Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har svaret "ja" til følgende spørgsmål stillet på vegne af H1 I/S (herefter benævnt interessentskabet):

"Vil salg af ejendommen Adresse Y1, By Y1, udløse momspligt?" 

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmålet fra "ja" til "nej".

Faktiske oplysninger
Følgende faktiske oplysninger fremgår af det bindende svar:

"…
I har i anmodningen oplyst følgende:

"Ejendommen er på 98.666 m2. Størsteparten af jorden er beliggende i byzone og et mindre areal er i [...] kommunes lokalplan udlagt som grønt område.
Ejendommen er bortforpagtet til lokal landmand.
På ejendommen forefindes flere gamle nedrivningsmodne bygninger og er i dag ubeboet.
Der er landbrugspligt på ejendommen.
Ejendommen har været ejet og beboet af A i ca. 50 år og blev ved dennes død i 2010 udlagt som arv til hans tre sønner som i denne forbindelse stiftede H1 I/S.
Ejendommen ønskes nu solgt."

Skattestyrelsen indkalder den 17. august 2018 yderligere oplysninger, herunder kopi af salgsaftale samt udlejningsaftale.

Den 17. september 2018 indsender I følgende oplysninger:

"Efter anmodning om bindende svar er der indgået en købsaftale, som herved vedhæftes.
Der er landbrugspligt på ejendommen og forpagtningsaftale vedhæftes herved. Hele ejendommen er omfattet af forpagtningsaftalen og forpagtningen er uden moms.
H1 I/S har indtil forpagtningen været momsregistreret og drevet ved hjælp af maskinstation.
[Ejendommen] skal sælges samlet og skal ikke være involveret i nogen form for klargøring eller nedrivning."

Vedlagt indsender I kopi af forpagtningskontrakt samt aftale om køberet.

Af forpagtningskontrakten fremgår bl.a. følgende (uddrag):

"(…)
H1 I/S bortforpagter herved til [navn udeladt], Adresse Y2, By Y1, landbrugsjorden på matr. nr. […], […], […] og […], beliggende Adresse Y1, By Y1. Det forpagtede areal udgør 8 ha.

(…)

2.
Forpagtningen begynder den 1. januar 2017 og ophører den 31. december 2021.
Dersom ejendom og landbrugsjord sælges inden ovennævnte dato, ophører forpagtningsaftalen. (…)

(…)

9.
(…)
Forpagtningsafgiften er aftalt til 18.000 kr. årligt og forfalder til betaling halvt beløb 1.6. og halvt beløb den 2.12. hvert år.

(…)"

Aftalen om køberet er undgået mellem B og C som sælgere og G1 (eller ordre) som køber.

Af aftalen fremgår bl.a. følgende (uddrag):

"(…)

1. AFTALENS FORMÅL M.M.:

Sælger er ejer af ejendommene […], […], […], […] (som på Bilag 1), med et samlet (rest)areal på ca. 98.666 m². Aftalen regulerer køberetten til ejendommen med henblik på ændring, om nødvendigt, af ejendommens planmæssige status og således at der på ejendommen kan etableres boligbyggeri.

Køber har i nærværende aftales løbetid eneret til at udvikle ejendommen med henblik på at sikre det planmæssige grundlag for et projekt, som præsenteret for sælger. Opfyldt minimumskrav er vedtaget lokalplan og 40% byggeret på det matrikler der i kommuneplanen er udlagt til boligbyggeri.

Køber forestår alt arbejde med udvikling af grundstykket, herunder myndighedskontakt mv. Der vil løbende blive orienteret om status og som minimum vil der hver 3. måned blive rundsendt en statusrapport. Ligeledes vil der blive udarbejdet en tidsplan for den kommende proces og fremdrift.

(…)

2. KØBERET:

Køber har i perioden til og med den 30.06.2020 ret til at erhverve ejendommen på de i denne aftale anførte vilkår:

Køberetten gøres gældende ved, at køber senest når der foreligger godkendt og upåklaget lokalplan, der muliggør udvikling jf. pkt. 1 eller senest den 30.06.2020 skriftlig meddeler sælger, at køberetten gøres gældende.

(…)

3. ERHVERVELSE:

Gør køber køberetten gældende, fremsender sælger de ham foreliggende dokumenter og oplysninger angående ejendommen til køber, hvorefter køber senest 8 uger efter modtagelsen heraf udarbejder udkast til endelig købsaftale eller købsaftale betinget af lokalplanens vedtagelse og købesummens betaling. (…)

(…)

4. KØBESUM:

Købesummen for den af køberetten omfattede ejendom anddrager kr. 8.000.000 (skriver: ottemillioner) med tillæg for eventuel moms.

(…)
5. EJENDOMMEN:

De på ejendommen værende bygninger overtages som de er og forefinde. Ejendommen overtages i øvrigt fri for leje-/forpagtningsaftaler og som den er og forefindes med de på ejendommen på overtagelsesdagen værende vejanlæg, samt alt ejendommens rette tilliggende og tilhørende, alt som besigtiget og antaget af køber.

Køber afholder i øvrigt samtlige omkostninger i forbindelse med udførelsen af bygge- og anlægsarbejder, herunder kloakering, spildevandsanlæg samt tilslutningsafgifter til forsyningsselskaber. Ved udstykning tilfalder retten til allerede erlagte tilslutningsafgifter køber.

Sælger er i nærværende aftales løbetid ikke berettiget til at foretage fysiske ændringer på ejendommen, der væsentligt forringer mulighederne for udvikling.

(…)"

Den 20. september 2018 indkalder Skattestyrelsen følgende uddybende oplysninger:

"(…) I har indsendt kopi af Køberetsaftale samt forpagtningskontrakt.

Forpagtningskontrakten løber fra 1. januar 2017. Hvad har ejendommen været anvendt til i ejertiden fra 2010 til 2017?

Har ejendommen været udlejet? Hvis Ja, bedes der indsendes kopi af udlejningsaftaler, samt oplysninger om hvorvidt udlejningen har været med eller uden moms.

Er der taget momsfradrag på ejendommen i ejertiden? Herunder også momsfradrag i forbindelse med almindelig vedligeholdelse?
(…)"

Den 18. oktober 2018 indsender I følgende oplysninger:

"Som tidligere oplyst blev ejendommen drevet af IS ved hjælp af fremmed maskinstation fra 2010 til 2017.
IS var momsregistreret og ja der blev fratrukket moms i forbindelse med almindelig vedligeholdelse af erhvervsdelen af bygningerne."

Ifølge Skattestyrelsens registreringer er H1 I/S momsregistreret under CVR nr. […]. Virksomheden har været momsregistreret siden 1. juli 2011.

Skattestyrelsen har den 26. oktober 2018 sendt forslag til bindende svar i høring.

Som bemærkning til forslaget skriver I den 9. november 2018 følgende:

"Skattestyrelsens begrundelse for svar.
I begrundelsen er opført at der er oplyst at ejendommen er anvendt til drift af maskinstation. Det er oplyst at ejendommen er drevet ved hjælp af maskinstation, hvilket også er anført af skattestyrelsen. Man har altså hyret maskinstation til at forarbejde jorden m.v.
Det er således en væsentlig ændret situation, hvorfor svaret er foretaget ud fra en forkert konklusion, og må således stadig anses for et momsfrit salg.
Faktiske forhold:
Spørgsmålet blev stillet inden der blev indgået en købsaftale og sælger kunne således ikke på dette tidspunkt have nogen anelse om hvad ejendommen skulle anvendes til.
At H1 I/S opretholdt sit CVR nr. efter bortforpagtningen skyldtes udelukkende at der var landbrugspligt og at man derfor kunne erhverve hektarstøtte, hvilket ikke er muligt hvis man ikke har et CVR. nr."

Den 12. november 2018 anmoder Skattestyrelsen jer om, at præcisere de faktiske forhold som skal lægges til grund for det bindende svar.

Den 23. november 2018 sender I følgende beskrivelse:

"Under henvisning til skrivelse af 12. november 2018 skal jeg hermed forsøge så tydeligt som muligt at fremsende en detaljeret og præcis beskrivelse af H1 I/S anvendelse af ejendommen i hele ejertiden.
Perioden 2010 til 2017:
Ejendommen blev drevet af H1 I/S ved hjælp af maskinstation.
Man har altså hyret en maskinstation til at udføre markarbejdet - såsom pløjning - harvning - såning - høst af afgrøder.
Fra 1. januar 2017 har ejendommen været bortforpagtet jf. tidligere indsendte forpagtningskontrakt.
Momsfradrag:
Det er en landbrugsejendom og man har været momspligtig efter gældende regler for landbrugsdrift, hvorfor der både har været indgående og udgående moms, hvilket også omfatter momsfradrag i forbindelse med almindelig vedligeholdelse af driftsbygninger.
Håber hermed at alle tvivlsspørgsmål er ryddet af vejen.
Det skal fastholdes at det er en landbrugsejendom der sælges og at H1 I/S ingen indflydelse har på anvendelsen efter et salg."
(…)"

Skattestyrelsens bindende svar
Skattestyrelsen har svaret ja til det stillede spørgsmål.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

"…
Spørger er momsregistreret og har ifølge det oplyste dels anvendt ejendommen til drift af maskinstation samt til momsfritaget udlejning. Der er ifølge jeres oplysninger blev fratrukket moms i forbindelse med almindelig vedligeholdelse af erhvervsdelen af bygningerne. Spørger optræder derfor som en afgiftspligtig person i forbindelse med salget.

Det skal herefter vurderes, hvorvidt der i momslovens forstand sælges en byggegrund eller en gammel bygning.

Salg af bygninger, som er ældre end 5 år - med tilhørende grund - er som udgangspunkt ikke omfattet af momspligt, jf. momslovens § 13, stk. 9, første punktum og momsbekendtgørelsens § 54, stk. 2.

I visse tilfælde kan et salg af en bygning med tilhørende grund dog anses som salg af en momspligtig byggegrund, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Ved en byggegrund i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf, er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1.

Afgørelsen af, hvorvidt der sælges en byggegrund eller en gammel bygning beror på en objektiv vurdering af parternes hensigt ved den konkrete ejendomsoverdragelse, således som den er formuleret i overdragelsesaftalen, jf. også Don Bosco-sagen (C-461/08).

I har til nærværende sag fremlagt kopi af aftale om køberet på ejendommen. Det er vores vurdering på baggrund af aftalens indhold, at parternes hensigt med overdragelsen af ejendommen er, at frembringe en byggegrund, hvorpå der kan opføres byggeri.

Vi lægger i den forbindelse afgørende vægt på oplysningerne om, at køber vil gennemføre et projekt, hvortil der stilles krav om vedtagelse af lokalplan samt opnåelse af 40% byggeret.

Skattestyrelsen finder således, at der er tale om en byggegrund uagtet, at ejendommen bliver solgt med eksisterende nedrivningsmodne bygninger, og at spørger ikke er involveret i en eventuel nedrivning eller videreudvikling af ejendommen.

Det er herefter vores opfattelse, at ejendommen skal anses som en byggegrund i momslovens forstand, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b og momsbekendtgørelsens § 56.

Det er jeres opfattelse, at salget af ejendommen kan ske momsfrit efter momslovens § 13, stk. 2.

Skattestyrelsen er ikke enig i denne vurdering.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når en ejendom, der anvendes til momsfritaget udlejning og der ikke tages fradrag for moms ved drift eller vedligeholdelse af den pågældende ejendom, så vil ejendommen være omfattet af momslovens § 13, stk. 2, når den inden eller i forbindelse med salget ikke ændrer anvendelse fra momsfritaget udlejning.

Da ejendommen ikke udelukkende har været anvendt til momsfritaget udlejningsvirksomhed, er det på baggrund af en samlet konkret vurdering, Skattestyrelsens opfattelse, at salget af ejendommen ikke kan fritages for moms i medfør af momslovens § 13, stk. 2.
Da ejendommen har været anvendt i momspligtig virksomhed og der ifølge jeres oplysninger er fratrukket moms i forbindelse med almindelig vedligeholdelse af bygningerne, er salget dermed omfattet af momspligt.

Vurdering af jeres indsendte bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til bindende svar:

I har den 23. november 2018 præciseret de faktiske forhold. I den forbindelse har I præciseret, at spørger ikke har drevet maskinstation, men at ejendommen har været udlejet til maskinstation.

Dette forhold ændrer ikke ved Skattestyrelsens besvarelse. Spørger har anvendt ejendommen til henholdsvis landbrugsvirksomhed samt udlejningsvirksomhed. Spørger er der med en afgiftspligtig person, der har anvendt ejendommen i sin økonomiske virksomhed.

Skattestyrelsens fastholder endvidere, at der i momsmæssig henseende er tale om en byggegrund, når den sælges til udvikling, hvorpå der skal opføres nye bygninger.

Endelig fastholder Skattestyrelsen, at salget ikke kan ske momsfrit efter momslovens § 13, stk. 2, da ejendommen ikke udelukkende har været anvendt til momsfritaget udlejning.

Herefter besvares spørgsmålet derfor med "Ja".
(…)"

Under sagens behandling har Skattestyrelsen den 14. marts 2019 videre anført bl.a. følgende:

"…
Det er korrekt som anført af repræsentanten, at der har været tvivl om de faktiske forhold fremlagt af spørgers repræsentant i forbindelse med anmodningen om bindende svar.

Der har været tvivl om hvorvidt ejendommen har været drevet af en maskinstation eller om en maskinstation har udført arbejde for spørger på ejendommen. Skattestyrelsen har ifølge repræsentantens anbringender til nærværende klage misforstået deres oplysninger omkring dette forhold.

I så fald oplysningerne ikke er forstået korrekt, ændrer det alligevel ikke ved vurderingen af hvorvidt spørger har anvendt ejendommen til momspligtig virksomhed i ejerperioden der ligger før den 1. januar 2017, hvor bortforpagtningen uden tillæg af moms påbegyndes. Ejendommen har derfor uanset maskinstationens rolle i anvendelsen været anvendt til momspligtig virksomhed frem til 2017.

Spørgers virksomhed har været momsregistreret både før og efter den 1. januar 2017. Det er oplyst, at ejendommen i den del af ejerperioden der ligger før 2017 har været anvendt til momspligtig virksomhed, samt at der i relation hertil er taget momsfradrag for udgifter relateret til ejendommen i denne periode.

Spørger har derfor været momsregistreret og drevet momspligtig virksomhed i perioden frem til påbegyndelsen af bortforpagtningen den 1. januar 2017.

Da ejendommen ikke udelukkende har været anvendt til momsfritaget udlejningsvirksomhed, kan salget af ejendommen dermed ikke fritages for moms i medfør af momslovens § 13, stk. 2.

Repræsentanten anfører i anbringenderne til nærværende klage til at salget af ejendommen skal anses som salg af gamle bygninger og ikke som en byggegrund.

Der henvises i den forbindelse til, at Landsskatteretten i SKM2016.82.LSR, SKM2016.529.LSR og SKM2016.634.LSR har udtalt, at salg af en “gammel ejendom" (grund med bygninger) i disse situationer ikke kan omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b som værende en byggegrund.
Opmærksomheden skal dog henledes på, at SKM2016.82.LSR er indbragt for domstolene. Landsretten har i kendelse af 15. maj 2017 afgjort at spørgsmålet skal forelægges EU-Domstolen, Se SKM2017.439.VLR. Skattestyrelsen opretholder gældende praksis, i hvert fald indtil der foreligger en endelig dom.

Vi bemærker endvidere, at SKM2016.529.LSR ligeledes er indbragt for domstolene. For så vidt angår SKM2016.634.LSR overvejer Skatteministeriet denne afgørelses konsekvenser.

Skattestyrelsen finder ikke, at spørgers repræsentant er fremkommet med nye oplysninger i forbindelse med klagen over det bindende svar. Skattestyrelsen fastholder derfor vurderingen af, at spørger skal anses som en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, hvorefter salget af ejendommen er omfattet af momspligt jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.
(…)"

Interessentskabets opfattelse
Interessentskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmålet ændres fra ja til nej.

Repræsentanten har til støtte herfor anført bl.a. følgende:

"…
Til trods for gentagne præciseringer har skattestyrelsen rodet rundet i hvorledes f.eks. maskinstation har været involveret..

Ejendommen Adresse Y1, er fra 2010 drevet under navnet H1 I/S. Der er landbrugspligt på ejendommen og man har lejet maskinstation til at forestå markarbejdet. Altså en ganske almindelig landbrugsejendom som har været momsregistreret.
Fra januar 2017 forpagter man ejendommen ud. Forpagtningsindtægten er ikke momspligtig, men momsregistreringen bliver ikke afmeldt.

Fra 01.01.2017 har der således ikke været drevet økonomisk virksomhed.

Det er således salg af en ejendom med eksisterende bygninger der sælges.

Praksis:
Landsskatteretten har i tre sager tilsidesat det tidligere SKATs afgørelser om momspligtigt salg.
I SKM2016.82.LSR har Landsskatteretten afgjort, at køb af en ejendom bestående af grund med eksisterende bygning og videresalg i uforandret tilstand til et boligselskab ikke kan anses for momspligtigt salg af en byggegrund.

I SKM2016.634.LSR kunne et bebygget areal, der blev solgt med henblik på nedrivning og opførelse af en ny bygning, ikke anses for en byggegrund.

I SKM2016.529.LSR blev salg af en bebygget grund anset for momsfrit. Sælger skulle ikke stå for nedrivning.

Under henvisning til ovenstående sager må salget af Adresse Y1, By Y1, således ikke skulle udløse momspligt.
(…)"

Under sagens behandling har repræsentanten den 26. marts 2019 videre anført bl.a. følgende:

"…
Skattestyrelsen begrunder deres afgørelse med, at der har været drevet momspligtig virksomhed fra ejendommen.

Det er en landbrugsejendom der sælges. For at følge lovgivningen har man selvfølgelig været momsregistreret.

Skattestyrelsen blander tingene sammen. Ligegyldigt hvor stor eller lille en landbrugsejendom er, så er salg af ejendommen momsfri. Det har intet med den egentlige drift at gøre.

Da der således er tale om salg af en samlet ejendom og under henvisning til tidligere afsagte domme, må dette salg anses for et momsfrit salg.
(…)"

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har den 11. februar 2021 udtalt følgende om Skatteankestyrelsens indstilling om ændring af Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmålet fra "ja" til "nej":

"…
Skattestyrelsen er ikke enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som ændrer Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmålet stillet i det påklagede bindende svar, hvorefter svaret indstilles ændret fra ja til nej, således den omhandlede ejendom kan sælges momsfrit iht. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

I det påklagede bindende svar blev den handlede ejendom (Adresse Y1, By Y1) anset som et momspligtigt salg af en byggegrund jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, allerede fordi det ud fra sagens oplysninger var Skattestyrelsens opfattelse, at bygningerne på grunden skulle rives ned efter overdragelsen, og køber ville opføre ny bebyggelse.

Det bemærkes, at den påklagede afgørelse er truffet inden EU-domstolen afsagde dom i sagen C-71/18, KPC Herning d. 4. september 2019.

Ejendommen Adresse Y1, By Y1 er på 98.666 m2. Ejendommen har været ejet og beboet af A i ca. 50 år og blev ved dennes død i 2010 udlagt som arv til hans tre sønner, som i denne forbindelse stiftede H1 I/S.

Det er oplyst, at der på ejendommen forefindes flere gamle nedrivningsmodne bygninger, der står ubeboet.

Størsteparten af jorden er beliggende i byzone og et mindre areal er i [...] kommunes lokalplan udlagt som grønt område.

På tidspunktet for anmodningen (1. juni 2018) om bindende svar, var ejendommen bortforpagtet til lokal landmand.

På baggrund af EU-domstolens dom har Skattestyrelsen udsendt en praksisændring - SKM2020.238.SKTST. Som det fremgår af Den juridiske vejledning, hvori SKM2020.238.SKTST er indarbejdet, er det nu Skattestyrelsens opfattelse, at levering af en grund, hvorpå der er opført en bygning på leveringstidspunktet, som udgangspunkt vil være omfattet af momsfritagelsen levering af fast ejendom, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, såfremt bygningen ikke efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a skal anses for at være en momspligtig ny bygning. Det gælder uanset, om en potentiel køber efter overdragelsen havde til hensigt at nedrive bygninger beliggende på ejendommen for at gøre plads til nye bygninger.
Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at der ved momsfri levering af en grund, hvorpå der er opført en bygning, må stilles krav om, at bygningen op til leveringstidspunktet er fuldt funktionsdygtig og reelt kan anvendes som bygning jf. præmis 59 i EU-domstolens dom i C-71/18, KPC Herning.

Visse mangler ved en bygning kan være så omfattende, at bygningen ikke kan anvendes som bygning, hvorfor bygningen ikke er funktionsdygtig, fx:
·           Påbud om nedrivning eller kondemnering
·           Skader efter brand eller storm
·           Større hærværk
·           Total vandskade
·           Udskiftning af væsentlige bygningsbestanddele er nødvendigt
·           Bygningen er væsentligt misvedligeholdt

Bygninger, der kan tages i brug efter småreparationer, kan dog fortsat anses for funktionsdygtige.

Skattestyrelsen anser ud fra en konkret vurdering af oplysningerne om ejendommen i sagen ikke bygningerne for at være funktionsdygtige.

Der er ved vurderingen henset til, at bygningerne på ejendommen har stået ubeboet siden 2010, det er oplyst af klager, at bygningerne er nedrivningsmodne, at der ikke er ansat en værdi af bygningerne i købsaftalens pkt. 4 og at køber efter punkt 8 ikke kan gøre ansvar gældende over for sælger for bygningernes fysiske tilstand eller beskaffenhed i øvrigt. På den baggrund lægges det til grund, at bygningerne har så omfattende mangler, at de ikke kan anvendes som bygning.

Der er ikke i forbindelse med den indsendte klage gjort gældende eller i øvrigt sandsynliggjort, at bygningerne skulle være fuldt funktionsdygtige.

Skattestyrelsens bemærker, at såfremt klager kan godtgøre, at køber umiddelbart efter leveringen, vedvarende og på lovlig vis rent faktisk har anvendt bygningerne, er det ikke nødvendigt yderligere at sandsynliggøre bygningernes funktionsdygtighed.

Sandsynliggørelsen kan dog også ske på baggrund af andre elementer, herunder eksempelvis ved en overdragelseskontrakt mellem uafhængige parter eller en rapport fra en uvildig sagkyndig, hvor det fremgår, at bygningen kan anvendes som bygning

Skattestyrelsen fastholder ud fra sagens oplysninger, at salget af den omhandlede ejendom er salg af en momspligtig byggegrund, hvorfor svaret ikke skal ændres fra ja til nej.
(…)"

Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at salget af ejendommen vil være fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9 og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med tidligere skriftlige indlæg. Adspurgt oplyste repræsentanten og interessenten, at de bygninger, der på overdragelsestidspunktet var på grunden, var et stuehus, en staldbygning, en ladebygning og en maskinstation.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere skriftlige indlæg, at det påklagede bindende svar stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har svaret "ja" til følgende spørgsmål:

"Vil salg af ejendommen Adresse Y1, By Y1, udløse momspligt?"

Der skal således tages stilling til, hvorvidt interessentskabets påtænkte overdragelse af ejendommen beliggende Adresse Y1, By Y1, er fritaget for afgift i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 9 (eksisterende bygning med tilhørende jord), som anført af repræsentanten, eller om overdragelsen er momspligtig i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, idet det overdragne udgør en byggegrund i henhold til momsbekendtgørelsens § 56, som anført af Skattestyrelsen.

Retsgrundlaget
Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Ifølge momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, som leveres mod vederlag her i landet.

Videre fremgår det af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, at levering af fast ejendom er fritaget for afgift. Fritagelsen omfatter dog ikke:

a)      Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.
b)      Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund.

Endvidere fremgår det af momslovens § 13, stk. 3, at Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af fast ejendom i henhold til § 13, stk. 1, nr. 9. Bemyndigelsen er udnyttet i momsbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) §§ 54-56.

Ifølge momsbekendtgørelsens § 54, stk. 1, defineres begrebet "bygning" på følgende måde:

"Ved begrebet bygning i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a, forstås grundfaste konstruktioner, som er færdiggjorte til det formål, de er bestemt til. Levering af dele af en sådan bygning anses ligeledes for at være levering af en bygning".

Ifølge momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, defineres begrebet "byggegrund" på følgende måde:

"Ved en byggegrund i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 54 i denne bekendtgørelse".

Fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, gennemfører momssystemdirektivets artikel 135, litra j og k, der fritager følgende transaktioner:

"j) levering af bygninger eller dele heraf med tilhørende jord bortset fra levering omhandlet artikel 12, stk. 1, litra a)

k) levering af ubebygget fast ejendom bortset fra de i artikel 12, stk. 1, litra b), nævnte byggegrunde."

Følgende fremgår af momssystemdirektivets artikel 12:

"1. Medlemsstaterne kan som afgiftspligtig person anse enhver, der lejlighedsvis udfører en transaktion henhørende under de i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, omhandlede former for virksomhed og især en enkelt af følgende transaktioner:

a) levering af en bygning eller en del af en bygning med tilhørende jord inden første indflytning

b) levering af en byggegrund

2. Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), forstås ved »bygning« enhver grundfast konstruktion.
Medlemsstaterne kan fastlægge de nærmere betingelser for anvendelsen af det i stk. 1, litra a), anførte kriterium på ombygninger og definere begrebet »tilhørende jord«.

Medlemsstaterne kan anvende andre kriterier end første indflytning, som f.eks. perioden mellem dagen for bygningens færdiggørelse og dagen for første levering, eller perioden mellem dagen for første indflytning og dagen for senere levering, såfremt disse perioder ikke overstiger henholdsvis fem og to år.

3. Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), forstås ved »byggegrunde« grunde, hvad enten de er byggemodnet eller ikke, når de af medlemsstaterne betragtes som sådanne".

EU-Domstolen fastslog i sag C-71/18 (KPC Herning), at artikel 12, stk. 1, litra a) og b), og artikel 12, stk. 2 og 3, samt artikel 135, stk. 1, litra j og k, i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at en transaktion i form af levering af en grund, hvorpå der på leveringstidspunktet er opført en bygning, ikke kan kvalificeres som levering af en "byggegrund", når denne transaktion er økonomisk uafhængig af de øvrige ydelser og ikke sammen med disse udgør én enkelt transaktion, selv om det er parternes hensigt, at bygningen skal rives helt eller delvist ned for at gøre plads til en ny bygning, jf. præmis 63.

Den konkrete sag
Landsskatteretten lægger til grund, at interessentskabet er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1, og at interessentskabet handler i egenskab heraf.

Frem til As død 2010 havde han i ca. 50 år anvendt ejendommen og dennes bygninger til beboelse.

Ved As død i 2010 blev ejendommen udlagt som arv til hans tre sønner, som i den forbindelse etablerede interessentskabet, hvori ejendommen blev indskudt.

I perioden 2010 til 2017 drev interessentskabet landbrug på ejendommen, idet en maskinstation forestod arbejdet. Interessentskabet angav både salgs- og købsmoms heraf.

Fra den 1. januar 2017 bortforpagtede interessentskabet landbrugsjorden.

Af pkt. 5 i køberetsaftalen mellem interessentskabet og køberen fremgår, at "De på ejendommen værende bygninger overtages som de er og forefindes.".

Forud for interessentskabets overdragelse af ejendommen til køberen havde ejendommen således i en lang årrække været bebygget og beboet frem til 2010. På overdragelsestidspunktet eksisterede bygningerne stadig.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at den påtænkte overdragelse ikke er levering af en byggegrund, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b), og momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1.

De forhold, at bygningerne ikke blev anvendt i perioden efter 2010, at interessentskabet har beskrevet bygningerne som "gamle nedrivningsmodne bygninger", at der i køberetsaftalen ikke er ansat en værdi af bygningerne, og at køber ikke kan gøre ansvar gældende over for sælger for bygningernes fysiske tilstand eller beskaffenhed, kan ikke føre til et andet resultat.

Interessentskabet skal ikke være involveret i nedrivning af bygningerne. Den omstændighed, at køberen efter overdragelsen skal nedrive bygningerne med henblik på opførelse af nyt boligbyggeri kan derfor heller ikke føre til, at overdragelsen skal anses som et momspligtigt salg af en byggegrund, jf. EU-domstolens dom i sag C-71/18 (KPC Herning), præmis 63.

Landsskatteretten finder således, at den påtænkte overdragelse af den faste ejendom er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

Dermed ændres Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmålet fra "ja" til "nej".