1. Sammenfatning
I dette styresignal beskrives, hvornår en fordrings forældelsesfrist afbrydes ved afgørelse om lønindeholdelse efter forældelseslovens § 18, stk. 4.
I styresignalet beskrives også en ændring af Skatteforvaltningens praksis for, hvornår en ny forældelsesfrist skal anses for at begynde at løbe i henhold til forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt. Ændringen indebærer, at vurderingen af, om forældelsesfristen er afbrudt, samt beregningen af den nye forældelsesfrists begyndelsestidspunkt fremadrettet skal ske på afgørelsesniveau og således ikke tage udgangspunkt i den enkelte fordring.
Styresignalet erstatter SKM2010.376.SKAT.
2. Baggrund og problemstilling
Efter forældelseslovens § 18, stk. 4, afbrydes forældelsen bl.a. ved restanceinddrivelsesmyndighedens underretning til skyldneren om afgørelse om lønindeholdelse. I § 19, stk. 6, 2. pkt., er det bestemt, at den nye forældelsesfrist ved en sådan afbrydelse regnes fra det tidspunkt, da der træffes afgørelse om, at lønindeholdelsen ophører, eller senest fra det tidspunkt, da lønindeholdelsen har været stillet i bero i 1 år.
SKAT udsendte den 22. juni 2010 styresignalet SKM2010.376.SKAT, der beskrev reglerne om lønindeholdelse som forældelsesafbrydende skridt.
I afsnit 2.1 i SKM2010.376.SKAT fortolkes forældelseslovens § 18, stk. 4, og § 19, stk. 6, 2. pkt., således, at:
- der ved en afgørelse om lønindeholdelse sker afbrydelse af forældelse for alle de fordringer, der er omfattet af afgørelsen, forudsat at afgørelsen er kommet frem til skyldner
- lønindeholdelsen skal anses at have været i "bero", jf. § 19, stk. 6, 2. pkt., hvis en fordring, der er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse, ikke nedbringes, idet betalingen fra lønindeholdelsen går til en anden fordring omfattet af lønindeholdelsen, eller hvis der ikke lønindeholdes
- beregning af den nye forældelsesfrist skal ske på fordringsniveau, dvs. følge den enkelte fordring, herunder den enkelte rate, og ikke på afgørelsesniveau, dvs. for alle fordringer omfattet af lønindeholdelsen.
Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at den beskrevne fortolkning i SKM2010.376.SKAT har betydet, at Gældsstyrelsen (før 1. juli 2018: SKAT) i videre omfang, end hvad der kræves efter forældelsesloven, jf. lovens § 18, stk. 4, § 19, stk. 6, 2. pkt., og § 23, stk. 1, har anset fordringer omfattet af afgørelser om lønindeholdelse som forældede. Der er således borgere, hvis gældsposter efter fortolkningen i SKM2010.376.SKAT er anset for forældede, selv om gældsposterne efter reglerne i forældelsesloven ikke var forældede. Gældsstyrelsen regulerer ikke disse gældsposter. De anses fortsat for forældede.
Det er endvidere Gældsstyrelsens vurdering, at den hidtidige praksis, som fremgår af Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit G.A.3.1.2.11, hvorefter forældelsen anses for afbrudt på en fordring, der modtager betaling, efter at fordringen med hensyn til nedbringelse har været i bero i over 1 år, ikke har hjemmel i forældelsesloven. Ved lønindeholdelse afbrydes forældelsen ved underretning om afgørelse om lønindeholdelse, jf. § 18, stk. 4, i forældelsesloven. Modtagelse af betaling fra lønindeholdelsen afbryder ikke forældelsen. Modtages der betaling fra en lønindeholdelse, efter at der er begyndt at løbe en ny forældelsesfrist, fordi lønindeholdelsen har været i bero i et år, jf. § 19, stk. 6, 2. pkt., i forældelsesloven, vil modtagelse af betaling fra lønindeholdelsen således ikke afbryde forældelsen. Forældelsen vil alene blive afbrudt ved underretning om en ny afgørelse om lønindeholdelse.
Denne del af den hidtidige praksis kan i ganske få tilfælde have medført, at Gældsstyrelsen (tidligere SKAT) kan have vurderet fordringer som retskraftige, selv om de efter forældelsesloven er forældede. Dette kan være forekommet i tilfælde, hvor betalingen er modtaget efter udløbet af den forældelsesfrist, der begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor lønindeholdelsen har været i bero i 1 år, fordi skyldner ikke har haft indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, eller fordi der er sket en ændring i skyldners betalingsevne. Det vil imidlertid kun være tilfælde, hvor fordringens forældelsesfrist ikke har været afbrudt på anden måde forinden udløbet af denne forældelsesfrist.
I de tilfælde, hvor lønindeholdelsen ikke har været i bero i 1 år, men hvor det alene har været nedbringelsen af den pågældende fordring, der har været i bero som følge af fordringens plads i dækningsrækkefølgen, vil den hidtidige praksis ikke kunne have medført, at en fordring fejlagtigt er vurderet retskraftig.
Det skyldes, at forældelsen for fordringen er afbrudt efter forældelsesloven ved underretningen om afgørelse om lønindeholdelse, og at der først begynder at løbe en ny forældelsesfrist, når lønindeholdelsen ophører ved afgørelse herom, eller når lønindeholdelsen (og ikke kun nedbringelsen af fordringen) har været i bero i 1 år, jf. forældelseslovens § 18, stk. 4, og § 19, stk. 6, 2. pkt.
3. Ny praksis gældende fra den 31. december 2019
3.1. Både afbrydelsen af forældelsen, jf. forældelseslovens § 18, stk. 4, og det nye starttidspunkt for forældelsesfristen, jf. § 19, stk. 6, 2. pkt., er på afgørelsesniveau
Underretning om afgørelse om lønindeholdelse afbryder forældelsen for de fordringer, der er omfattet af afgørelsen om lønindeholdelse, når afgørelsen er kommet frem til skyldner, jf. forældelseslovens § 18, stk. 4. Så længe der lønindeholdes, er der ikke begyndt at løbe en ny forældelsesfrist. Dette gælder for alle fordringer omfattet af den pågældende afgørelse om lønindeholdelse, uanset om det kun er enkelte af de fordringer, der er omfattet af afgørelsen, der har modtaget betaling fra lønindeholdelsen. Det er alene afgørende, om fordringerne er omfattet af afgørelsen om lønindeholdelse, hvorfra der via indeholdelse i lønnen sker dækning af fordringer.
Afgørelse om tilføjelse af fordringer til igangværende lønindeholdelse ("læg i halen-afgørelser")
Underretning om afgørelse om tilføjelse af fordringer til en igangværende lønindeholdelse, jf. § 13, stk. 8, i inddrivelsesbekendtgørelsen, en såkaldt "læg i halen-afgørelse", afbryder forældelsesfristen for de fordringer, der er omfattet af "læg i halen-afgørelsen", jf. forældelseslovens § 18, stk. 4. Forældelsen er således afbrudt for de fordringer, der er omfattet af "læg i halen-afgørelsen", når denne afgørelse er kommet frem til skyldner.
Underretning om "læg i halen-afgørelsen" har kun betydning for afbrydelsen af forældelsen for de fordringer, der er omfattet af "læg i halen-afgørelsen". "Læg i halen-afgørelsen" har ikke betydning for forældelsesfristen for de fordringer, der allerede er omfattet af den lønindeholdelse, som fordringerne omfattet af "læg i halen-afgørelsen" bliver føjet til. Afgørelsen om lønindeholdelse for de fordringer, der allerede var tilføjet lønindeholdelsen, har tilsvarende ingen betydning for forældelsesfristen for de fordringer, der er omfattet af "læg i halen-afgørelsen".
Ved vurdering af, om forældelsesfristen er afbrudt for en fordring, der indgår i en lønindeholdelse, har det alene betydning, om den afgørelse om lønindeholdelse, som fordringen er omfattet af, herunder en "læg i halen-afgørelse", er kommet frem til skyldner.
Vurdering af, om forældelsesfristen er afbrudt, skal således ske på afgørelsesniveau.
3.2. Beregning af ny frist efter forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt.
Efter forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt., løber der en ny forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om, at lønindeholdelsen ophører, eller senest fra det tidspunkt, hvor lønindeholdelsen har været stillet i bero i 1 år.
Lønindeholdelsen skal anses for at være stillet i bero i henhold til forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt., når der ikke betales via lønindeholdelsen, fx fordi skyldneren ikke har indtægter, der kan lønindeholdes i.
Har lønindeholdelsen været stillet i bero i 1 år eller længere tid, og er der ikke inden for 1 år truffet afgørelse om, at lønindeholdelsen ophører, begynder en ny forældelsesfrist at løbe fra det tidspunkt, hvor lønindeholdelsen har været stillet i bero i 1 år. Hele perioden på 1 år skal være forløbet, før den nye forældelsesfrist begynder at løbe. Det gælder for alle de fordringer, der er omfattet af den pågældende afgørelse om lønindeholdelse. Har en eller flere af fordringerne modtaget dækning, vil lønindeholdelsen således ikke have været i bero i relation til § 19, stk. 6, 2. pkt.
Hvis der er flere afgørelser om lønindeholdelse, vil der løbe en ny forældelsesfrist for alle afgørelserne.
Afgørelse om, at lønindeholdelsen ophører, har ingen betydning for starttidspunktet for den nye forældelsesfrist, når afgørelsen er truffet, efter at lønindeholdelsen har været stillet i bero i 1 år.
Den forældelsesfrist, der er begyndt at løbe, efter at lønindeholdelsen har været i bero i 1 år, kan afbrydes ved en ny afgørelse om lønindeholdelse. Afbrydelsen vil have virkning for de fordringer, der er omfattet af den nye afgørelse om lønindeholdelse, jf. forældelseslovens § 18, stk. 4.
4. Eksempler
4.1. Eksempel 1
Den 2. januar 2019 træffes en afgørelse om inddrivelse via lønindeholdelse på følgende fordringer:
- En fartbøde (kategori 1-krav i dækningsrækkefølgen)
- En fordring på underholdsbidrag (kategori 2-krav i dækningsrækkefølgen)
- To fordringer på tilbagebetalingspligtig kontanthjælp og SU (kategori 3-krav i dækningsrækkefølgen)
Fartbøden vil være den første fordring, der bliver betalt via lønindeholdelsen, jf. dækningsrækkefølgen i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. De øvrige tre fordringer vil ikke blive betalt, da betalingen via lønindeholdelsen alene dækker den første fordring.
Skyldner modtager underretningen om afgørelsen om lønindeholdelse den 2. januar 2019, og forældelsen er derfor afbrudt for alle fire fordringer den 2. januar 2019. Der begynder ikke at løbe en ny forældelsesfrist, så længe der ikke er passeret 1 år, siden der sidst er sket betaling af én af fordringerne gennem lønindeholdelsen, og så længe der ikke er truffet afgørelse om, at lønindeholdelsen ophører, jf. forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt.
I løbet af juni 2019 fratræder skyldner sin stilling og har pr. 1. juli 2019 ikke længere indtægter, der kan gøres til genstand for lønindeholdelse. Den seneste lønindeholdelse blev foretaget den 28. juni 2019. Lønindeholdelsen anses for at være stillet i bero, fra den seneste indeholdelse i lønnen blev foretaget den 28. juni 2019. Fra det tidspunkt, hvor lønindeholdelsen har været i bero i 1 år, begynder en ny forældelsesfrist at løbe. Hele perioden på 1 år skal være forløbet, før den nye forældelsesfrist begynder at løbe. Dermed vil den nye forældelsesfrist senest begynde at løbe fra den 29. juni 2020 for samtlige de fordringer, der er omfattet af lønindeholdelsen. Forudsat at der ikke senere sker en ny afbrydelse af forældelsen, vil de fordringer, der har en forældelsesfrist på 3 år, forældes ved udløbet af den 29. juni 2023.
Den 2. januar 2020 træffer restanceinddrivelsesmyndigheden dog afgørelse om, at lønindeholdelsen skal ophøre. Dette betyder, at den nye forældelsesfrist vil begynde at løbe allerede fra den 2. januar 2020.
4.2. Eksempel 2
Den 2. januar 2019 træffes en afgørelse (A) om lønindeholdelse på følgende fordringer:
- En fartbøde (kategori 1 i dækningsrækkefølgen)
- En fordring på underholdsbidrag for 2017 (kategori 2 i dækningsrækkefølgen)
- To fordringer på tilbagebetalingspligtig kontanthjælp og SU (kategori 3 i dækningsrækkefølgen)
Den 2. januar 2020 træffes en ny afgørelse (B) om lønindeholdelse på følgende fordringer:
- Restskat for 2018 (kategori 3-krav i dækningsrækkefølgen)
- En fordring på underholdsbidrag for 2018 (kategori 2 i dækningsrækkefølgen)
Den 1. september 2022 overgår skyldner til at have indkomst, der ikke kan ske lønindeholdelse i. Den seneste lønindeholdelse sker den 31. august 2022.
Lønindeholdelsen for samtlige resterende fordringer omfattet af afgørelse (A) (fordringerne a, b og c) anses for at være stillet i bero fra seneste lønindeholdelse den 31. august 2022. Lønindeholdelsen for samtlige resterende fordringer omfattet af afgørelse (B) (fordringerne d og e) anses ligeledes for at være stillet i bero fra denne dato.
Forudsat at skyldner ikke får indkomst, hvori der kan lønindeholdes, inden for 1 år, begynder der at løbe en ny forældelsesfrist for alle fem resterende fordringer (fordring a, b, c, d og e) den 1. september 2023, dvs. når hele perioden på 1 år er forløbet. Forudsat at der ikke senere sker afbrydelse af forældelsen, vil de fordringer, der har en forældelsesfrist på 3 år, forældes ved udløbet af den 1. september 2026.
4.3. Eksempel 3
Den 2. januar 2019 træffes en afgørelse (A) om lønindeholdelse på følgende fordringer:
- En fartbøde (kategori 1 i dækningsrækkefølgen)
- En fordring på underholdsbidrag for 2017 (kategori 2 i dækningsrækkefølgen)
- To fordringer på tilbagebetalingspligtig kontanthjælp og SU (kategori 3 i dækningsrækkefølgen)
Den 2. januar 2020 træffes en ny afgørelse (B) om lønindeholdelse på følgende fordringer:
- Restskat for 2018 (kategori 3 i dækningsrækkefølgen)
- En fordring på underholdsbidrag for 2018 (kategori 2 i dækningsrækkefølgen)
Den 1. oktober 2025 flytter skyldner til udlandet og har derefter ikke indkomst, der beskattes i Danmark. Seneste lønindeholdelse sker den 30. september 2025. På dette tidspunkt er fordringerne a og b betalt, og betalingerne fra seneste lønindeholdelse er anvendt til at betale fordring e, jf. dækningsrækkefølgen i § 4, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Fordring e er dog ikke betalt fuldt ud.
Lønindeholdelsen anses for at være stillet i bero fra den 30. september 2025. Forudsat at der ikke træffes afgørelse om, at lønindeholdelsen stopper, og at skyldner ikke får indkomst, der kan lønindeholdes i, inden for et år, begynder en ny forældelsesfrist at løbe den 1. oktober 2026 for fordringerne c, d og e, dvs. når hele perioden på 1 år er forløbet. Forudsat at der ikke senere sker afbrydelse af forældelsen, vil fordringer med en forældelsesfrist på 3 år forældes ved udløbet af den 1. oktober 2029.
4.4. Eksempel 4
Den 2. januar 2019 træffes en afgørelse (A) om lønindeholdelse på følgende fordringer:
- En fartbøde på 15.000 (kategori 1 i dækningsrækkefølgen)
- Restskat for 2015 (kategori 3 i dækningsrækkefølgen)
- To fordringer på tilbagebetalingspligtig kontanthjælp og SU (kategori 3 i dækningsrækkefølgen)
Skyldner lønindeholdes med 1.000 kr. pr. måned.
Den 2. januar 2020 træffes en ny afgørelse (B) om lønindeholdelse på følgende fordringer:
- Restskat for 2018 (kategori 3 i dækningsrækkefølgen)
- En fordring på underholdsbidrag for 2018 (kategori 2 i dækningsrækkefølgen)
Den 1. september 2022 overgår skyldner til at have indkomst, der ikke kan ske lønindeholdelse i. Seneste lønindeholdelse sker den 31. august 2022. Lønindeholdelsen er i perioden februar 2019-april 2020 gået til betaling af fordring a. Derefter er betalingerne fra lønindeholdelsen anvendt til at betale fordring e. Fordringerne b, c og d er endnu ikke blevet betalt.
Lønindeholdelsen anses for at være stillet i bero fra den 31. august 2022. Forudsat at der ikke træffes afgørelse om, at lønindeholdelsen stopper, og at skyldner ikke får indkomst, der kan lønindeholdes i, inden for 1 år, begynder en ny forældelsesfrist at løbe den 1. september 2023 for fordringerne b, c og d, dvs. når hele perioden på 1 år er forløbet. Forudsat at der ikke senere sker afbrydelse af forældelsen, vil fordringer med en forældelsesfrist på 3 år forældes ved udløbet af den 1. september 2026.
5. Gyldighed
Den ændrede praksis, som er indeholdt i styresignalet, vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning, 2020-1, afsnit G.A.3.1.2.11.
Styresignalet har virkning fra offentliggørelsen på skat.dk. Styresignalet SKM2010.376.SKAT ophæves samtidig.
6. Genoptagelse
Som nævnt afslutningsvis i afsnit 2 kan betalinger, der er sket, efter at lønindeholdelsen har været i "bero" i mere end 1 år, fejlagtigt have været anset for at have afbrydelsesvirkning i forhold til den nye forældelsesfrist. Dette kan have medført, at der efterfølgende kan være modtaget betalinger på fordringer, der er bortfaldet ved forældelse.
Sager, hvor en sådan efterfølgende betaling via lønindeholdelse er sket til forældede fordringer, skal som udgangspunkt genoptages, medmindre skyldners tilbagebetalingskrav er forældet.
Forældelsesfristen for tilbagebetalingskrav er tre år, jf. forældelseslovens § 3.
Efter forældelseslovens § 3, stk. 2, kan den 3-årige forældelsesfrist være suspenderet, fordi den pågældende borger var ubekendt med sit tilbagebetalingskrav. Uvidenheden skal vedrøre de faktiske forhold, som kravet kan støttes på. Ukendskab til eksistensen eller den rette fortolkning af det retlige grundlag for kravet (retsvildfarelse) medfører ikke suspension af forældelsesfristen.
Det er Gældsstyrelsens vurdering, at den ved dette styresignal foretagne ændring af Gældsstyrelsens fortolkning af reglerne om afbrydelse af forældelse ved underretning om lønindeholdelse og beregning af en ny forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 18, stk. 4, og § 19, stk. 6, 2. pkt., ikke medfører, at forældelsesfristen for en borgers tilbagebetalingskrav kan anses for suspenderet i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 2. SKAT suspenderede al automatisk inddrivelse af gæld til det offentlige via EFI, herunder lønindeholdelse, i september 2015. Der er således ikke sket inddrivelse af fordringer via lønindeholdelse i EFI siden 2015.
For afgørelser om lønindeholdelser, der er truffet i EFIs driftsperiode (1. september 2013 til 7. september 2015), er der ikke lønindeholdelser, hvorfra der er modtaget betaling, efter at lønindeholdelsen har været i bero i 1 år. For disse sager er der således ingen betalinger, der fejlagtigt er anset for at afbryde forældelsen, efter at der er begyndt at løbe en ny forældelsesfrist, fordi lønindeholdelsen har været i bero i 1 år, jf. forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt.
Gældsstyrelsen har ikke mulighed for at udsøge tilsvarende oplysninger om lønindeholdelser, hvor afgørelsen om lønindeholdelse er truffet før den 1. september 2013.
Det er Gældsstyrelsens vurdering, at eventuelle tilbagebetalingskrav vedrørende afgørelser om lønindeholdelse, der er truffet før den 1. september 2013, vil være forældede, jf. forældelseslovens § 3.
Det nye it-system til understøttelse af inddrivelse af gæld til det offentlige blev i november og december 2017 udbygget med funktionalitet til understøttelse af lønindeholdelse, og siden januar 2018 er der foretaget lønindeholdelser via det nye it-system.
I det nye it-system er der ikke lønindeholdelsessager, hvor der er sket betaling efter udløbet af den forældelsesfrist, der er begyndt at løbe på det tidspunkt, hvor lønindeholdelsen har været stillet i bero i 1 år. Der er derfor ikke sket betaling via lønindeholdelse til forældede fordringer i lønindeholdelsessager i det nye it-system.
Gældsstyrelsen vurderer derfor, at der ikke er sager, der skal genoptages som følge af ændringen af praksis ved dette styresignal.