Klagen vedrører et bindende svar på spørgsmål 2 ud af i alt tre spørgsmål:
"…
Spørgsmål 2
Kan Skattestyrelsen bekræfte, at overdragelsesprisen for B-aktierne i H1, nom. 6.000 EUR, kan fastsættes som aftalt mellem parterne til B-aktiernes nominelle værdi, når det lægges til grund, at B-aktierne respekterer en forlods udbytteret på 416.000 EUR, der er tillagt A-aktierne?
…"
Skattestyrelsen har besvaret spørgsmål 2 med et "Nej".
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens bindende svar på spørgsmål 2.
Faktiske oplysninger
Af punktet "Faktiske Forhold" i det bindende svar fremgår følgende:
"I oplyser følgende:
"H1 er et slovensk selskab, der er stiftet af A som eneaktionær. Selskabets aktivitet er salg af konsulentydelser til […]virksomheder i Slovenien og øvrige europæiske lande.
Som led i et to-ledet generationsskifte ønsker A at optage en ledende medarbejder, B, i ejerkredsen. Parterne har i 2018 løbende forhandlet modellen for generationsskiftet, finansieringen af generationsskiftet samt den pris, som medarbejderen skal betale for aktierne ved indtræden i ejerkredsen i H1
Optagelsen af B som medejer af selskabet vil blive gennemført ved, at hun nu erhverver alle B‑aktier og senest i 2026 alle A-aktier. Begge overdragelser vil ske til aktiekapitalernes nominelle værdi.
B er anset i selskabet på markedsmæssige vilkår, og der er tale om overdragelse af aktier mellem skattemæssigt uafhængige parter uden for et gavemiljø.""
Af punktet "Jeres opfattelse og begrundelse" i det bindende svar fremgår bl.a. følgende:
"I anfører følgende:
"Ad spørgsmål 1 - Opdeling af aktieklasser
Selskabskapitalen på 7.500 EUR påtænkes opdelt i to aktieklasser, A-aktier og B-aktier. A-aktierne tillægges alle stemmerne og en forlods udbytteret på i alt 416.000 EUR (se nedenfor under Ad spørgsmål 2). Selskabskapitalen kan efter opdelingen specificeres som følger:
| Nominel værdi | Stemmeret | Forlods
udbytteret |
| | | |
| A-aktier af 1.500 EUR | 1.500 | 100 % | 416.000 |
| B-aktier af 6,000 EUR | 6.000 | 0 | 0 |
| | | |
| Aktiekapital i alt | 7.500 | 100 % | |
| | | |
| | | |
Der er tale om aktier i et slovensk selskab, der er registreret efter slovensk lovgivning. Selskabets vedtægter og udkast til internt dokument (ejeraftale), der beskriver opdelingen og aktieklassernes særlige rettigheder vedlægges.
Spørgsmål 1
Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen skal svare Ja til spørgsmålet. Vi har ved vores vurdering lagt vægt på, at opdeling af selskabets kapital i A-aktier og B-aktier, mens A er eneejer af selskabet, ikke vil udløse nogen form for beskatning, idet der ikke ved opdelingen i aktieklasser sker nogen forrykkelse af de økonomiske rettigheder til aktierne.
Ad spørgsmål 2 - Overdragelsesprisen for B-aktierne
Der er ved overdragelsen af B-aktierne tale om en overdragelse mellem to skattemæssigt uafhængige parter uden for et gavemiljø med skattemæssigt modstridende interesser. Den pris, parterne kan blive enige om, er således i skattemæssig henseende handelsværdien, der ikke kan tilsidesættes af Skattestyrelsen.
Aktierne i H1 har ikke tidligere været omsat. Handelsværdien af selskabet kendes derfor ikke. Parterne er derfor under forhandlingerne blevet enige om, at værdien af selskabet kan fastsættes til regnskabsmæssig indre værdi pr 30. april 2019 med tillæg af goodwill.
Ifølge internt perioderegnskab pr. 30. april 2019 udgør den regnskabsmæssige indre værdi 222.000 EUR. Pr. 31. december 2018 udgjorde selskabets indre værdi ifølge selskabets officielle årsrapport for 2019 169.160 EUR.
Parterne har under forhandlingerne om fastsættelsen af handelsværdien for selskabet skelet til værdien af goodwill beregnet efter Skattestyrelsens vejledende beregningsregel og efter beregningen på grundlag af anerkendte markedsmæssige principper.
Goodwill - Vejledende beregningsregel
Baseret på de seneste tre års indtjening - årene 2016, 2017 og 2018 kan der beregnes en værdi af goodwill på 159.878 EUR. Med tillæg af selskabets indre værdi pr. 30. april 2019 på 222,000 EUR giver det en handelsværdi for selskabet på 381.878 EUR.
Der henvises til vedlagte goodwillberegning.
Goodwill - Markedsmæssig beregning
Til at understøtte beregningen af goodwill efter Skattestyrelsens vejledende beregningsregel er der tilsvarende foretaget en værdiansættelse af goodwill efter markedsmæssige principper, der tager udgangspunkt i forventningerne til indtjeningen i årene 2019-21. Budgettet for 2019-21 er påvirket af følgende:
► Selskabets daglige leder er gået på barsel ultimo 2018
► Selskabet mødes af stigende krav fra markedet og har derfor behov for ansættelse af flere og dyrere medarbejdere med større kompetencer inden for […]
► Salgsindsatsen skal øges for at tiltrække nye kunder, idet selskabet er under konstant pres på priser og på at miste kunder.
[…]
Ud fra de to beregninger er parterne enedes om, at værdien af goodwill udgør 200.000 EUR, således at handelsværdien af selskabet H1 den 30. april 2019 kan fastsættes til (222.000+200.000 EUR) eller til i alt 422.000 EUR.
På det grundlag er A-aktierne tillagt en forlods ret til udbytte svarende til handelsværdien af selskabet på 422.000 EUR med fradrag af den nominelle værdi af B-aktierne på 6.000 EUR (der er aftalt som overdragelsessum for B-aktierne) eller til i alt 416.000 EUR.
Parterne er enige om, at der ikke skal ske en årlig indeksering af den forlods udbytteret, idet indekseringen anses for at være indregnet ved fastsættelsen af goodwillbeløbet.
På trods af den forlods udbytteret, der er tillagt A-aktierne, er det mellem parterne aftalt, at det, hvis likviditeten i selskabet tillader det, kan besluttes, at B-aktierne kan få tildelt et udbytte på maksimalt 5.000 EUR årligt.
Spørgsmål 2
Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen skal svare Ja til spørgsmålet. Vi har ved vores vurdering lagt vægt på, at den nominelle værdi af B-aktierne på 6.000 EUR ud fra parternes fælles aftale afspejler handelsværdien for B-aktierne. Vi har endvidere lagt vægt på, at Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende den mellem parterne aftalte pris for aktierne, idet der er tale om en overdragelse mellem skattemæssigt uafhængige parter uden for et gavemiljø.
Ad spørgsmål 3 - A-aktionærens udtræden
Senest i 2026 vil A sælge A-aktierne på nominelt 1.500 EUR til B eller dennes holdingselskab for 1.500 EUR.
Parterne har aftalt, at hele det akkumulerede resultat (overskud efter skat) op til den forlods udbytteret, der er tillagt A-aktierne frem til 31. december 2025, tilfalder A.
I det omfang det akkumulerede resultat frem til 31. december 2025 overstiger den forlods udbytteret, fordeles det overskydende resultat mellem aktionærerne i forhold til de nominelle ejerandele, det vil sige 20 % til A og 80 % til B eller dennes holdingselskab.
Skulle det akkumulerede resultat frem til 31. december 2025 mod forventning ikke overstige den forlods udbytteret, som A-aktierne er tillagt, fordeles resultatet i perioden 1. januar 2026 og indtil A-aktierne er overdraget til B med 20 % til A og 80 % til B eller dennes holdingselskab.
B-aktionæren er dog berettiget til at købe A-aktierne, når A-aktierne har modtaget deres forlods udbytte. Dette kan dog tidligst ske den 1. januar 2024 og senest umiddelbart efter den 31. december 2025.
Hvis A-aktionæren ikke har modtaget den fulde forlods udbytteret, er B-aktionæren berettiget til at erhverve A-aktierne umiddelbart efter den 31. december 2025, og A-aktionæren er forpligtet til at sælge.
I alle de anførte situationer vil B kunne erhverve alle A-aktier nominelt 1.500 EUR til kurs pari eller for 1.500 EUR, idet det er parternes vurdering af handelsværdien for aktierne.
Spørgsmål 3
Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen skal svare Ja til spørgsmålet. Vi har ved vores vurdering lagt vægt på, at parterne er blevet enige om, at den nominelle værdi af A-aktierne afspejler A-aktiernes handelsværdi ved den senere påtænkte overdragelse af aktierne. Vi har ligeledes lagt vægt på, at Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende den mellem parterne aftale overdragelsespris for aktierne, idet der er tale om en overdragelse mellem skattemæssigt uafhængige parter uden for et gavemiljø."
…"
Under sagens behandling i Skattestyrelsen har klagerens repræsentant fremlagt kopi af udkast til vedtægter for selskabet med tilhørende oversættelse til engelsk. Der er endvidere fremlagt kopi af udkast til aktionæroverenskomst mellem klageren og B (herefter kaldet B).
Af vedtægterne fremgår bl.a. følgende, jf. den fremlagte engelske oversættelse:
"Article 4
The company’s registered capital shall amount to EUR 7,500 …
The company’s nominal capital shall be divided into two business shares:
business share A for the contribution of 1,500 EUR … and
business share B for the contribution of 6,000 EUR …
…
Article 7
The company profits are determined pursuant to the regulations of the Republic of Slovenia. The company shall distribut all distributable profits as determined in the annual balance sheet for each business year as dividends as stipulated in the Article 8 herein if so permitted by the law.
…
Article 8
The shareholders shall designate all of the distributable profits for the dividends.
The shareholder who holds the Share B is not entitled to the dividends for the business years up until and including 2025. During this period all of the distributable profits belong to the shareholder who holds the Share A.
Notwithstanding the preceeding paragraph the shareholder who holds the Share B shall be entitled to a certain part of a distributable profit but not more than proportionate part of the distributable profits, corresponding to the nominal shareholding if so defined by a unanimous shareholders resolution.
As of January 1st 2026 and untill the date of the acquisition of the Share A by the holder of the Share B the distributable profits shall be distributed as follows: 20% of the dividends to the holder of Share A and 80% to of the dividends to the holder of the Share B.
Article 9
The nominal capital as defined in this act may not be reduced by the distribution of profits.
…
Article 14
…
The Share A has 100 % of the voting rights
The Share B has no voting rights.
…"
Af det fremlagte udkast til aktionæroverenskomst mellem klageren og B fremgår bl.a. følgende:
"5.0 B’s work for the Company
5.1
The parties will sign a new Employment Agreement between B and the Company, appointing B managing director of the Company. The employment terms shall be as B’s present employment terms, with possible changes arising out of this Shareholders’ Agreement, and changes due to B being appointed managing director. B shall receive an unchanged salary for her work, including an annual bonus of EUR 10,000, in accordance with her present employment agreement.
…
5.4
Material breach of B’s Employment Agreement shall be considered material breach of this Shareholders’ Agreement.
6.0 Management
6.1
A and B shall both be members of the Company’s board of directors, …
6.2
B shall be registered as managing director of the Company …
…
11.0 Dividends
11.1
As long as A owns shares in the Company, the Company’s entire accumulated profit (after tax), including the accumulated profit as at April 30th 2019, must be paid out as dividends each year. If the cash is not sufficient to run the business, part of the advance dividends may remain in the Company as a loan from A. This loan shall be repaid when the cash situation permits it.
11.2
The Company aims to make annual investments in marketing activities amounting to EUR 30,000, provided that the Company […] makes a net result in accordance with the budgets approved by both Parties.
11.3
A is entitled to advance dividends up to a total amount, corresponding to the sum of the equity value of the Company as at April 30th 2019, after distribution of dividends, EUR 222,000, less EUR 6,000 paid by B for her B-shares in the Company, and with the addition of goodwill payment of EUR 200,000, in total EUR 416,000. The amount is fixed and not indexed.
11.4
Until A has received total advance dividends of EUR 416,000, all dividends paid out by the Company up until and including dividends for 2025 must be paid out to A.
11.5
Notwithstanding the above, the Parties may unanimously decide that B shall receive dividends of a maximum of EUR 5,000 annually.
11.6
To the extent that the Company’s cumulative result in the period May 2019 - December 31st 2025 exceeds EUR 201,500 (A’s claim for advance dividends of EUR 416.000, less the accumulated, distributable profits as at April 30th 2019 of EUR 214,500), and provided that A has received advance dividends of EUR 416,000, any excess profit after tax shall be paid out as dividends, allocated in proportion to the nominal shareholding of the Parties, i.e. with 20% to A and 80% to B.
11.7
If A sells his A-shares to B during a year, A shall be entitled to proportionate dividends for such year from January 1st until the date of transfer of shares.
11.8
Should the cumulative result until December 31st 2025 - against the Parties’ expectations - not allow for payment of advance dividends of EUR 416,000 to A, any profit for the period from January 1st 2026 and until the date on which A’s A-shares are transferred to B shall be distributed with 20% to A and 80% to B.
11.9
In case the Company makes a loss in any year, such a loss must be covered by future profits, before further dividends may be paid out.
12.0 B’s purchase of A’s shares
12.1
B is entitled with a written notice of 1 month until the end of a month, to purchase all of A’s A-shares, and A has an obligation to sell the A-shares, once A has received payment of total advance dividends on the A-shares of EUR 416,000.
12.2
In case B has not purchased A’s A-shares on or before December 31st 2025, B has a right to purchase all of A’s A-shares, and A has an obligation to sell the A-shares on or after January 1st 2026, even if A until this date has not received total advance dividends on the A-shares of EUR 416,000.
12.3
The purchase price to be paid by B for the nom. EUR 1,500 A-shares shall be EUR 1,500, corresponding to par value.
12.4
Provided that A has received total advance dividends on the A-shares of EUR 416,000, A shall not be entitled to proportionate dividends from January 1st until the date in the concurrent year on which the A-shares are sold.
13.0 Dispositions over shares
13.1
The Parties are not entitled to dispose over their shares in the Company, including mortgaging the shares, or transferring the shares by sale, gift inheritance or in any other way except as permitted in this Shareholders’ agreement.
…"
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har besvaret det stillede spørgsmål 2 med et "Nej".
Der er herved henvist til følgende:
"Vi kan tilslutte os den foretagne værdiansættelse på 422.000 EUR. Vi har henset til, at den mellem parterne aftalte værdi ligger over den indre værdi for H1, også efter indregning af goodwill efter goodwillcirkulærets principper.
I anfører, at parterne er enige om, at der ikke skal ske en årlig indeksering af den forlods udbytteret, idet indekseringen anses for at være indregnet ved fastsættelsen af goodwillbeløbet. Ved etablering af en A/B-model med ret til forlods udbytte skal ejeren af den forlods udbytteret kompenseres for den udskudte betaling af udbytte og for risikoen herved, idet der skal ske en vurdering af, hvad en uafhængig investor ville kræve. Det sker ved en årlig opskrivning af den forlods udbytteret.
Opskrivningen fastsættes under hensyntagen til selskabets forhold, herunder risikoen for, at A-aktionæren ikke får udbetalt det fulde udbytte. Skatterådet har ud over spørgsmålet om risiko lagt vægt på, at forrentningen af en forlods udbytteret skal svare til, hvad en uafhængig investor ville kræve som et passende afkast.
Der henvises til Skatterådets bindende svar offentliggjort som SKM2015.195.SR
Vi kan ikke svare ja til spørgsmål 2, da den manglende opskrivning af forlods udbytteretten ikke kan godkendes, hvorfor værdien af B-anparterne efter Skattestyrelsens vurdering er højere end den fastsatte pris. Vi har med det bindende svar ikke taget stilling til forrentningen. Vi har ved det benægtende svar også henset til, at B vil kunne erhverve A-aktierne til 1.500 EUR, uanset at den forlods udbytteret ikke er udtømt, jf. også spørgsmål 3.
Vores bemærkninger til jeres høringssvar af 9. december 2019
Det er vores opfattelse, at der i konkrete situationer kan foreligge et interessefællesskab mellem en ansat, i dette tilfælde en ledende medarbejder og dennes arbejdsgiver. Dette kan eksempelvis illustreres ved SKM2011.643.SR, hvor parterne, en ansat direktør og et selskab blev anset for konkret interesseforbundne. De ønskede, at ophæve en hidtidig forrentning af nogle A-anparters forlods udbytteret uden skattemæssig konsekvenser.
Spørger anførte bl.a. følgende i relation til, om parterne kunne anses for interesseforbundne:
"Spørger anfører hertil, at parterne har modstående interesser, og at der ikke eksisterer et “tilskuds- eller gavemiljø" mellem parterne, hvorfor spørger ikke mener at der er grundlag for at foretage en tilskudsbeskatning i den konkrete situation."
Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse:
"Sammenfattende er det Skatteministeriets opfattelse, at samtlige aktier i A A/S, som følge af den påtænkte vedtægtsændring, må anses for afstået og nyanskaffet. Endvidere er det Skatteministeriets opfattelse, at C Holding ApS ved vedtægtsændringen modtager et skattepligtigt tilskud fra B ApS."
På den baggrund kan vi ikke tilslutte os synspunket om, at Skattemyndighederne uden nærmere prøvelse skal godkende en værdiansættelse fastsat mellem en ansat og dennes arbejdsgiver. Der kan således foreligge et konkret interessefællesskab.
I henviser endvidere til et tidligere afgivet bindende svar, j.nr. 10-198411, som begrundelse for at der er tale om uafhængige parter. Vi bemærker hertil, at den bindende virkning af det bindende svar på 5 år er udløbet. Endvidere bemærker vi, at det altid vil være en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvorvidt der er tale om uafhængige parter.
En manglende opskrivning af forlods udbytteretten vil således ikke være i overensstemmelse med A/B-modellen, sådan som den har udviklet sig i praksis. Opskrivningen skal bl.a. afspejle A-anpartshavers risiko ved at lade sine penge stå i selskabet, i stedet for at hæve sit udbytte forlods. A-anpartshavers risiko for ikke at få det fulde forlods udbytte er her forhøjet. En uafhængig investor ville efter vores opfattelse også forvente et afkast af en hvis størrelse.
På den baggrund besvarer vi spørgsmål 2 med nej."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at det bindende svar på spørgsmål 2 ændres til et "Ja".
Til støtte for påstanden er bl.a. anført følgende:
"Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmålet
Skattestyrelsen har besvaret spørgsmålet med et "Nej" med henvisning til, at den af parterne aftalte værdiansættelse ikke er i overensstemmelse med gældende praksis vedrørende A/B modeller, fordi:
► Der i den konkrete situation kan foreligge et interessefællesskab mellem A som arbejdsgiver/ejer og B, som ledende medarbejder i H1, og
► Der ikke mellem parterne er aftalt en forrentning af den forlods udbytteret, som der er er praksis for ved A/B modeller.
Der kan derfor efter Skattestyrelsens opfattelse foreligge et tilskuds- eller gavemiljø, hvor der ikke er modstående interesser. Det er således en betingelse efter Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ske forrentning af den forlods udbytteret. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til SKM2015.195.SR og SKM2011.643.SR.
Skattestyrelsen har yderligere henset til, at B efter aftalen mellem parterne vil kunne erhverve A-aktierne senest i år 2026 til 1.500 EUR, uanset om den forlods udbytteret ikke måtte være udtømt.
Påstand
Det er vores opfattelse, at den værdiansættelse, som parterne efter forudgående forhandling er blevet enige om, skal lægges til grund af Skattestyrelsen, således at B-aktierne kan overdrages for et beløb på 6.000 EUR.
Den manglende forrentning af den forlods udbytteret, der tillægges A-aktierne kan efter vores opfattelse ikke påvirke værdiansættelsen af B-aktierne, der er fastsat efter aftale mellem parterne. Vi har henset til, at der er tale om en overdragelsesaftale, der er indgået mellem to skattemæssigt uafhængige parter, der er uden et gavemiljø, herunder at Skattestyrelsen har tilsluttet sig parternes samlede værdiansættelse af selskabet EUR 422.000.
Skattestyrelsen har endvidere hverken påvist eller sandsynliggjort, at der konkret skulle foreligge et interessefællesskab mellem parterne.
Det betyder, at der er tale om en overdragelse uden for et tilskuds- og gavemiljø, hvorfor Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende prisen for B-aktierne, som parterne har aftalt på 6.000 EUR:
Baggrund
H1 er et slovensk selskab, er er stiftet af A som eneaktionær. Selskabets aktivitet er salg af konsulentydelser til […]virksomheder i Slovenien og øvrige europæiske lande.
Som led i et to-ledet generationsskifte ønsker A at optage en ledende medarbejder, B, i ejerkredsen. Parterne har henover 2018 forhandlet modellen for generationsskiftet, finansieringen af generationsskiftet samt den pris, som medarbejderen skal betale for aktierne ved indtræden i ejerkredsen i H1.
Optagelsen af B som medejer af selskabet vil blive gennemført ved, at hun nu erhverver alle B-aktier og senest i 2026 alle A-aktier, Begge overdragelser vil ske til aktiekapitalernes nominelle værdi.
B er ansat i selskabet på sædvanlige markedsmæssige vilkår. Parterne har ingen familiemæssige relationer.
Opdeling af aktiekapitalen i H1 i A- og B-aktier
Selskabskapitalen på 7.500 EUR opdeles i to aktieklasser, A-aktier og B-aktier. A-aktierne tillægges alle stemmerne og en forlods udbytteret på i alt 416.000 EUR. Selskabskapitalen kan efter opdelingen specificeres som følger:
| Nominel værdi | Stemmeret | Forlods
udbytteret |
| | | |
| A-aktier af 1.500 EUR | 1.500 | 100 % | 416.000 |
| B-aktier af 6,000 EUR | 6.000 | 0 | 0 |
| | | |
| Aktiekapital i alt | 7.500 | 100 % | |
| | | |
| | | |
Der er tale om aktier i et slovensk selskab, der er registreret efter slovensk lovgivning. Selskabets vedtægter og udkast til internt dokument (ejeraftale), der beskriver opdelingen i aktieklassernes særlige rettigheder, vedlægges som bilag 2 og bilag 3.
Skattestyrelsen har i forbindelse med indhentelse af det bindende svar tilsluttet sig, at opdelingen af aktiekapitalen i A- og B-aktier ingen skattemæssige konsekvenser har for A. Skattestyrelsen er ligeledes enig i den samlede værdiansættelse af selskabet på 422.000 EUR (416.000 EUR (= værdien af udbytteret) + 6.000 EUR (= B-aktiernes nominelle værdi).
Overdragelsesprisen for B-aktierne
Der er ved overdragelsen af B-aktierne tale om en overdragelse mellem to skattemæssigt uafhængige parter uden for et gavemiljø med skattemæssigt modstridende interesser, idet A på den ene side ønsker at gennemføre generationsskiftet til så høj en værdi som muligt, mens B omvendt ønsker at indtræde som medejer til så lav en værdi som mulig.
Den pris, parterne kan blive enige om, er således i skattemæssig henseende udtryk for handelsværdien.
Aktierne i H1 har ikke tidligere været omsat. Handelsværdien af selskabet kendes derfor ikke. Parterne er derfor under forhandlingen blevet enige om, at værdien af selskabet kan fastsættes til regnskabsmæssig indre værdi pr 30. april 2019 med tillæg af goodwill.
Ifølge internt perioderegnskab pr. 30. april 2019 udgør den regnskabsmæssige indre værdi 222.000 EUR. Pr. 31. december 2018 udgjorde selskabets indre værdi ifølge selskabets officielle årsrapport for 2019 169.160 EUR.
Parterne har under forhandlingerne om fastsættelsen af handelsværdien for selskabet skelet til værdien af goodwill beregnet efter Skattestyrelsens vejledende beregningsregel og efter beregningen på grundlag af anerkendte markedsmæssige principper.
Goodwill - vejledende beregningsregel
Baseret på de seneste tre års indtjening - årene 2016, 2017 og 2018 kan der beregnes en værdi af goodwill på 159.878 EUR. Med tillæg af selskabets indre værdi pr. 30. april 2019 222.000 EUR giver det en handelsværdi for selskabet på 381.878 EUR.
Der henvises til vedlagte goodwill beregning som bilag 4.
Goodwill - markedsmæssig beregning
Til at understøtte beregningen af goodwill efter Skattestyrelsens vejledende beregningsregel er der tilsvarende foretaget en værdiansættelse af goodwill efter markedsmæssige principper, der tager udgangspunkt i forventningerne til indtjeningen i årene 2019-21. Budgettet for 2019-21 er påvirket af følgende:
► Selskabets daglige leder er gået på barsel ultimo 2018
► Selskabet mødes af stigende krav fra markedet og har derfor behov for ansættelse af flere og dyrere medarbejdere med større kompetencer inden for […]
► Salgsindsatsen skal øges for at tiltrække nye kunder, idet selskabet er under konstant pres på priser og på at miste kunder.
[…]
Ud fra de to beregninger er parterne enedes om, at værdien af goodwill udgør 200.000 EUR, således at handelsværdien af selskabet H1 den 30. april 2019 kan fastsættes til (222.000+200.000 EUR) eller til i alt 422.000 EUR.
På det grundlag er A-aktierne tillagt en forlods ret til udbytte svarende til handelsværdien af selskabet på 422.000 EUR med fradrag af den nominelle værdi af B-aktierne på 6.000 EUR (der er aftalt som overdragelsessum for B-aktierne) eller til i alt 416.000 EUR.
Parterne er enige om, at der ikke skal ske en årlig indeksering af den forlods udbytteret, idet indekseringen anses for at være indregnet ved fastsættelsen af goodwillbeløbet.
På trods af den forlods udbytteret, der er tillagt A-aktierne, er det mellem parterne aftalt, at det, hvis likviditeten i selskabet tillader det, kan besluttes, at B-aktierne kan få tildelt et udbytte på maksimalt 5.000 EUR årligt.
Vores opfattelse
Skattestyrelsen har som begrundelse for svaret anført, at den fastsatte pris for B-aktierne anses for at være for lav, idet der ikke er aftale en forretning af den forlods udbytteret, der er knyttet til A-aktierne.
Skattestyrelsen har endvidere henset til, at B vil kunne erhverve A-aktierne senest i år 2016 til 1.500 EUR, uanset den forlods udbytteret ikke måtte være udtømt i 2016.
Til støtte herfor henviser Skatterådets til et bindende svar offentliggjort som SKM2015.195.SR. Det bindende svar vedrører en situation, hvor der ønskes etableret en A/B model i forbindelse med et generationsskifte mellem faren og dennes to børn - altså en situation indenfor et gavemiljø, hvor Skatterådet skulle tage stilling til værdien af den forlods udbytteret. SKM2015.195.SR vedrører således ikke værdiansættelsen af B-aktierne, og det giver derfor inden mening at henvise til denne afgørelse.
I øvrigt fremgår af det direkte af Skatterådets besvarelse i SKM2015.195.SR, at baggrunden for at der skal fastsættes en forrentning af udbytteretten, sker "med udgangspunkt, i hvilken forrentning A-aktionæren vil kunne opnå, hvis der var tale om uafhængige parter" og at "Forrentningen skal altså vurderes konkret i forhold til det enkelte selskab og forholdene for dette selskab".
Når der er tale om uafhængige parter, kan der efter vores opfattelse ikke stilles krav om forrentning, da det står uafhængige parter frit for at aftale, hvorvidt der skal ske forrentning, eller som Skatterådet selv anfører i SKM2015.195.SR, "…om en uafhængig investor ville være tilfreds med en [given] forrentning".
Afgørende for værdiansættelsen er, at parterne ved forhandling har opnået enighed om en værdiansættelse af selskabet på 422.000 EUR samt om overdragelsesprisen for B-aktierne på 6.000 EUR. Skattestyrelsen har accepteret den samlede værdi af selskabet, og dermed har Skattestyrelsen også accepteret værdien af den fastsatte forlods udbytteret og den aftalte pris for B-aktierne.
Parterne er skattemæssigt uafhængige. Der er derfor tale om en overdragelse uden for et tilskuds- og gavemiljø. Den aftalte værdi for B-aktierne er udtryk for markedsværdien, da der ikke er nogen formkrav til, hvordan uafhængige parter fastsætter aftalte priser. Det står således uafhængige parter frit for at anse en forrentning af den forlods udbytteret for indeholdt i den beregnede værdi af udbytteretten, som det er tilfældet i denne sag.
Skattestyrelsen savner derfor efter vores opfattelse både hjemmel og grundlag for ikke at anerkende, at B-aktierne kan overdrages til den nominelle værdi på 6.000 EUR. Skattestyrelsens svar er i øvrigt også i direkte modstrid med, at Skattestyrelsen har tilsluttet sig den samlede foretagne værdiansættelse af selskabet på Euro 422.000.
Den manglende forrentning af den forlods udbytteret, der tillægges A-aktierne, kan endvidere på ingen måde påvirke værdiansættelsen af B-aktierne, med den konsekvens at en manglende forrentning af den forlods udbytteret medfører, at B-aktierne ikke kan overdrages til B-aktiernes nominel værdi. Der er ingen holdepunkter herfor hverken i SKM2015.195.SR, anden hidtil offentliggjort praksis eller i skattelitteraturen i øvrigt.
Den manglende forrentning af den forlods udbytteret, der er tillagt A-aktierne i en overdragelse mellem skattemæssigt uafhængige parter, hverken må eller kan påvirke overdragelsesprisen for B-aktierne, der som anført ikke er tillagt nogen forlods udbytteret.
Endelig er det forhold at B kan erhverve A-aktierne i 2026, uden at den forlods udbytteret er endelig udtømt, uden betydning for værdiansættelsen ved overdragelsen af B-aktierne. Afgørende for B-aktiernes værdi er udelukkende den samlede værdiansættelse, der af foretaget af selskabet, som Skattestyrelsen i øvrigt har accepteret ved afgivelsen af det bindende svar.
Skattemæssigt uafhængige parter
Skattestyrelsen er endvidere af den opfattelse, at den manglende forrentning af den forlods udbytteret skyldes, at den pågældende overdragelse af B-aktier ikke omfatter to skattemæssigt uafhængige parter, der er uden for et gavemiljø.
Til støtte herfor anfører Skattestyrelsen blot, at der kan foreligge et konkret interessefællesskab - dog uden nærmere at påvise, sandsynliggøre eller dokumentere et sådant interessefællesskab mellem A og B. I stedet henviser Skattestyrelsen til SKM2011.463.SR uden at foretage en nærmere prøvelse af, om der i den konkrete situation rent faktisk foreligger et interessefællesskab.
I afgørelsen, SKM2011.643.SR, der vedrørte ophævelse af en hidtidig forrentning af en forlods udbytteret, fandt Skatterådet, at der forelå et interessefællesskab mellem B ApS og C Holding ApS, med henvisning til at en påtænkt ophævelse af en forrentning af en forlods udbytteret indebar en fordel for både A ApS og C Holding ApS.
Der er imidlertid ingen lighedspunkter mellem afgørelsen i SKM2011.643.SR og nærværende sag. Det skyldes, at afgørelsen SKM2011.643.SR vedrørte en situation mellem to parter, der allerede var aktionærer i et fællesejet selskab, hvorefter den ønskede vedtægtsændring, der medførte en ophævelse af en væsentlig økonomisk rettighed i vedtægterne, kom begge aktionærer til gavn. På det grundlag fandtes, at parterne havde sammenfaldene interesser, på trods af at der ikke eksisterede et tilskuds- eller gavemiljø.
I nærværende situation er der tale om, at A ønsker at overdrage sin 100 % ejede virksomhed til en ledende medarbejder med kendskab til Slovenien, som kan videreføre virksomheden samtidig med, at han sikrer sig selv økonomisk via en forlods udbytteret. I den forbindelse skal der også henses til As fremskredne alder (82 år), herunder at virksomheden har sit naturlige udspring i Slovenien. Der er derfor ikke som i SKM2011.643.SR tale om, at A og B har sammenfaldene interesser, da der ikke er tale om, at begge parter har gavn af en manglende forrentning.
Det er i øvrigt vores opfattelse, at den af Skatterådet refererede praksis om forrentning af den forlods udbytteret er:
► Irrelevant for overdragelsen af B-aktierne, og
► Helt generelt for overdragelser af aktier mellem skattemæssigt uafhængige parter.
Gældende praksis om forrentning af en forlods udbytteret er alene indført af Skatterådet for at forhindre, at der inden for gaveafgiftskredsen sker overførsel af formue, skatte- og afgiftsfrit mellem familiemedlemmer ved at undlade at tage højde for renteelementet. A og B har ingen familiemæssige relationer eller indbyrdes økonomisk afhængighed.
Der er i den konkrete situation ikke nogen holdepunkter for, at parterne ikke skulle have skattemæssigt modsatrettede interesser. Hertil kommer, at Skattestyrelsen hverken har påvist eller sandsynliggjort, at der mellem parterne er et interessefællesskab, hvilket betyder, at Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende den pris for B-aktierne, som parterne er blevet enige om.
Sammenfatning
Det er således sammenfattende vores opfattelse, at overdragelsesprisen for B-aktierne kan fastsættes til den mellem parterne aftalte pris nom. 6.000 EUR, når det lægges til grund, at B-aktierne respekterer en forlods udbytteret på 416.000 EUR, der er tillagt A-aktierne. Vi har herved henset til at der er tale om, at:
► Skatterådet har godkendt en samlet værdiansættelse af virksomheden på 422.000 EUR,
► Forrentning af den forlods udbytteret ingen betydning har for værdiansættelsen af B-aktierne,
► Der er tale om en overdragelse mellem uafhængige parter uden for et tilskuds- og gavemiljø, samt
► At der ikke af andre årsager er tale om sammenfaldene interesser mellem A og B.
…"
På et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler anførte repræsentanten bl.a., at der i praksis er afgørende forskel på, om en medarbejder indtræder i eller overtager et selskab. I den situation, hvor der er tale om indtræden, kan der være tale om et interessefællesskab. Det gælder imidlertid ikke i de tilfælde, hvor der er tale om en virksomhedsoverdragelse, da overtagelsen ikke sker som led i et ansættelsesforhold, jf. TfS 1999,905 LSR.
Repræsentanten anførte bl.a. videre, at den valgte A/B-model er et alternativ til et gældsbrev og godkendt af skattemyndighederne i 2004. Da man imidlertid ikke er inde i den sfære, hvor der er tale om interesseforbundne parter, skal Skattestyrelsen respektere, at der ikke er aftalt en forrentning eller en indeksering. Praksis for interesseforbundne parter, hvor man er gået fra en lånerente over til en forrentning, der afspejler, hvad en uafhængig investor ville forlange i afkast, gælder således ikke dette tilfælde. Det illustreres også af, at situationen ikke er nævnt i det nye styresignal fra Skattestyrelsen om gevinstmulighed ved A/B-modeller, SKM2020.348.SKTST.
I supplerende indlæg af 9. december 2020 har klagerens repræsentant bl.a. yderligere anført følgende:
"… det er en forudsætning for at kræve forrentning af en forlods udbytteret, at
► der er et konkret interessesammenfald mellem parterne, og
► der er tale om indtræden i selskabet og ikke overtagelse af selskabet.
Dette understøttes også af Skattestyrelsens styresignal offentliggjort i SKM2020.351.SKTST, hvoraf det fremgår, at der ikke per automatik foreligger et interessesammenfald mellem arbejdsgiver og den ansatte. Det er således et krav, at visse omstændigheder skal være til stede, bl.a. at overdragelsen af B-aktier skal være led i en incitamentsordning, og at overdragelsen sker med et favørelement, f.eks. til indre værdi uden indregning af goodwill.
Som anført i klagen og på mødet er der tale om, at A ønsker at overdrage hele selskabet til B, og der er således ikke tale om en indtræden i selskabet, men en overtagelse af selskabet. Dernæst skal det fremhæves, at der i den aftalte pris allerede er indregnet værdien af goodwill, samt at Skattestyrelsen har accepteret værdiansættelsen som værende udtryk for markedsværdien.
I relation til Skattestyrelsens udtalelse af 10. marts 2020 har Skattestyrelsen fortsat ikke på nogen måde påvist, at der konkret er tale om parter med et interessefællesskab. Der er således tale om en udokumenteret påstand …"
Klagerens repræsentant har tillige i indlæg af 9. juni 2021 bl.a. anført følgende:
"Skatteankestyrelsens konkluderer, at der er et interessefællesskab mellem A og [B], hvilket vi ikke kan tiltræde.
Et interessefællesskab kan foreligge, hvor individuelle økonomiske interesser anses for underordnet i forhold til det fælles gode. Det vil være tilfældet, hvor parterne er forbundet via familieforhold, via koncern eller der på anden vis udøves bestemmende indflydelse. Kredsen af interesseforbunden parter er nærmere reguleret i ligningslovens § 2.
I den foreliggende sag er parterne ikke i familie, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, 5. pkt., og da de begge er personer ikke omfattet af definitionen i ligningslovens § 2, stk. 1. Der foreligger derfor per definition ikke en direkte interesseforbindelse.
Selvom parterne ikke er direkte interesseforbundne, kan der foreligge en situation, hvor parterne konkret ikke har modstående interesser samtidig med, at arrangementet mangler et forretningsmæssigt ræsonnement.
Det er ikke tilstrækkeligt, at der opnås en skattemæssig fordel ved den valgte model frem for at anvende en alternativ model. Det har Højesteret klart fastslået i SKM2006.749.HR.
SKM2006.749.HR
Sagen vedrørte spørgsmålet, om der var tale om et skattefrit salg af aktier til det udstedende selskab eller reelt om en aktieoverdragelse til tredjemand, således at avancen var skattepligtig efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 2 i en situation, hvor det udstedende selskab ikke finansierede tilbagekøbet med frie reserver, der var opsparet i selskabet, men ved et samtidigt kapitalindskud. Højesteret fastslog, at ejerforholdene i et aktieselskab kan gennemføres efter den dagældende aktieselskabslov ved en kapitalnedsættelse, der kan kombineres med en samtidig kapitalforhøjelse. Det blev lagt til grund, at de dispositioner, der var foretaget i forbindelse med appellantens udtræden som aktionær og G1 Miljø og Energis indtræden, skete i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler. Højesteret fandt videre, at ligningslovens § 16 B på samme måde som § 16 A måtte omfatte enhver afståelsessum fra selskabet, uanset om den hidrører fra indtjent overskud, indkomstskattefri formueforøgelser eller - som her - fra den kapital, som er indskudt i selskabet. Sådanne afståelsessummer er derfor skattefri, når betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er opfyldt. På denne baggrund fandt Højesteret, at det forhold, at det udstedende selskab, H2, finansierede tilbagekøbet af aktierne fra appellanten med den kapital, som G1 Miljø og Energi samtidig indskød i H2, ikke kan føre til, at afståelsessummen ikke er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, med deraf følgende mulighed for skattefrihed efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.
Højesteret fandt således, at parternes aftale ikke kunne tilsidesættes, selvom sælger opnåede en skattemæssig fordel ved den valgte model, og selvom en mere "direkte" transaktion havde været et direkte salg.
Et afgørende element i sagen for Højesteret er efter vores opfattelse, at der var en forretningsmæssig begrundelse for transaktionen, nemlig at begge parterne ønskede en overdragelse af aktierne i H2.
I den foreliggende sag er der en tilsvarende forretningsmæssig begrundelse, netop overdragelsen af ejerskab af H1.
Da formålet med aftalen - som netop anført af Skatteankestyrelsen - er en fuld overdragelse, så vil parterne notorisk have modsatrettede økonomiske interesser, da enhver krone, der flyttes i værdi mellem parterne eller enhver tidsmæssig forskydning, er en permanent og endegyldig forskydning.
Særligt om ansættelsesforhold
Det forhold, at [B] er ansat i selskabet, kan foranledige spørgsmål til, om dette har spillet ind i aftalen.
Et interessefællesskab kan i et ansættelsesforhold foreligge ved, at selskabet (ejeren) ønsker at kompensere medarbejderen som alternativ til en lønstigning, bonus eller lignende. Men en sådan interesse fra ejernes side kan i sagens natur kun foreligge, hvis ejeren bevarer sin økonomiske interesse i selskabet. Ved en fuldstændig overdragelse af selskabet skifter sagen karakter fra et muligt interessesammenfald i en skatteoptimeret "bonus" til modsatrettede interesse i prisfastsættelsen.
Skattestyrelsen henviser til SKM2011.643.SR som et eksempel på, at en direktør og selskab blev anset for interesseforbundne. Parterne ønskede at ophæve en forrentning af forlods udbytteret tillagt A-aktierne, der var ejet af den oprindelige ejer. B-aktierne var ejet af "C Holding ApS", som igen var ejet af direktøren. Den oprindelige ejer og hans sønner skulle fortsætte som ejere og der ses ingen planer om et fuldt ejerskifte.
De to sager er derfor ikke sammenlignelige. Den praksis, der eksister om interessesammenfald i ansættelsesforhold er alle udtryk for situationer, hvor den oprindelige ejer ønsker at fortsætte som ejer.
Økonomisk vurdering
Som oplyst i anmodningen om det bindende svar har parterne skelet til forskellige modeller for goodwillberegning. For personer, der ikke er vant til at værdiansætte virksomheder - som tilfældet er her - kan det være meget vanskeligt at forholde sig til prisfastsættelsen. Derudover kan der for personer, som har bygget en virksomhed op, være en vis følelsesmæssig udfordring heri.
Det er derfor ikke usædvanligt, at man skeler til forskellige modeller for fastlæggelse af goodwill, så parterne har noget at forholde sig til.
Det er præcist, hvad der er sket i den foreliggende sag. Som det ses, har parterne forhandlet sig frem til en værdi af goodwill tæt på værdiansættelsen efter markedsmæssige principper.
Skatteankestyrelsen skriver i deres indstilling, at der er enighed mellem parterne om værdiansættelsen. Det er imidlertid ikke en korrekt fremlæggelse af faktum. Parterne har som nævnt forhandlet sig frem til den aftalte pris. A var af den opfattelse, at værdien af selskabet burde være ansat højere. Dels er det hans livsværk og dels har han behov for at sikre sin levestandard efter at være gået på pension. [B] havde naturligvis den modsatte tilgang, da en lavere værdiansættelse ville give hende en større økonomisk fordel/mindre risiko. Den aftalte pris er udtryk for det muliges kunst.
Skattestyrelsen anfører, at A ikke modtager tilstrækkelig afregning. Dette synspunkt støttes af Skatteankestyrelsen.
Først og fremmest, så finder praksis om forrentning for A/B-modellen kun anvendelse ved aftaler mellem interesseforbundne parter. Som anført er parterne ikke interesseforbundne eller konkret uden modstående interesser. Dermed skal parternes aftale per definition lægges til grund, jf. den juridiske vejledning C.C.6.4.1.2:
"Ved uafhængige parters aftale om overdragelse af goodwill skal aftalen lægges til grund, medmindre Skattestyrelsen kan bevise, at der er et andet aktiv, som der ikke er ydet fuldt vederlag for."
Havde der reelt været tale om interesseforbundne parter ville en værdiansættelse med udgangspunkt i goodwillcirkulæret i øvrigt skulle anerkendes. Med andre ord skulle der i så fald tages udgangspunkt i en betydeligt lavere værdi af virksomheden ved vurdering af de økonomiske forhold. Således fremgår følgende af den juridiske vejledning C.C.6.4.1.2:
"Hvis der ikke er andre holdepunkter for udøvelsen af skønnet over handelsværdien, kan Ligningsrådets vejledende anvisning til værdiansættelse af goodwill danne udgangspunkt for skønnet over handelsværdien ved overdragelse af goodwill mellem parter, der ikke har modstående interesser."
Postulatet, at der ikke sker en tilstrækkelig afregning, fremsættes uden nærmere økonomisk vurdering. Der tages dermed ikke hensyn til, at parterne har aftalt en pris, der er ca. 40 t.EUR højere sammenholdt med goodwillcirkulæret.
Heller ikke en økonomisk betragtning understøtter således, at der skulle være tale om interesseforbundne parter.
Skattemæssig vurdering
Af hensyn til det fulde billede har vi desuden vurderet de skattemæssige konsekvenser for parterne af aftalen.
A vil være skattepligtig af såvel en aktieavance som udbytte. Begge indkomster beskattes som aktieindkomst. Der sker derfor ikke en ændring i den skattemæssige behandling som følge af den aftalte fremgangsmåde sammenholdt med et direkte salg.
Tilsvarende vil [B] erhverve aktier uanset fremgangsmåden.
Der opnås således ikke en skattemæssig fordel for nogle af parterne ved den aftalte fremgangsmåde.
Skatteankestyrelsens argumentation
Skatteankestyrelsens indstilling synes bygget op om den meget simple argumentation, at aftalen i sin helhed
| | Citat fra Skattestyrelsens indstilling: |
| må anses for at være et samlet arrangement, | "Retten bemærker, at opdelingen af selskabskapitalen i selskabet i A- og B-aktier, overdragelsen af B- og A-aktierne til B, betalingen af selskabets overskud til klageren i en nærmere angiven periode og ansættelsen af B som direktør i selskabet må anses for at være et samlet arrangement, |
| der resulterer i en overdragelse af hele selskabet, | hvorved hele selskabet overdrages til B. Ved arrangementet opnås det bl.a., at B erhverver alle aktierne i selskabet mod betaling af i alt 7.500 euro, svarende til selskabskapitalen, samtidig med, at overskud i selskabet frem til og med 2025 op til i alt 416.000 euro betales til klageren. B modtager endvidere samme løn som tidligere ved sin ansættelse som direktør i selskabet. |
| hvorfor parterne er interesseforbundne. | Retten finder derfor, at der i skattemæssig henseende foreligger et interessesammenfald mellem parterne." |
Vi står helt uforstående over for denne tilgang. For med en sådan argumentation, hvilke transaktioner vil ikke skulle anses at være mellem interesseforbundne parter? Alle tredjemandshandler, hvor der sker en fuld overgang med en finansiel aftale, f.eks. gældsbrev, vil kunne sættes ind i argumentationen og føre til en konklusion om interessefællesskab, selvom alle vil være enige om, at det ikke er tilfældet.
En sådan opfattelse er naturligvis ikke farbar, hvorfor vi på ingen måde kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling.
Konklusion
Som redegjort for bør en nærmere gennemgang af sagen føre til følgende ræsonnementer:
o Parterne er ikke omfattet af kredsen af interesseforbundne parter, jf. ligningslovens § 2
o Parterne er ikke konkret interesseforbundne
o Parterne har modsatrettede økonomiske interesser
o Der er en forretningsmæssig begrundelse for aftalen
o Ingen af parterne opnår en skattemæssig fordel som følge af aftalens udformning
Det kan således konkluderes, at der ikke juridisk er hjemmel, hverken i lovgivningen, praksis eller de konkrete forhold, til at tilsidesætte det af parterne aftalte.
På baggrund heraf skal svaret på spørgsmål 2 ændres til "ja"."
Retsmøde den 8. december 2021
Repræsentantens bemærkninger
Repræsentanten redegjorde på retsmødet i korte træk for påstande og anbringender, i det væsentligste i overensstemmelse med de skriftlige indlæg i sagen.
Skattestyrelsens bemærkninger
Skattestyrelsen indstillede, at afgørelsen stadfæstes og redegjorde i korte træk herfor, i det væsentligste således som dette er kommet til udtryk i afgørelsen og udtalelser i sagen.
Landsskatterettens afgørelse
Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 1, at gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Af lovens §§ 7, 12 og 23 fremgår det bl.a., at personer som udgangspunkt skal medregne gevinst på aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten realiseres. Af § 30, stk. 1, fremgår bl.a., at der ved afståelse i aktieavancebeskatningsloven udover salg, bytte og bortfald også forstås andre former for afhændelse.
Sagen angår Skattestyrelsens bindende svar på spørgsmål 2 om afståelsessummen for B-aktierne på nominel 6.000 euro.
To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:
Opdelingen af selskabskapitalen i selskabet i A- og B-aktier, overdragelsen af B- og A-aktierne til B, klagerens modtagelse af selskabets overskud i en nærmere angiven periode og ansættelsen af B som direktør i selskabet må anses for at være et samlet arrangement, hvorved bl.a. hele selskabet overdrages til B samtidig med, at B ansættes som direktør i selskabet.
Ved arrangementet opnås det blandt andet, at B ansættes som direktør og successivt modtager alle aktierne i selskabet mod betaling af i alt 7.500 euro, svarende til den nominelle selskabskapital, samtidig med at overskud i selskabet frem til og med 2025 op til i alt 416.000 euro betales til klageren. Ifølge aftalen modtager B samme løn som tidligere ved sin udnævnelse som direktør i selskabet, og den samlede aftale må bl.a. derfor også anses for indgået af B som led i hendes ansættelse i selskabet.
Disse retsmedlemmer finder på den baggrund ud fra en samlet, konkret vurdering, at parterne ikke fuldt ud har modstridende interesser i relation til alle elementer i den samlede aftale.
Hvad angår det af repræsentanten anførte om, at der er tale om en fuld overdragelse af alle aktierne til B, og at der derfor er tale om en aftale mellem parter med modstridende interesser, bemærker disse retsmedlemmer, at den måde, hvorpå den samlede overdragelse sker, adskiller sig væsentligt fra en traditionel, enkeltstående aftale om overdragelse af et selskab. Den samlede aftale kan derfor ikke i sin helhed sammenlignes med en traditionel, enkeltstående aftale om overdragelse af et selskab mellem parter med modstridende interesser.
Disse retsmedlemmer finder endvidere, at Skattestyrelsen i tilstrækkelig grad har godtgjort, at der er grundlag for at korrigere den aftalte afståelsessum, bl.a. da B ved den samlede aftale ansættes som direktør til den samme løn som hidtil. Hertil kommer, at der ved den påtænkte disposition ikke er taget højde for, at den samlede betaling for hele selskabet ikke berigtiges ved en kontant betaling, idet der bl.a. ikke er aftalt en forrentning.
Disse retsmedlemmer finder derfor, at det allerede derfor er med rette, at det stillede spørgsmål besvares med et "Nej".
Disse retsmedlemmer stemmer derfor for at stadfæste den påklagede afgørelse.
Et retsmedlem udtaler:
Ifølge det aftalte skal B overtage virksomheden senest i 2026. Pr. 30. april 2019 er der udbetalt udbytte på 214.500 euro ud af det samlede aftalte forlods udbytte på i alt 422.000 euro.
På baggrund af de foreliggende oplysninger finder dette retsmedlem, at der ikke er interessefællesskab mellem klageren og B.
Når der ikke er interessefællesskab mellem parterne, findes der ikke faste regler for, hvordan en handelsværdi fastsættes. Det er helt op til parterne at aftale en værdi, og det kan således forekomme, at en af parterne gør en fordelagtig handel. Dette retsmedlem bemærker, at det ikke er relevant, at Skattestyrelsen i tilfælde med interessefællesskab har udviklet en praksis, hvor det kræves, at en ret til forlods udbytte opskrives årligt. Det er heller ikke relevant, at den mellem parterne aftalte pris ikke er en kontantpris, idet den aftalte pris netop er udtryk for det opnåelige mellem to uafhængige parter. Dette retsmedlem bemærker også, at det gælder uanset, om parterne har benyttet en skattemæssig metode til at anslå et goodwillbeløb i forbindelse med indgåelsen af aftalen.
Klageren vil ved udgangen af 2025, hvor virksomheden kan overdrages, være fyldt 85 år, og det forekommer sandsynligt, at der i den mellemliggende periode vil være behov for en stor indsats for at bevare og eventuelt udbygge den virksomhed, der overdrages.
Det forhold, at B accepterer samme løn som hidtil ved udnævnelsen til direktør, indikerer ikke, at klageren og B har interessefællesskab. Hvis den aftalte løn til B er lavere end værdien af indsatsen, må det antages, at denne merværdi kan hæves efter overtagelsen af virksomheden.
Dette retsmedlem stemmer på ovennævnte baggrund for, at der skal svares ja til spørgsmål 2, således at den påklagede besvarelse af spørgsmål 2 ændres fra et "Nej" til et "Ja".
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.