Parter

A

(v./ advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Camilla Bjerg Ipsen)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Lene Faursby Ahlers.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 8. januar 2019. Sagen drejer sig om, hvor vidt sagsøger har retskrav på at modtage eksportgodtgørelse i forbindelse med salg og udførelse af en bil af mærket Ferrari model Model-1.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Der nedlægges principalt påstand om, at A er berettiget til at modtage eksportgodtgørelse med kr. 5.431.403 i forbindelse med salget og udførelsen af den omhandlede Ferrari Model-1 med stelnummer ...Q betinget af, at A samtidig indbetaler registreringsafgiftskravet på kr. 5.346.643 til Motorstyrelsen.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Motorstyrelsen.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at sagsøger i 2004 fik leveret en fabriksny bil af mærket Ferrai model Model-1. Bilen blev ikke indregistreret i Danmark, da bilen ikke skulle køre på almindelig vej, men kun på bane.
Bilen blev kørt på almindelig vej 3 gange med påsatte prøveplader i forbindelse med, at bilen skulle anvendes til banekørsel i Y1-land.

Sagsøger blev af Skat opkrævet fuld registreringsafgift.

Der har verseret en retssag om, hvorvidt der kunne opkræves og skulle betales registreringsafgift af bilen. Retten i Hillerød afsagde dom den 31. oktober 2012, hvor Skat blev frifundet. Dommen blev anket til Østre Landsret, der ved dom af 5. november 2013 stadfæstede dommen. Sagen blev indbragt for Højesteret, der ved dom af 21. oktober 2015 stadfæstede Østre Landsrets dom. Højesteret fandt i modsætning til byretten og landsretten, at bilen kunne indregistreres i Danmark.

Sagsøger var meddelt henstand med betaling af registreringsafgiften indtil, der forelå en endelig dom.
Skat sendte efter Højesterets den 28. oktober 2015 en opkrævning på betaling af registreringsafgiften til sagsøger.
Sagsøger anmodede om yderligere henstand under henvisning til den verserende sag om eksportgodtgørelse. Skat afviste den 16. marts 2016 sagsøger anmodning om henstand. Spørgsmålet blev endelig afgjort ved Østre Landsrets dom af 23. januar 2019, hvor sagsøger blev nægtet henstand som anmodet.

Sagsøger blev efter det forklarede nødt til at sælge bilen mens sagen om registreringsafgiftens betaling verserede, og den blev eksporteret til Y3-land og solgt den 18. januar 2012 til en Y3-landsk køber.

Forud herfor havde sagsøgers rådgiver den 25. november 2011 anmodet Motorcenter Y2-by om vejledning vedrørende differenceafgiftsberegning ved eksport af den omhandlede Ferrai Model-1. Den 16. december 2011 afviste Motorcentret anmodningen om differenceafgiftsberegning.
Sagsøgers rådgiver havde den 5. december 2011 anmodet Skat om bindende svar i forhold til muligheden for at få udbetalt eksportgodtgørelse. Skat afviste den 16. maj 2012 at give et bindende svar på spørgsmålet om sagsøger var berettiget til eksportgodtgørelse ved eksport af bilen under henvisning til den verserende sag om betaling af registreringsafgift.

Efter Højesterets dom i registreringsafgiftssagen har sagsøger, i forlængelse af Skats opkrævning, den 5. november 2015 bedt Skat om, at realitetsbehandle anmodningen om eksportgodtgørelse. Skat afslog den 16. marts 2016 at udbetale eksportgodtgørelse til sagsøger. Landsskatteretten har den 24. oktober 2018 stadfæstet Skats afgørelse.

Sagsøger har til brug for sagen fremlagt erklæring fra kommissionssælger om, at bilen ved salget til den Y3-landske køber var i næsten perfekt stand, og at den havde kørt ca. 8.500 km. til dokumentation for, at bilen var i køreklar stand ved eksporten.

Sagsøger har under sagen og til brug for denne med retten tilladelse indhentet en værdiansættelse af den omhandlede bil og en beregning af eksportgodtgørelsen fra Motorstyrelsen ved besvarelse af 2 spørgsmål. Motorstyrelsen skulle ved besvarelsen ikke forholde sig til om sagsøger var berettiget til at få udbetalt eksportgodtgørelse.

Motorstyrelsen afgav følgende svar:

" Der gøres opmærksom på, at værdiansættelsen og beregningen af eksportgodtgørelse er lavet uden, at det ændrer Skats/Motorstyrelsens afgørelse om, at der ikke kan udbetales eksportgodtgørelse.

Eksportgodtgørelse beregnes efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 7b.

Hvis eksporten af køretøjet havde berettiget til udbetaling af eksportgodtgørelse, ville en beregning af handelsværdien på det foreliggende grundlag have været kr. 15.561.928.

Det er vurderet, at dette køretøj holder nypris.

Eksportgodtgørelsen kan beregnes til kr. 8.511.500, excl. 15% i henhold til § 7b, stk. 5.
Det fremgår endvidere af § 7b, stk. 5, at eksportgodtgørelsen ikke kan overstige den afgift, der oprindeligt er betalt.

Det ses af afgørelsen fra Skat den 9. januar 2006, at registreringsafgiften er beregnet og opkrævet med kr. 6.389.887. Dette betyder, at eksportgodtgørelsen ikke ville have kunnet overstige dette beløb fratrukket 15% eller kr. 5.431.403."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at bilen kun blev anskaffet til brug ved envents med kørsel på lukkede baner, og blev kun kørt til events. Han bestilte racermodellen med sikkerhedsbur og H-seler. Der var også tale om en investering og for at højn aktiviteterne i sit enventbureau, og fordi det var en god forretning.

Han kørte sagen så langt som til Højesteret, fordi han mente, at det var uberettiget, at han skulle betale registreringsafgift af bilen. Han mente, at han havde søgt om og fået prøveplader, der gjorde, at han kunne køre Ferrarien til banen til brug ved de events han arrangerede.

Hans advokat skrev til Skat om, at han påtænkte sælge og eksportere den. Skat var derfor klar over, at han på dette tidspunkt ville sælge bilen. Ifølge synshallen ville bilen ikke kunne blive indregistreret i Danmark. Det var den viden han havde, da han besluttede at eksportere bilen til Y3-land, hvor han vidste, at den ville kunne blive indregistreret.

Han spurgte om muligheden for eksportgodtgørelse og modregning af denne i registreringsafgiften på grund af sin økonomiske situation. F1-bank pressede på, fordi den skulle lukke. På dette tidspunkt var han teknisk insolvent. Det der kunne omsætte var bilerne, men det var midt i finanskrisen, og ingen havde penge til køb af så dyre biler. Han var økonomisk meget presset, og bilen skulle sælges og derfor sat til salg i Y3-land. Han vidste ikke den gang, at det ville ende med, at han blev pålagt at betale registreringsafgiften, men spurgte alligevel om eksportgodtgørelse for det tilfælde, at han skulle blive pålagt at betale den opkrævede registreringsafgift. Han ville have det her afsluttet. Han anmodede jo kun om modregning, hvis han blev pålagt at betale registreringsafgift. Han blev af F1-bank udsat for et stort pres for at indfri lånet, derfor blev bilen solgt i januar 2012. Han kunne ikke den gang forestille sig, at den kunne indregistreres i Danmark.

Det er ikke rigtigt, at Skat ikke blev orienteret om, at han ville sælge bilen og eksportere denne, idet de har spurgt Skat 2 gange om, hvordan de skulle forholde sig. Han har heller ikke skjult salget af bilen for Skat, og han var i dialog med F1-BANK om salget af bilen. F1-bank pressede på for at få bilen solgt, og havde fastsat en dato for, hvornår den skulle være solgt.

Vedrørende bilens stand, da den blev eksporteret, er det blandt andet dokumenteret ved de fremlagte foto taget ved afhentningen af bilen ved årsskiftet 2011/2012.

Bilen havde kørt det, som KJ har oplyst. Ad straffesagen var det hans opfattelse af forløbet, at han var i fuld dialog med F1-BANK om, hvor mange penge de skulle have. Han placerede pengene for bilen på sin søns konto, da skat havde tømt kontoen flere gange. Da han blev dømt i Østre Landsret, havde han afdraget bøden til skat.

Når han spurgte Skat om afregning som mellemregning, var det, fordi han ikke dengang kunne skaffe sådan et beløb. Nu kan han indbetale registreringsafgiften ved optagelse af et lån, men kun, hvis der er vished for, at der kommer et eksportgodtgørelsesbeløb.

Parternes synspunkter

A har indledningsvist bemærket, at sagsøgers principale påstand ved påstandsdokumentet er ændret derved, at A accepterer at indbetale registreringsafgiftskravet på kr. 5.346.643 til Motorstyrelsen som forudsætning for at få udbetalt kravet på eksportgodtgørelse på kr. 5.431.403, og har i sit påstandsdokument anført følgende:

"… Sagsøger gør overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte A eksportgodtgørelse i forbindelse med salget og udførslen af den i sagen omhandlede Ferrari Model-1 med stelnummer ...Q i henhold til registreringsafgiftslovens § 7 b.

Af registreringsafgiftslovens § 7 b fremgår, at man kan opnå eksportgodtgørelse, hvis bilen afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet. Dette fremgår videre i Den Juridiske Vejledning 2020-1, afsnit I.A.1.6 (materialesamlingen side 129).

Begge betingelser er ubestridt opfyldt i sagen. Såfremt disse betingelser er opfyldt, er der et egentligt retskrav på godtgørelse af afgift efter registreringsafgiftslovens § 7 b.

Skatteministeriet har på intet tidspunkt under skriftvekslingen - før ved Skatteministeriets processkrift A af den 27. januar 2020 - bestridt, at de to ovenfor anførte betingelser er opfyldt i nærværende sag.

Skatteministeriet anfører i sit processkrift A af den 27. januar 2020, at der herudover foreligger tre betingelser for eksportgodtgørelse, som A efter Skatteministeriets opfattelse ikke opfylder:

"For det første forudsætter eksportgodtgørelse, at køretøjet er afgiftsberigtiget, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, dvs. at registreringsafgiften tidligere er betalt.

Det er imidlertid ubestridt, at sagsøgeren fortsat ikke har betalt registreringsafgiften."

Det er korrekt, at sagsøger ikke har betalt registreringsafgiftskravet. Men som anført i sagsøgers forligsforslag dateret den 31. oktober 2019, jf. bilag 22, samt som anført i sagsøgers processkrift til byretten af den 18. februar 2020 (ekstrakten side 71), er A indstillet på at betale registreringsafgiftskravet på kr. 5.346.643 til Motorstyrelsen, såfremt han samtidig får udbetalt eksportgodtgørelse på kr. 5.431.403.

Skatteministeriet anfører i sit processkrift A af den 27. januar 2020 videre følgende:                                                 

"For det andet forudsætter eksportgodtgørelse, at køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1. Sagsøgeren har dog aldrig betalt registreringsafgiften, og bilen kunne derfor ikke anmeldes til registrering, jf. registreringsafgiftslovens § 19, stk. 1, og har da heller ikke været registreret i Køretøjsregisteret. Da bilen ikke har været registreret i Køretøjsregisteret, er den selvsagt heller ikke blevet afmeldt fra registeret."

Skatteministeriets synspunkt herom er nyt i nærværende, idet Skatteministeriet ikke tidligere under skriftvekslingen har problematiseret, om køretøjet var behørig afmeldt fra køretøjsregisteret.

Afmeldelse fra køretøjsregisteret er et formkrav, som i sagens natur er med til at sikre, at det pågældende køretøj de facto er udført af landet. I nærværende sag har Skatteministeriet aldrig anfægtet, at køretøjet er udført af landet. Skatteministeriets nye synspunkt i forhold til afmeldelse fra køretøjsregisteret er derfor blot endnu et udtryk for Skatteministeriets meget regoristiske tilgang til nærværende sag.

Den i sagen omhandlede bil har aldrig været registreret i det danske køretøjsregister, idet A var af den opfattelse, at han ikke skulle betale registreringsafgift i Danmark i forhold til bilen. Dette førte han sag om helt til Højesteret, hvor Højesteret afsagde dom, jf. UfR2016.507H. Allerede i 2012 havde han imidlertid solgt og eksporteret den omhandlede bil.

Igen er den af Skatteministeriet opstillede - nye - betingelse udtryk for en meget formalistisk tilgang til nærværende sag, idet Skatteministeriets synspunkt ikke har nogen betydning i forhold til sagens materielle spørgsmål.  

Skatteministeriet anfører i sit processkrift A af den 27. januar 2020 øverst side 2 følgende:

"For det tredje forudsætter eksportgodtgørelse, at køretøjets værdi var fastsat på udførelsestidspunktet, jf. registreringsafgiftslovens dagældende § 7 c, stk. 1.

Da sagsøgeren i januar 2012 solgte bilen til en Y3-landsk køber (bilag 13), anmodede han ikke SKAT om eksportgodtgørelse, og han orienterede i det hele taget ikke SKAT om eksporten, jf. bilag K. Sagsøgeren fratog derved reelt SKAT muligheden for - på eksporttidspunktet - at bestemme, at der skulle indhentes en synsrapport med henblik på en værdiansættelse, selvom SKAT havde udtrykkelig hjemmel dertil, jf. registreringsafgiftslovens dagældende § 7 c, stk. 1, 4. pkt.

Først i november 2015 anmodede sagsøgeren om eksportgodtgørelse (bilag E). På det tidspunkt var der gået mere end 10 år fra bilens første registrering (i Y3-land i 2004, jf. UfR 2016.507 H), hvorfor der sammen med anmodningen om eksportgodtgørelse under alle omstændigheder skulle have været afleveret en synsrapport om bilens  stand, jf. registreringsafgiftslovens dagældende § 7 c, stk. 1, 1. pkt."

Det er forkert, når Skatteministeriet anfører, at A ikke orienterede SKAT om eksporten af den omhandlede bil tilbage i 2012, ligesom det er forkert, at A ikke på daværende tidspunkt anmodede om eksportgodtgørelse.

Skatteministeriet har som bilag C fremlagt en skrivelse dateret den 25. november 2011 fra As daværende rådgiver til Motorcenter Y2-by/Skattecenter Y2-by, hvor han meget klart oplyste overfor skattemyndighederne, at A indenfor den nærmeste fremtid påtænkte at sælge og eksportere bilen ud af Danmark. Ved skrivelsen forespurgte han Motorcenter Y2-by/Skattecenter Y2-by, hvorvidt der i den forbindelse var mulighed for at opnå eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b. Det anføres i skrivelsen, at man er helt indforstået med , at godtgørelsesbeløbet ikke udbetales, førend der er fundet en afslutning på den verserende retssag omkring pligten til indregistrering af bilen. Det fremhæves i skrivelsen, at man ikke har mulighed for at afvente det endelige udfald af registreringsafgiftssagen.

SKAT besvarede denne henvendelse ved en skrivelse dateret den 16. december 2011, jf. bilag 12. SKAT oplyste i den forbindelse, at det efter deres opfattelse ikke var muligt at opnå eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b på det foreliggende grundlag.

Forinden modtagelsen af SKATs svarskrivelse dateret den 16. december 2011, jf. bilag 12, havde As daværende rådgiver tillige fremsendt en anmodning om bindende svar til Skattecenter Y4-by dateret den 5. december 2011, jf. Skatteministeriets bilag D. Ved denne anmodning om bindende svar gentog As daværende rådgiver, at A påtænkte at sælge og eksportere den i sagen omhandlede bil ud af Danmark uanset, at Landsskatteretten på daværende tidspunkt havde fastslået, at bilen ikke kunne indregistreres i Danmark.

 SKATs bindende svar dateret den 16. maj 2012 er fremlagt i sagen som bilag 15. SKAT afviste i den forbindelse at tage stilling til, hvorvidt A i den givne situation ville være berettiget til eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b ved udførelse og eksport af bilen ud af Danmark.

På baggrund af ovennævnte er det ikke rimeligt, at Skatteministeriets repræsentant forsøger at tegne et billede af, at As salg af den i sagen omhandlede Ferrari til en Y3-landsk køber i januar 2012 blev holdt skjult for de danske skatte- og afgiftsmyndigheder.

Realiteten er, at A på ingen måde har forsøgt at skjule eksporten af Ferrarien ud af Danmark, idet han som anført af flere omgange - i månederne umiddelbart før salget og eksporten - har redegjort udførligt overfor de danske skatte- og afgiftsmyndigheder om det påtænkte salg og eksport af Ferrarien ud af Danmark.

Det er ikke korrekt, når Skatteministeriets repræsentant i svarskriftet side 6 anfører, at A har "eksporteret bilen uden at give SKAT mulighed for at foretage syn med henblik på en værdiansættelse af bilen …". Såfremt A havde forsøgt at fremvise den i sagen omhandlede Ferrari for SKAT ved salget og eksporten i januar 2012, ville SKAT have afvist at værdiansætte bilen og imødekomme en anmodning om eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b på daværende tidspunkt. Det fremgår ganske klart af SKATs skrivelse dateret den 16. december 2011, jf. bilag 12, samt SKATs bindende svar dateret den 16. maj 2012, jf. bilag 15.

 Det var således først efter Højesterets dom afsagt den 21. oktober 2015, at A havde mulighed for at få SKAT til at realitetsbehandle anmodningen om eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b.

Skatteministeriet anfører i svarskriftet side 8 følgende:

 "Sagsøgerens bemærkninger om, at hans eksport af Ferrarien ikke kunne afventet afgørelsen af afgiftssagen, har ingen betydning. Dels var det sagsøgerens eget valg både at påklage SKATs afgørelse om registreringsafgift, og at føre sagen gennem 3 domsstolsinstanser. Og dels var det sagsøgerens eget valg - og dermed hans egen risiko - at han uden at orientere SKAT eksporterede bilen, mens afgiftssagen verserede."

 Som det fremgår, er det tilsyneladende Skatteministeriets synspunkt i nærværende sag, at A skal fratages muligheden for eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b, fordi han har valgt at benytte sin helt legitime ret til at få prøvet spørgsmålet om Ferrariens registreringsafgiftspligt til Danmark ved de relevante domstolsinstanser. Det skal her på ny påpeges, at både Landsskatteretten, Retten i Hillerød og Østre Landsret fandt, at den i sagen omhandlede Ferrari ikke lovligt kunne indregistreres i Danmark. Det var først med Højesterets dom afsagt den 21. oktober 2015, at Højesteret - i modsætning til Landsskatteretten, Retten i Hillerød og Østre Landsret - nåede frem til, at den i sagen omhandlede Ferrari lovligt kunne indregistreres i Danmark. Der er således ikke tale om, at A har ført en dubiøs sag ved domstolene eller på anden vis selv er skyld i, at han er havnet i den situation, at han nu - efter Skatteministeriets opfattelse - ikke kan få eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b.

Skatteministeriets synspunkter om As sagsførelse er ganske usaglige og i klar strid med Skatteministeriets forpligtelse til at tilsikre, at en borger i Danmark opnår den retsstilling, som han har krav på efter gældende lovgivning - uden at det skal lægges ham til last, at han vælger at få domstolsprøvet sin sag.

Som anført ovenfor fremfører Skatteministeriet i sit processkrift A af den 27. januar 2020 et nyt synspunkt om, at A først i november 2015 anmodede om eksportgodtgørelse samt at der på dette tidspunkt var gået mere end 10 år fra bilens første indregistrering i Y3-land i 2004, hvorfor der med anmodningen om eksportgodtgørelse skulle have været afleveret en synsrapport om bilens stand, jf. registreringsafgiftslovens dagældende § 7 c, stk. 1, 1. pkt.

 Heroverfor bemærkes for det første, at 10-årsfristen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, 1. pkt. i sagens natur skal regnes fra bilens første indregistrering i Danmark.

For det andet er det særdeles væsentligt at holde sig for øje, hvad der har været lovgivers formål med indførelse af bestemmelser omkring indhentelse af en synsrapport. Den relevante bestemmelse i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, 1. pkt. blev indført tilbage i 2009 på baggrund af lovforslaget LFF 20082009.1.24. I dette lovforslag fremgår følgende omkring formålet med den nye bestemmelse (materialesamlingen side 27):

 "Der stilles forslag om syn af køretøjer, der eksporteres, hvis der søges om godtgørelse af restværdien af registreringsafgiften i køretøjet. Efter forslaget skal alle biler, der er 10 år eller ældre, synes, mens andre køretøjer kun skal synes efter Told- og Skatteforvaltningens bestemmelse. Formålet er at sikre, at eksporterede køretøjer er i køreklar stand, og at køretøjerne værdiansættes korrekt. Der henvises herom til afsnit 2.5. nedenfor." (min fremhævning)

I omtalte punkt 2.5 fremgår bl.a. følgende (materialesamlingen side 29):

"2.5.2. Lovforslaget: Told- og Skatteforvaltningen har ikke ressourcer til at kontrollere 60.000 køretøjer årligt.

Det foreslås derfor, at alle biler, der er registeret første gang for mere end 10 år siden, skal synes af en synsvirksomhed, før der udbetales godtgørelse. Hermed sikres, at køretøjet er i køreklar stand, og Told- og Skatteforvaltningen får på samme måde som ved import af køretøjer synsvirksomhedens vurdering af, hvilken handelsmæssig stand bilen er i." (min fremhævning)

Det fremgår således meget klart af disse forarbejder, at hovedformålet med gennemførelse af syn og skøn er, at der foretages en vurdering af, om det pågældende køretøj er i køreklar stand. Videre opnås der synsvirksomhedens vurdering af, hvilken handelsmæssig stand bilen er i.

I nærværende sag var den i sagen omhandlede bil på udførelsestidspunktet helt utvivlsomt i køreklar stand henset til, at bilen blev solgt til en Y3-landsk køber i januar 2012 for 390.000 EUR, jf. bilag 13 (ekstrakten side 106).

I forhold til vurderingen af bilens handelsmæssige stand bemærkes, at denne vurdering har betydning for beregning af størrelsen af kravet på eksportgodtgørelse. Det fremgår af registreringsbekendtgørelsen (BEK 2013-07-01 nr. 879) § 30. Af denne bestemmelse fremgår følgende (materialesamlingen side 55):

"Vedligeholdelsesstand

§ 30 Den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er i dårligere stand end et almindeligt 11/13 vedligeholdt køretøj fra den pågældende årgang, nedsættes som udgangspunkt med 5 pct. I Vejledning om syn af køretøjer, afsnit 19, har Trafikstyrelsen fastsat nærmere regler for synsvirksomheders vurdering af et køretøjs stand ved toldsyn.

Stk. 2. Er køretøjets stand over middel i forhold til et almindeligt vedligeholdt køretøj fra den pågældende årgang, jf. synsvirksomhedens oplysninger fra toldsyn, forhøjes den afgiftspligtige værdi som udgangspunkt med 5 pct."

Det fremgår således meget klart af registreringsbekendtgørelsen, at vurderingen af bilens handelsmæssige stand på udførelsestidspunktet alene kan betyde +/- 5 % i forhold til værdiansættelse af bilen med henblik på den endelige beregning af kravet på eksportgodtgørelse.

I nærværende sag foreligger der en uvildig og særdeles sagkyndig erklæring omkring bilens handelsmæssige værdi på udførelsestidspunktet i form af Motorstyrelsens erklæring herom dateret den 26. august 2019, jf. bilag 19, sammenholdt med Motorstyrelsens supplerende udtalelse dateret den 21. november 2019, jf. bilag M. Der foreligger således utvivlsomt en behørig værdiansættelse af bilen på udførelsestidspunktet, ligesom der foreligger en behørig beregning af eksportgodtgørelsen på udførelsestidspunktet.

Skatteministeriet anfører i sit processkrift A dateret den 27. januar 2020, side 2, at Motorstyrelsens skøn er behæftet med en betydelig usikkerhed. Skatteministeriets synspunkt herom er ganske usagligt, og fuldstændigt udokumenteret. Der er absolut ingen holdepunkter for at antage, at Motorstyrelsens udførlige erklæringer - som baserer sig på de konkrete faktuelle oplysninger om bilen på udførelsestidspunktet, herunder oplysninger om priser på helt sammenlignelige biler - ikke kan lægges til grund i nærværende sag.

Der er således ingen tvivl om, at Skatteministeriet i nærværende sag forsøger at opstille helt urimelige og usaglige betingelser for, at A kan opnå eksportgodtgørelse, hvilket han har retskrav på, da han opfylder de grundlæggende betingelser herfor.

Opmærksomheden henledes på, at Østre Landsret med dommen offentliggjort i SKM2020.66.ØLR (materialesamlingen side 57) meget klart har fastslået, at SKAT og Motorstyrelsen fortolker reglerne om udbetaling af eksportgodtgørelse for restriktivt.

Sagen angik godt 200 leasingkøretøjer, for hvilke leasingkontrakten blev afbrudt før leasingperiodens udløb. Køretøjerne blev ved deres førstegangsregistrering her i landet afgiftsberigtiget i henhold til registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1, om SKATs tilladelse til betaling af forholdsmæssig afgift af et leasingkøretøj. Køretøjerne havde således ikke været afgiftsberigtiget med fuld afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, jf. lovens § 1, stk. 1, 1. pkt., jf. § 4.

Sagen angik nærmere, om et leasingselskab rettidigt havde ansøgt SKAT om værdiansættelse af de omhandlede leasingkøretøjer og regulering af den betalte afgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 7. SKAT havde nægtet at imødekomme den af leasingselskabet indsendte ansøgning om SKATs vurdering af køretøjernes afgiftspligtige værdi og tilbagebetaling af i alt ca. 6,4 mio. kr. i afgift af køretøjerne, da ansøgningen for alle køretøjernes vedkommende var indgivet for sent. Ansøgningen var indgivet mellem 5 måneder og 2 år efter de enkelte ophørstidspunkter for leasingkontrakterne.

I anden række angik sagen, om leasingselskabet havde krav på at få udbetalt "eksportgodtgørelse" med 85 pct. af beløbet på 6,4 mio. kr. i henhold til registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, som påstået af selskabet.

Sagen blev vundet af Skatteministeriet i byretten og anket af leasingvirksomheden til landsretten. Landsretten ændrede byrettens dom og gav leasingvirksomheden medhold.

Landsretten fandt bl.a., at henvisningen i registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 7, til lovens § 10 alene angår kriterierne for værdiansættelsen af de brugte leasingkøretøjer, samt at det ikke var godtgjort af Skatteministeriet, at SKATs værdiansættelse efter § 3 b, stk. 7, ville blive umuliggjort, såfremt SKAT ikke kan besigtige det konkrete køretøj. På denne baggrund fandt landsretten, at der ikke ved lovgivning er fastsat en særskilt frist for ansøgning i henhold til § 3 b, stk. 7, der fraviger 3-årsfristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, og at der dermed ikke er hjemmel i § 3 b, stk. 7, til at afvise en ansøgning, der er indgivet inden for 3-årsfristen.

Dommen illustrerer således, at man sagtens kan værdiansætte et køretøj, selvom Motorstyrelsen ikke fysisk har besigtiget køretøjet. Dette kommer også klart til udtryk i Motorstyrelsens erklæring dateret den 26. august 2019, jf. bilag 19, sammenholdt med Motorstyrelsens supplerende udtalelse dateret den 21. november 2019, jf. bilag M.

Videre henvises til SKM2018.77.HR (materialesamlingen side 95), som vedrørte et leasingselskab, der havde leaset en bil til en person og havde i den forbindelse indhentet SKATs tilladelse til at betale forholdsmæssig registreringsafgift af bilen. Efter opnåelse af tilladelsen havde selskabet fortaget en række ændringer i leasingaftalen. Da ændringerne ikke var godkendt af SKAT, anså SKAT tilladelsen for bortfaldet og opkrævede fuld registreringsafgift af leasingselskabet.

Ændringerne af leasingaftalen havde ikke betydning for hverken beregningen af den forholdsmæssige registreringsafgift eller aftalens realitet.

Højesteret vurderede herefter, at der ikke var hjemmel i registreringsafgiftsloven til at anse tilladelsen til forholdsmæssig registreringsafgift for bortfaldet og frifandt derfor leasingselskabet. Højesteret udtalte i præmisserne bl.a. følgende:

"En forvaltningsmyndighed skal endvidere overholde proportionalitetsprincippet, når den træffer afgørelse."  

Det er sjældent, at Højesteret finder anledning til at præcisere, at forvaltningsmyndighederne skal overholde sædvanlige forvaltningsretlige retsprincipper. Men udtalelsen illustrerer, at SKAT og Motorstyrelsen generelt har fortolket reglerne om registreringsafgift og eksportgodtgørelse alt for snævert…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"… ANBRINGENDER

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke er berettiget til eksportgodtgørelse, og at der således ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse (Ekstrakt, s. 12 ff.).

Der er en række kumulative betingelser for at få eksportgodtgørelse, som sagsøgeren ikke opfylder.

For det første forudsætter eksportgodtgørelse, at køretøjet er afgiftsberigtiget, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, dvs. at registreringsafgiften tidligere er betalt. Det er imidlertid ubestridt, at sagsøgeren fortsat ikke har betalt registreringsafgiften (afsnit 3.1 nedenfor).

For det andet forudsætter eksportgodtgørelse, at køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1. Sagsøgeren har dog aldrig betalt registreringsafgiften, og bilen kunne derfor ikke anmeldes til registrering og har da heller ikke været registreret i Køretøjsregisteret. Da bilen ikke har været registreret i Køretøjsregisteret, er den selvsagt heller ikke blevet afmeldt fra registeret (afsnit 3.2 nedenfor).

For det tredje forudsætter eksportgodtgørelse, at køretøjets værdi var fastsat på udførelsestidspunktet, jf. registreringsafgiftslovens dagældende § 7 c, stk. 1. Det havde SKAT - på grund af sagsøgerens forhold - ikke mulighed for (afsnit 3.3 nedenfor).

3.1              Køretøjet er ikke afgiftsberigtiget

Registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget […], godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet." (min understregning)

Selve godtgørelsesbeløbet fastsættes i givet fald efter registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 2. Registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 5, bestemmer dog følgende:

"Afgiftsgodtgørelsen efter stk. 2 kan ikke overstige den afgift, der oprindelig er betalt, fratrukket 15 pct., dog mindst 8.500 kr. for personbiler og 4.500 kr. for varebiler og motorcykler." (min understregning).

Sagsøgeren overser helt bevidst, at det efter ordlyden af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, er en grundlæggende betingelse for eksportgodtgørelse, at det omhandlede motorkøretøj er "afgiftsberigtiget", dvs. at der tidligere er betalt registreringsafgift for bilen.

Dette følger da også klart af de almindelige bemærkninger i forarbejderne til bestemmelsen (LFF20012002.2.181 - Materialesamling, s. 37), hvoraf det fremgår:

"3.4. Godtgørelsesordningen

Med forslaget indføres en godtgørelsesordning for registreringsafgift af brugte person- og varebiler samt motorcykler, når køretøjerne udføres fra Danmark. Der indrømmes godtgørelse af den registreringsafgift, i det følgende benævnt restafgiften, der er indeholdt i værdien af brugte biler og motorcykler på det danske marked. Dvs. den del af et brugt køretøjs værdi, der kan henføres til den danske registreringsafgift, der tidligere er betalt ved køretøjets registrering her i landet." (min understregning).

Tilsvarende fremgår det af Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit I.A.1.6 (Materialesamling, s. 133), at

"Der kan kun tilbagebetales registreringsafgift, hvis der tidligere er betalt registreringsafgift ved indregistreringen af køretøjet." (min understregning)

Sagsøgeren har - uanset Højesterets dom af 21. oktober 2015 (UfR 2016.507 H - Materialesamling, s. 104 ff.) - fortsat ikke betalt registreringsafgiften af sin Ferrari Model-1. Og det følger ganske klart af registreringsafgiftslovens § 7 b, at sagsøgeren ikke kan få godtgjort en afgift, som han ikke har betalt. Det forhold, at sagsøgeren er blevet pålagt en registreringsafgift, indebærer ikke, at han har krav på eksportgodtgørelse, når afgiften ikke er blevet betalt, cf. stævningen Ekstrakt, s. 31, 5. afsnit).

Sagsøgerens synspunkt om, at der skulle være "adgang til modregning i form af differenceafregning" (stævningen - Ekstrakt, s. 31, 2. afsnit) har ikke støtte i hverken lovens ordlyd, forarbejder eller praksis.

Da eksportgodtgørelse ifølge registreringsafgiftslovens § 7 b udtrykkeligt forudsætter, at der "tidligere er betalt" registreringsafgift, udelukker bestemmelsen i sig selv modregning. Sagsøgeren har nemlig ikke et krav på godtgørelse, før afgiften er betalt. Og da han ikke har betalt afgiften og derfor slet ikke har et (mod-)krav, giver den påståede adgang til modregning ikke mening.

Sagsøgeren anfører i stævningen (Ekstrakt, s. 31, 5. afsnit), at "kravene på eksportgodtgørelse og registreringsafgiftskrav er konnekse".

Det er ikke korrekt.

For det første har sagsøgeren slet ikke et "krav" på eksportgodtgørelse, fordi han ikke har betalt sin registreringsafgift.

For det andet udspringer Skatteforvaltningens krav på registreringsafgift og sagsøgerens (ikke-eksisterende) "krav" på eksportgodtgørelse ikke af det samme retsforhold. Skatteforvaltningens krav på betaling af registreringsafgift er således opstået i 2005, fordi sagsøgeren tog den omhandlede Ferrari i brug på færdselslovens område, jf. UfR 2016.507 H (Materialesamling, s. 104 ff.). Sagsøgerens "krav" på eksportgodtgørelse er derimod i givet fald opstået som følge af en efterfølgende eksport af bilen i 2012 og afgøres efter andre regler end spørgsmålet om registreringsafgift.

Under alle omstændigheder er konneksitet heller ikke tilstrækkeligt til at foretage modregning.

Sagsøgeren anfører i stævningen (Ekstrakt, s. 31, sidste afsnit), at staten vil opnå en "ugrundet berigelse", hvis sagsøgeren ikke tillades modregning. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Når sagsøgeren ikke er berettiget til eksportgodtgørelse, er det alene en konsekvens af hans egne forhold; dels har han ikke betalt registreringsafgiften, hvorfor han heller ikke kunne få bilen indregistreret, og dels har han eksporteret bilen uden at give SKAT mulighed for at foretage syn med henblik på en værdiansættelse af bilen, jf. afsnit 3.3 nedenfor.

Sagsøgeren har anført i stævningen (Ekstrakt, s. 27, 5. afsnit), at han under afgiftssagen var "økonomisk presset". Uanset at dette ikke har nogen relevans i forhold til spørgsmålet om eksportgodtgørelse, skal det dog bemærkes, at han under afgiftssagen oplyste i sit påstandsdokument af 25. september 2013 til Østre Landsret (Ekstrakt, s. 115), at han havde en ejendomsportefølje med en balance på lidt over 200 mio. kr., 4 Ferrarier (ud over den omhandlede Ferrari Model-1), heraf en på hvide plader til privat brug og derudover yderligere familiebiler til privat brug.

3.2              Køretøjet er ikke afmeldt

Registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, har som anført følgende ordlyd:

"Afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget […], godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet." (min understregning)

Det følger af registreringsafgiftslovens § 19, stk. 1, at et køretøj ikke kan registreres i Køretøjsregisteret, før registreringsafgiften er betalt.

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen (LFF2011-2012.1.122 - Materialesamling, s. 24) fremgår:

"Efter stk. 1 kan et køretøj ikke registreres eller omregistreres i Køretøjsregisteret, før registreringsafgiften er betalt. Hermed sikres, at afgiften betales."

Sagsøgeren har ikke betalt (hele) registreringsafgiften. Køretøjet kunne derfor ikke anmeldes til registrering, og køretøjet har da faktisk heller ikke været registreret i Køretøjsregisteret.

Da køretøjet ikke har været registreret i Køretøjsregisteret, er køretøjet selvsagt heller ikke blevet afmeldt fra registeret, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1.

Også af den grund har sagsøgeren ikke krav på eksportgodtgørelse.

I overensstemmelse hermed fremgår det af Den juridiske vejledning 20191, afsnit I.A.1.6 (Materialesamling, s.133), at

"Der kan kun tilbagebetales registreringsafgift, hvis der tidligere er betalt registreringsafgift ved indregistreringen af køretøjet." (min understregning)

3.3                Køretøjets værdi var ikke fastsat på udførelsestidspunktet

Registreringsafgiftslovens dagældende § 7 c, stk. 1, 1. og 4.-5. pkt., havde følgende ordlyd:

"Sammen med en anmodning om godtgørelse af afgiften efter § 7 b for et køretøj, der, regnet fra anmodningens indgivelse, første gang er registreret for mere end 10 år siden, skal der afleveres en synsrapport om køretøjets stand, jf. § 10, stk. 3. […] Told- og skatteforvaltningen kan i øvrigt bestemme, at der skal indhentes en sådan synsrapport vedrørende et køretøj, der ikke er omfattet af 1. pkt., før godtgørelse udbetales. Afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået […]."

Formålet med denne bestemmelse er ifølge forarbejdernes almindelige bemærkninger (LFF20082009.1.24 - Materialesamling, s. 28) bl.a. at sikre, at køretøjerne værdiansættes korrekt. Af de specielle bemærkninger fremgår bl.a. (Materialesamling, s. 32):

"Efter § 7 c, stk. 1, skal biler, der er registreret første gang for mere end 10 år siden, synes af en synsvirksomhed, før godtgørelsen kan udbetales. Det syn, der skal foretages, består af to dele.

For det første en prøvelse af, om bilen er i køreklar stand.

For det andet en vurdering af bilens stand handelsmæssigt. […] Synet danner grundlag for told- og skatteforvaltningens værdiansættelse af køretøjet. For andre køretøjer end biler, der er mere end 10 år gamle, kan told- og skatteforvaltningen ud fra en risikovurdering krævet køretøjet synet af en synsvirksomhed før udbetaling af godtgørelse. […]"

Af registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 28, stk. 2, 2. pkt. (dagældende bek. nr. 879 af 1. juli 2013) fremgår det (Materialesamling, s. 55), at

"Hvis køretøjet skal udføres fra landet, vurderes køretøjets stand på udførelsestidspunktet."

I forbindelse med sagsøgerens salg af køretøjet til den Y3-landske køber i januar 2012 (Ekstrakt, s. 106) anmodede han ikke SKAT om eksportgodtgørelse. Tværtimod undlod han helt bevidst at orientere SKAT om, at han solgte bilen til en køber i Y3-land, jf. også landsrettens dom af 26. marts 2014 (Ekstrakt, s. 124 ff.). Sagsøgeren fratog derved reelt SKAT muligheden for - på udførelsestidspunktet - at bestemme, at der skulle indhentes en synsrapport med henblik på en værdiansættelse, selvom SKAT havde udtrykkelig hjemmel dertil, jf. registreringsafgiftslovens dagældende § 7 c, stk. 1, 4. pkt.

Først i november 2015 anmodede sagsøgeren om eksportgodtgørelse (Ekstrakt, s. 140 f.). På det tidspunkt var der gået mere end 10 år fra bilens første registrering (i Y3-land i 2004, jf. UfR 2016.507 H - Materialesamling, s. 104 ff.), hvorfor der sammen med anmodningen om eksportgodtgørelse under alle omstændigheder skulle have været afleveret en synsrapport om bilens stand, jf. registreringsafgiftslovens dagældende § 7 c, stk. 1, 1. pkt.

En synsrapport skulle have dannet grundlag for den værdiansættelse af bilen på udførelsestidspunktet, som er en betingelse for eksportgodtgørelse, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, sidste pkt. Det er således ikke korrekt, når det i stævningen (Ekstrakt, s. 30, 4. afsnit), anføres, at udarbejdelse af en synsrapport ikke havde et sagligt formål.

Da sagsøgeren dels har eksporteret Ferrarien i januar 2012 uden at orientere SKAT og derved reelt frataget SKAT muligheden for at værdiansætte bilen på eksporttidspunktet, og dels ikke afleverede en synsrapport sammen med anmodningen om eksportgodtgørelse i november 2015, er han også af denne grund ikke berettiget til eksportgodtgørelse.

Hvorvidt Ferrarien som anført i stævningen (Ekstrakt, s. 29-30) er af "unik" karakter ændrer ikke ved, at SKAT havde hjemmel til at bestemme, at der skulle indhentes en synsrapport om bilens stand forud for udbetaling af eksportgodtgørelse. Tværtimod gjorde bilens eventuelle unikke karakter det netop relevant for SKAT at indhente en synsrapport.

Det forhold, at sagsøgeren i sommeren 2019 har indhentet en værdiansættelse af bilen på udførelsestidspunktet fra Motorstyrelsen (Ekstrakt, s. 161-214), ændrer ikke ved, at de ovennævnte kumulative betingelser for at få eksportgodtgørelse ikke er opfyldt. I sin værdiansættelse fra august 2019 anfører Motorstyrelsen da også (Ekstrakt, s. 207), at "værdifastsættelsen og beregningen af eksportgodtgørelse er lavet, uden at det ændrer på SKAT’s/Motorstyrelsens afgørelse om, at der ikke kan udbetales eksportgodtgørelse."

Motorstyrelsens skøn er i øvrigt behæftet med en betydelig usikkerhed. Skønnet er således foretaget 7 ½ år efter bilens eksport til Y3-land i januar 2012, og uden at Motorstyrelsen har haft mulighed for at besigtige køretøjet (nu eller dengang) eller i øvrigt er forelagt nogen dokumentation for bilens stand på udførelsestidspunktet, herunder i form af en synsrapport.

Det er ikke korrekt, når sagsøgeren anfører i replikken (Ekstrakt, s. 58), at det "er i klar strid med myndighedernes egen praksis på området", at kræve bilen fremstillet til syn. Der er udtrykkelig hjemmel i registreringsafgiftsloven til at kræve en synsrapport indhentet forud for udbetaling af godtgørelse, og indhentelse heraf er ikke i strid med administrativ praksis. Tværtimod fremgår følgende af Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit I.A.1.6 (som sagsøgeren selv henviser til), jf. Materialesamling, s. 135: "Motorstyrelsen kan kræve, at også køretøjer, der er under 10 år gamle, skal synes af en synsvirksomhed, før udbetaling af godtgørelse kan ske."

Rigsrevisionens beretning (Ekstrakt, s. 224 ff.) "vedrører primært SKATs indsats over for selvanmelderne" (Ekstrakt, s. 236 - min understregning). Selvanmeldere er registrerede virksomheder, som efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 15-18 (Materialesamling, s. 18-19), og registreringsafgiftsbekendtgørelsens §§ 37-40 (Materialesamling, s. 56), har mulighed for selv at angive eksportgodtgørelse, jf. også Ekstrakt, s. 256. Sagsøgeren er ikke selvanmelder.

Det fremgår i øvrigt af beretningen (Ekstrakt, s. 250), at der i perioden 2013 - 1. halvår 2018 er foretaget toldsyn af 95 % af de køretøjer over 10 år henholdsvis 25 % af de køretøjer under 10 år, der er ansøgt om eksportgodtgørelse for.

I øvrigt var sagsøgerens Ferrari ældre end 10 år, da han i november 2015 anmodede om eksportgodtgørelse, og der skulle derfor under alle omstændigheder have været afleveret en synsrapport om bilens stand, jf. registreringsafgiftslovens dagældende § 7 c, stk. 1, 1. pkt.

Sagsøgeren henviser (Ekstrakt, s. 72 f.) til SKM2020.66.ØLR (Materialesamling, s. 57 ff.). Østre Landsret har ikke med den dom fastslået, at reglerne om udbetaling af eksportgodtgørelse fortolkes for restriktivt. I dommen fandt landsretten derimod, at skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, ikke var fraveget med bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 7 (om værditabsberegning for et brugt leasingkøretøj).

Sagsøgerens manglende besvarelse af Skatteministeriets opfordring (Ekstrakt, s. 76) må forstås således, at han ikke gør gældende, at han i henhold til SKM2020.66.ØLR er berettiget til eksportgodtgørelse.

Sagsøgerens bemærkninger i stævningen (Ekstrakt, s. 27, 6. afsnit) om, at hans eksport af Ferrarien ikke kunne afvente afgørelsen af afgiftssagen, har ingen betydning. Dels var det sagsøgerens eget valg både at påklage SKATs afgørelse om registreringsafgift, og at føre sagen gennem 3 domsstolsinstanser. Og dels var det sagsøgerens eget valg - og dermed hans egen risiko - at han uden at orientere SKAT eksporterede bilen, mens afgiftssagen verserede.

Det er i øvrigt ikke korrekt, når sagsøgeren i replikken (Ekstrakt, s. 52-53) anfører, at han først efter Højesterets dom den 21. oktober 2015 (UfR 2016.507 H - Materialesamling, s. 104 ff.) "formelt havde mulighed for at søge SKAT om eksportgodtgørelse". Sagsøgeren kunne - også mens retssagen om afgiftskravet verserede - have afgiftsberigtiget sin Ferrari og ansøgt om eksportgodtgørelse i stedet for blot at eksportere bilen til Y3-land, mens han havde henstand med betaling af registreringsafgiften. …"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det lægges til grund, at sagsøger havde fået henstand med betaling af den opkrævede registreringsafgift indtil, der forelå en endelig afgørelse af spørgsmålet om retsafgiftspligten var indtrådt, hvilket forelå ved Højesterets afgørelse af 21. oktober 2015, hvor frifindelsen af Skatteministeriet blev stadfæstet, hvor efter sagsøger den 28. oktober 2015 blev rykket for betaling af registreringsafgiften.

Det kan lægges til grund, at sagsøger har betalt en mindre del af den opkrævede registreringsafgift, og at sagsøger har anmodet om eksportgodtgørelse jf., registreringsafgiftslovens § 7b, således at hans krav på eksportgodtgørelse bringes til modregning i Skats krav på registreringsafgiften, idet bilen i december 2011/januar 2012 var blevet solgt og udført til Y3-land.

Det kan videre lægges til grund, at bilen ikke blev indregistreret i Danmark, før den blev udført til Y3-land, og derfor ikke afmeldt i forbindelsen med udførelsen.

Det kan endelig lægges til grund, at sagsøger ikke kontaktede Skat i forbindelse med, at bilen blev udført til Y3-land, men sagsøger havde i november 2011 dels orienteret om den påtænkte eksport af bilen, herunder forespurgt om muligheden for differenceafgiftsberegning, og dels anmodet om et bindende svar på, om han ville kunne få udbetalt eksportgodtgørelse jf. registreringsafgiftslovens § 7b under de foreliggende omstændigheder.

Det er en af betingelserne i registreringsafgiftslovens § 7b for udbetaling af eksportgodtgørelse, at bilen er udført af landet, hvilket parterne enige om er sket.

Det er endvidere i bestemmelsen anført, at bilen skal være afmeldt. Det fremgår af bemærkningerne til nr. 12 i lovforslag 2001-2002.2.181, at det ikke er et krav, at bilen afmeldes i forbindelse med eksporten, idet der ikke er noget til hinder for at udbetale godtgørelse til registreringsklare, tidligere afgiftsberigtigede biler, der ikke er registreret ved udførelsen af landet.
Retten finder herefter, at det ikke er afgørende for udbetaling af godtgørelse, at bilen er indregistreret ved eksporten og derfor afmeldes i forbindelse med udførelsen.

I forhold til sagsøgtes påstand om adgang til modregning af eksportgodtgørelsen i sagsøgtes krav på betaling af registreringsafgift, var sagsøgtes krav på betaling af registreringsafgiften forfalden til betaling ved Højesterets dom, idet sagsøger ikke blev meddelt yderlige henstand med betalingen af registreringsafgiften. Frigørelsestiden for hovedkravet var dermed indtrådt. Begge krav er pengekrav og derfor udjævnelige. Det er et krav for, at sagsøger kan modregne sit krav på eksportgodtgørelse i sagsøgtes krav på registreringsafgift, at sagsøgers krav på eksportgodtgørelse er forfalden til betaling.

Retten finder, at det efter ordlyden af registreringsafgiftslovens § 7b er en hovedbetingelse for, at kravet på eksportgodtgørelse kan opstå, at registreringsafgiften er berigtiget. Da registreringsafgiften ikke er berigtiget, er betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse ikke opfyldt og derfor er sagsøgtes krav på udbetaling ikke forfaldent, hvorfor betingelserne for modregning ikke foreligger.

Sagsøgte vil herefter være at frifinde.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 100.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

Sagsøger skal inden 14 dage til sagsøgte betale sagens omkostninger med 100.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.