Af hensyn til Skatteforvaltningens tavshedspligt er afgørelsen offentliggjort i redigeret form.
Spørgsmål
-
Kan det bekræftes, at de ydelser, som spørger leverer til kunden i henhold til en ny aftale ved at give adgang til provisionsfrit fondsunivers gennem spørgers digitale handelsplatform, er momsfritaget som transaktioner, herunder forhandlinger, i forbindelse med værdipapirer, jf. momslovens § 13, stk. 1. nr. 11, litra e?
Svar
-
Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger vil indføre et nyt produkt bestående i adgangen til at handle formidlingsprovisionsfrie investeringsforeninger.
Ved lov nr. 632 af 8. juni 2016 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed og en række andre love blev der indført et forbud mod, at værdipapirhandlere, herunder pengeinstitutter, i visse tilfælde kan modtage og beholde formidlingsprovisioner fra investeringsforeningerne. Den nye lov implementerede MiFID II direktivet (2014/65/EU) i Danmark ved to nye bestemmelser, som er indsat som §§ 46 a og b, i lov om finansiel virksomhed.
Reglerne betyder, at pengeinstitutter m.v., som efter aftale med en kunde yder diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning, omfattes af et forbud mod at modtage og beholde formidlingsprovision. Forbuddet trådte i kraft den 1. juli 2017 i Danmark.
Uden for disse tilfælde er det fortsat muligt for pengeinstitutterne m.v. at modtage og beholde formidlingsprovision betalt af investeringsforeningerne. Det er dog et krav, at formidlingsprovisionen modsvares af, at pengeinstitutterne m.v. tilbyder investorerne en kvalitetsforbedrende service.
I februar 2019 offentliggjorde Finanstilsynet en rapport baseret på en temaundersøgelse om netop disse kvalitetsforbedrende services, som udspringer af MiFID’s regler. Finanstilsynet belyser bl.a., hvordan syv udvalgte pengeinstitutter i praksis har udmøntet reguleringen om hhv. kvalitetsforbedrende service og proportionalitet i deres forretningsmodeller. Det fremgår ligeledes af rapporten, at undersøgelsen bidrager med Finanstilsynets fortolkning af reguleringen og sætter en række minimumskrav til forretningsmodellerne. Videre finder Finanstilsynet i deres rapport, at investeringsforeninger m.v. skal sikre sig, at det ligger fast, hvilke løbende kvalitetsforbedrende services, som investeringsforeningen betaler for, og som pengeinstituttet løbende skal levere til kunderne.
En investeringsforening, som spørger samarbejder med, vil derfor opdele afdelingerne i to andelsklasser; en til de investorer, som ikke pålægges formidlingsprovision, og en til investorer, hvor andelsklassen fortsat indeholder formidlingsprovision.
Opdelingen i andelsklasserne A og B medfører, at administrationsomkostningerne fordeles på en sådan måde, at udgifterne til formidlingsprovision udelukkende allokeres til den andelskasse, som udgifterne vedrører, dvs. andelskasse A, mens den nye andelsklasse B, hvor der ikke opkræves formidlingsprovision, ikke belastes med udgiften hertil. Den eneste forskel på klasserne A og B er således en differentiering af omkostningerne.
Spørger vil som opfølgning herpå i fremtiden tilbyde bl.a. visse erhvervskunder en aftale omkring provisionsfrie investeringsforeninger.
Det fremgår af aftalen, at denne er en forudsætning for, at kunden kan købe og eje investeringsfondsandele uden formidlingsprovision, som er udbudt af de investeringsforeninger, som spørger er samarbejdspartner for. Aftalen giver adgang til spørgers digitale investeringsunivers og prisen herfor beregnes på baggrund af formue investeret i de provisionsfrie andele.
Vederlaget for adgangen til at handle gennem systemet er uafhængigt af, om der handles, og af omfanget af eventuelle handler.
Det er dette vederlag, som spørger anser for at være momsfritaget, jf. nedenfor.
Aftalen er et tillæg til eksisterende aftaler mellem spørger og kunden.
Det er oplyst, at for så vidt angår køb og salg af provisionsfrie andele i danske investeringsforeninger, som vil udgøre en betragtelig andel i forhold til aftalen om digitale investeringsservices, vil spørger altid optræde som modpart i forhold til kunden. Det er således spørger, der enten køber eller sælger disse andele til kunderne.
For så vidt angår køb og salg af udenlandske provisionsfrie fondsandele, vil spørger ikke optræde som modpart, men vil varetage funktionen som formidler i forhold til kunden. Det er spørger, der sætter fondene op til handel og dermed gør fondene tilgængelige for de kunder, der har indgået aftalen. Disse fondsandele kan hverken handles på børsen eller direkte fra fondene, hvorefter det er spørger, der tager imod ordren og sender denne videre til fondene. Til brug herfor har spørger sat en infrastruktur op, der muliggør, at kunderne har adgang til at holde og handle udenlandske investeringsfondsandele.
Den digitale platform er således ikke et rent kommunikationssystem mellem kunden og fonden ved disse handler med udenlandske provisionsfrie fonde.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Det er vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares JA, de ydelser, som spørger leverer til kunden i henhold til aftalen ved at give adgang til provisionsfrit fondsunivers gennem spørgers digitale handelsplatform, er momsfritaget som transaktioner, herunder forhandlinger, i forbindelse med værdipapirer, jf. momslovens §13, stk. 1. nr. 11, litra e.
Anbringender:
Det er vores opfattelse, at en ydelse, der består i at kunne få adgang til at investere i formidlingsprovisionsfrie fonde, er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1. nr. 11, litra e, som transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende værdipapirer.
Aftalen er en forudsætning for, at kunden kan erhverve og eje andele i andelsklasser uden formidlingsprovision samt investeringsfondsandele uden formidlingsprovision, som udbydes eller på et senere tidspunkt måtte blive udbudt af de investeringsforeninger, som spørger er samarbejdspartner for. Med aftalen kan kunderne selv handle disse provisionsfrie andele, men kan også få spørger til at udføre handlen.
Det er momsfritaget at købe og sælge de omhandlede provisionsfrie investeringsforeningsandele, der er at anse som værdipapirer omfattet af momslovens § 13, stk. 1 nr. 11 litra e. En ydelse, der er den afgørende forudsætning for at kunne foretage et momsfritaget køb eller salg, er tilsvarende momsfritaget.
Herudover henviser vi til, at et handelssystem, der stilles til rådighed for køb og salg af værdipapirer, er momsfritaget, jf. følgende afsnit fra Den juridiske vejledning 2020 afsnit D.A.5.11.8.4 (forudsætningsvist):
"Økonomisk informationsvirksomhed, økonomiske nøgletal, tekniske analyser af renteudviklingen, omsætningstal for forskellige virksomheder, samt oplysninger om hvilke handler, der er indgået inden for bestemte brancher, er ikke omfattet af momsfritagelsen, medmindre der er tale om et integreret led i en fritagen ydelse, som eksempelvis et handelssystem."
Det er derfor vores opfattelse, at den ydelse, som spørger vil levere til kunderne i henhold til den nye aftale, og som kunden efterspørger, er muligheden for at kunne investere i og handle de provisionsfrie investeringsforeningsandele. Dette er en momsfritaget ydelse.
De ydelser, der tillige leveres, jf. bilag til aftalen, såsom opdateringer om markedsudviklingen og general information om investeringer er biydelser, der momsmæssigt skal stilles som hovedydelsen. Disse ydelser er således ikke et mål i sig selv for kunden - men et middel til at udnytte hovedydelsen bedst.
Der henvises herved til afgrænsningen mellem hovedydelse og biydelse i Den juridiske vejledning 2020 afsnit D.A.4.1.6.2
"Momsmæssigt skal en biydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelsen er en del af. Uafhængige hovedydelser skal derimod behandles selvstændigt.
Ved afgørelsen af, om en ydelse skal anses for en biydelse eller en uafhængig hovedydelse, skal der lægges vægt på, om ydelsen for den gennemsnitlige forbruger udgør et mål i sig selv eller et middel til at udnytte leverandørens hovedydelse. Ved den gennemsnitlige forbruger forstås i denne sammenhæng den gennemsnitlige aftager, uanset om aftagerne af ydelsen er private, virksomheder mv. eller begge dele."
Det er supplerende anført, at den digitale platform ikke er et rent kommunikationssystem mellem kunden og fonden ved disse handler med udenlandske provisionsfrie fonde.
Efter spørgers opfattelse, er der således tale om en momsfritaget ydelse, der ikke kan sammenlignes med den digitale handelsplatform, som Skatterådet tog stilling til i SKM 2017.352.SR.
Endelig skal det bemærkes, at den omhandlede aftale, tillige kan anses som en form for "løbende abonnement" for, at kunden får mulighed for at investere i disse provisionsfrie andele, og at den digitale handelsplatform er det værktøj, som stilles til rådighed for, at kunden kan foretage investeringerne.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at de ydelser, som spørger leverer til kunden i henhold til en ny aftale ved at give adgang til provisionsfrit fondsunivers gennem spørgers digitale handelsplatform, er momsfritaget som transaktioner, herunder forhandlinger, i forbindelse med værdipapirer, jf. momslovens § 13, stk. 1. nr. 11, litra e.
Begrundelse
Skatterådet fandt i SKM2017.352.SR, at den ydelse, som består i at stille en handelsplatform eller et handelssystem til rådighed for en kunde, alene er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e), hvis ydelsen efter en konkret vurdering kan anses som en biydelse til en anden ydelse, som er momsfritaget efter bestemmelsen som transaktioner, herunder forhandlinger, i forbindelse med værdipapirer. I SKM2017.352.SR fandt Skatterådet, at denne betingelse ikke var opfyldt. Skatterådet lagde vægt på, at spørger ikke optrådte som modpart ved køb eller salg af værdipapirer over for spørgers kunder i forbindelse med tilrådighedsstillelsen af værktøjet/systemet. Ligesom spørger ikke varetog opgaver vedrørende forhandling på vegne af kunderne i forbindelse med tilrådighedsstillelse, men alene yder teknisk assistance.
I nærværende sag stiller spørger ligeledes et handelssystem til rådighed for sine kunder. Med de faktiske forhold adskiller sig på en række punkter fra de faktiske forhold i SKM2017.352.SR. Spørger et pengeinstitut. Dette betyder ikke i sig selv, at spørgers ydelser automatisk skal anses for momsfritagne. Men Skattestyrelsen finder, at de i sagen omhandlede ydelser konkret opfylder betingelserne for fritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e), om transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer.
Spørger tilbyder således sine kunder, at kunderne kan købe og sælge værdipapirer med spørger som mellemmand. I nogle tilfælde vil spørger optræde som kundens modpart. Der vil således i momsmæssig forstand være tale om formidling i eget navn. I andre tilfælde er spørger ikke kundens modpart, men formidler kontakten mellem kunden og kundens modpart. Der er i momsmæssig forstand her tale om formidling i andens navn.
I nærværende sag optager spørger efter aftale med udstederne af investeringsforeningsandele de pågældende foreninger i spørgers handelssystem. Spørgers ansvar over for spørgers kunder er ikke begrænset til tilrådighedsstillelsen af et kommunikationssystem. Den aftale, som er omhandlet i den konkrete sag, giver adgang til mere end muligheden for at sende og modtage beskeder samt modtage oplysninger om markedet, general investeringsrådgivning og overblik over egne investeringer.
Aftalen er en tillægsaftale til spørgers eksisterende aftaler med kunderne om handel med værdipapirer. Ligesom de eksisterende aftaler indebærer tillægsaftalen som nævnt, at kunderne kan købe og sælge værdipapirer med spørger som mellemmand. Tillægsaftalen indebærer, at kunderne får adgang til at købe og sælge værdipapirer, som kunden ikke har mulighed for at handle på børsen eller direkte med foreningerne.
Det forhold, at spørger i nogle tilfælde vil formidle værdipapirer i eget navn og i andre tilfælde i andens navn, er ikke til hinder for fritagelse, idet både transaktioner vedrørende værdipapirer og forhandlinger om transaktioner vedrørende værdipapirer er momsfritaget. Tilrådighedsstillelsen af handelssystemet er således en biydelse til momsfritagne ydelser. Det forhold, at vederlaget for adgangen til at handle gennem systemet er uafhængigt af, om der handles, og af omfanget af eventuelle handler, kan ikke medføre et andet resultat.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
§ 13, stk. 1, nr. 11, litra e), i momsloven (lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019) har følgende ordlyd:
"§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
1) (…)
11) Følgende finansielle aktiviteter:
a) (…)
e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.
f) (…)".
Artikel 135, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momssystemdirektivet) har følgende ordlyd:
"Artikel 135
1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
a) (…)
f) transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser
g) (…)"
Praksis
C-235/00, CSC Financial Services Ltd.
Begrebet transaktioner i forbindelse med værdipapirer omfatter transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre. Begrebet forhandlinger i forbindelse med værdipapirer omfatter ikke tjenesteydelser, som kun består i at give oplysninger om et finansielt produkt og i givet fald at modtage og behandle bestillinger på tegning af de pågældende værdipapirer, men ikke i udstedelse af værdipapirerne.
C-453/05, Volker Ludwig
Momsfritagelsen for formidling af lån omfatter formidling på vegne af både långiver og låntager.
For at formidlingsydelser kan anerkendes er det ikke nødvendigt, at der foreligger et kontraktforhold mellem leverandøren af formidlingsydelsen og en af parterne i låneaftalen. Anvendelsen af momsfritagelsen for formidlingsydelser skal i stedet vurderes ud fra arten af og formålet med den leverede ydelse.
Begrebet formidling forudsætter heller ikke nødvendigvis, at formidleren som underagent for en hovedagent er i direkte kontakt med de to parter i kontrakten for at forhandle samtlige klausuler. Det er dog en forudsætning, at formidlerens virksomhed ikke udelukkende består i at tage sig af en del af de faktiske operationer i forbindelse med kontrakten.
Desuden kan selve den omstændighed, at klausulerne i låneaftalen er fastsat forud af en af parterne i kontrakten, ikke som sådan hindre, at der leveres en momsfri formidlingsydelse. Det begrundes med, at formidlingsvirksomheden kan begrænse sig til at give en part i aftalen oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt.
C-350/10, Nordea Pankki Suomi Oyj
ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, omfatter ikke elektroniske meddelelsestjenester til finansielle virksomheder i form af de såkaldte SWIFT-ydelser.
Domstolen bemærker i præmisserne 24-40:
"24 Det følger af fast retspraksis, at for at kunne betegnes som fritagne transaktioner som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3) og 5), skal de leverede tjenesteydelser, set under ét, udgøre en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en tjenesteydelse, som er beskrevet i disse numre. For så vidt angår transaktioner vedrørende overførsler i direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3)’s forstand skal de leverede tjenesteydelser medføre, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer. Der må sondres mellem den fritagne tjenesteydelse i det nævnte direktivs forstand og den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse, som f.eks. at et databehandlingssystem stilles til pengeinstituttets rådighed. I denne forbindelse må den nationale ret navnlig undersøge omfanget af tjenesteyderens ansvar over for pengeinstitutterne, herunder spørgsmålet om, hvorvidt dette ansvar kun omfatter tekniske aspekter, eller om det også omfatter transaktionernes specifikke og væsentlige elementer (jf. i denne retning SDC-dommen, præmis 66, samt dom af 13.12.2001, sag C-235/00, CSC Financial Services, Sml. I, s. 10237, præmis 25 og 26).
25 Domstolen har ligeledes fastslået, at en betalingsoverførsel er en transaktion, der består i at udføre en ordre om overførsel af et beløb fra én bankkonto til en anden. Den er navnlig karakteriseret ved, at den medfører en ændring af det retlige og økonomiske forhold dels mellem ordregiver og beløbsmodtager, dels mellem disse to og deres respektive pengeinstitutter, og, eventuelt, mellem pengeinstitutterne indbyrdes. Den transaktion, der medfører den pågældende ændring, er i øvrigt den blotte overførsel af beløb mellem konti, uanset årsagen (jf. i denne retning SDC-dommen, præmis 53).
26 Af Domstolens praksis følger endvidere, at denne analyse vedrørende overførslerne eller betalingerne i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3)’s forstand i princippet på tilsvarende måde må gælde for transaktioner i forbindelse med værdipapirer som omhandlet i direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5 (jf. i denne retning dommen i sagen CSC Financial Services, præmis 27, samt dommen i sagen Skandinaviska Enskilda Banken, præmis 33).
27 Der er således intet til hinder for, at tjenesteydelser, som finansielle virksomheder overdrager til eksterne operatører, der dermed ikke har nogen direkte forbindelse med de finansielle virksomheders kunder, fritages for moms (jf. i denne retning SDC-dommen, præmis 59), for så vidt som disse ydelser, set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for de finansielle transaktioner, som er beskrevet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3) og 5).
28 For at kunne bedømme, om SWIFT-ydelserne opfylder dette kriterium, bør det for det første undersøges, om leveringen af disse tjenesteydelser kan medføre, at der indtræder retlige og økonomiske ændringer, som svarer til de ændringer, som betalinger mellem banker eller transaktioner i forbindelse med værdipapirer selv medfører, og for det andet om SWIFT’s ansvar over for sine kunder er begrænset til tekniske aspekter, eller om det også omfatter de nævnte finansielle transaktioners specifikke og væsentlige elementer.
29 For så vidt angår det første aspekt har Nordea for det første gjort gældende, at internationale betalinger og grænseoverskridende transaktioner i forbindelse med værdipapirer i praksis ville være ugennemførlige uden SWIFT-ydelserne, og for det andet at det udelukkende er registreringen af værdipapirer på kundens værdipapirkonto, der yder en beskyttelse mod tredjemand, selv om ejendomsretten til værdipapirerne allerede overdrages i det øjeblik, transaktionen gennemføres på børsen, inden overførslen af meddelelser, der sendes via SWIFT-netværket, således at disse tjenesteydelser implicit påvirker såvel de finansielle virksomheders retlige og økonomiske situation som deres kunders.
30 Som det er anført af den forelæggende ret, samtlige medlemsstater, der har indgivet indlæg, og Europa-Kommissionen - uden at dette er blevet bestridt af Nordea - er SWIFT-ydelserne imidlertid elektroniske meddelelsestjenester, ved hjælp af hvilke betalingsordrer og ordrer vedrørende transaktioner i forbindelse med værdipapirer på en sikret og pålidelig måde bliver overført fra én finansiel virksomhed til en anden, uden at SWIFT har adgang til selve indholdet af de således overførte meddelelser.
31 Selv hvis det antages, således som det er gjort gældende af Nordea, at SWIFT-ydelserne på flere markeder er uundværlige og de eneste tilgængelige, forholder det sig ikke desto mindre således, at den blotte omstændighed, at en komponent er nødvendig for at gennemføre en fritaget transaktion, ikke giver holdepunkter for at antage, at den ydelse, der svarer til den pågældende komponent, er fritaget (jf. SDC-dommen, præmis 65).
32 Det er heller ikke bestridt, at selv om ordrer om overførsel af beløb eller ordrer med henblik på gennemførelse af visse transaktioner i forbindelse med værdipapirer skal overføres via SWIFT-godkendte edb-systemer, for at deres sikkerhed er garanteret, gennemføres overdragelsen af ejendomsretten for så vidt angår disse beløb, eller i givet fald disse værdipapirer, kun af de finansielle virksomheder selv inden for rammerne af de retlige relationer med deres egne kunder.
33 Det følger ligeledes af den i denne doms præmis 24-26 nævnte retspraksis, at de retlige og økonomiske ændringer, der vil kunne kendetegne en momsfritaget transaktion, følger af den blotte - faktiske eller potentielle - overdragelse af ejendomsretten til beløb eller værdipapirer, uden at det er nødvendigt, at den således gennemførte transaktion kan gøres gældende over for tredjemand.
34 Eftersom SWIFT-ydelserne er elektroniske meddelelsestjenester med det ene formål at overføre data, udfylder de derfor i sig selv ingen af de funktioner, der er knyttet til de finansielle transaktioner, som er omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3) og 5) - dvs. transaktioner, der medfører en overførsel af beløb eller værdipapirer - og hvis særlige kendetegn SWIFT-ydelserne dermed ikke har.
35 For så vidt angår det andet aspekt har Nordea anført, at både SWIFT’s meget vidtgående økonomiske ansvar for en korrekt og sikret overførsel af finansielle meddelelser, med et årligt loft på 75 mio. EUR pr. hændelse og 150 mio. EUR pr. år, og SWIFT’s rolle som garant for de økonomiske overførslers forskriftsmæssighed medfører, at SWIFT-ydelserne ikke er rent tekniske tjenesteydelser.
36 Omfanget af de økonomiske konsekvenser af SWIFT’s ansvar er imidlertid ikke relevant ved bedømmelsen af, om dette ansvar også omfatter de specifikke og væsentlige elementer af de finansielle transaktioner, som er omhandlet i hovedsagen.
37 Som den belgiske regering har gjort gældende, følger det desuden af punkt 4 i SWIFT’s almindelige kontraktvilkår (»Swift General Terms and Conditions«) af 1. januar 2010, som er tilgængelige på SWIFT’s hjemmeside, at virksomhedens kontraktmæssige forpligtelser er begrænset til de tekniske aspekter af meddelelsestjenesterne, herunder især til oprettelse, aktivering, tilslutning samt vedligeholdelse af og licenser til software, hvorfor SWIFT kun har et ansvar for, at de finansielle meddelelser bliver sendt forskriftsmæssigt ved hjælp af et godkendt edb-system.
38 Som det følger af denne doms præmis 34, og som det er blevet anført af samtlige medlemsstater, der har afgivet indlæg, og af Kommissionen, vedrører SWIFT’s kontraktlige ansvar over for Nordea kun forpligtelsen til at garantere sikkerheden og læsbarheden af de overførte data samt forpligtelsen til at erstatte eventuelle tab, der skyldes en mangelfuld eller forsinket overførsel af data.
39 Det må følgelig fastslås, at SWIFT’s ansvar i hovedsagen er begrænset til tekniske aspekter, og at det ikke omfatter de specifikke og væsentlige elementer af de i hovedsagen omhandlede finansielle transaktioner.
40 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3) og 5), skal fortolkes således, at den i bestemmelsen fastsatte momsfritagelse ikke gælder for SWIFT-ydelser som de i hovedsagen omhandlede."
SKM2014.55.SR
Skatterådet kunne bekræfte, at formidlingsprovisioner, som spørger optjener fra eksterne kapitalforvaltere, når spørger for investorkunder placerer deres investeringer hos de eksterne kapitalforvaltere, er momsfrie.
SKM2017.352.SR
Skatterådet bekræftede, at en række ydelser leveret af en el-handelsvirksomhed ikke var fritaget for moms som transaktioner, herunder forhandlinger, i forbindelse med værdipapirer. Ydelserne måtte i stedet anses for momspligtige porteføljeforvaltningsydelser henholdsvis momspligtige ydelser bestående i tilrådighedsstillelsen af en handelsplatform, der indeholder faciliteter, som af kunderne kan anvendes i forbindelse med en række opgaver af administrativ og teknisk art. Handelsplatformen i sig selv kunne ikke anses for en momsfri ydelse, da spørger ikke optræder som modpart ved køb eller salg af værdipapirer over for sine kunder, og da spørger ikke varetager opgaver vedrørende forhandling på vegne af kunden i forbindelse med tilrådighedstillelsen af platformen. Aftaler om fysisk levering af elektricitet, der kan anses for værdipapirer, er momspligtige som varerepræsentativer.
Uddrag af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.4.1.6.2 Hovedydelse og en eller flere biydelser
"(…)
Momsmæssigt skal en biydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelsen er en del af. Uafhængige hovedydelser skal derimod behandles selvstændigt.
Ved afgørelsen af, om en ydelse skal anses for en biydelse eller en uafhængig hovedydelse, skal der lægges vægt på, om ydelsen for den gennemsnitlige forbruger udgør et mål i sig selv eller et middel til at udnytte leverandørens hovedydelse. Ved den gennemsnitlige forbruger forstås i denne sammenhæng den gennemsnitlige aftager, uanset om aftagerne af ydelsen er private, virksomheder mv. eller begge dele.
(…)"
Uddrag af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.5.11.8.3 Momsfritagne transaktioner vedrørende værdipapirer
"(…)
Transaktioner vedrørende værdipapirer kan fx bestå i, at værdipapiret bliver
- udstedt
- overdraget
- ombyttet
- udlånt
- overført mod et vederlag på nærmere fastsatte vilkår, eller
- købt mod et vederlag (kurtage).
(…)"
Uddrag af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.5.11.8.4 Momspligtige transaktioner vedrørende værdipapirer
"(…)
Der er en række eksempler på transaktioner vedrørende værdipapirer, som ikke er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Følgende transaktionerne vedrørende værdipapirer er således momspligtige:
- (…)
- Økonomisk informationsvirksomhed, økonomiske nøgletal, tekniske analyser af renteudviklingen, omsætningstal for forskellige virksomheder, samt oplysninger om hvilke handler, der er indgået inden for bestemte brancher, er ikke omfattet af momsfritagelsen, medmindre der er tale om et integreret led i en fritagen ydelse, som eksempelvis et handelssystem.
- (…)"
Uddrag af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.5.11.8.7 Forhandlinger vedrørende værdipapirer
"(…)
Udtrykket "herunder forhandlinger" i bestemmelsen skal ikke definere hovedindholdet af momsfritagelsen, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed.
Udtrykket tager sigte på den virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke selv er part i en kontrakt om et finansielt produkt. Formidlingsvirksomhed har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Der er derimod ikke tale om formidling, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt. Den pågældende er dermed ikke en mellemmand. Se EU-domstolens dom i sag C-235/00, CSC Financial Services.
(…)"
Uddrag af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.5.11.8.8 Biydelser vedrørende værdipapirer
"(…)
Som eksempel på biydelser, der er momsfrie, når de leveres af den finansielle tjenesteyder i forbindelse med transaktioner vedrørende værdipapirer, kan nævnes:
- (…)
- Oplysninger om kurser til brug for påtænkte handler med værdipapirer, f.eks. kursoplysninger i et handelssystem.
- (...) Navnenotering af aktier.
(…)"