Spørgsmål

1. Vil en rabat fra A, der gives på abonnementsprisen på en ladeboks til privatkunder hos A, der opfylder bestemte objektive kriterier [oplysninger vedrørende kundeforhold udeladt af hensyn til tavshedspligten], være skattefrie for den enkelte privatkunde?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S er en del af en koncern, som ultimativt er ejet af andelshaverne i A a.m.b.a. A a.m.b.a. er moderselskab i en energi- og kommunikationskoncern med en række forskellige forretningsområder, som drives i særskilte datterselskaber. [Oplysninger om koncernen mv. udeladt af hensyn til tavshedspligten.]

A’s forretning

A sælger kommercielle produkter indenfor [oplysninger om produkter udeladt af hensyn til tavshedspligten]. Der handles kommercielt med både erhvervs- og privatkunder i hele landet.

Ladeløsninger til privatkunder

Folketinget vedtog i 2020 den danske klimalov. Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund senest i 2050. Som en del af aftalen blev partierne enige om at sikre finansiering til at få 775.000 elbiler på vejene. Den nye transportform kræver væsentlige investeringer i infrastrukturnettet i Danmark. En del af løsningen udgør ladestandere opstillet hos den enkelte forbruger. Det giver mulighed for at oplade elbilerne om natten, hvor efterspørgslen på strøm er mindst og elektriciteten dermed er billigst. Da den største belastning af elnettet ligger udenfor nattetimerne, vil dette tillige medføre en mere jævn belastning af elnettet.

A [oplysninger udeladt af hensyn til tavshedspligten] tilbyder i dag ladeløsninger, som består af følgende elementer:

[Oplysninger om den konkrete udformning af nuværende og påtænkte ladeløsninger udeladt af hensyn til tavshedspligten].

Rabatordning til kunder i A

A påtænker at tilbyde en rabat på abonnementsprisen for den påtænkte ladeløsning, hvor ladeboks […] mv. alene stilles til rådighed hos privatforbrugeren.

[Oplysninger om kundeforhold udeladt af hensyn til tavshedspligten]. Rabatten vil være oplyst forud for aftaleindgåelse sammen med de øvrige kommercielle vilkår for aftalen. Forudsætningen for at købe eller leje en ladeløsning er, at privatkunden har råderet over en bolig, hvor ladeboksen kan opsættes.

[Oplysninger om A’s forretningsmæssige dispositioner udeladt af hensyn til tavshedspligten.]

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at svaret skal besvares med "Ja".

Spørger anfører, at Skattestyrelsen kan lægge til grund at:

- Rabatordningen vil omfatte alle private kunder i A, der opfylder bestemte objektive kriterier [oplysninger om kundeforhold udeladt af hensyn til tavshedspligten]. Forudsætningen for at købe en ladeløsning er, at privatkunden har råderet over en bolig, hvor ladeboksen kan opsættes.

- Rabatten er et forretningsmæssigt begrundet prisnedslag. Størrelsen på rabatten vil aldrig være større end den gældende pris på abonnementet.

- Rabatordningen opnås alene af de kunder i A, som ønsker at gøre brug af en bestemt aftale [nærmere oplysninger om aftalen udeladt af hensyn til tavshedspligten]. Det er endvidere en betingelse, at det er praktisk muligt at opstille ladestanderen hos kunden.

Som allerede anført ovenfor under "Beskrivelse af de faktiske forhold" findes lignende rabatordninger hos konkurrenterne. Med den nye abonnementsløsning, vil A’s ladeløsning for elbilister være konkurrencedygtig i et stærkt voksende marked.

A ønsker at bidrage positivt til den grønne omstilling på området for elladestandere, og den beskrevne ordning skal bidrage positivt på den brede offentligheds syn på koncernen. Private kunder vil opnå en samlerabat ved samtidig at købe flere produkter fra forskellige selskaber i koncernen. [Oplysninger om A’s forretningsmæssige forhold udeladt af hensyn til tavshedspligten].

Det er lagt til grund, at de forbrugere, som ønsker at anvende det nye elladestander-tilbud, ikke bliver ejere af ladeboks og kombirelæ […]. De øvrige dele af installationen købes og betales efter samme vilkår som for de øvrige kunder i A. Kunderne indgår blot en aftale med A, hvorefter de betaler et månedligt abonnement for brugen af elladestanderen. Der gives en kontantrabat til private forbrugere, som opfylder bestemte objektive kriterier [Oplysninger om kundeforhold udeladt af hensyn til tavshedspligten].

[Oplysninger om A’s forretningsmæssige overvejelser udeladt af hensyn til tavshedspligten].

Som hovedregel er der ikke noget grundlag for at beskatte modtagerne af en rabat ydet af modparten i et forretningsforhold. Rabatordningen ydes alene i kraft af kundeforholdet. Rabatten sker på baggrund af objektive kriterier og har sammenhæng med kundens engagementet i en fremadrettet periode, idet kunden ikke får rabatten, hvis kundeforholdet er ophørt på tidspunktet for ydelsen af rabatten. Prisreduktionens størrelse er endelig fastlagt og er den enkelte private køber bekendt ved aftalens indgåelse.

For så vidt angår beskatning af medarbejdere hos A bemærker spørger, at det er en forudsætning for anvendelse af ligningslovens § 16, at der er tale om et egentligt personalegode. Dvs. at en medarbejder har modtaget et formuegode af pengeværdi som led i en ansættelse eller aftale om personligt arbejde i øvrigt, altså et vederlag for arbejdet i anden form end penge. Hvis man er kunde på lige fod med alle andre kunder, og så får rabat på leje eller køb af ladestander ved (tilfældigvis) ens arbejdsgiver på lige fod med alle andre kunder, er det ikke som følge af ansættelsesforholdet, at man får denne rabat. Dermed kan personalebeskatningsreglerne ikke finde anvendelse.

Spørger mener ikke, at der er grundlag for at beskatte den enkelte private forbruger af den ønskede rabatordning, og indstiller dermed til, at spørgsmål 1 skal besvares med "ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en rabat fra A, der gives på abonnementsprisen på en ladeboks til privatkunder i A, der opfylder bestemte objektive kriterier [oplysninger vedrørende kundeforhold udeladt af hensyn til tavshedspligten], vil være skattefri for den enkelte privatkunde.

Begrundelse

Skattestyrelsen bemærker, at som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Det gælder både engangsindtægter og tilbagevendende indtægter, og det er uden betydning, om indkomsten er resultat af en aktiv indsats for at få indtægter fx ved arbejde som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende eller som en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave.

Rabat i skattemæssig forstand er ikke at anse for en skattepligtig indkomst. Afgrænsningen af en rabat i skattemæssig forstand er bl.a. foretaget i SKM2007.377.SR, SKM2010.25.SR og SKM2017.516.SR, hvor der i alle tilfælde blev lagt vægt på, at en rabat er en prisreduktion, hvis størrelse er endelig fastsat og køberen bekendt ved hver enkelt køb.

I SKM2007.377.SR var der tale om, at et selskab ønskede at udbetale et prisnedslag til forbrugerne. Udbetalingen i en "prisnedslagsmodel", hvor udbetalingen af prisnedslag var baseret på overskudsberegninger sammenholdt med omsætningen med kunden indenfor en given bagudrettet periode, blev anset for udbetaling af overskud, som var skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Den anden rabatordning, der blev spurgt til i sagen, blev anset for at være skattefri rabat. SKAT lagde i vurderingen af den navnlig vægt på følgende forhold:

• At rabattens størrelse vil være endeligt fastsat og forbrugerne bekendt forud for rabatperiodens begyndelse
• At rabatten baseres på omsætning med den enkelte forbruger i en fremadrettet periode
• At rabatordninger gælder for alle selskabets forbrugere.

Det fremgår endvidere af begrundelsen, at erhvervsmæssige forbrugere modsat de private forbrugere skulle indtægtsføre de modtagne rabatter.

I SKM2010.25.SR kunne medlemmer af en forening vælge at få tilbagebetalt deres indskud som en skattefri kontantudbetaling eller få et større beløb via rabat på fremtidige køb. Der fremgår bl.a. følgende af begrundelsen:

"Ved rabat forstås en prisreduktion, hvis størrelse er endeligt fastsat og køberen bekendt ved hvert enkelt køb. I nærværende situation, er der tale om, at udbetalingen gives som en rabat på fremtidige køb, og rabatten er kendt på forhånd og alle andelshavere kan opnå rabatten, da de selv vælger om de ønsker den andelskapital, der skal udbetales, udbetalt som rabat."

I SKM2017.516.SR var en "rabat", der blev udbetalt af spørger, men givet pba. kundernes låneengagement med en anden virksomhed end spørger, skattepligtig indkomst for kunderne. Derimod kunne kunder, der havde et låneengagement med spørgeren, skattefrit modtage en rabat i form af godtgørelse af en vis procentdel af et låns restgæld pr. år, hvorved en fradragsberettiget udgift blev nedsat. Der blev ved vurdering af, om det måtte anses for at være en skattefri rabat, bl.a. lagt vægt på følgende:

• Rabatten sker på baggrund af objektive kriterier så som låneengagementets størrelse eller karakter, tilhørsforhold til en bestemt kundegruppe og/eller lignende objektive kriterier.
• Kundernes betaling ikke kommer under kostprisen for produktet, ligesom der er en forretningsmæssig begrundelse for rabatten.

I den foreliggende sag er der tale om, at A giver rabat på abonnementsprisen for en ladeboks til privatkunder, der opfylder bestemte objektive kriterier [oplysninger vedrørende kundeforhold udeladt af hensyn til tavshedspligten]. Rabatten vil ikke overstige abonnementsprisen. Spørger oplyser, at rabatten vil være oplyst forud for aftaleindgåelse sammen med de øvrige kommercielle vilkår for aftalen. Det lægges således til grund, at størrelsen på rabatten er endelig fastsat og køber bekendt ved tidspunktet for indgåelse af aftale med A. Spørger oplyser endvidere, at rabatten er forretningsmæssigt begrundet.

Rabatten i den foreliggende sag adskiller sig fra de prisnedslag og udbetalinger i SKM2007.377.SR og SKM2017.516.SR, der var skattepligtige, ved, at rabatten er kunden bekendt ved tidspunktet for aftaleindgåelse og ved, at der ikke er tale om en ren kontant udbetaling fra A givet og beregnet pba. kundernes engagement med et andet selskab. Rabatten gives fremadrettet på en abonnementsordning hos A på baggrund af, at kunden opfylder bestemte objektive kriterier [oplysninger vedrørende kundeforhold udeladt af hensyn til tavshedspligten].

Det forhold, at det ikke er alle kunder hos A, der kan opnå rabat på abonnementet for ladeboksen, ændrer efter Skattestyrelsens opfattelse ikke ved, at prisreduktionen i form af den påtænkte nedsættelse af prisen på abonnementerne må anses for en skattefri rabat.

I SKM2017.516.SR ville den skattefrie rabat kun blive givet til kunder, der havde optaget realkreditlignende lån direkte hos spørger. SKAT lagde, som nævnt ovenfor i omtalen af sagen, vægt på, at rabatten skete på baggrund af objektive kriteriet såsom låneengagementet størrelse eller karakter, tilhørsforhold til en bestemt kundegruppe og/eller lignede objektive kriterier. Rabatten i den foreliggende sag gives også på baggrund af tilsvarende objektive forhold.

Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående, at der er tale om en skattefri rabat.

Skattestyrelsen skal afslutningsvist bemærke, at det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt., at rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg i sin virksomhed, alene skal beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Det betyder, at hvis der er medarbejdere hos A, der også er kunder, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de ikke beskattes i det omfang, medarbejdernes priser for abonnementet for ladeboksen mindst vil svare til kostprisen. Hvis medarbejderne får rabat under samme vilkår som kunder, der ikke er medarbejdere, og rabatten ikke følger af ansættelsesforholdet, vil medarbejderne heller ikke blive skattepligtige af en rabat på ladeboksen, der overstiger arbejdsgiverens kostpris, når rabatten er skattefri for de øvrige kunder, og rabatten må anses for målrettet kunderne og ikke medarbejderne.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

"(…)

Som skattepligtig Indkomst betragtes de med i det følgende fastsatte Undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi

(…)"

Ligningslovens § 16:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon udenfor arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3 - 14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4 - 6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

(…)

Stk. 3: Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4 - 16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v.

(...)"

Praksis

Den juridiske vejledning C.A.5.1.6 Rabat på virksomhedens egne produkter

"(…)

Rabat til ansatte på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, beskattes kun i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance på godet.

Den ansatte skal derfor kun beskattes, hvis denne køber varer mv. til en pris, der ligger under arbejdsgiverens samlede omkostninger ved at producere varen inklusive afgifter. Se LL § 16, stk. 3, 2. pkt. Ved arbejdsgivers omkostninger forstås det, som det i gennemsnit koster arbejdsgiver at fremstille varen. Dvs. arbejdsgivers salgspris kun reduceret med arbejdsgivers avance.

(…)"

Den juridiske vejledning C.C.2.1.2.1

"(…)

SL § 4 opstiller den almindelige hovedregel for beregningen af bruttoindkomsten. Alle indtægter, både engangsindtægter og tilbagevendende indtægter, regnes med ved indkomstopgørelsen uden hensyn til den nærmere karakter af den virksomhed eller de omstændigheder, der har ført til erhvervelsen. Se SL § 4.

Det er altså principielt uden betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbestræbelser, fx virksomhed som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende eller en uventet erhvervelse, fx en gevinst eller en gave.

(…)"

Skatteretten 1, af Jan Pedersen m.fl., 9. udgave, side 522 (om det skatteretlige gavebegreb)

"(…)

En købers modtagelse af rabat bestående i adgangen til at erhverve en genstand til sælgers kostpris udgør således ikke en gave, såfremt rabatten er af forretningsmæssig karakter.

(…)"

SKM2007.377.SR

Netselskabet i A a.m.b.a. ønskede at udbetale et prisnedslag til forbrugerne.

Det fremgik af anmodningen, at sektoren økonomisk var reguleret efter det såkaldte "hvile i sig selv" princip, som betød, at overskud ét år skulle tilbageføres til kunderne i efterfølgende år ved nedsættelse af prisen. Det betød, at hvis selskabet havde et økonomisk godt år blev dette nyttiggjort ved at reducere prisen i det kommende år.

Efter liberaliseringen af energisektoren i 1999/2000 var rammebetingelserne for sektoren ændret. Reguleringen af distributionsselskaberne var ændret fra "hvile i sig selv" princippet til et system med benchmark - og effektivitetsregulering af netselskaberne. Herudover var der rent lovgivningsmæssigt lagt op til at elselskaberne skulle bevæge sig i retning af en mere kommerciel drift med fokus på forretningsudvikling.

Fremadrettet skulle prisnedslagsmodellen derfor baseres på den enkelte forbrugers omsætning med koncernens selskaber indenfor en given bagudrettet periode.

Det samlede prisnedslag kunne endvidere maksimalt udgøre selskabets samlede fortjeneste (resultat før renter tillagt afskrivninger) ved salg af netydelser til forbrugerne. Begrundelsen for årligt at opgøre et samlet prisnedslag og udbetaling til forbrugerne - til forskel fra nedsættelse af priserne generelt - var, blandt andet at det var nødvendigt, at der i budgetterne var indbygget en vis reserve, til brug for konsolidering af selskabets kapital.

Den omhandlede prisnedslagsmodel blev anset for en overskudsfordeling. Da der således var tale om uddeling af overskud, og da ingen af forbrugerne var aktionærer, men for størstedelens vedkommende medlemmer i A a.m.b.a, ville udbetalinger efter den omhandlede prisnedslagsmodel være skattepligtige hos forbrugerne jf. statsskattelovens § 4.

De omhandlede rabatter skulle således til enhver tid skattemæssigt behandles som overskud, så længe rabatterne var beregnet på basis af de i "anmodning om bindende svar" beskrevne beregningsmodeller, som byggede på overskudsberegninger.

I besvarelsen af et supplerende spørgsmål vedrørende et rabatsystem, hvor udbetalingerne ikke var baseret på overskudsberegninger, blev det bekræftet, at udbetalingerne ikke kunne betragtes som en skattepligtig rabat for den enkelte forbruger. Dog skulle forbrugere, der helt/delvist havde fratrukket udgiften ved købet, indtægtsføre udbetalingen.

Ved besvarelsen af det supplerende spørgsmål blev der lagt vægt på, at rabatordningens størrelse ville være endeligt fastsat og forbrugerne bekendt forud for rabatperiodens begyndelse, at rabatten baseredes på omsætning med den enkelte forbruger i en fremadrettet periode, og at rabatordningen gjaldt alle selskabets forbrugere. Besvarelsen ville endvidere være den samme, uanset at rabatudbetalingerne af administrative hensyn distribueredes fra netselskabet via A a.m.b.a.

SKM2010.25.SR

Medlemmer af en forening kunne vælge at få tilbagebetalt deres indskud som en skattefri kontantudbetaling eller få et større beløb via rabat på fremtidige køb.

Af afgørelsen fremgår, at ved rabat forstås en prisreduktion, hvis størrelse er endelig fastsat og køberen bekendt ved hver enkelt køb.

Udbetaling ud over indskuddet, i form af rabat på fremtidige køb, blev anset for skattefri.

Der blev med henvisning til SKM2007.377.SR lagt vægt på, at der var tale om rabat på fremtidige køb, at rabatten var kendt på forhånd, og at alle andelshavere kunne vælge at få rabatten i stedet for en kontant udbetaling.

Udbetalingen, der blev udbetalt som en fremtidig rabat, var derfor skattefri.

SKM2017.516.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at det ville være personlig indkomst for kunderne i spørger at modtage en rabat på baggrund af kundens låneengagement med NN. Skatterådet kunne desuden bekræfte, at de kunder, der havde et låneengagement med Spørger, kunne modtage en rabat, som en nedsættelse af en fradragsberettiget udgift. Skatterådet kunne også bekræfte, at Spørger havde fradrag for den ydet rabat, både hvor kunden havde lån hos NN og hos Spørger. Afslutningsvist kunne Skatterådet bekræfte, at kunderne ville retserhverve rabatten på udbetalingstidspunktet, og at Spørgers fradragstidspunkt tilmed var på udbetalingstidspunktet.