgår, at: "Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmoms-specifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen. Se momsbekendtgørelsens § 82."  

Herudover kan der henvises til sagens bilag 16, 23, 25 samt 29-31, idet det bemærkes, at det er serviceattest fra Erhvervsstyrelsen for underleverandøren G9-virksomhed samt erklæringer fra underleverandørerne G4-virksomhed og G2-virksomhed. Serviceattesten jf. bilag 23 og 29 bekræfter tydeligt at der er tale om en korrekt og lovligt registreret virksomhed samt at virksomheden har opfyldt sien forpligtelser for så vidt angår betaling af skatter og afgifter i henhold til lovgivningen i Danmark.  

Serviceattesten er ikke noget sagsøger kan indhente fra Erhvervsstyrelsen og det er således et stærkt bevisdokumentation i nærværende sag som taler for at kan opnås momsfradrag for levering af ydelser fra G9-virksomhed. Der kan henvises til SKM 2022.18.ØLR, hvor Landsretten netop anfører, hvad en kontraktpart har mulighed for at undersøge og i givet skal opfylde.  

Bilagene 16, 25 samt 30-31 bekræftes fra underleverandørerne at disse har samarbejdet med sagsøger og leveret ydelser til sagsøger.  

Der er i dansk obligationsret ikke formkrav ved et samarbejde, hvorfor sagsøger ikke finder noget usædvanligt i, at der ikke er skriftligt aftaler, timesedler eller andet korrespondance, idet det præciseres, at sagsøger har haft mundtligt korrespondance med sine underleverandører. Dette har sagsøger meddelt fra begyndelsen ved kontrol af sagsøger.  

Derfor er det sagsøgers opfattelse, at mange af de opfordringer sagsøgte har fremført, ikke har nogen reel betydning i forhold til nærværende sag, da der er vide rammer for et samarbejde.  

Med hensyn til de interne forhold hos underleverandørerne som Landsskatteretten henviser til jf. bilag 1, side 19, 3. sidste afsnit som Skattestyrelsen har fundet, er det sagsøgers opfattelse, at disse forhold ikke skal laste sagsøger og det er ikke nogen forhold som sagsøger på nogen måde har en indflydelse på at ændre eller påvirke. Der kan henvises til SKM 2022.18.ØLR, hvor Landsretten netop anfører, hvad en kontraktpart har mulighed for at undersøge og i givet skal opfylde.  

Skattestyrelsens kontrol viser tydeligt, at underleverandørerne har været moms og A-skat registreret, ligesom mange af underleverandører har indberettet moms og A-skat i forskellige perioder, hvilket tydeligt indikere, at disse har haft en reel drift og ansatte til at udføre arbejdet.  

Derfor er det ikke korrekt, når sagsøgte i generelle vendinger i bilag A, side 17 anfører, at underleverandøren ikke har ansatte der kan udføre arbejdet, idet underleverandøren netop har angivet A-skat/AM-bidrag og haft udgifter til ansatte og oplyst det til offentlige myndigheder samt bekendtgjort det overfor den brede offentlighed ved fremlæggelse af sit regnskab på cvr.dk.  

I den forbindelse skal det præciseres, at sagsøgers kontrolgrundlag er alene opslag i de offentlige registre som cvr.dk, SKAT.dk mv. og disse har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger i modsætning til den seneste afgørelse ved SKM 2022.18.ØLR.  

På baggrund af ovenstående er det således sagsøgers opfattelse, at der er objektivt konstaterbar dokumentation.  

Således er det konkret sandsynliggjort, at underleverandørerne har leveret de i henhold til fremlagte fakturaer, jf. TfS 2016.589 og modsætningsvist SKM2022.18.ØLR.  

Hjemvisning til fornyet behandling  

Opfordringerne B, C og D er besvaret med at dette skete telefonisk som sagsøger har meddelt tidligere, til dels i stævningen side 5 samt ved den administrative behandling hos Skattestyrelsen, jf. bilag A, hvor sagsøgers direktør flere gange har meddelt at Skattestyrelsen kunne indhente historiske teleoplysninger. Sagsøgers direktør afgav frivillig skriftligt samtykke hertil og gentog dette flere gange.  

Det er sagsøgers opfattelse, at sagsøgte (Skattestyrelsen) som offentlig myndighed og med de beføjelser og magt, sammenholdt med frivilligt samtykke fra sagsøgers side burde kunne indhente historiske teleoplysninger fra relevante aktører.  

Det er ligeledes sagsøgers opfattelse, at sagsøgte burde have foretaget dette i nærværende sag, idet sagsøgte har foretaget en ret bebyrdende afgørelse imod sagsøger ved at nægte momsfradrag samt forhøje A skat/AM-bidrag med sammenlagt kr. 1.943.328.  

Det er sagsøgers opfattelse, at sagsøger burde have anvendt ressourcerne hertil når det sammenholdes med den hårde konsekvens for sagsøger, herunder tillige ud fra dansk rets proportionale hensyn og vurdering.  

Allerede af disse grunde, er det sagsøgers opfattelse, at der er grundlag for en hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, hvorfor der er nedlagt den subsidiære påstand.  

Det er et velkendt og grundlæggende princip i danske skatteret, at såfremt en enhed (person eller juridisk person) betaler skat, har en anden enhed (person eller juridisk person) modsat fradrag. Derfor er sagsøger ikke enig i henvisningerne fra sagsøgte på side 19 og 20, idet det bemærkes, at sagsøgte har blot udtaget ud fra en større sag.  

Derfor er det afgørende for nærværende sag, at såfremt sagsøgte (skattestyrelsen) har opkrævet moms og A-skat/Am-bidrag fra underleverandører, at der så ikke er grundlag for at opkræve dette hos sagsøger, idet der ikke eksistere en solidarisk hæftelse.   

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført blandt andet:

"…

 

3. Anbringender  

 

3.1 H1 har ikke godtgjort, at selskabet har ret til momsfradrag  

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at H1 ikke opfylder betingelserne for fradrag for den omhandlede købsmoms på i alt 581.139 kr. for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2019, jf. momslovens § 37, stk. 1, da H1 ikke har godtgjort, at de omhandlede fakturaer og de bogførte udgifter, der ikke er fremlagt fakturaer for, reelt dækker over levering af arbejdsydelser til H1 fra de 11 hævdede underleverandører.  

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, som gennemfører momssystemdirektivets artikel 168, at registrerede virksomheder kan fradrage momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed. Det er alene afgiften af varer og ydelser, der reelt er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1.  

I overensstemmelse hermed følger det af EU-Domstolens faste praksis, at fradragsretten for moms efter momssystemdirektivets artikel 168 er knyttet til den faktiske gennemførelse af leveringen af det pågældende gode eller den pågældende tjenesteydelse, jf. bl.a. dom i sag C-114/22, W. sp. Z.o.o., præmis 31. Omvendt opstår der ingen fradragsret, når den faktiske gennemførelse af leveringen af godet eller tjenesteydelsen ikke har fundet sted, jf. præmis 31.  

Det påhviler den, der anmoder om fradrag (i dette tilfælde H1), at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at en sådan faktisk levering er fundet sted, jf. f.eks. EU-Domstolens domme i de forenede sager C-459/17 og C-460/17, SGI og Valériane, præmis 35, 36 og 39, og i sag C-114/22, W. sp. z o.o., præmis 29-39, samt fra dansk retspraksis f.eks.          SKM2009.325.ØLR,         SKM2012.663.VLR,         SKM2016.27.ØLR, SKM2017.117.ØLR og SKM2017.461.ØLR.  

For at kunne udøve fradragsretten skal virksomheden bl.a. kunne fremlægge forskriftsmæssige fakturaer til dokumentation af den indgående afgift, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 82, jf. § 58 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), og EU-Domstolens dom i sag C-438/09, Boguslaw, præmis 38.  

Der foreligger en omfattende retspraksis fra danske domstole, som angår, om det er bevist, at en virksomhed har anvendt underleverandører til at udføre arbejde, og at virksomheden ikke reelt har anvendt f.eks. egne ansatte til at udføre det arbejde, som virksomheden har udført for sine kunder, jf. f.eks. SKM2009.325.ØLR, SKM2012.663.VLR, SKM2016.27.ØLR, SKM2017.117.ØLR, SKM2017.461.ØLR, SKM.2019.332.ØLR og SKM2023.213.ØLR (byrettens dom i SKM2021.394.BR).  

Det er i den nævnte retspraksis fastslået, at den afgiftspligtige har bevisbyrden for, at der foreligger reelle leverancer fra tredjemand, og at beviskravet er skærpet, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at leverancerne har fundet sted. Sådanne usædvanlige omstændigheder kan f.eks. være, at fakturaerne er mangelfulde i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsen, at de hævdede underleverandører ikke har afregnet skat og moms, at underleverandørerne ikke har haft (registrerede) ansatte, at der ikke foreligger skriftlige samarbejdsaftaler vedrørende det hævdede samarbejde med underleverandørerne, og at der ikke foreligger timesedler eller anden lignende dokumentation, der kan understøtte, at de hævdede underleverandører faktisk har udført det omhandlede arbejde.  

I afsnit 3.1.1 redegøres der for de usædvanlige omstændigheder, som foreligger i sagen, hvorefter der i afsnit 3.1.2 redegøres for, hvorfor H1 ikke har løftet sin bevisbyrde for, at de hævdede underleverandører faktisk har leveret de hævdede ydelser. Afsnit 3.1.3 indeholder særlige bemærkninger om de bogførte udgifter til underleverandører, der ikke er fremlagt fakturaer for.  

3.1.1 Der foreligger usædvanlige omstændigheder i den foreliggende sag  

I den foreliggende sag foreligger der en række usædvanlige forhold vedrørende de hævdede underleverandører og de hævdede samarbejder, som skaber betydelig tvivl om, hvorvidt fakturaerne dækker over reelle leverancer af ydelser fra de hævdede underleverandører, og som derfor skærper H1s bevisbyrde for, at der er realitet bag fakturaerne, jf. f.eks. SKM2009.325 ØLR, SKM2017.461 og SKM2023.213.ØLR (byrettens dom i SKM2021.394.BR).

Om de hævdede underleverandører bemærkes, at der ikke er nogen dokumentation, der understøtter, at disse har været i stand til at levere og faktisk har leveret de hævdede ydelser - tværtimod. Følgende forhold, som går på tværs af mange af underleverandørerne, skal særligt fremhæves:  

Først og fremmest er samtlige de hævdede underleverandører opløst efter konkurs eller under konkursbehandling, jf. udskrifter fra CVR vedrørende virksomhederne (bilag G).

Derudover har hovedparten af de hævdede underleverandører enten ikke været arbejdsgiverregistreret hos skattemyndighederne (registreret for A-skat og AM-bidrag), ikke indberettet løn til skattemyndighederne, hvis de har været arbejdsgiverregistreret, og/eller ikke været registreret i CVR med ansatte i den omhandlede periode. Dette skaber en bevismæssig formodning for, at de pågældende virksomheder ikke har haft ansatte til at udføre det hævdede arbejde for H1.  

Endvidere har en række af de påståede underleverandører slet ikke angivet moms for de omhandlede perioder. Dertil kommer, at Skattestyrelsen ved kontrol af flere af de hævdede underleverandører har konstateret, at beløb indbetalt til virksomhedernes bankkonti efterfølgende er overført til andre virksomheder eller konti i udlandet. Disse forhold indikerer, at der ikke har været reel drift i de hævdede underleverandørselskaber, men at selskaberne blot er tomme skaller, som er blevet brugt til at føre pengene videre.  

Endelig er det påfaldende, at flere af de hævdede underleverandører er virksomheder, som er registreret med formål og branchekoder, som ingen sammenhæng har med det arbejde, de angiveligt skulle have udført for H1. F.eks. er en af underleverandørerne, G8-virksomhed, i CVR med formålet "event, koncertafholdelse, musik og øvrig beslægtet virksomhed" (bilag G, s. 38).  

For så vidt angår de 23 fremlagte fakturaer fra de hævdede underleverandører (bilag 14), indeholder fakturaerne ikke oplysninger, der muliggør en nærmere kontrol af de hævdede leverancer, idet fakturaerne ikke opfylder de gældende fakturakrav, jf. dagældende momsbekendtgørelsens § 58. Det fremgår således generelt ikke, hvad der er blevet udført af arbejde, hvem der har udført arbejdet, eller hvor arbejdsopgaverne nærmere er udført. Fakturaerne indeholder alene en generisk beskrivelse såsom "Mandskab", "Rengøring og Service" eller "Mandskabsudlejning". Det fremgår ikke af fakturaerne - som oplyst i stævningen, s. 36 - at der er foretaget "aviskørsel/kørsel i en specifikt angivet periode". Det er derimod helt uklart, hvilket arbejde de fremlagte fakturaer nærmere dækker over.  

Nogle fakturaer angiver en måned eller de uger, hvori det fakturerede arbejde angiveligt skulle være udført, men der er kun i ét enkelt tilfælde angivelse af den dato, hvor leveringen af ydelserne skulle være foretaget eller afsluttet, jf. kravet herom i den dagældende momsbekendtgørelses § 58, stk. 1, nr. 6. Endelig er der på nogle af fakturaerne (f.eks. bilag 14, s. 16) ikke angivet en egentlig pris pr. enhed, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 7.  

Fakturaerne opfylder således ikke indholdskravene i momsbekendtgørelsen, hvilket efter retspraksis tillægges betydning ved bedømmelsen af, om det er godtgjort, at de hævdede ydelser faktisk er leveret, jf. f.eks. SKM2017.461.ØLR og SKM2023.213.ØLR.  

Dertil kommer, at H1 ikke har oplyst, hvilke nærmere arbejdsopgaver de omhandlede underleverandører konkret har stillet arbejdskraft (vikarer) til rådighed for, men alene oplyst, at arbejdet generelt omfattede rengøring, oprydning, kabeltrækning, stilladsarbejde og forskellige byggeopgaver (stævningen, s. 5). H1 har oplyst under den administrative behandling af sagen og i stævningen, s. 6, at en oversigt over, hvilke opgaver arbejdsydelserne er brugt på samt en angivelse af opgavernes indkomst, er påbegyndt, men endnu ikke færdiggjort. Den varslede oversigt er imidlertid ikke blevet fremlagt i sagen.  

H1 har ikke - på trods af Skatteministeriets opfordring (B)-(D), jf. svarskriftet, s. 4 - fremlagt nærmere dokumentation for det hævdede samarbejde mellem H1 og de hævdede underleverandører i form af skriftlig korrespondance, aftaler, arbejdssedler, timesedler, mandskabsopgørelser eller andet lignende materiale, som kan understøtte, at de hævdede underleverandører faktisk har udført arbejde for H1. H1 har heller ikke redegjort nærmere for, hvordan kontakten med underleverandørerne er opstået, og hvilke navngivne personer hos underleverandørerne, som H1 har haft kontakt med i forbindelse med det hævdede samarbejde.  

H1 har besvaret ministeriets opfordringer (B)-(D) ved at henvise til, at kommunikationen med de hævdede underleverandører skulle være foregået telefonisk, jf. replikken, s. 2, næstsidste afsnit, og s. 3, tredje-fjerde afsnit. Det forhold, at kommunikationen er foregået telefonisk, udelukker imidlertid ikke, at H1 f.eks. kan oplyse navne og kontaktoplysninger på de personer, som ifølge H1 skulle have udført det fakturerede arbejde, jf. opfordring (B). Manglen på skriftligt materiale og dokumenterbar korrespondance mellem H1 og underleverandørerne er - navnlig i en situation som den foreliggende, hvor der er tale om leverancer af et betydeligt omfang, og hvor der som nævnt er en række usædvanlige forhold ved fakturaerne og de hævdede underleverandører - et signifikant objektivt holdepunkt for, at der ikke er realitet bag det hævdede samarbejde.  

Skatteministeriet har endvidere i svarskriftet, s. 5, første afsnit, opfordret (E) H1 til at fremlægge samarbejdsaftaler med selskabets kunder, som de omhandlede underleverandører skulle have udført det fakturerede arbejde hos, til belysning af om det i disse aftaler var forudsat/tilladt, at H1 kunne anvende underleverandører til at opfylde sine kontraktuelle forpligtelser om levering af vikarydelser, og om dette i givet fald krævede en (skriftlig) tilladelse fra kunden. Opfordringen er ikke blevet besvaret, hvilket må komme H1 bevismæssigt til skade.  

H1 har oplyst i stævningen, s. 5, at selskabet blev orienteret, såfremt en af de anvendte underleverandører ikke udførte vikaropgaverne for kunden. Skatteministeriet har derfor i svarskriftet, s. 5, andet afsnit, opfordret (F) H1 til at fremlægge dokumentation for, at dette er sket i relation til de underleverandører, selskabet hævder at have gjort brug af i den omhandlede periode. H1 har besvaret opfordringen med, at al korrespondance med underleverandørerne foregik telefonisk (replikken, s. 3, tredje afsnit). Opfordringen vedrører imidlertid H1s korrespondance med selskabets kunder, og opfordringen er således ubesvaret.  

I tilknytning hertil bemærkes, at H1 i stævningen, s. 5, har oplyst, at selskabet i uge 11 og 12 udførte opgaver for bl.a. "G22-virksomhed" hos Y3-adresse (antageligt G23-virksomhed, som har hovedsæde på denne adresse), Fuglereden og G18-virksomhed. Det må klart have formodningen for sig, at disse kunder - som er store virksomheder - har sikret sig, at aftaler og kommunikation med samarbejdspartnere i videst muligt omfang foregik skriftligt.  

På denne baggrund må det lægges til grund, at det ikke var aftalt mellem H1 og dennes kunder, at H1 måtte anvende underleverandører til at opfylde sine kontraktuelle forpligtelser om levering af vikarydelser, og at kunderne heller ikke i øvrigt var orienteret om, at H1 anvendte underleverandører.  

Dertil kommer en række yderligere usædvanlige forhold, som Skattestyrelsen har identificeret, og som gør sig gældende for de enkelte hævdede underleverandører, jf. herom nedenfor i afsnit 3.1.1.1-3.1.1.11.  

3.1.1.1 Særligt om G2-virksomhed, cvr-nr. ...12  

G2-virksomhed blev stiftet den 8. april 2016 og opløst den 29. oktober 2019 efter konkurs. Erhvervsstyrelsen anmodede den 21. august 2018 om tvangsopløsning af G2-virksomhed, og den 18. september 2018 blev konkursdekret afsagt (bilag G, s. 2-3). Selskabet havde til formål at "drive vikarbureau og dermed beslægtet virksomhed" (bilag G, s. 1).  

H1 har fremlagt to fakturaer udstedt af G2-virksomhed, som er dateret henholdsvis den 31. december 2017 og 5. februar 2018 (bilag 14, s. 2 og 5). Af beskrivelserne fremgår, at fakturaerne vedrører henholdsvis "Mandskab for uge 52" og "uge 2 og 3". G2-virksomhed’ adresse og cvr-nummer fremgår ikke af fakturaerne, jf. dagældende momsbekendtgørelses § 58, stk. 1, nr. 3 og 4.  

Ifølge de registrerede oplysninger i CVR (bilag G, s. 6) havde selskabet 2-5 ansatte og 2-4 årsværk i 4. kvartal 2017 og 0 ansatte og 1 årsværk i 1. kvartal 2018. Dette skaber en formodning for, at G2-virksomhed ikke har haft ansatte til at udføre i hvert fald det arbejde, fakturaen dateret i 2018 skulle dække over, og denne formodning har H1 ikke afkræftet.  

G2-virksomhed var registreret for moms i perioden 22. august 2016 - 18. september 2018. Skatteministeriet har til besvarelse af H1s opfordring (1) i stævningen fremlagt en udskrift af G2-virksomhed’ momsangivelser (bilag H), hvoraf det fremgår, at selskabet ikke har angivet momstilsvar for 4. kvartal 2017 og angivet 0 kr. i momstilsvar for 1. kvartal 2018, som de omhandlede fakturaer angår, hvilket er med til at skabe tvivl om, hvorvidt fakturaerne dækker over reelle ydelser.  

Det bemærkes om de fremlagte momsangivelser, at når der i kolonnerne ud for "Art" er anført "FF", er det udtryk for, at den momspligtige ikke selv har angivet moms, og at Skattestyrelsen derfor har foretaget en (automatisk) "foreløbig fastsættelse" af selskabets momstilsvar med det ud for "I alt" anførte beløb (bilag H, s. 1-2).  

3.1.1.2 Særligt om G3-virksomhed, cvr-nr. ...13  

G3-virksomhed blev stiftet den 3. august 2018 og opløst efter konkurs den 26. august 2021. Den 3. november 2020 anmodede Erhvervsstyrelsen om tvangsopløsning af G3-virksomhed, og den 17. december 2020 blev konkursdekret afsagt (bilag G, s. 8). Selskabet havde til formål at "drive virksomhed med formidling af arbejdskraft samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed" (bilag G, s. 7).  

H1 har fremlagt én faktura udstedt af G3-virksomhed, som er dateret den 24. september 2018 (bilag 14, s. 7). Både faktura-, leverings- og betalingsdato er anført som den 24. september 2018, hvilket er bemærkelsesværdigt.  

Til besvarelse af H1s opfordring (2) i stævningen har Skatteministeriet fremlagt udskrift af selskabets registreringsoplysninger (bilag I), hvoraf fremgår, at selskabet ikke har været registreret som arbejdsgiver hos Skattestyrelsen, dvs. som indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag, ligesom selskabet ikke ifølge de registrerede oplysninger i CVR (bilag G, s. 7-10) på noget tidspunkt har haft ansatte. Det skaber en formodning for, at G3-virksomhed ikke haft ansatte til at udføre det påståede arbejde, og denne formodning har H1 ikke afkræftet.  

Selskabet var momsregistreret i den omhandlede periode, men har ikke angivet moms i 3. og 4. kvartal 2018, jf. udskrift af selskabets momsangivelser (bilag J).  

Skattestyrelsen har oplyst, at der ingen indikation er af reel virksomhed i G3-virksomhed, og at det ikke har været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med selskabet (bilag A, s. 5).  

3.1.1.3 Særligt om G4-virksomhed, cvr-nr. ...14  

G4-virksomhed blev stiftet den 6. maj 2010 (bilag G, s. 11) og er opløst efter konkurs den 7. februar 2023, jf. de registrerede oplysninger for selskabet i CVR på www.cvr.dk. Erhvervsstyrelsen anmodede den 14. januar 2020 om tvangsopløsning af G4-virksomhed, og konkursdekret blev afsagt den 14. juli 2020 (bilag G, s. 14-15). Selskabets registrerede formål var "engros- og detailhandel med konfektion og supplerende varer". Selskabet var registreret under (red.branchekode3.fjernet) og bibranchen (red.branchekode4.fjernet) (bilag G, s. 11).  

H1 har fremlagt fire fakturaer udstedt af G4-virksomhed, som er dateret henholdsvis den 16. oktober 2018, 2. november 2018, 7. januar 2019, og 16. juli 2019 (bilag 14, s. 12-14 og 18). Det fremgår af alle fakturaerne, at de allerede er betalt, og at dette for de fleste fakturaers vedkommende er sket efter og i et enkelt tilfælde før den dato, fakturaerne er dateret.  

To af fakturaerne, nemlig faktura 24016 og faktura 24021 (bilag 14, s. 1214), der er dateret hhv. den 16. oktober 2018 og 2. november 2018, er påført en adresse, Y4-adresse, som selskabet først blev registreret med mere end et halvt år senere, den 26. juni 2019 (bilag 24, s. 4). Dette skaber en formodning for, at fakturaerne ikke reelt er udstedt de angivne datoer, men er udstedt efterfølgende og antedateret, hvilket indikerer, at fakturaerne ikke er reelle, men udarbejdet til lejligheden. En sådan formodning støttes også af ovennævnte oplysninger i fakturaerne om betaling af fakturaerne.  

Selskabet var momsregistreret, men har angivet 0 kr. i momstilsvar for 2. halvår 2018, medens selskabet slet ikke har angivet moms for 1. halvår og 3. kvartal 2019. Til besvarelse af H1s opfordring (8) i stævningen har Skatteministeriet fremlagt en udskrift af selskabets momsangivelser (bilag K). Det bemærkes herved, at kolonner med anførslen "Efterangivelse" i momsangivelsen er udtryk for Skattestyrelsens ændringer efter en kontrol af selskabet. Selskabet har ifølge de registrerede oplysninger i CVR (bilag G, s. 18-19) ikke haft ansatte i 2018 og 2019, ligesom selskabet ikke har indberettet løn i disse år til skattemyndighederne, jf. udskrift af selskabets lønangivelser (bilag L). Dette skaber en formodning for, at selskabet ikke har haft ansatte til at udføre det hævdede arbejde for H1, og denne formodning har H1 ikke afkræftet.  

3.1.1.4 Særligt om G5-virksomhed, cvr-nr. ...15  

G5-virksomhed blev stiftet den 17. september 2010 og opløst den 3. november 2020 efter konkurs (bilag G, s. 20). Den 8. februar 2018 blev selskabet overdraget fra LM til LN, og i den forbindelse ændredes selskabets vedtægter, herunder dets formål, som blev ændret til at "tilbyde service-, bygge- og og IT-ydelser samt drive international handel. og hermed forbundet virksomhed" (bilag G, s. 23). Den 20. august 2019, dvs. ca. 18 måneder efter ejerskiftet, anmodede Erhvervsstyrelsen om tvangsopløsning af G5-virksomhed, og den 12. september 2019 blev konkursdekretet afsagt (bilag G, s. 22-23).  

H1 har fremlagt to fakturaer udstedt af G5-virksomhed, som er dateret henholdsvis den 15. maj 2018 og den 24. maj 2018 (bilag 14, s. 4 og 9). Fakturanumrene på de to fakturaer, der tilsyneladende er udstedt med 9 dages mellemrum, er ca. 400 numre fra hinanden, hvilket ville indebære, at virksomheden skulle have udstedt et meget stort antal fakturaer på denne relativt korte periode, hvilket er usandsynligt.

G5-virksomhed har ikke angivet moms i 1. halvår 2018, som fakturaerne vedrører, jf. udskrift af selskabets momsangivelser (bilag M).  

Til besvarelse af H1s opfordring (3) i stævningen har Skatteministeriet fremlagt en udskrift af selskabets registreringsforhold hos Skatteforvaltningen (bilag N), hvoraf fremgår, at selskabet ikke har været registreret som arbejdsgiver hos skattemyndighederne. Selskabet har heller ikke ifølge de registrerede oplysninger i CVR (bilag G, s. 20-26) på noget tidspunkt haft ansatte. Det skaber en formodning for, at G5-virksomhed ikke har haft ansatte til at udføre det hævdede arbejde for H1, og denne formodning har H1 ikke afkræftet.  

Skattestyrelsen har ved kontrol af G5-virksomhed konstateret, at indgående posteringer på G5-virksomhed’ konto er overført til udlandet, ligesom Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet har bogført en omsætning på over 90 mio. kr. uden at have registrerede ansatte eller foretage varekøb (bilag A, s. 7).  

3.1.1.5 Særligt om G6-virksomhed, cvr-nr. ...16  

G6-virksomhed blev stiftet den 25. maj 2017 og opløst efter konkurs den 7. maj 2020 (bilag G, s. 27). Den 29. august 2018 anmodede Erhvervsstyrelsen om tvangsopløsning af G6-virksomhed, og den 3. januar 2019 blev konkursdekret afsagt (bilag G, s. 28-29). Selskabets formål var at "drive virksomhed med kombinerede serviceydelser og hermed beslægtet virksomhed" (bilag G, s. 27).  

H1 har fremlagt én faktura udstedt af G6-virksomhed, som er dateret den 30. april 2018 (bilag 14, s. 3). Det fremgår af beskrivelsen, at fakturaen angår "450 timer", selvom der under "Antal" er angivet 801,5 til en enhedspris på 160,00 kr. Den samlede pris er beregnet ud fra de to sidstnævnte tal. Det fremgår videre, at fakturaen er betalt den 30. april 2018 og således på fakturadatoen. På den baggrund må fakturabeløbet antages at være blevet betalt, før fakturaen er udstedt, hvilket indikerer, at fakturaen ikke er reel, men udarbejdet til lejligheden.  

Selskabet havde ifølge de registrerede oplysninger i CVR (bilag G, s. 30) 1 medarbejder og 1 årsværk i 1. kvartal 2018 og med 0 medarbejdere og 1 årsværk i 2. kvartal 2018. Det har formodningen imod sig, at én person alene har udført det arbejde, som den fremlagte faktura skulle dække over, da den vedrører 801,5 timers arbejde.  

Skattestyrelsen har oplyst, at G6-virksomhed efter styrelsens vurdering alene har været anvendt til videreformidling af penge (bilag A, s. 7).  

3.1.1.6 Særligt om G7-virksomhed, cvr-nr. ...17  

G7-virksomhed blev stiftet den 13. november 2015 og opløst efter konkurs den 17. december 2020 (bilag G, s. 31). Erhvervsstyrelsen anmodede (senest) om tvangsopløsning af G7-virksomhed den 26. august 2018, og konkursdekret blev afsagt den 22. oktober 2018 (bilag G, s. 32-33). Selskabet havde som registreret formål at "drive cafe- og restaurationsvirksomhed samt hermed beslægtede aktiviteter" (bilag G, s. 31).  

H1 har fremlagt én faktura udstedt af G7-virksomhed, som er dateret den 30. marts 2018 (bilag 14, s. 1). Det fremgår af beskrivelsen, at fakturaen vedrører "Rengøring og Service vedr. Perioden: marts måned 2018. 480 timer X 160 kr."  

Det fremgår af den fremlagte udskrift fra G26-hjemmeside (bilag 20, s. 5), at selskabet i 2016 skiftede direktør fire gange, og at KD og siden IE har været direktører i selskabet i 1. kvartal 2018, som den omhandlede faktura vedrører. Begge var angivet som reelle ejere af selskabet fra 7. februar 2018 og indtil konkursen. Skattestyrelsen har oplyst, at KD ingen fast bopæl havde, og at LB er udrejst af landet i maj 2018. Københavns Politi har over for Skattestyrelsen oplyst, at de to ejere ikke reelt har drevet virksomheden (bilag A, s. 8).  

Skatteministeriet har til besvarelse af H1s opfordring (5) i stævningen oplyst, at selskabet var momsregistreret i den periode, hvor fakturaen er dateret, men at selskabet ikke har angivet moms i den periode, fakturaen skulle vedrøre, hvilket fremgår af Skattestyrelsens afgørelse (bilag A, s. 8, sjettesidste afsnit), jf. svarskriftet, s. 11, næstsidste afsnit.  

Skattestyrelsen har ved kontrol af G7-virksomhed konstateret, at der er sket mange pengeoverførsler til udlandet fra selskabets bankkonto, og det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med selskabet (bilag A, s. 8). Det er Skattestyrelsens vurdering, at selskabet er fiktivt og alene har været anvendt til videreformidling af penge (bilag A, s. 9).  

3.1.1.7 Særligt om G8-virksomhed, cvr-nr. ...18  

G8-virksomhed blev stiftet den 29. september 2016 og er under konkursbehandling (bilag G, s. 38). Erhvervsstyrelsen anmodede om tvangsopløsning af G8-virksomhed den 29. august 2018, og konkursdekret blev afsagt den 15. januar 2019 (bilag G, s. 40). Selskabet har som registreret formål "event, koncertafholdelse, musik og øvrig beslægtet virksomhed" (bilag G, s. 38).  

H1 har fremlagt én faktura udstedt af G8-virksomhed, som er dateret den 29. juni 2018 (bilag 14, både s. 6 og 24) og således kun 1 måned før Erhvervsstyrelsens anmodning om tvangsopløsning af selskabet.  G8-virksomhed var momsregistreret, men har ikke angivet moms i 2. kvartal 2018, jf. en udskrift af selskabets momsangivelser (bilag O), som ministeriet har fremlagt til besvarelse af H1s opfordring (6) i stævningen. Det fremgår heraf bl.a., at Skattestyrelsen foreløbigt har fastsat selskabets momstilsvar.  

Selskabet var registreret hos Skatteforvaltningen for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, men har kun indberettet løn for 1 ansat i 2018 (bilag A, s. 9). Det har formodningen imod sig, at én person alene har udført det fakturerede arbejde (780 timer).  

3.1.1.8 Særligt om G9-virksomhed, cvr-nr. ...19  

G9-virksomhed blev stiftet den 21. februar 2018 (bilag G, s. 45) og er opløst efter konkurs den 21. november 2022. Erhvervsstyrelsen anmodede om tvangsopløsning af G9-virksomhed den 19. januar 2021, og konkursdekret blev afsagt den 12. marts 2021 (bilag G, s. 47). Selskabets registrerede formål er "at udøve virksomhed med anden bygningsfærdiggørelse, samt aktiviteter tilknyttet hertil" (bilag G, s. 45).  

H1 har fremlagt seks fakturaer udstedt af G9-virksomhed, som er dateret henholdsvis den 31. maj 2019, 4. juni 2019, 27. juni 2019, 7. august 2019, 28. august 2019 og 22. november 2019 (bilag 14, s. 11, 19-22 og 25). Det fremgår af alle fakturaerne, at det er "VIGTIGT", at man ved overførsel indtaster "kundenummer i reference", og at kundenummeret er (red.kontonr2.fjernet), hvilket er påfaldende. Fakturaerne er alle påført et kontonummer i F1-bank, og Skattestyrelsen har oplyst, at kontoen er F2-bankk i Y1-lands konto i F1-bank, med henvisning til EVP nummer (red.EVPnr.fjernet), og at pengene herfra overføres til en konto i F2-bankk og herfra videre til andre konti i udlandet, jf. herom nedenfor.  

Skattestyrelsen har ved kontrol af G9-virksomhed konstateret, at der ikke er umiddelbare tegn på betalinger af driftsomkostninger, lønudgifter eller udgifter til underleverandører, som knytter sig til de fakturabeløb, der er betalt til F2-bank eller selskabets anden konto i F3-bank i F4-bank (bilag A, s. 10).  

Skattestyrelsens breve til selskabet er returneret til Skattestyrelsen som "ubekendt på adressen" (bilag A, s. 10).  

Skatteministeriet har til besvarelse af H1s opfordring (7) i stævningen fremlagt udskrifter fra G9-virksomhed’ konto (red.kontonr2.fjernet) i F2-bank, F6-bank, i Y1-land (bilag S), som omfatter dagene omkring H1s indbetalinger til kontoen. Heraf fremgår indbetalinger fra H1 (markeret med gul) samt indbetalinger fra selskabet G12-virksomhed (bilag S, s. 1). Det er et generelt mønster, at indbetalinger i danske kroner samme dag eller kort tid efter deres indsættelse veksles til euro (bilag S, s. 1-8). Af den del af kontoudskriften, der angår transaktioner i euro (bilag S, s. 9 ff.), fremgår et stort antal overførsler til udenlandske virksomheder eller personer. Det fremgår videre, at der i beskrivelsen på overførsler fra kontoen ofte er angivet "proforma", "pro" eller lignende.  

For så vidt angår den fremlagte serviceattest (bilag 23 og 29) bemærkes, at denne ikke er relevant for den foreliggende sag, allerede fordi den er udtryk for et øjebliksbillede på attestens udstedelsestidspunkt, den 25. februar 2019, der ligger mindst tre måneder før den periode, som denne sag vedrører. Dertil kommer, at Skattestyrelsen - som beskrevet ovenfor - efterfølgende har kontrolleret selskabet og i den forbindelse afdækket forhold, som er i modstrid med det, der fremgår af attesten. Endelig udgør service-attesten under alle omstændigheder ikke dokumentation for, at der faktisk er sket levering af de ydelser, de fremlagte fakturaer skulle dække over, fra G9-virksomhed til H1.

3.1.1.9 Særligt om G10-virksomhed, cvr-nr. ...20  

G10-virksomhed blev stiftet den 13. marts 2018 og opløst efter konkurs den 4. februar 2022 (bilag G, s. 52). Erhvervsstyrelsen anmodede om tvangsopløsning af G10-virksomhed den 20. oktober 2020, og konkursdekret blev afsagt den 25. januar 2021 (bilag G, s. 53-54). Selskabet havde som registreret formål "at drive virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil" (bilag G, s. 52). Ifølge udskrift fra cvr.dk (bilag G, s. 5758) var selskabet indtil 15. oktober 2019 registreret med virksomhedsnavnet "G24-virksomhed", og herefter indtil 4. november 2019 med navnet "G25-virksomhed".  

H1 har fremlagt to fakturaer udstedt af G10-virksomhed, som er dateret henholdsvis den 16. september 2019 og 1. november 2019 (bilag 14, s. 15-16). Det fremgår af begge fakturaer, at de er betalt. Derudover er begge fakturaer påført virksomhedsnavnet "G10-virksomhed", selvom selskabet på det tidspunkt, fakturaerne er dateret, var registreret med et andet navn. Dette skaber en formodning for, at fakturaerne ikke er udstedt den dato, de er dateret, men er udstedt på et senere tidspunkt og antedateret, hvilket indikerer, at fakturaen ikke er reel, men udarbejdet til lejligheden.  

Ifølge de registrerede oplysninger i CVR (bilag G, s. 58-59) har G10-virksomhed ikke haft ansatte før oktober 2019. I oktober-november 2019 var selskabet registreret i CVR med 3-4 ansatte og 3-4 årsværk.  

Skattestyrelsen har oplyst, at G10-virksomhed indberettede løn for tre personer for indkomståret 2019, at indberetningerne skete med tilbagevirkende kraft længe efter de oplyste ansættelsesperioders begyndelse, og at selskabet aldrig indbetalte den heraf beregnede A-skat eller AM-bidrag. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at styrelsen ved en efterfølgende kontrol har konstateret, at selskabet ikke havde udbetalt løn til de pågældende personer, og at styrelsen derfor slettede alle selskabets lønindberetninger i 2019.  

Disse oplysninger skaber en formodning for, at G10-virksomhed ikke har haft ansatte til at udføre det hævdede arbejde for H1, og denne formodning har H1 ikke afkræftet.  

Skatteministeriet forstår det anførte i stævningen, s. 13, midtfor, således, at H1 gør gældende, at G10-virksomhed kan have leveret mandskabsleje via egne underleverandører. H1 har imidlertid ikke - på trods af Skatteministeriets opfordringer (C), (H) og (I) i svarskriftet - fremlagt dokumentation for, at H1 og G10-virksomhed og/eller H1 og dennes kunder har indgået aftaler om brugen af (under)underleverandører, herunder om hvordan misligholdelse af aftalerne om levering af arbejds-ydelser skulle håndteres. På denne baggrund må det lægges bevismæssigt til grund, at G10-virksomhed ikke har leveret mandskabsleje til H1 ved brug af egne underleverandører.  

G12-virksomhed blev stiftet den 27. september 2009 og opløst efter konkurs den 4. marts 2022 (bilag G, s. 60). Erhvervsstyrelsen anmodede om tvangsopløsning af G12-virksomhed den 16. oktober 2020, og konkursdekret blev afsagt den 11. januar 2021 (bilag G, s. 63). Selskabet havde som registreret formål "at drive virksomhed indenfor logistik samt handel med jern og metal og hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed" (bilag G, s. 60).  

H1 har fremlagt én faktura udstedt af G12-virksomhed, som er dateret den 10. maj 2019 (bilag 14, s. 8). Det fremgår af beskrivelsen, at fakturaen vedrører "Udført arbejder iht aftale".  

Skatteministeriet har i svarskriftet, s. 15, første afsnit, opfordret (G) H1 til at fremlægge den aftale, der henvises til på fakturaen. Opfordringen er - ligesom de øvrige opfordringer - besvaret med, at al korrespondance med de hævdede underleverandører foregik telefonisk, jf. replikken, s. 3, fjerde afsnit.  

Det fremgår videre af fakturaen, at "antallet" er "1", og enhedsprisen 178.313,20 kr. Der er ingen angivelse af enheder for prisfastsættelsen eller af tidspunktet eller stedet for arbejdets udførelse, jf. dagældende momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 6 og 7.  

Det bemærkes, at den ændring af selskabets A-skat og AM-bidrag, som er omtalt i Skattestyrelsens afgørelse (bilag A, s. 11), vedrører en anden periode end den foreliggende sag, nærmere bestemt 2017 og 2018, jf. svarskriftet, s. 15, øverst, og at ændringen derfor er uden relevans for den foreliggende sag, der vedrører 2019 og 2020.  

3.1.1.11 Særligt om G11-virksomhed, cvr-nr. ...21  

G11-virksomhed blev stiftet den 7. december 2017 og opløst efter konkurs den 29. oktober 2020 (bilag G, s. 69). Erhvervsstyrelsen anmodede om tvangsopløsning af G11-virksomhed den 24. august 2019, og der blev afsagt konkursdekret den 17. september 2019 (bilag G, s. 70-71). Selskabet havde som registreret formål at "drive virksomhed indenfor byggeri og hermed beslægtet virksomhed" (bilag G, s. 69).  

H1 har fremlagt to fakturaer udstedt af G11-virksomhed, som er dateret henholdsvis den 2. maj 2019 og 10. maj 2019 (bilag 14, s. 17 og 23).  

Skattestyrelsen har oplyst, at det kontonummer, der er påført de to fakturaer, ikke tilhørte G11-virksomhed, men derimod selskabet G13-virksomhed, cvr-nr. ...23 (bilag A, s. 12). Selskabet har ikke angivet moms i 2. kvartal 2019, som de omhandlede fakturaer vedrører, jf. udskrift af momsangivelser for selskabet for dette kvartal (bilag P), som Skatteministeriet har fremlagt til besvarelse af H1s opfordring (10) i stævningen. Det fremgår af momsangivelserne, at Skattestyrelsen den 1. oktober 2019 foretog en foreløbig fastsættelse ("FF") af selskabets momstilsvar for 2. kvartal 2019 til 2.592.000 kr. som følge af selskabets manglende angivelse af moms for dette kvartal. Skattestyrelsen har oplyst, at denne foreløbige fastsættelse er "autogenereret", og at beløbet er fastsat på baggrund af selskabets momstilsvar for det foregående 3. og 4. kvartal 2018 som fastsat ved en afgørelse fra juni 2019, hvorved Skattestyrelsen forhøjede selskabets momstilsvar for 3. og 4. kvartal 2018. De to angivelser den 3. og 19. marts 2020, som også fremgår af momsangivelserne for 2. kvartal 2019, er foretaget manuelt af Skattestyrelsen i forbindelse med den nævnte kontrol i marts 2020, idet der som følge af afgørelsen i kontrolsagen skete en efterregulering af det oprindeligt foreløbigt fastsatte momstilsvar, der som nævnt var autogenereret.  

Skattestyrelsen har oplyst, at G11-virksomhed har indberettet løn for tre ansatte i 2019, og at der i april og maj 2019 kun er indberettet lønudgifter for godt 25.000 kr. Selskabet skulle imidlertid ifølge de fremlagte fakturaer (bilag 14, s. 17 og 23) have leveret i alt 588 timers arbejde (250 henholdsvis 338 timer) til H1 for perioden omkring maj 2019, hvor de fremlagte fakturaer er dateret. Alene denne tid svarer til mere end 3 fuldtidsbeskæftigede i én måned, ligesom den samlede angivne pris for arbejdet på i alt 108.780 kr. (46.250 kr. + 62.530 kr.) langt overstiger de lønindberetninger, G11-virksomhed har foretaget i april og maj 2019.  

Skattestyrelsen konstaterede i forbindelse med en kontrol af G11-virksomhed bl.a. på baggrund af selskabets bogføring, at selskabet i perioden januar - august 2019 har udstedt fakturaer, der angiver at vedrøre arbejdsydelser for store beløb svarende til et stort antal fuldtidsbeskæftigede. Størstedelen af de af selskabet modtagne beløb var løbende blevet overført til selskaber i Y5-land. Der er ingen tegn på, at disse Y5-landske selskaber som modydelse har leveret mandskab til G11-virksomhed.  

Endvidere er selskabet og dets tidligere ejer og direktør ved Retten i Roskildes dom af 24. november 2020 dømt for bl.a. hvidvask relateret til pengeoverførsler til og fra selskabets bankkonti i den samme periode, som den foreliggende sag angår (maj 2019). Dommen er fremlagt i anonymiseret form (bilag R).  

Det fremgår af dommen, at både G11-virksomhed og selskabets daværende ejer bl.a. var tiltalt for i perioden fra omkring 23. november 2018 til 12. juli 2019 at have stillet selskabets konto til rådighed "for andre personer og virksomheder", hvorved der på kontoen i denne periode blev indsat og videreoverført i alt 7.811.295 kr., ligesom der den 12. juli 2019 indestod 57.776,83 kr. på kontoen, som skulle have været videreoverført på samme måde (bilag R, s. 2, nederst). Selskabets ejer og direktør erkendte sig skyldig, mens kurator i selskabet havde oplyst retten, at det af anklagemyndigheden hævdede hændelsesforløb ikke på det foreliggende vidensgrundlag var bestridt (bilag R, s. 4).  

Dommen bestyrker, at der ikke var realitet bag H1s hævdede underleverandørsamarbejde med selskabet.  

3.1.2 H1 har ikke løftet bevisbyrden for, at de hævdede underleverandører faktisk har leveret de hævdede ydelser  

Ovennævnte usædvanlige forhold vedrørende underleverandørerne skærper H1s bevisbyrde for, at der er realitet bag fakturaerne udstedt af de hævdede underleverandører, i den forstand at fakturaerne dækker over reelle leverancer af ydelser fra underleverandørerne.  

Denne bevisbyrde har H1 ikke løftet, og det er derfor med rette, at H1 som sket er blevet nægtet fradrag for købsmoms for de hævdede udgifter til underleverandører.  

Det af H1 eget fremlagte regnskabsmateriale for 2018-2020 (bilag 6-13) eller de to erklæringer (både bilag 16 og 25 og bilag 30 og 31), der fremstår som underskrevet af tidligere direktører for selskaberne G2-virksomhed og G4-virksomhed, udgør ikke under de foreliggende usædvanlige omstændigheder fornødent bevis for, at de hævdede underleverandører har udført det arbejde for H1, som fakturaerne skulle dække over, jf. nærmere herom nedenfor.  

De fremlagte erklæringer er skabelonerklæringer udarbejdet til brug for skattesagen. Endvidere er erklæringerne helt generiske og specificerer hverken, hvad de pågældende skulle have leveret til H1, omfanget af det hævdede samarbejde, arbejdsopgaver eller antallet af eller identiteten på arbejderne etc. Dertil kommer, at der blot er angivet fornavne på de personer, som skulle have underskrevet erklæringerne, ligesom det ikke fremgår, hvornår erklæringerne er underskrevet. På denne baggrund har erklæringerne ingen bevisværdi og navnlig ikke sammenholdt med de øvrige omstændigheder i sagen.  

Heller ikke det forhold, at der eventuelt måtte være overført beløb svarende til fakturaernes pålydende, godtgør under de foreliggende usædvanlige omstændigheder, at der er sket levering og betaling for reelt leverede ydelser til H1, jf. herved også f.eks. SKM2023.213.ØLR.  Ministeriet er ikke bekendt med, hvad der præcist er foregået i den foreliggende sag, og det påhviler heller ikke ministeriet at føre bevis herfor. En ganske sandsynlig forklaring på omstændighederne i sagen er dog, at de omstridte fakturaer er udstedt af såkaldte "fakturafabrikker".  

Om "fakturafabrikker" kan generelt bemærkes, at brugen af "fakturafabrikker", der udsteder fiktive fakturaer, er en velkendt svindelmodel for virksomheder, der gerne vil hvidvaske penge og/eller opnå et uretmæssigt skatte- og momsmæssigt fradrag, selvom det fakturerede arbejde aldrig er blevet udført, eller virksomheden anvender sort arbejdskraft til at udføre arbejdet.  

Brugen af fakturafabrikker fungerer almindeligvis således, at en virksomhed retter henvendelse til fakturafabrikken med beskrivelse af det, som den gerne vil have udstedt en faktura på. På baggrund af virksomhedens henvendelse udsteder fakturafabrikken en fiktiv faktura til virksomheden fra en anden virksomhed med et CVR-nr. i overensstemmelse med virksomhedens beskrivelse, der fordrer en betaling inklusive moms. Virksomheden betaler herefter den fiktive faktura på sædvanlig vis, f.eks. ved bank-overførsel. Herefter bogfører virksomheden den betalte faktura i regnskaberne, tager et evt. skattemæssigt fradrag for den fakturerede udgift og trækker momsen fra - selvom ydelsen faktisk ikke er leveret.  

Bagmanden bag fakturafabrikken afregner ikke moms eller skat for den virksomhed, som den udstedte faktura angiver at være udstedt af, og virksomheden lukkes efterfølgende ned, evt. ved konkurs, med en stor gæld til statskassen. I nogle tilfælde er direktøren i fakturafabrikken en stråmand, der ikke selv har viden om, hvad der foregår i firmaet.  

Når den udstedte faktura er blevet betalt, f.eks. ved en bankoverførsel, får den betalende virksomhed det betalte beløb tilbage - evt. i kontanter - fratrukket et honorar til bagmanden. Disse midler kan virksomheden så f.eks. bruge til at betale den reelle arbejdskraft "sort".  

Skatteministeriet er som nævnt ikke bekendt med, hvad der præcist er foregået i den foreliggende sag, men der er meget, der taler for, at de omhandlede underleverandører er blevet brugt som sådanne fakturafabrikker til at udstede fiktive fakturaer.  

3.1.3 Særligt om de bogførte udgifter, der ikke er fremlagt bilag for  

Skattemyndighederne har nægtet H1 momsfradrag for to bogførte udgifter, som i selskabets bogføring er benævnt "(red.beskrivelse.fjernet)", og som H1 har bogført henholdsvis den 3. juli 2018 og den 3. august 2018 (jf. f.eks. bilag 11, s. 47, nederst) og taget momsfradrag for. Købsfakturaer for de pågældende udgifter er imidlertid ikke fremsendt til skattemyndighederne, jf. Landsskatterettens afgørelse af 28. februar 2022 (bilag 2, s. 7, nederst), og de er heller ikke fremlagt i denne sag.  

Allerede fordi der ikke er fremlagt fakturadokumentation for de bogførte udgifter, har H1 ikke løftet bevisbyrden for, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt, jf. momslovens § 37 og dagældende momsbekendtgørelses § 40, jf. § 58, momssystemdirektivets artikel 178, litra a, og f.eks. EU-Domstolens dom i sag C-114/22, W. sp. z o.o., præmis 35, hvor det fremgår, at den afgiftspligtige person, der anmoder om et fradrag, er forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at ydelserne faktisk er blevet leveret.  

Dertil kommer, at der heller ikke i øvrigt er fremlagt dokumentation for de bogførte udgifters realitet, herunder f.eks. timesedler, samarbejdskontrakter eller skriftlig kommunikation.  

H1 er derfor med rette også blevet nægtet fradragsret for købsmoms af de to bogførte udgifter, der ikke er fremlagt fakturaer for, med hhv. 34.125 kr. og 30.060 kr., i alt 64.185 kr.  

3.2 H1 er ansvarlig for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag  

Skatteministeriet gør gældende, at H1 er ansvarlig for betaling af manglende indeholdt A-skat med 1.176.224 kr. og AM-bidrag med 185.965 kr. for perioden 2018-2019 af ikke-indberettet løn til personer, som det må lægges til grund, har udført arbejde som ansatte hos H1, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.  

Det følger af kildeskattelovens § 46, stk. 1, at ved enhver udbetaling af Aindkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Det samme gælder for arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.  

H1 har anført i stævningen, s. 16, at det er ubestridt, at H1 har leveret ydelserne til sine kunder, modtaget betalinger for de leverede ydelser samt løbende overført betaling af de omhandlede fakturabeløb til sine hævdede underleverandører.  

Hvad angår sagsøgerens indsigelse om begrundelsesmangler bemærkes i øvrigt, at eventuelle begrundelsesmangler i Skattestyrelsens afgørelse ikke kan medføre ugyldighed og dermed begrunde hjemvisning, da det er Landsskatterettens begrundelse, der er til prøvelse i denne sag, jf. Højesterets dom af 7. september 2023 i sagen BS-33581/2022-HJR  

3.3.1 Der er heller ikke grundlag for hjemvisning på grund af "dobbeltbeskatning"  

Der er heller ikke grundlag for at hjemvise sagen på grund af en "dobbeltbeskatning", jf. H1s indsigelse herom i stævningen, s. 38. Der finder således ikke nogen dobbeltbeskatning sted, som kan begrunde en hjemvisning af sagen.  

H1 har i stævningen (s. 14, andet afsnit) gjort gældende, at hvis momsen - der er anført på de fremlagte fakturaer - allerede er betalt af underleverandørerne i separate sager, medfører den foreliggende sag en "dobbeltbeskatning". H1 har i den forbindelse opfordret (11) Skatteministeriet til at redegøre for, om de omhandlede underleverandører er blevet opkrævet moms, A-skat og AM-bidrag af beløb, der hidrører fra de i sagen omhandlede fakturaer, og - hvis ikke - opfordret (12) ministeriet til at redegøre og dokumentere baggrunden for dette, jf. stævningen, s. 14-15. Opfordringerne er adresseret af Skatteministeriet i svarskriftet, pkt. 5, og duplikken, pkt. 2.  

Som anført i svarskriftet og duplikken er det uden betydning for den foreliggende sag, om de hævdede underleverandører måtte være blevet opkrævet salgsmomsen på de omhandlede fakturaer, som virksomhederne har udstedt til H1.  

Det følger således af momslovens § 46, stk. 7, som gennemfører momssystemdirektivets artikel 203, at betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. I overensstemmelse hermed følger det også af momslovens § 52 a, stk. 7, 1. pkt., jf. stk. 6, at afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, og afgiftspligtige personer, der leverer ikke-afgiftspligtige varer eller ydelser, men som på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Det følger endvidere af EUDomstolens dom i sag C-642/11, Stroy Trans, præmis 38, 42 og 44, at moms, som en person har anført på en faktura, påhviler denne person uafhængigt af, om der faktisk har fundet en afgiftspligtig transaktion sted. Der kan endvidere henvises til UfR 2019.2102 H.  

Det er altså i fuld overensstemmelse med reglerne, såfremt skattemyndighederne har opkrævet salgs-momsen på en faktura hos udstederen og samtidig nægter fakturamodtageren momsfradrag, når det kan lægges til grund, at der rent faktisk ikke har fundet momspligtige leverancer sted, jf. Stroy Trans-dom-mens præmis 44 og 52. Det forhold, at skattemyndighederne efter kontrol af de omhandlede underleverandører eventuelt måtte have efteropkrævet moms svarende til de omhandlede fakturaer hos underleverandørerne, er således ikke udtryk for en "dobbeltbeskatning", jf. modsat stævningens s. 15 og 38, men blot en konsekvens af, at underleverandørerne har udstedt fakturaer, som er påført moms. På denne baggrund er besvarelsen af den del af opfordring (11), der vedrører moms, uden betydning for afgørelsen af den foreliggende sag.  

For så vidt angår efteropkrævning af manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. H1s opfordring (11), har skattemyndighederne alene efteropkrævet manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag for lønudgifter, der relaterer sig til de i denne sag omhandlede fakturaer, hos G11-virksomhed, jf. herom straks nedenfor. De øvrige underleverandører er, efter de oplysninger Skatteministeriet er i besiddelse af, ikke blevet efteropkrævet A-skat og AM-bidrag i relation til de i denne sag omhandlede fakturaer.

Hvad angår opfordring (12) har H1 ikke oplyst, hvilken betydning det skulle have, at der ikke måtte være blevet opkrævet moms, A-skat eller AM-bidrag hos underleverandørerne i relation til de omhandlede fakturaer, og en relevant betydning er da heller ikke til at få øje på. En besvarelse af H1s opfordring (12) ses således at være uden betydning for afgørelsen af den foreliggende sag.  

3.3.1.1 Om Skattestyrelsens opkrævning af A-skat og AM-bidrag hos G11-virksomhed  

Som oplyst i duplikken, s. 4-5, var det på baggrund af de oplysninger, Skattestyrelsen var i besiddelse af i marts 2020 - dvs. 1 år før styrelsen sendte sit forslag til afgørelse til H1 i den foreliggende sag, jf. bilag Q - styrelsens daværende antagelse, at G11-virksomhed måtte have haft yderligere ansatte til at udføre det nævnte fakturerede arbejde, og styrelsen traf derfor afgørelse om at efteropkræve manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag hos selskabet.  

Skattestyrelsen er efterfølgende kommet i besiddelse af nye oplysninger om G11-virksomhed, herunder bl.a. Retten i Roskildes dom af 24. november 2020 (bilag R), jf. herom pkt. 3.1.1.11 ovenfor.  

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen - efter dommens afsigelse i november 2020 - overvejede, om der skulle ske genoptagelse af styrelsens afgørelse over for G11-virksomhed om efteropkrævning af A-skat og AM-bidrag. Styrelsen endte imidlertid med ikke at genoptage afgørelsen henset til, at selskabet var blevet opløst efter konkurs i oktober 2020, og at selskabets direktør og ejer efterfølgende er afgået ved døden.  

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at der ikke er sket betaling af den hos G11-virksomhed opkrævede A-skat og AM-bidrag, som relaterer sig til de i denne sag omhandlede fakturaer, og at Skatteforvaltningen har vurderet, at kravet er uerholdelig for inddrivelse, med den følge at kravet er blevet afskrevet. Det forhold, at G11-virksomhed som beskrevet fejlagtigt er blevet opkrævet A-skat og AM-bidrag, kan ikke berøre gyldigheden af Skattestyrelsens afgørelse over for H1 i den foreliggende sag om opkrævning af A-skat og AM-bidrag og nægtelse af momsfradrag, idet opkrævningen over for G11-virksomhed er sket på et grundlag, som efterfølgende har vist sig at være urigtigt. Den hos G11-virksomhed opkrævede A-skat og AM-bidrag er som nævnt aldrig blevet betalt, og selskabet er nu opløst ved konkurs og kravet afskrevet som uerholdelig, hvorfor der ikke er tale om, at statskassen får "dobbelt" A-skat og AM-bidrag i kassen.  

3.4 H1s øvrige indsigelser  

Det er ikke korrekt, at der gælder et princip i dansk skatteret om, at såfremt én enhed betaler skat, har en anden enhed tilsvarende fradrag, jf. modsat replikken, s. 3, sjette afsnit. Det er i øvrigt uklart, hvilken relevans H1s synspunkt herom har for den foreliggende sag, da sagen ikke angår skattefradrag, men derimod fradrag for købsmoms og ansvar for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag.  

Denne sag angår ikke, som det synes forudsat i H1s argumentation, jf. replikken, s. 3, næstsidste afsnit - s. 4, andet afsnit, om H1 kunne eller burde have kontrolleret de omhandlede underleverandører, og om H1 dermed vidste eller burde have vidst, at de hævdede underleverandører ikke havde reel drift eller deltog i momssvig. H1 er ikke blevet nægtet fradrag med den begrundelse, at selskabet vidste eller burde have vidst, at der var tale om svigagtige transaktioner fra underleverandørernes side. Den af H1 påberåbte argumentation og praksis (herunder SKM2022.18.ØLR) er derfor ikke relevant for sagen.  

Som det fremgår af EU-Domstolens dom i sag C-114/22, W. sp. z.o.o., angår den afgiftspligtiges viden eller burde-viden om underleverandørernes skatte- og afgiftsmæssige forhold et spørgsmål om nægtelse af fradragsret på grund af svig eller misbrug, jf. dommens præmis 40 ff., hvilket adskiller sig fra spørgsmålet om nægtelse af fradrag på grund af, at der ikke er ført bevis for, at der faktisk er sket levering af de hævdede ydelser, jf. dommens præmis 33 ff.  

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

  

Rettens begrundelse og resultat

Sagen vedrører i første række, om Landsskatteretten med rette har nægtet H1 fradrag for købsmoms i 2018 og 2019 vedrørende 23 fakturaer fra 11 selskaber samt fradrag for købsmoms for to betalinger, som der ikke foreligger fakturaer for.  

Det er H1, der har bevisbyrden for, at der er et berettiget grundlag for at foretage fradrag for købsmoms.

Sagen vedrører i anden række, om Landsskatteretten med rette har vurderet, at beløbene betalt af H1 til de 11 selskaber har dækket over ubeskattede lønninger til H1's eget personale.

Det er ubestridt, at H1 ved kontooverførsler har betalt beløb til de 11 selskaber svarende til de omtvistede fakturaer. Retten lægger endvidere til grund som ubestridt, at der for H1's kunder er leveret ydelser for hvilke, H1 ikke for det udførende personale har indeholdt A-skat og AM-bidrag, idet dette personale ifølge H1 var ansat hos de 11 selskaber, der fungerede som underleverandører.

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed for at kunne fradrage moms, udover at være registreret, skal have købt varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed, og at der skal være sket levering og betaling for reelt leverede ydelser til virksomheden.

For at kunne udøve fradragsretten er det ifølge momsdirektivets artikel 178 en betingelse, at den afgiftspligtige person er i besiddelse af en faktura, som er udfærdiget i overensstemmelse med blandt andet momssystemdirektivets artikel 226. Momssystemdirektivets artikel 226 er implementeret ved dagældende momsbekendtgørelse § 58 (nr. 808 af 30. juni 2015).

Efter momsbekendtgørelsens § 58 skal en faktura indeholde blandt andet mængden og arten af de leverede ydelser eller omfanget og arten af de leverede ydelser, den dato hvor levering af ydelserne foretages eller afsluttes, og pris pr. enhed uden afgift.    

Retten lægger til grund, at de 11 selskaber, som de omtvistede fakturaer vedrører, alle er opløst efter konkurs eller er under konkursbehandling. Flere af fakturaerne - herunder faktura 24021 fra G4-virksomhed og faktura 48 fra G10-virksomhed - fremstår efter fakturaen som betalt før eller på fakturadatoen, og andre fremstår efter faktuaren som allerede betalt, men på en dato, der ligger efter fakturadatoen.  

Selskabet G10-virksomhed, der på faktureringsdatoerne den 16. september 2019 og 1. november 2019 fremstår som den fakturerende virksomhed, var ifølge CVR registreret under virksomhedsnavnet G24-virksomhed frem til den 15. oktober 2019 og som G25-virksomhed fra den 16. oktober 2019 til den 4. november 2019, hvorefter virksomhedsnavnet blev G10-virksomhed.

Selskabet G4-virksomhed, der på faktureringsdatoerne den 16. oktober 2018 og 2. november 2018 står anført med adressen Y6-adresse, var ifølge CVR registreret med adressen Y7-adresse, frem til den 26. juni 2019.

Direktøren for selskabet G11-virksomhed og konkursboet efter selskabet blev ved dom af 24. november 2020 fundet skyldig i overtrædelse af blandt andet straffelovens § 290 a, ved i perioden fra 18. september 2018 til den 12. juli 2019 at "hvidvaske" i alt knapt 50 mio. kr.    

IA har forklaret, at der ikke blev udarbejdet nogen skriftlige aftaler med de 11 selskaber eller med kunderne, som der blev leveret vikarydelser til, hvor de 11 selskaber fungerede som underleverandører.

Retten lægger endvidere til grund, at de 23 fakturaer ikke opfylder kravene i den dagældende momsbekendtgørelses § 58 i forhold til angivelsen af de leverede ydelser, tidspunktet for ydelsernes levering og i visse tilfælde heller ikke i forhold til angivelsen af pris pr. enhed. Fakturaerne er karakteriseret ved, at det ikke for told- og skatteforvaltningen er muligt at føre kontrol med oplysningernes rigtighed.

Retten finder under de foreliggende omstændigheder og efter fakturaernes fremtræden og indhold, at kravet til styrken af H1's bevis for, at de 11 selskaber reelt har leveret ydelser som underleverandører, er skærpet.  

Det må efter forklaringerne lægges til grund, at det i vikarbranchen er almindeligt forekommende, at vikarbureauerne bistår hinanden med at skaffe personale som en art underleverandører.

Der er ikke under skattemyndighedernes behandling af sagen fremkommet oplysninger om hvilke konkrete opgaver, som der skulle være leveret ydelser til. H1 har trods opfordret hertil ikke fremlagt en redegørelse for, hvad de enkelte fakturaer har vedrørt af udførte opgaver, endsige dokumentationen herfor. Det er heller ikke efter forklaringerne for retten muligt at henføre nogen af de omtvistede fakturaer til konkrete opgaver.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at de 11 fakturererende selskaber ikke har afregnet moms eller indberettet A-skat og AM-bidrag - i hvert fald ikke i et omfang, som kan forklare aktiviteter i henhold til fakturaerne - i de perioder, hvor fakturaerne er udstedt.  

Dette gælder også for G2-virksomhed, som vidnet KH var ejer og direktør af, da fakturaerne af 31. december 2017 og 5. februar 2018 blev udstedt.  

Selskaberne G3-virksomhed og G5-virksomhed var ikke registreret som indeholdelsespligtige arbejdsgivere.  

På denne baggrund og ud fra en samlet vurdering finder retten ikke, at H1 har løftet bevisbyrden for, at det omtvistede arbejde af udført af de 11 selskaber som underleverandører, og retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand vedrørende nedsættelse af H1's momsansættelse til følge. De fremlagte erklæringer fra KK, G4-virksomhed, og KH, G2-virksomhed, kan ikke føre til et andet resultat.  

Af de ovenfor anførte grunde lægger retten også til grund, at der af personale hos H1 har været udført A-indkomstarbejde, som ikke er angivet til skattemyndighederne, og som H1 har været forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af i medfør af kildeskattelovens § 46, stk. 1, jf. § 43, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, jf. § 7, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.

H1 har ikke godtgjort, at det ikke skyldes forsømmelighed, at der ikke er blevet indeholdt A-skat og AM-bidrag, og er derfor overfor det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Da H1 ikke har angivet A-indkomsten for dette arbejde, har skatteforvaltningen været berettiget til at opgøre H1's tilsvar af A-skat og AM-bidrag skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, jf. stk. 1. Det er ikke gjort gældende, at der er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsen skønsmæssige fastsættelse af den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Retten frifinder derfor Skatteministeriet for påstanden om, at H1's A-skat og AM-bidrag for indkomstårene 2018 og 2019 skal nedsættes med i alt 1.362.189 kr.     

Efter skattestyrelseslovens § 44, stk. 3, kan Landsskatteretten undlade at efterkomme en begæring om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart overflødig. Landsskatteretten har i medfør af denne bestemmelse undladt at efterkomme begæringen om afholdelse af retsmøde, idet Landsskatteretten har anset sagen for tilstrækkeligt oplyst.

Der er ikke grundlag for at antage, at afholdelse af et retsmøde i Landsskatteretten ville have medført et andet udfald af sagen. Det er således ikke en sagsbehandlingsfejl, at Landsskatteretten har undladt at efterkomme sagsøgerens begæring om afholdelse af retsmøde.

Retten finder endvidere ikke, at det kan betegnes som en sagsbehandlingsfejl, at Skatteankestyrelsen ikke har indhentet historiske teleoplysninger til belysning af H1's telefoniske kontakt til de 11 selskaber. Retten bemærker, at H1 selv under den administrative behandling af sagen har haft mulighed for at indhente oplysningerne og redegøre for, hvad oplysningerne skulle dokumentere, og at det som anført at Skatteankestyrelsen ikke umiddelbart ville være at anvende de historiske teleoplysninger som bevis for, at der er sket levering af en ydelse mod vederlag. Retten bemærker endvidere, at H1 heller ikke under denne sag har fundet anledning til at indhente oplysningerne.

Retten frifinder derfor også Skatteministeriet for den subsidiære påstand om hjemvisning.

I sagsomkostninger skal H1 til Skatteministeriet til dækning af udgift til advokatbistand betale 120.000 kr. inklusive moms. Retten har lagt vægt på sagens værdi og sagens forløb herunder omfanget og karakteren af procesvekslingen. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

H1 skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 120.000 kr.  

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.