Klagepunkt	Skatterådets afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Spørgsmål 1: Kan det bekræftes, at der sker skattemæssig succession ved salg af vindmølleandele til klagerens ægtefælle?	Ja, se dog begrundelse	Ja	Ja, se dog begrundelse
Spørgsmål 2: Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende. Kan det bekræftes, at afskrivningslovens § 4 finder anvendelse, og hvilken salgssum skal der i bekræftende fald anvendes ved overdragelsen til ægtefællen?	Nej, se dog begrundelse	Ja	Nej, se dog begrundelse
Spørgsmål 3: Kan det bekræftes, at køb af vindmølleandele omfattet af afskrivningslovens § 5 C kan udligne saldoen efter afskrivningslovens § 8 henholdsvis medtages ved opgørelsen efter afskrivningslovens § 9?	Nej	Ja	Nej

Faktiske oplysninger
Følgende oplysninger om klagerens faktiske forhold fremgår af anmodningen om bindende svar den 25. september 2018:

"A har en option på at kunne købe op til 50% af en vindmølle.

A har en gammel vindmølle som skattemæssigt er afskrevet til 66.817 kr.

A er blevet tilbudt 4.630.000 kr. for sin brugte mølle. Tilbuddet om salget er kombineret med en køberet til ejerskab i en ny mølle. Andelene i den nye mølle kan købes til VE-andelens pris forhøjet med et fast tillæg på 2% af den kontante del af købesummen.

Rent praktisk betyder optionen, at A har mulighed for at komme til at eje 50% af en mølle sammen med JP.

Salget af den nuværende […] mølle geninvesteres således fuldt ud i den nye mølle.

A ejer ikke andre vindmøller. Han driver en landbrugsejendom med mindre husdyrhold og planteproduktion og benytter skattemæssig virksomhedsordning. A påtænker at tegne vindmølleandelene og umiddelbart herefter overdrage andelene til ægtefællen. Ægtefællen anvender den skematiske ordning på sine vindmølleandele."

Klageren fik den 17. marts 2016 et bindende svar fra SKAT (j.nr. 16-0316601). Det fremgår af de faktiske forhold i det bindende svar, at klagerens nuværende […] 750 kW mølle har en årlig produktion på ca. 1.930.000 kWh pr. år. Møllen skal nedtages i forbindelse med realisering af et projekt om etablering af 6-7 stk. nye 150 m høje møller, som har en estimeret produktion på ca. 13.000.000 kWh pr. år pr. mølle.

I det bindende svar bekræftede SKAT, at klageren kan afhænde en […] 750 kW mølle uden, at der skal ske ophørsbeskatning efter afskrivningslovens § 9. Det bekræftes også, at afhændelsen af vindmøllen vil være omfattet af afskrivningslovens § 8.

Det bekræftes også, at det ikke har betydning for svaret, at der geninvesteres gennem et I/S, ligesom det bekræftes, at det er uden betydning, om de nye vindmølleandele beskattes efter virksomhedsskattelovens regler eller omfattes af anpartsreglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9.

Det bekræftes, at det er uden betydning for besvarelsen, om klageren ejer 50 procent af møllen, eller om han eventuelt kommer til at eje mere end 50 procent.

Skatterådet har den 29. januar 2019 også afgivet bindende svar til klagerens ægtefælle vedrørende skattemæssige konsekvenser af overdragelsen af vindmølleandele fra klageren til ægtefællen. Det bindende svar er påklaget til Landsskatteretten (sagsnr. 19-0015124).

Skatterådets afgørelse
Skatterådet har tiltrådt Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og har besvaret spørgsmål 1 med et "ja, se dog begrundelse", spørgsmål 2 med et "nej, se dog begrundelse" og spørgsmål 3 med et "nej".

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

"(…)
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at der sker skattemæssig succession ved salg af vindmølleandele til spørgers hustru.

Begrundelse
SKAT har i et bindende svar af 17. marts 2016 fastslået, at spørger driver virksomhed med de mølleandele, der ønskes overdraget til ægtefællen.

Ægtefæller kan overdrage aktiver, der anvendes i en virksomhed, mellem hinanden uden at dette medfører beskatning eller tabsfradrag. Ved overdragelsen indtræder den ægtefælle, der køber aktiver i den anskaffelsessum og det anskaffelsestidspunkt, samt de foretagne afskrivninger, som den ægtefælle, der har solgt aktivet, havde, jf. kildeskattelovens § 26 A.

Efter det oplyste driver ægtefællen ikke virksomhed med vindmøller, men har vindmølleandele beskattet efter den skematiske ordning, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3.

Det fremgår af ligningslovens § 8 P, stk. 1, at har en person ve-andele og har valgt beskatning efter den skematiske metode i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, skal denne metode også anvendes for nye anlæg.

Det fremgår af ligningslovens § 8 P, stk. 5 hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at kunne anvende bestemmelsens stk. 1-4.

De andele, der ønskes solgt til ægtefællen er, ikke beskattet efter den skematiske ordning, og skal derfor opfylde kravet i ligningslovens § 8 P, stk. 5, nr. 2, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 6, modsætningsvis.

Efter det oplyste har spørger option på at købe andele til udbudsprisen plus to procent, og det er disse andele, der ønskes overdraget.

Efter ligningslovens § 8 P, stk. 5, nr. 2 skal andelene være købt til samme pris, som udbudsprisen. Betingelsen i ligningslovens § 8 P, stk. 5, nr. 2 er derfor ikke opfyldt ved køb af andelene.

Efter forarbejderne har hensigten med bestemmelsen været, at der ikke måtte tilfalde opstilleren af en vindmølle en fortjeneste som følge af salget, når beskatning efter den skematiske ordning i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3 blev valgt. Det afgørende må derfor efter Skattestyrelsens opfattelse være, at det første salg af andelene opfylder betingelsen, da et efterfølgende salg ikke vil være fra vindmølleopstilleren, jf. også SKM2018.262.SR.

Spørger kan derfor ikke anvende den skematiske ordning på de købte vindmølleandele, da betingelserne herfor ikke er opfyldt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i ligningslovens § 8 P, stk. 1 om at "valget har virkning for alle vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås…" alene kan gælde andele, der kan vælges beskattet efter ligningslovens § 8 P.

Det er således muligt at anskaffe andele, der ikke opfylder betingelserne for at kunne vælge beskatning efter ligningslovens § 8 P, og beskatning af disse vil derfor ske efter skattelovgivningens almindelige regler.

Spørgers andele i vindmøllen, der udgør en erhvervsmæssig virksomhed, vil derfor kunne overdrages til ægtefællen med succession, jf. kildeskattelovens § 26 A.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 2
Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Det ønskes bekræftet, at afskrivningslovens § 4 finder anvendelse, og hvilken salgssum, skal der i bekræftende fald anvendes ved overdragelsen til ægtefællen.

Begrundelse
Jf. svaret på spørgsmål 1 kan andelene overdrages til ægtefællen med succession. Ved overdragelsen indtræder den ægtefælle, der køber andelene i den anskaffelsessum og det anskaffelsestidspunkt, samt de foretagne afskrivninger, som den sælgende ægtefælle havde, jf. kildeskattelovens § 26 A.

Da andelene, jf. svaret på spørgsmål 1, ikke opfylder betingelserne for at kunne vælges beskattet efter ligningslovens § 8 P, vil andelene også efter overdragelsen skulle beskattes efter de almindelige skattemæssige regler.

Det fremgår af ligningsloven § 8 P, stk. 4, at sker beskatning efter reglerne i stykke 2 og 3 anses anlægget for udelukkende privat benyttet. Heraf følger, at hvis anlægget ikke er beskattet efter den skematiske ordning, skal det vurderes efter de sædvanlige regler, om anlægget er et erhvervsmæssigt eller privat anlæg.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at da ægtefællen ikke efter overdragelsen kan vælge beskatning efter ligningsloven § 8 P, stk. 2 og 3, at andelene som følge heraf ikke kan anses for privat anvendt. Henset til møllens størrelse er det Skattestyrelsens opfattelse, at andelene heller ikke efter en sædvanlig vurdering, vil kunne anses for et privat aktiv. Afskrivningslovens § 4 finder derfor ikke anvendelse i forbindelse med overdragelsen til ægtefællen.

Skattestyrelsens bemærkninger til høringsbrev af 11. december 2018.
Skattestyrelsen er enig i, at der ikke i ligningslovens § 8 P er angivet en grænse for antallet af mølleandele, der kan omfattes. Dette fremgår også af forarbejderne til bestemmelsen: "Selvom ordningen formelt set kan benyttes af individer, der investerer store beløb i VE-anlæg opstillet med et erhvervsmæssigt formål i sigte, vil den altså reelt set kun blive benyttet af fysiske personer, der ejer mindre andele af sådanne VE-anlæg. "

Men bestemmelsen indeholder betingelser for, hvornår mølleandele kan vælges beskattet efter bestemmelsen. De mølleandele, som spørger ønsker at overdrage, opfylder ikke betingelserne i bestemmelsen, fordi de er anskaffet til kostpris plus to procent. Køberen - her spørgeres hustru - vil derfor heller ikke kunne vælge beskatning efter ligningslovens § 8 P, men vil skulle medregne resultatet af vindmølleandelene efter de almindelige skatteregler efter en regnskabsmæssige metode. Det er således ikke størrelsen af mølleandelen, der er afgørende for, om andelene kan vælges beskattet efter den skematiske ordning.
Der er spurgt, om der skal/kan ske overgang til ændret anvendelse ved hustruens køb af andelene. Da spørger driver virksomhed, indebærer en ændret anvendelse, at hustruen anskaffer andelene, som et privat aktiv. Da betingelserne for at vælge beskatning efter ligningslovens § 8 P ikke er opfyldt, vil andelen ikke som følge af valg af beskatning efter bestemmelse, anses for private andele, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 4. Det må dog også vurderes efter skattelovgivningens almindelige regler, om vindmøllen kan anses for et privat aktiv, og det er i denne vurdering, at der er henset til størrelsen af møllen ved vurdering af, at der er tale om et erhvervsmæssig aktiv.

Spørgers bemærkninger giver således ikke anledning til en ændret indstilling.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at køb af vindmølleandele omfattet af afskrivningslovens § 5 C kan udligne saldoen efter afskrivningslovens § 8 henholdsvis medtages ved opgørelsen efter afskrivningslovens § 9.

Begrundelse
Ifølge det oplyste i det bindende svar fra SKAT af 17. marts 2016 er den afstående vindmølle på 750 kW og er derfor ikke omfattet af afskrivningslovens § 5 C.

Der er ikke oplyst om størrelsen på den nye mølle, men efter det oplyste i det bindende svar lægges til grund, at møllen har en kapacitet på over 1 MW, og dermed bliver omfattet af afskrivningslovens § 5 C.

Når en vindmølle er omfattet af afskrivningslovens § 5 C skal den afskrives for sig selv.

Der er i afskrivningslovens §§ 8 og 9 alene henvist til afskrivningslovens §§ 5 og 5 D.

Der er ikke i afskrivningslovens § 5 C henvist til, at afskrivningslovens §§ 8 og 9 finder anvendelse. Der er derfor ikke efter reglerne i afskrivningsloven mulighed for at der kan ske modregning/sammenlægning af saldi efter afskrivningslovens §§ 5 og 5 D, jf. afskrivningslovens §§ 8 og 9, med en saldo efter afskrivningslovens § 5 C.

Dette fremgår også af forarbejderne til afskrivningsloven § 5 C.

Skattestyrelsens bemærkninger til høringsbrev af 11. december 2018.
Skattestyrelsen kan alene forholde sig til gældende lovgivning, som denne er udformet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til en ændret indstilling.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

(…)"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skatterådets svar på spørgsmål 1 skal ændres fra et "ja, se dog begrundelse" til et "ja", at spørgsmål 2 skal ændres fra et "nej, se dog begrundelse" til et "ja", og at spørgsmål 3 skal ændres fra et "nej" til et "ja".

Repræsentanten har anført følgende i klagen:

"(…)

Anbringende
Ad spørgsmål 1 og 2
Det må følge af SKM2017.557.LSR, at der er succession ved overdragelse af vindmølleandelene. Afgørelsen bemærker dog ligeledes, at "Uanset reglerne i KSL § 26A, stk. 2, finder reglerne i afskrivningslovens § 4 tilsvarende anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af aktiver til ægtefællen sker overgang fra én benyttelsesform til en anden, jf. KSL § 26A, stk. 3.

Af afskrivningslovens § 4 fremgår, at "Ændrer en skattepligtig benyttelsen af driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller omvendt, behandles dette som salg henholdsvis køb af de pågældende aktiver. Det samme gælder ved ændring fra eller til delvis erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres."

Det ønskes specificeret, hvilken salgssum, der skal anvendes ved overdragelse af anparterne til ægtefællen.

Skatterådet henser i bemærkningerne til investeringens størrelse: "Henset til møllens størrelse er det Skattestyrelsens opfattelse, at andelen heller ikke efter en sædvanlig vurdering, vil kunne anses for et privat aktiv." Der ses ikke i loven eller bemærkningerne at være en beholdningsgrænse, der angiver, hvornår bestemmelsen kan anvendes eller ej. Ligeledes kom Landsskatteretten i SKM2017.557.LSR frem til, at 20% af en mølle kunne beskattes efter den skematiske ordning.

Ad spørgsmål 3
SKAT har tidligere i bindende svar angivet, at A ikke ophører med virksomhed, jf. afskrivningslovens § 9 og afhændelse af vindmøllen er omfattet af afskrivningslovens § 8, jf. i det hele J.nr. 16-0316601. Der tages dog ikke stilling til problemstillingen vedrørende hvorledes AL § 5 C spiller sammen med AL §§ 8 og 9. Efter ordlyden kan køb af vindmølleandele omfattet af § 5 C ikke udligne saldoen efter AL § 8 henholdsvis medtages ved opgørelsen efter AL § 9.

Skatterådet finder, at der ikke i afskrivningslovens § 5c er henvist til afskrivningslovens §§ 8 og 9 finder anvendelse. Der er derfor ikke efter reglerne i afskrivningsloven mulighed for, at der kan ske modregning/sammenlægning af saldi efter afskrivningslovens §§ 5 og 5D, jf. afskrivningslovens §§ 8 og 9, med en saldo efter afskrivningslovens § 5C.
Eneste afgørelse, der ses at berøre problemstillingen er J.nr. 17-0890077: Den nedrevne vindmølle er afskrevet efter de almindelige regler om saldoafskrivning i afskrivningslovens § 5 (hvor vindmøllen i realiteten er afskrevet særskilt, da det er virksomhedens eneste driftsmiddel).
Efter ordlyden af note 1 til afskrivningslovens § 5 C, stk. 4 i lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016, skal afskrivning på vindmøller fra og med indkomståret 2016 ske på en særskilt konto. Ud fra formuleringen må dette også gælder for vindmøller der er anskaffet i indkomstår, der udløber før indkomstår, der begynder den 1. januar 2013. I forlængelse heraf er det vores opfattelse, at [person1]s afskrivningsgrundlag for indkomståret 2016 opgøres som saldoværdien på den nedrevne vindmølle ved udgangen af indkomståret 2015 (lig med primo 2016) på 55.318 kr. med fradrag af salgssummen på 4.800.000 kr. (salgssum på 6.000.000 kr. minus moms 1.200.000 kr.) og med tillæg af købesummen for vindmølleandelene i [virksomhed1] K/S, som foreløbigt udgør 8.851.200 kr. (2.766 andele x 3.200 kr. (kostpris)), idet kostprisen vil blive endeligt opgjort, når byggeregnskabet er endeligt godkendt.

Opsummering af påstanden
Vi mener, at der skal ske succession og afskrivningslovens § 4 gøre op med, at der sker ændring i beskatningsmetoden.
På linje med J.nr. 17-0890077 må det være tilfældet, at den gamle mølle kan modregnes i saldoen for den nye mølle.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse
Besvarelse af spørgsmål 1
Spørgsmål 1 har følgende ordlyd:

"Kan Skatterådet bekræfte, at der sker skattemæssig succession ved salg af vindmølleandele til spørgers hustru?"

Skattemæssig succession mellem ægtefæller ved overdragelse af aktiver, der indgår i en erhvervsvirksomhed, er reguleret i kildeskattelovens § 26 A:

"(…)
Stk. 2.  Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed.

Stk. 3. Uanset reglerne i stk. 2, finder reglerne i afskrivningslovens § 4 tilsvarende anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af aktiver til ægtefællen sker overgang fra én benyttelsesform til en anden.
(…)"

Følgende fremgår af ligningslovens § 8 P:

"Stk. 1 Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget efter reglerne i stk. 2 og 3. Valget har virkning for alle vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. (…)

Stk. 2.  Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg for hver ejer, der overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energi-anlæg, herunder afskrivninger.  

Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energi-anlæg for udelukkende benyttet til private formål.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter:
1) Vedvarende energi-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt formål, og
2) vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele i § 14, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi.  

Stk. 6. Ved overdragelse af vedvarende energi-anlæg eller andele i sådanne anlæg, hvor indkomsten inden overdragelsen blev beskattet efter stk. 2, skal der dog ikke fastsættes nogen udbudspris efter stk. 5, nr. 2.

Stk. 7. Skatteministeren kan bestemme, at Energinet.dk eller en offentlig myndighed afgør sager om fastsættelse af udbudsprisen for vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg efter stk. 5, nr. 2.  

(….)"

SKAT har i bindende svar den 17. marts 2016 bekræftet, at klageren ved salget af […] 750 kW møllen og geninvestering i 50 % af en nyopført mølle fortsat driver erhvervsmæssig virksomhed ved vindmølledrift, og det er vindmølleandelene på 50 % af den nyopførte mølle, som klageren påtænker at overdrage til sin ægtefælle.

Idet klageren kan støtte ret på SKATs bindende svar, lægges det til grund, at klagerens vindmølleandele udgør en erhvervsmæssig virksomhed. Vindmølleandelene vil således skulle overdrages til ægtefællen med succession, såfremt ægtefællen også kan anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed med vindmølleandelene, jf. kildeskattelovens § 26 A, stk. 2.

Såfremt en skattepligtig har mulighed for at vælge og rent faktisk vælger at anvende den skematiske metode i ligningslovens § 8 P, stk. 2-3 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, vil andelene i det vedvarende energianlæg blive anset for benyttet til udelukkende private formål, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 4.

Vindmølleandelene i den nye mølle vil efter det oplyste blive anskaffet af klageren til udbudsprisen for et vedvarende energianlæg med tillæg af 2 % og vil derfor ikke opfylde betingelserne i ligningslovens § 8 P, stk. 5. Det fremgår direkte af ligningslovens § 8 P, stk. 5, at bestemmelserne i stk. 1-4 om den skematiske ordning omfatter vedvarende energianlæg, som er nævnt i § 8P, stk. 5 nr. 1 og nr. 2. Bestemmelsens forarbejder, lovforslag nr. 74 2010/2011, fremsat den 17. november 2010, beskriver, at baggrunden for at afgrænse brugen af den skematiske ordning til ikke at omfatte alle former for vedvarende energianlæg ved at udelukke andele, der er anskaffet til en højere pris end den, der svarer til opstillingsomkostningerne, er at undgå at komme i konflikt med EU's retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Som følge heraf kan den skematiske ordning i ligningslovens § 8 P, stk. 1-4 heller ikke vælges af en senere erhverver af klagerens vindmølleandele.

Klagerens ægtefælle vil derfor ikke som følge af ligningslovens § 8 P, stk. 4 kunne anses for at benytte vindmølleandelene til privat formål. Det skal derfor vurderes ud fra de almindelige regler for bedømmelse af erhvervsmæssig virksomhed, om klagerens ægtefælle vil drive erhverv med de overdragne vindmølleandele. Landsskatteretten finder ikke, at der i anmodningen om bindende svar er fremlagt tilstrækkelige oplysninger til, at denne vurdering kan foretages.

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1.

Besvarelse af spørgsmål 2
Spørgsmål 2 har følgende ordlyd:

"Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende. Kan Skatterådet bekræfte, at afskrivningslovens § 4 finder anvendelse, og hvilken salgssum, skal der i bekræftende fald anvendes ved overdragelsen til ægtefællen?"

Af afskrivningslovens § 4, stk. 1 fremgår:

"Ændrer en skattepligtig benyttelsen af driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller omvendt, behandles dette som salg henholdsvis køb af de pågældende aktiver.  Det samme gælder ved ændring fra eller til delvis erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres. "

Det følger af kildeskattelovens § 26 A, stk. 3, at såfremt der ved overdragelsen af aktiver til ægtefællen sker overgang fra én benyttelsesform til en anden, så behandles overdragelsen som køb og salg af de pågældende aktiver, jf. afskrivningslovens § 4. Der sker således ikke succession efter kildeskattelovens § 26 A, stk. 2.

Som det fremgår under spørgsmål 1, kan den skematiske ordning i ligningslovens § 8 P, stk. 1-4 ikke anvendes på de andele, som klageren påtænker at overdrage til ægtefællen, fordi andelene ikke opfylder betingelsen i ligningslovens § 8 P, stk. 5. De faktiske forhold adskiller sig derfor fra omstændighederne i Landsskatterettens afgørelse SKM2017.557.LSR, hvor de overdragne vindmølleandele netop opfyldte betingelserne i ligningslovens § 8 P, stk. 5.

Idet klagerens ægtefælle ikke kan vælge den skematiske ordning på de vindmølleandele, som klageren påtænker at overdrage, vil der ikke som følge heraf ske en ændring fra erhvervsmæssig benyttelsesform til privat benyttelsesform, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 4.

Hvorvidt der sker succession efter kildeskattelovens § 26 A, stk. 2, eller afståelsesbeskatning efter afskrivningslovens § 4, jf. kildeskattelovens § 26 A, stk. 3, vil derfor afhænge af, om den vindmølleaktivitet, der vil blive drevet af klagerens ægtefælle efter overtagelsen af vindmølleandelene, vil blive betragtet som erhvervsmæssig virksomhed eller ej. Landsskatteretten finder ikke, at der i anmodningen om bindende svar er fremlagt tilstrækkelige oplysninger til, at denne vurdering kan foretages.

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets besvarelse af spørgsmål 2.

Besvarelse af spørgsmål 3
Spørgsmål 3 har følgende ordlyd:

"Kan Skatterådet bekræfte, at køb af vindmølleandele omfattet af afskrivningslovens § 5 C kan udligne saldoen efter afskrivningslovens § 8 henholdsvis medtages ved opgørelsen efter afskrivningslovens § 9?"

Faste anlæg til fremstilling af el med en kapacitet på over 1 MW skal afskrives på en særskilt saldo efter afskrivningslovens § 5 C, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 4.

Afskrivningslovens § 5 C blev indsat ved lov nr. 540 af 6. juni 2007. Følgende fremgår af forarbejderne hertil i lovforslag nr. 213, fremsat den 18. april 2007:

"(…)
Efter afskrivningslovens § 8 skal en negativ saldo, der er fremkommet som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget, og som ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den er opstået, udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det følgende indkomstår. Denne bestemmelse foreslås ikke ændret. Dette indebærer eksempelvis, at en negativ saldo efter afskrivningslovens § 5, stk. 1, ikke kan modregnes i en positiv saldo efter § 5 C, stk. 1 eller 2.
(…)"

Afskrivningslovens § 8, stk. 2 er affattet således:

"Ved opgørelsen af saldoen som nævnt i stk. 1 kan den skattepligtige vælge at foretage opgørelsen på grundlag af summen af saldiene efter § 5, stk. 2, og § 5 D, stk. 4."

Af afskrivningslovens § 9, stk. 1 fremgår:

"I det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører (ophørsåret), kan der ikke afskrives eller straksafskrives på driftsmidler eller skibe omfattet af dette kapitel. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen for de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe, herunder salgssummen for straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden side saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets begyndelse er negativ, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem på den ene side salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo og på den anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret. Ved opgørelsen af saldoværdien som nævnt i 2. og 3. pkt. kan den skattepligtige vælge at foretage opgørelsen på grundlag af summen af saldoværdierne efter § 5, stk. 2, og § 5 D, stk. 4."

I sit bindende svar har Skatterådet lagt til grund, at vindmøllen har en kapacitet på over 1 MW, og at vindmøllen derfor er omfattet af afskrivningslovens § 5 C. Klageren har ikke gjort indsigelse mod dette, hvorfor Landsskatteretten også lægger det til grund.

Det fremgår hverken af afskrivningslovens § 8, stk. 2 eller af § 9, stk. 1, at en afskrivningssaldo efter afskrivningslovens § 5 C kan indgå i opgørelsen efter de to bestemmelser. Dette fremgår også, for så vidt angår afskrivningslovens § 8, af forarbejderne til afskrivningslovens § 5 C.

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets besvarelse af spørgsmål 3.