Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan spørger blive undtaget fra kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 2, i perioden fra 24. februar 2020 til 24. maj 2020, således at disse tre måneder ikke tæller med i de 6 måneder, der nævnt i bestemmelsen?
2. Vedrørende reglen om, at spørgers motorkøretøj bliver registreringspligtigt (og dermed registreringsafgiftspligtigt), hvis spørger opholder sig i Danmark i mere end 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder. Kan spørgers ophold i Danmark i perioden fra 24. februar 2020 til 24. maj 2020 blive undtaget, så disse dage ikke tæller med i opgørelsen af, om spørger inden for en periode på 12 måneder har opholdt sig i Danmark i mere end 185 dage?

Svar

1. Nej
2. Se indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har en kæreste og en 16 måneder gammel søn. De havde tidligere en fælles bolig i Danmark, som kæresten ejede.

Spørger har haft bopæl i Italien siden september 2018, hvor han tiltrådte en stilling på et universitet der.

Da spørger flyttede til Italien, blev hans kæreste boende i sin lejlighed i Danmark indtil januar 2019. Hun var gravid og sat til at føde der.

I slutningen af januar 2019 rejste kæresten med deres søn ned til spørger i Italien, hvor hun holdt sin barsel. Fra slutningen af januar 2019 indtil april 2020 var kærestens lejlighed udlejet uopsigeligt fra hendes side i to år. Det var en andelslejlighed, som hun maksimalt måtte fremleje i to år. Derefter ville hun blive tvunget til at sælge den. Tidsbegrænsningen på maksimalt to års fremleje var en konsekvens af andelsboligforeningens vedtægter.

Lejerne flyttede fra lejligheden i april 2020 og den blev solgt pr. den 15. maj 2020. Spørger har ikke boet i lejligheden, siden han flyttede til Italien i september 2018.

Da spørgers kærestes barsel nu er slut, er det planen, at kæresten og sønnen flytter permanent ned til spørger i Italien. Processen er i gang, men er blevet forsinket på grund af coronakrisen.

Spørger og hans kæreste flytter til Italien på ubestemt tid. Spørgers kontrakt løber over 8 år, indtil september 2026. Det er uvist, om spørger og hans kæreste kommer hjem til Danmark på det tidspunkt.

Spørgers kæreste har endnu ikke fået job I Italien. De er i gang med at få hende skrevet ind i det italienske system. Hun kan først få job, når hun er officielt bosiddende i Italien. Spørger håber, at det kan ske hurtigt, når Italien lukker mere op igen.

Da Italien begyndte at lukke ned på grund af coronakrisen (det begyndte den 23. februar 2020), kørte spørger i sin bil til Danmark for ikke at risikere at ende i et "lockdown" i Italien, hvor han ikke ville kunne være sammen med sin familie. Spørger har nu været i Danmark i to måneder i træk.

På nuværende tidspunkt er der ingen flytrafik mellem Danmark og Italien, dertil har de fleste lande i Europa lukkede grænser, hvilket gør det tæt på umuligt for spørger at tage tilbage til Italien med fly eller bil. Spørger formoder, at med al sandsynlighed vil situationen vedrørende gennemrejse i Europa ikke ændre sig i løbet af den kommende måned. Så snart situationen gør det muligt for spørger igen at tage til Italien, ønsker han at rejse tilbage.

Siden spørger og hans kæreste kom til Danmark ultimo februar 2020, har de boet hos deres forældre og i et sommerhus, de lejede i to uger. I øjeblikket bor de på skift hos spørgers forældre og kærestens forældre. Lige nu er de hos spørgers forældre i Danmark.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger ønsker og håber, at Skatterådet vil svare ja til de to spørgsmål.

For tiden er spørger i en ekstraordinær situation, hvor store dele af samfundet er lukket ned, både i Danmark, som spørger befinder sig i nu, og i endnu højere grad i Italien, hvor spørger har bopæl.

Spørger håber derfor, at Skatterådet vil imødekomme hans ønske om at blive i Danmark uden at blive ramt af de skatteregler, han spørger ind til. Der er flere grunde til, at spørger ikke kan rejse hjem til Italien på nuværende tidspunkt. De danske myndigheder fraråder al udrejse fra Danmark for at undgå smittespredning. Mere restriktivt er det, at diverse rejserestriktioner i europæiske lande i praksis gør det umuligt for spørger at tage hjem til Italien.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger kan blive undtaget fra kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 2, i perioden fra 24. februar 2020 til 24. maj 2020, således at disse tre måneder ikke tæller med i de 6 måneder, der nævnt i bestemmelsen.

Begrundelse

Om skattepligten ophører ved fraflytning afgøres ud fra, om den skattepligtige har bevaret bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved vurderingen af, om skattepligten er ophævet i forbindelse med fraflytningen, tillægges det i praksis størst vægt, om skatteyderen har bevaret sin rådighed over en helårsbolig.  

I de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, er dette normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet.

Det er en betingelse for at anse bopælen bevaret, at personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet.

Inden spørger flyttede til Italien i september 2018, boede han med sin kæreste og deres barn i kærestens lejlighed i Danmark.

Perioden fra september 2018 til ultimo februar 2019

I perioden fra september 2018 til ultimo januar 2019 var kærestens lejlighed endnu ikke udlejet. I denne periode havde spørger således fortsat rådighed over en bolig her i landet og opretholdte dermed bopæl her.

Fra ultimo januar 2019 var spørgers kærestes lejlighed udlejet uopsigeligt fra hendes side i to år. Lejerne flyttede fra boligen i april 2020 og den blev solgt den 15. maj 2020.

I praksis kan en person - i stedet for en endelig afhændelse af boligen - vælge at udleje/fremleje boligen uopsigeligt i mindst 3 år. Lejemålet må ikke kunne opsiges af udlejer i denne periode. Personen skal være afskåret fra at råde over boligen i en periode på minimum 3 år. Det har fx ingen betydning, at personens udlandsophold overstiger 3 år, hvis boligen ikke har været udlejet uopsigeligt i mindst 3 år, jf. TfS 1992, 316 HR.

Da kærestens lejlighed blev fremlejet uopsigeligt fra hendes side i 2 år, blev betingelsen om, at boligen fremlejes uopsigeligt i mindst 3 år, ikke opfyldt.

Hvis der er meget klare indikationer på, at en skatteyder og dennes eventuelle familie har til hensigt at blive fast boende i udlandet, kan der i særlige tilfælde ses bort fra 3-års-betingelsen. I så fald anses bopælen for ophørt, selv om 3-års-betingelsen ikke er opfyldt, jf. TfS 1991,132, TfS 1998, 652 og SKM2014.808.LSR.

I TfS 1991,132 havde andelslejligheden været udlejet i 2 år efter fraflytningen, hvilket ifølge andelsboligforeningens vedtægter var den maksimalt tilladte udlejningsperiode. Landsskatteretten fandt, at det måtte anses for utvivlsomt, at klageren den 13. oktober 1986 var fraflyttet til Tyskland, og at hun ikke kunne antages at have haft til hensigt fortsat at have hjemsted her i landet. Retten fandt herefter ikke grundlag for at opretholde klagerens skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, nr. 1, efter den nævnte dato.

I TfS 1998,652 fandt Landsskatteretten, at klagerens fulde skattepligt her til landet var ophørt ved hans udrejse til Schweiz, idet han, uanset at boligen kun var udlejet for en periode på 2 år, ansås for at have opgivet sin bopæl på dette tidspunkt. Der blev herved bl.a. lagt vægt på, at hans familie i umiddelbar tilknytning til hans fraflytning var flyttet til hans nye bolig i Schweiz.

I SKM2014.808.LSR fandt Landsskatteretten, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte ved hendes flytning til USA den 25. september 2011. Retten lagde vægt på, at klageren havde indgået en aftale om ansættelse ved Universitet 2 for en periode på 3 år med mulighed for forlængelse, at arbejdet måtte have forudsat klagerens tilstedeværelse i USA, at klageren havde en bolig i USA fra den 25. september 2011, at klagerens og B's lejlighed i Danmark blev lejet ud til tredjemand fra den 25. september 2011 i så lang en periode, som andelsforeningen tillod, at lejligheden efterfølgende blev solgt, at klageren ikke på noget tidspunkt efter sin flytning kunne have anvendt lejligheden, at klageren bortset fra lejligheden ikke sås at have haft økonomiske interesser af betydning i Danmark og til, at klageren fortsat opholdte sig og arbejdede i USA.

I nærværende sag har spørger indgået en aftale om ansættelse ved det italienske universitet for en periode på 8 år og han har haft bolig i Italien fra september 2018. Kærestens andelslejlighed i Danmark blev fra ultimo februar 2019 lejet ud - uopsigeligt fra hendes side - til tredjemand i så lang en periode, som andelsforeningens vedtægter tillod, maksimalt to år. Umiddelbart efter lejemålets ophør blev lejligheden solgt. Spørger kan ikke på noget tidspunkt efter februar 2019 have anvendt lejligheden. Spørger har tænkt sig at etablere sig med sin kæreste og deres barn i Italien.

Skattestyrelsen finder på denne baggrund, at der foreligger meget klare indikationer på, at spørger og dennes familie har til hensigt at blive fast boende i Italien, og at der dermed foreligger et særligt tilfælde, hvor der kan ses bort fra 3-års-betingelsen, jf. TfS 1991,132, TfS 1998, 652 og SKM2014.808.LSR.

Skattestyrelsen finder derfor, at spørgers fulde skattepligt ophørte ultimo februar 2019, fra hvilket tidspunkt han ikke længere havde en bolig til rådighed i Danmark.

Perioden fra ultimo februar 2019 og fremefter

Spørgers fulde skattepligt til Danmark ophørte ultimo februar 2019, hvor kærestens lejlighed blev udlejet uopsigeligt fra hendes side i to år, jf. ovenfor.

Siden den 24. februar 2020 har spørger, hans kæreste og deres barn boet i Danmark.

Der skal tages stilling til, om spørgers fulde skattepligt til Danmark genindtræder, når han opholder sig her.

Personer, der har bopæl her i landet, kan blive fuldt skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 (bopælsreglen).

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet.

Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Spørger har ikke siden ultimo februar 2019 haft en bolig til rådighed her i landet. Han og kæresten har siden den 24. februar 2020 boet hos deres forældre samt i et sommerhus, de lejede i to uger. I øjeblikket bor de på skift hos spørgers forældre og kærestens forældre. Bopæl kan efter omstændighederne også statueres i forbindelse med værelse hos forældre, jf. Den juridiske vejledning 2020-1, C.F.1.2.1, Hvornår er der bopæl i Danmark samt SKM2008.432 ØLD. I nærværende sag foreligger der ikke sådanne omstændigheder. Spørger har således ikke fået en helårsbolig til rådighed her i landet.

Der skal derfor ikke tages stilling til, om spørger har et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder.

Skattestyrelsen finder på dette grundlag, at spørgers fulde skattepligt ikke genindtræder efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 (bopælsreglen).

Den fulde skattepligt kan endvidere genindtræde for personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 (opholdsreglen).

Enhver opholdsdag i Danmark medregnes ved opgørelsen af det samlede antal opholdsdage uanset årsagen til denne.

Der kan henvises til TfS1987, 464. En skatteyder, hvis fulde skattepligt her i landet var ophørt ved udrejse til England, fik ved en afhøring hos politiet den efterfølgende måned inddraget sit pas, der ikke senere blev udleveret. Skattedepartementet udtalte, at ophold her i landet på mindst 6 måneder medfører genindtræden af skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 (nu nr. 2). Det var i den sammenhæng uden betydning, at opholdet var ufrivilligt som følge af pasinddragelse.

Spørgers fulde skattepligt vil derfor genindtræde, hvis han opholder sig her i landet i et tidsrum af mindst 6 måneder regnet fra den 24. februar 2020, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Spørger ønsker at blive undtaget fra kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 2, i perioden fra 24. februar 2020 til 24. maj 2020, således at disse tre måneder ikke tæller med i de 6 måneder, der nævnt i bestemmelsen. Som begrundelse herfor har spørger anført de ekstraordinære omstændigheder, der er opstået som følge af COVID-19 situationen.

Da grænsen på 6 måneders ophold fremgår direkte af lovens ordlyd, har Skattestyrelsen trods den særlige situation ikke mulighed for at bortse herfra.

Spørger kan derfor ikke blive undtaget fra kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 2, i perioden fra 24. februar 2020 til 24. maj 2020. Disse tre måneder tæller med i de 6 måneder, der nævnt i bestemmelsen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Motorstyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at spørgers ophold i Danmark i perioden fra 24. februar 2020 til 24. maj 2020 bliver undtaget fra opgørelsen af, om spørger inden for en periode på 12 måneder har opholdt sig i Danmark i mere end 185 dage, således at spørgers bil ikke bliver registreringspligtig.

Begrundelse

Det følger af § 1, stk. 1 i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020 (REGAL), at der svares afgift af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregistreret efter lov om registrering af køretøjer. Er et motorkøretøj registreringspligtigt, vil det som udgangspunkt også være registreringsafgiftspligtigt.

Et motorkøretøj (dvs. en bil eller motorcykel) skal som udgangspunkt registreres i Køretøjsregisteret, før køretøjet tages i brug på færdselslovens område, hvis køretøjets ejer eller bruger har bopæl eller hjemsted her i landet. Dette følger af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 27. februar 2019 (KØREGL) samt § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1643 af 17. december 2018 om registrering af køretøjer (registreringsbekendtgørelsen).

En person anses for at have bopæl her i landet, hvis personen i Det Centrale Personregister er registreret med bopæl her i landet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 1.

En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses alligevel at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder, jf. registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Skatteforvaltningen (Motorstyrelsen) kan dispensere fra §§ 5-10 i registrerings-bekendtgørelsen, hvis særlige grunde taler derfor, jf. registreringsbekendtgørelsens § 2, stk. 3.

Det er Motorstyrelsens vurdering, at der i spørgers tilfælde foreligger sådanne særlige grunde, at det er muligt for Motorstyrelsen at dispensere fra bestemmelsen i registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Motorstyrelsen har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på,

• at det i hele eller størstedelen af perioden ikke har været muligt - eller forbundet med meget betydelige vanskeligheder - at rejse fra Danmark og til spørgers bopæl i Italien med fly, og
• at det i hele eller størstedelen af perioden ikke har været muligt - eller forbundet med meget betydelige vanskeligheder - at rejse fra Danmark og til spørgers bopæl i Italien med bil, bus, tog, eller lignende, idet der har været indført strenge rejserestriktioner i flere af de lande, som det er nødvendigt at rejse igennem for at rejse til Italien.

I vurderingen af, om der foreligger sådanne særlige grunde, har Motorstyrelsen ud over ovenstående endvidere lagt afgørende vægt på, at Udenrigsministeriets fra og med den 8. marts 2020 har frarådet alle rejser til flere regioner i Italien, herunder Lombardiet, hvor spørgers bolig er beliggende.

Motorstyrelsen vurderer derfor, at der i denne situation kun kan dispenseres fra reglen i registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, i den periode, hvor Udenrigsministeriet har frarådet alle rejser til spørgers bopæl i Italien, fra den 8. marts 2020 til den 24. maj 2020.

Spørgsmålet må derfor besvares benægtende for så vidt angår perioden fra den 24. februar 2020 og indtil den 8. marts 2020.

Spørgsmålet kan derimod besvares bekræftende for så vidt angår perioden fra den 8. marts 2020 til den 24. maj 2020.

Indstilling

Motorstyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med " Se indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillinger og begrundelser fra Skattestyrelsen og Motorstyrelsen.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 1, stk. 1

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1) personer, der har bopæl her i landet,

2) personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

(…)

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien, artikel 15 (uddrag)

Praksis

Den juridiske vejledning 2020-1, C.F.1.2.1 - Hvornår er der bopæl i Danmark? (uddrag)

Personer er fuldt skattepligtige, når de har bopæl her i landet. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Bopæl

Ved afgørelsen af, om betingelsen om bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om personen ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

Så det er både

• de faktiske boligforhold og
• den/de subjektive hensigter,

der har betydning for, om personen er fuldt skattepligtig her i landet efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Helårsbolig

I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være afhængig af, om personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl. Se fx SKM2016.557.SR og SKM2019.290.SR.

Selv om der er givet dispensation fra bopælspligten, anses personen stadig for at have bolig til rådighed i Danmark. Se fx SKM2006.212.SR og SKM2015.756.SR.

Det er de faktiske boligforhold, der er afgørende. Andre mere formelle kriterier, fx

• til- og framelding til folkeregisteret,
• en postadresse eller
• en ansøgning om opholdstilladelse

spiller ikke nogen selvstændig rolle. Se fx LSRM 1981, 99 og skd.1983.65.170.ØLD.

Sommerhus mv.

Sommerhus statuerer som udgangspunkt ikke bopæl.

Hvis fx et sommerhus anvendes som helårsbolig af en person eller dennes ægtefælle, kan dette statuere bopæl. Se SKM2015.313.SR og SKM2018.156.SR. Spørgsmålet om, hvorvidt sommerhuset i disse tilfælde statuerer bopæl afgøres ud fra en konkret vurdering.

Eksempel

Et sommerhus var ikke godkendt som helårsbolig, men Højesteret fandt, at sommerhuset var egnet til helårsbeboelse, da det var forsynet med telefon, internet, kabel-tv, og da det var i en stand og størrelse, der muliggjorde en helårsbeboelse. Højesteret fandt endvidere efter en samlet vurdering, at borgeren også havde opholdt sig i Danmark i et større omfang, end han havde oplyst, og at sommerhuset allerede fra tidspunktet for overtagelsen i et ikke ubetydeligt omfang havde været benyttet i forbindelse med varetagelsen af arbejdet, der havde haft karakter af en løbende og regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Skattepligten indtrådte derfor ved erhvervelsen af sommerhuset. Se SKM2016.10.HR.

Bemærk

Et sommerhus statuerer som udgangspunkt ikke bopæl for en pensionist, der efter 1 års ejertid efter planloven lovligt kan benytte sommerhuset som bolig hele året. Se SKM2017.399.SKAT.

Se også

Se også SKM2015.347.SR, hvor en sommerbolig på grund af sin stand ikke blev anset for egnet som helårsbolig.

Se også

Se også SKM2017.357.ØLR, hvor et ægtepar ved fraflytningen til Schweiz bl.a. rådede over et sommerhus, der var egnet til helårsbeboelse.

Bopæl kan efter omstændighederne også statueres i forbindelse med

• Hotellejlighed og hotelværelse. Se SKM2011.368.SR
• Adgang til boligfaciliteter en del af året. Se TfS 1988, 411 LSR
• Adgang til at bo i selskabets lokaler. Se TfS 1993, 92 VLD
• Vekslende boligmuligheder. Se TfS 1991, 308 ØLD
• Værelse hos forældre. Se SKM2008.432.ØLD.

Bopæl forudsætter, at personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet.

Den juridiske vejledning 2020-1, C.F.1.2.2 -  Hvornår indtræder skattepligten ved tilflytning ? (uddrag)

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark. Se KSL § 7, stk. 1.

Det er denne regel, der afgør spørgsmålet om skattepligtens indtræden, når en person råder over en helårsbolig. Skattepligten indtræder således ikke kun fordi, den pågældende fx har de stærkeste personlige relationer til Danmark.

Efter bestemmelsen indtræder skattepligten ved en kombination af bopæl og ophold her i landet. I praksis er erhvervelse af bopæl som udgangspunkt ensbetydende med, at den pågældende eller dennes ægtefælle har købt eller lejet sig en bolig her i landet. Men den pågældende kan også have erhvervet bopæl her i landet ved at bo hos forældre mv. 

Bopæl erhverves ved køb eller leje af helårsbolig, men som udgangspunkt ikke ved køb eller leje af et sommerhus.  Hvis personen eller dennes ægtefælle benytter sommerhuset som helårsbolig, behandles sommerhuset på samme måde som en helårsbolig. Se SKM2015.313.SR, SKM2015.290.SR og SKM2018.156.SR. Det samme gælder benyttelsen af andre boligformer. Om bopæl, se nærmere afsnit C.F.1.2.1.

Det forekommer, at en person, der er fuldt skattepligtig i udlandet, ønsker at blive anset for fuldt skattepligtig i Danmark. En skatteyder kan ikke vælge at blive omfattet af reglerne om fuld skattepligt, hvis betingelserne herfor ikke er opfyldt. Dette kan ofte få konsekvenser for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se SKM2002.230.VLR, SKM2009.482.VLR og SKM2013.543.ØLR.

Absolutte grænser for opholdets længde 

Skattepligten indtræder ikke ved et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Se skd.1972.21.139.

Overstiger opholdets længde disse grænser, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor personen tager ophold her. Se KSL § 7, stk. 1.

Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes rejsedage ("brudte døgn") som hele dage.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre de udøver erhvervsmæssig aktiviteter her i landet. Se nedenfor.

Dette lægges til grund, hvor der er tale om personer, der anses for bosiddende i et andet land på grund af bopæl, familie, arbejde eller statsborgerskab. Her vil opholdene i Danmark naturligt have karakter af "ferie eller lignende". Se SKM2017.121.BR, hvor retten bemærkede, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at han havde bopæl i og var skattepligtig til Spanien eller noget andet land.

Den juridiske vejledning 2020-1, C.F.1.3 - 6-måneders ophold i Danmark (uddrag)

6-måneders-regel

Personer, der ikke har bopæl her i landet, bliver fuldt skattepligtige, når de opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Opgørelse af 6-måneders perioden

Skattepligten indtræder ved et sammenhængende ophold på 6 måneder. I 6-månedersopholdet medregnes kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende.

Tager den pågældende arbejde under opholdet i udlandet afbrydes 6-månedersopholdet efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Hyppige afbrydelser af opholdet i Danmark kan efter omstændighederne også afbryde opholdet.

Landsskatteretten har afgjort, at en person, der var bosat i Tyskland og arbejdede som salgskonsulent her i landet gennem ugen fra mandag kl. 12.00 til fredag kl. 17.00, hvorefter den pågældende tilbragte weekenden i hjemmet i Tyskland, efter omstændighederne ikke var fuldt skattepligtig som følge af opholdet. Se TfS 1986, 313 LSR.

Se også SKM2013.545.SR.

Den konkrete anledning til opholdet her i landet er uden selvstændig betydning.

Selv om opholdet er ufrivilligt som følge af pasinddragelse eller andre tvungne omstændigheder som fx sygdom, vil skattepligten indtræde som følge af opholdet, hvis det varer mindst 6 måneder. Se TfS 1987, 464 DEP og TfS 1988, 154 LSR.

Bemærk

I tilfælde af dobbeltdomicil vil en DBO dog typisk medføre, at en skatteyder under et ufrivilligt ophold må anses for skattemæssigt hjemmehørende i det pågældende udland. Se C.F.1.2.1 om dobbeltdomicil og C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4 om skattemæssigt hjemsted.

Skattepligtens indtræden og ophør

Hvis en person opholder sig her i landet ud over de 6 måneder, så indtræder skattepligten fra begyndelsen af 6 måneders opholdet. Se KSL § 8, stk. 1.

Skattepligten varer indtil opholdet ophører. Se LSRM 1983, 157 SSR.

Hvis personen efterfølgende erhverver sig bolig og dermed overgår til fuld skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, medregnes tiden efter, at den pågældende har erhvervet bopæl, ved opgørelsen af 6-måneders perioden. Se LSRM 1983, 157 SSR og SKM2013.729.SR.

I tilfælde, hvor det ikke allerede fra opholdets begyndelse her i landet er sikkert, at opholdet kommer til at strække sig over mindst 6 måneder, foretages beskatningen indtil videre efter reglerne i KSL § 2 om begrænset skattepligtige. Først når det viser sig, at opholdet bliver udstrakt, eller har strakt sig over mindst 6 måneder, foretages beskatningen med virkning fra opholdets begyndelse efter reglerne for fuldt skattepligtige personer.

TfS1987, 464

En skatteyder, hvis fulde skattepligt her i landet var ophørt ved udrejse til England, fik ved en afhøring hos politiet den efterfølgende måned inddraget sit pas, der ikke senere blev udleveret. Skattedepartementet udtalte, at ophold her i landet på mindst 6 måneder medfører genindtræden af skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 (nu nr. 2). Det var i den sammenhæng uden betydning, at opholdet var ufrivilligt som følge af pasinddragelse.

TfS 1991, 132

Andelslejligheden havde været udlejet i 2 år efter fraflytningen, hvilket ifølge andelsboligforeningens vedtægter var den maksimalt tilladte udlejningsperiode. Landsskatteretten fandt, at det måtte anses for utvivlsomt, at klageren den 13. oktober 1986 var fraflyttet til Tyskland, og at hun ikke kunne antages at have haft til hensigt fortsat at have hjemsted her i landet. Retten fandt herefter ikke grundlag for at opretholde klagerens skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, nr. 1, efter den nævnte dato.

TfS 1992, 316 HR

En skatteyder opholdt sig i 7 år i udlandet med sin familie, og havde ikke anden tilknytning til Danmark end sit parcelhus. Den fulde skattepligt blev opretholdt, fordi huset udelukkende havde været udlejet i perioder på under 3 år.

TfS 1998, 652

Landsskatteretten fandt, at klagerens fulde skattepligt her til landet var ophørt ved hans udrejse til Schweiz, idet han, uanset at boligen kun var udlejet for en periode på 2 år, ansås for at have opgivet sin bopæl på dette tidspunkt. Der blev herved bl.a. lagt vægt på, at hans familie i umiddelbar tilknytning til hans fraflytning var flyttet til hans nye bolig i Schweiz.

SKM2014.808.LSR

Landsskatteretten, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte ved hendes flytning til USA den 25. september 2011. Retten lagde vægt på, at klageren havde indgået en aftale om ansættelse ved Universitet 2 for en periode på 3 år med mulighed for forlængelse, at arbejdet må have forudsat klagerens tilstedeværelse i USA, at klageren havde en bolig i USA fra den 25. september 2011, at klagerens og B's lejlighed i Danmark blev lejet ud til tredjemand fra den 25. september 2011 i så lang en periode, som andelsforeningen tillod, at lejligheden efterfølgende blev solgt, at klageren ikke på noget tidspunkt efter sin flytning kan have anvendt lejligheden, at klageren bortset fra lejligheden ikke ses at have haft økonomiske interesser af betydning i Danmark og til, at klageren fortsat opholder sig og arbejder i USA.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

KØREGL § 2 (uddrag):

"§ 2. Følgende køretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område, jf. dog stk. 2-5 og §§ 5 og 7 a-7 h:

1. Motorkøretøj.

…"

Registreringsbekendtgørelsens § 2, stk. 3:

     "Stk. 3. Skatteforvaltningen kan dispensere fra §§ 5-10, § 13, stk. 2, 2. pkt., § 23, stk. 4, 2. pkt., § 40, stk. 1, 2. pkt., § 58, stk. 1, § 69, stk. 2, 3. pkt., § 92 og § 93, stk. 2, 2. pkt., hvis særlige grunde taler derfor."

Registreringsbekendtgørelsens § 5, stk. 1:

"§ 5. Et køretøj registreres kun i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3."

Registreringsbekendtgørelsens § 6:

"§ 6. En person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet."

     "Stk. 2. En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder."