Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at AIF-Værdipapirfonden og dens afdelinger skal anses som selvstændige enheder i skattemæssig henseende?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at investeringsbeviser, der udstedes af afdelingerne i AIF-Værdipapirfonden, er omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at aktionærerne i A A/S, B A/S, C A/S, D A/S og E A/S, skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven af likvidationsprovenu i form af investeringsbeviser i AIF-Værdipapirfonden, der udloddes fra A A/S, B A/S, C A/S, D A/S og E A/S, i det kalenderår, hvor selskaberne endeligt opløses, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 3, nr. 1?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at aktionærerne i A A/S, B A/S, C A/S, D A/S og E A/S, skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven af salgsprovenu ved aktionærernes salg af aktier til udstedende selskab, jf. ligningsloven § 16 B, stk. 2, nr. 5? 

Svar:

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja 

Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger ønsker at etablere en ny investeringsfond. Det påtænkes at etablere investeringsfonden som en AIF-værdipapirfond, som defineret i FAIF-loven (Lovbekendtgørelse 2018-09-19 nr. 1166 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.) § 3, stk. 1, nr. 13, i det følgende "AIF-Værdipapirfonden".

Spørger har tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde ("FAIF") i henhold til FAIF-loven § 11, stk. 3.

Spørger er forvalter for følgende fem børsnoterede aktieselskaber:

• A A/S
• B A/S
• C A/S
• D A/S
• E A/S

De fem selskaber er såkaldte "AIF"-aktieselskaber, hvor AIF står for "alternative investeringsfonde".

Etablering af den nye AIF-Værdipapirfond skal ske via en "omstrukturering" af de fem eksisterende børsnoterede AIF-aktieselskaber. De eksisterende aktionærer i de fem AIF-aktieselskaber vil efter omstruktureringen ikke længere eje aktier i et AIF-aktieselskab, men derimod eje andele i den nyetablerede AIF-Værdipapirfond.

Den nye AIF-Værdipapirfond vil blive struktureret således, at der i værdipapirfonden oprettes fem afdelinger svarende til én afdeling til hver type af værdipapirer/investering, som på nuværende tidspunkt ligger i hvert sit AIF-aktieselskab. Dette betyder eksempelvis, at værdipapirbeholdningen i A A/S efter "omstruktureringen" vil ligge i Afdeling 1 - A

AIF-Værdipapirfonden stiftes af spørger, idet alene en FAIF kan stifte en AIF-værdipapirfond, jf. FAIF-loven § 133, stk. 3.

Selve omdannelsen af de fem AIF-aktieselskaber vil ske ved, at de fem AIF-aktieselskaber kapitaliserer en AIF-Værdipapirfond ved apportindskud af deres værdipapirer i AIF-Værdipapirfonden. Indskud sker i hver sin afdeling i AIF-Værdipapirfonden, og de enkelte AIF-aktieselskaber vil ikke i forbindelse med indskuddet modtage andet end værdipapirer udstedt af AIF-Værdipapirfondens afdelinger.

Efter kapitaliseringen af AIF-Værdipapirfonden ejer de fem AIF-aktieselskaber således AIF-værdipapirfonden.

Andelene i AIF-værdipapirfonden vil herefter skulle uddeles til aktionærerne i de fem AIF-aktieselskaber. Dette kan ske ved, at de fem AIF-aktieselskaber herefter træder i likvidation. Likvidationsprovenuet til investorerne udbetales til de hidtidige aktionærer i form af aktieselskabernes andele i AIF-værdipapirfonden i samme kalenderår, hvor AIF-aktieselskaberne endeligt opløses (likvidationsmodellen). Udbetalingen af andelene i AIF-værdipapirfonden kan også ske ved, at aktionærerne i de fem AIF-aktieselskaber gennemfører et tilbagesalg af deres aktier til udstedende selskab i form af de fem AIF-aktieselskaber (selskabsretligt køb af egne aktier) mod betaling i form af andele i AIF-Værdipapirfonden. Herefter likvideres AIF-aktieselskaberne hver især - alternativt fusioneres til ét selskab, der efterfølgende likvideres (salg-til-udstedende-selskabsmodellen).

Det forventes, at visse aktionærer i de fem AIF-aktieselskaber vil foretrække at få andelene i AIF-værdipapirfonden via salg-til-udstedende-selskabsmodellen, mens andre vil foretrække likvidationsmodellen. I praksis betyder likvidationsmodellen, at der går 3 måneder, fra selskaberne træder i likvidation, til aktionærerne modtager andelene i AIF-værdipapirfonden, hvorfor visse aktionærer foretrækker den anden model.

Baggrunden for ønsket om at omdanne de fem eksisterende AIF-aktieselskaber til en AIF-værdipapirfond er, at en AIF-værdipapirfond er en mere fleksible enhed, idet der ikke er krav om en fast selskabskapital, idet det er muligt at have afdelinger med forskellige investorer og værdipapirer og idet det administrativt er mere enkelt at håndtere én AIF-værdipapirfond end fem AIF-aktieselskaber.

Det er med lov nr. 706 af 8. juni 2018 (bl.a. om indførelse af nye former for alternative investeringsfonde) blevet muligt at oprette AIF-selskaber som AIF-værdipapirfonde, jf. FAIF-loven § 3, stk. 1, nr. 13.

Aktierne i de fem AIF-aktieselskaber er optaget til handel.

Det er endnu ikke besluttet, om investeringsbeviserne i AIF-Værdipapirfonden vil blive optaget til handel. Dette afhænger blandt andet af, om der vedtages nye regler om beskatning af investorer ved salg til udstedende investeringsinstitut, jf. udkast til forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love, som er sendt i høring den 10. september 2018.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at udkastet til fondsbestemmelserne for AIF-Værdipapirfonden vil blive fremsendt til Finanstilsynet med henblik på deres kommentering. Det kan ikke udelukkes, at dette vil medføre ændringsforslag, dog således at fondsbestemmelserne om investorernes hæftelse, fordelingen af overskud, regnskaber, mulighederne for at udvide kredsen af investorer, fordelingen af formuen ved enkelte investorers udtræden/opløsning samt indskudskapitalen, ikke berøres.

Spørgers opfattelse og begrundelse
Ad spørgsmål 1:
Med virkning fra 1. juli 2012 blev der indført mulighed for at oprette værdipapirfonde i Danmark. Civilretligt er en værdipapirfond ikke en selvstændig juridisk person, jf. § 8 i lov om investeringsforeninger mv. SKAT anlagde tidligere som følge af den civilretlige kvalifikation af værdipapirfonde den betragtning, at værdipapirfonde var skattemæssigt transparente enheder.

Ved styresignal nr. 9317 af den 24. februar 2016 ændrede SKAT sin hidtidige praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde (SKM2016.98.SKAT).

I styresignalet anfører SKAT, at danske værdipapirfonde fremover skal anses for selvstændige skattesubjekter, som omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

Skatterådet fandt i SKM2016.6.SR, at en svensk registreret værdipapirfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt svarende til en dansk enhed omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Danske investorer i værdipapirfonden skulle beskattes efter aktieavancebeskatnings-lovens § 19. Den pågældende værdipapirfond svarede organisatorisk til en dansk værdipapirfond.

Afgørelsen indebar en ændring i forhold til den hidtidige version af den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.10.1 og C.D.1.1.10.12, hvoraf det fremgik, at værdipapirfonde skulle anses for at være skattemæssigt transparente.

I styresignalet om praksisændringen såvel som i den gældende juridiske vejledning, version 3.1, afsnit C.D.1.1.10.12 - anfører SKAT, at uanset værdipapirfonde, i henhold til § 8 i lov om investeringsforeninger mv., ikke er selvstændige juridiske enheder, skal der efter SKATs opfattelse foretages en vurdering efter de almindelige praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selskab eller en forening mv., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

SKAT finder herefter på baggrund af en fornyet overvejelse, at denne vurdering medfører, at danske værdipapirfonde i udgangspunktet vil være selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Dette skyldes følgende forhold:

• at ingen af investorerne hæfter personligt,
• at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital,
• at værdipapirfonde har selvstændige vedtægter (fondsbestemmelser),
• at der foreligger særskilte regnskaber,
• at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer,
• at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, og
• at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at en dansk værdipapirfond fremover skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan anses for et investeringsselskab omfattet af aktieavance-beskatningslovens § 19, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

På tidspunktet for udstedelse af styresignalet, SKM2016.98.SKAT, kunne alene investeringsinstitutter omfattet af UCITS direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF) oprettes som værdipapirfonde.

Ved lov nr. 706 af 8. juni 2018 (bl.a. om indførelse af nye former for alternative investeringsfonde) blev det som tidligere anført også muligt at oprette AIF’er som AIF-værdipapirfonde, jf. FAIF-loven § 3.

AIF-Værdipapirfonden er organiseret på tilsvarende vis som en UCITS værdipapirfond. For AIF-Værdipapirfonden gælder således følgende:

• ingen af investorerne hæfter personligt, jf. FAIF-loven § 134, stk. 5,
• fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, jf. FAIF loven § 134, stk. 6,
• værdipapirfonden har selvstændige vedtægter (fondsbestemmelser), jf. FAIF-lovens § 133, stk. 2,
• der foreligger særskilte regnskaber, jf. FAIF-lovens § 134, stk. 7,
• der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, jf. FAIF-lovens § 134, stk. 1,
• det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, idet investorerne har lige muligheder for løbende at indløse sig til udgangen af en måned, jf. ligebehandlingsprincippet i FAIF-lovens § 134, stk. 6, og idet nettolikvidationsprovenuet ved en afdelings opløsning fordeles proratarisk blandt afdelingens investorer i forhold til ejerandel,
• der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen, jf. FAIF-loven § 134, stk. 1. 

Som det fremgår af ovennævnte punkter, opfylder AIF-Værdipapirfonden - ligesom danske UCITS værdipapirfonde - samtlige af de stillede kriterier for at skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt i skattemæssig henseende.

AIF-værdipapirfonde er direkte inspireret af UCITS værdipapirfonde. Af bemærkninger til lovforslag nr. 184 af 14. marts 2018 til ovennævnte lov, hvorved selskabstypen AIF-værdipapirfonde indførtes, fremgår blandt andet følgende om AIF-værdipapirfonde:

"Selskabstypen AIF-værdipapirfond svarer til værdipapirfonde i lov om investeringsforeninger m.v. I henhold til lovens § 3, stk. 8, må værdipapirfonde alene anvendes til brug for danske UCITS og har eneret og pligt til at bruge betegnelsen værdipapirfond, hvorfor det er nødvendigt at anvende en anden betegnelse for denne selskabstype, når den anvendes til brug for etablering af en alternativ investeringsfond. "

I lighed med øvrige værdipapirfonde er en AIF-værdipapirfond en selvstændig økonomisk enhed, men ikke en juridisk enhed. Af bemærkningerne til ovennævnte lovforslag fremgår i relation hertil blandt andet:

"En AIF-værdipapirfond bliver en selvstændig økonomisk enhed, men ikke en juridisk enhed. Det betyder, at en AIF-værdipapirfond ikke vil være en juridisk person, der kan være part i retssager og at den ikke vil få en selvstændig ledelse. Rent juridisk bliver AIF-værdipapirfonden en del af den FAIF, der har oprettet den. Økonomisk derimod bliver den en selvstændig enhed, og de midler, som tilhører en AIF-værdipapirfond, vil alene skulle anvendes til fordel for investorerne og de vil skulle holdes adskilte fra FAIF’ens øvrige midler. "

Dette svarer til øvrige værdipapirfonde, der etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber, jf. den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.D.1.1.10.12: Værdipapirfonde.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja".

Ad spørgsmål 2:
Som anført, etableres der i AIF-Værdipapirfonden fem afdelinger - A, B, C, D og E, der vil overtage aktiverne i henholdsvis A A/S, B A/S, C A/S, D A/S og E A/S, ligesom de vil fortsætte de respektive investeringspolitikker.

For at være omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19, skal følgende betingelser være opfyldte:

1. virksomheden skal bestå i investering i værdipapirer m.v., og
2. andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi, eller selskabet har mindst otte deltagere.

Ad 1 - investering i værdipapirer
Afdelingerne i AIF-Værdipapirfonden vil, ligesom A A/S, B A/S, C A/S, D A/S og E A/S, alene investere i værdipapirer - det vil sige aktier, obligationer, kontanter og finansielle instrumenter.

Afdelingerne i AIF-Værdipapirfonden vil alene eje kapitalandele udgørende mindre end 10 pct. af den udstedte kapital i de selskaber, der investeres i, og vil ikke have bestemmende indflydelse i nogen af porteføljeselskaberne. Ingen af undtagelserne i aktieavancebeskatningsloven §19, stk. 3, finder dermed anvendelse.

Ad 2 - indløsningsret eller mindst otte investorer
I henhold til fondsbestemmelserne har investor ret til at kræve sine andele indløst. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at den pågældende investor lader alle sine andele i afdelingen indløse, medmindre bestyrelsen for AIF-Værdipapirfondens forvalter giver tilladelse til indløsning af en del af andelene. Indløsning sker til andelenes indre værdi (afdelingens formue i forhold til andele) ved måneds udløb med et fradrag på 0,15%. Værdifastsættelsen af afdelingens værdipapirer og valuta skal ske på grundlag af officielle børslister på indløsningstidspunktet. Der skal hensættes til evt. latent skattebyrde, og der skal ikke medregnes goodwill.

Under alle omstændigheder vil hver afdeling i AIF-Værdipapirfonden have mindst otte investorer.

Betingelsen om, at der enten skal være indløsningsret for investor til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi, eller at der skal være mindst otte investorer, er således opfyldt.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med "Ja".

Ad spørgsmål 3:
De fem AIF-aktieselskaber vil blive likvideret. Som likvidationsprovenu til aktionærerne udloddes investeringsbeviserne i AIF-Værdipapirfonden, således at 

• aktionærerne i A A/S modtager investeringsbeviser i afdeling A i AIF-Værdipapirfonden,
• aktionærerne i B A/S modtager investeringsbeviser i afdeling B i AIF-Værdipapirfonden,
• aktionærerne i C A/S modtager investeringsbeviser i afdeling C i AIF-Værdipapirfonden,
• aktionærerne i D A/S modtager investeringsbeviser i afdeling D i AIF-Værdipapirfonden, og
• aktionærerne i E A/S modtager investeringsbeviser i afdeling E i AIF-Værdipapirfonden. 

Likvidationsprovenuet i form af investeringsbeviser udloddes til aktionærerne i det år, hvor de fem AIF-aktieselskaber endeligt opløses.

I henhold til ligningsloven § 16 A, stk. 3, behandles udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, som udgangspunkt efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.

Udlodning af likvidationsprovenu beskattes dog som udbytte i følgende tilfælde:

1. Det modtagende selskab ejer mindst 10% af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
2. Det modtagende selskab ejer mindre end 10% af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.
3. Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.
4. Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50% af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste tre år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

Skattestyrelsen kan vedrørende de ovennævnte punkter lægge til grund, at ingen aktionærer hjemmehørende i udlandet ejer mindst 10% af aktierne i nogen af de fem AIF-aktieselskaber eller har bestemmende indflydelse i nogen af selskaberne. Eftersom de fem AIF-aktieselskaber derudover alle er omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19, jf. aktieavancebeskatningsloven § 19, er der heller ikke tale om skattefri porteføljeaktier.

Ingen af undtagelserne i ligningsloven § 16 A, stk. 3. nr. 1, litra a-d, finder derfor anvendelse i den foreliggende situation, hvorfor en udlodning af investeringsbeviser i AIF-Værdipapirfonden i likvidationsåret skal behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier.

Dette bekræftes af Skattestyrelsen i den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.B.4.2, hvoraf det blandt andet fremgår:

"Ifølge LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, behandles udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, medmindre udlodningen er omfattet af LL § 16 A, stk. 2, nr. 2 (vedrørende udlodning, der ikke overstiger minimumsindkomsten fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning), eller en af betingelserne i LL § 16 A, stk. 2, nr. 1, litra a-d, er opfyldt.

Likvidationsprovenu, der udloddes i det kalenderår, hvori investeringsforeningen eller investeringsselskabet endeligt opløses, er derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke omfattet af begrebet "udbytte", og i disse tilfælde skal der derfor ikke indeholdes ud-bytteskat i likvidationsprovenuet. "

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med "Ja".

Ad spørgsmål 4:
Det forventes, som anført ovenfor, at visse aktionærer i de fem AIF-aktieselskaber vil foretrække at få andelene i AIF-værdipapirfonden via salg-til-udstedende selskab.

Omdannelsen af de fem AIF-aktieselskaber vil herefter ske ved, at aktionærerne i de fem AIF-aktieselskaber sælger deres aktier i de pågældende AIF-aktieselskaber tilbage til udstedende selskab, og hvor salgssummen for aktierne vederlægges i form af investeringsbeviser i AIF-Værdipapirfonden som følger:

• Aktionærerne i A A/S modtager investeringsbeviser i afdeling A i AIF-Værdipapirfonden
• Aktionærerne i B A/S modtager investeringsbeviser i afdeling B i AIF-Værdipapirfonden
• Aktionærerne i C A/S modtager investeringsbeviser i afdeling C i AIF-Værdipapirfonden
• Aktionærerne i D A/S modtager investeringsbeviser i afdeling D i AIF-Værdipapirfonden
• Aktionærerne i E A/S modtager investeringsbeviser i afdeling E i AIF-Værdipapirfonden.

I medfør af ligningsloven §16 B, stk. 1, skal aktionærer som udgangspunkt beskattes af den fulde salgssum ved salg af aktier til det udstedende selskab.

Det følger imidlertid af ligningsloven § 16 B, stk. 2, nr. 5, at dette ikke gælder ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab, som har udstedt dem. Dette gælder dog ikke aktier, der alene anses for optaget til handel på et reguleret marked som følge af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Der henvises til i den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.B.2.10.3, hvor det anføres:

"Følgende afståelser af aktier til det udstedende selskab beskattes dog som afståelse af aktier:

[...]

Afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det udstedende selskab. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 5. "

Eftersom aktierne i de fem AIF-aktieselskaber alle er optaget til handel, finder bestemmelsen i ligningsloven §16 B, stk. 2, nr. 5, anvendelse, hvorfor salget skal behandles efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier mv. til andre end det udstedende selskab.

På baggrund heraf er det vores opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at AIF-Værdipapirfoden og dens afdelinger skal anses som selvstændige enheder i skattemæssig henseende.

Begrundelse
Ved lov. nr. 706 af 8. juni 2018 blev der indført nye former for alternative investeringsfonde, herunder AIF-værdipapirfonden.

Af bemærkningerne til loven fremgår, at en AIF-værdipapirfond ikke i civilretlig henseende vil være en juridisk person med partsevne m.v., men derimod en selvstændig økonomisk enhed.

I henhold til § 134, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., skal AIF-værdipapirfonde være organiseret med en eller flere afdelinger, der hver især udgør selvstændige økonomiske enheder, og hvor midlerne, som tilhører en afdeling, alene kan anvendes til fordel for investorerne i den pågældende afdeling.

Skattemæssigt behandles disse økonomiske enheder som adskilte enheder, dvs. at der principielt skal foretages en konkret vurdering af de respektive enheders organisatoriske forhold for at vurdere, om en enhed/afdeling efter dansk skatteret udgør et selvstændig skattesubjekt eller er skattemæssigt transparent.

Efter praksis tager den skattemæssige vurdering udgangspunkt i de almindelige praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selskab eller forening m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Se Den juridiske vejledning, 2019-1, afsnit C.D.1.1.3.

I det foreliggende tilfælde er Skattestyrelsen af den opfattelse, at AIF-Værdipapirfonden skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1.

Der er ved indstillingen særligt lagt vægt på, at AIF-Værdipapirfonden har selvstændige vedtægter (fondsbestemmelser), at der skal udarbejdes særskilte regnskaber, at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen, at investorernes hæftelse er begrænset til deres indskud, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at fordelingen af overskud sker i forhold til den af investorernes indskudte kapital, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved udtræden/opløsning, og at FAIF’en, der har oprettet den, agerer på vegne af alle investorer

Skattestyrelsen finder endvidere efter en konkret bedømmelse, at de enkelte afdelinger i AIF-Værdipapirfonden tillige skal anses for at være selvstændige skattesubjekter.

Der er ved indstillingen særligt lagt vægt på, at vedtægterne er gældende for afdelingerne i AIF-Værdipapirfonden, herunder at afdelingerne har separate aktiver, der holdes adskilt fra øvrige afdelinger og AIF-Værdipapirfondens kreditorer, der ikke specifik har krav mod den pågældende afdeling, at investorerne alene vil have ret til at modtage afkast fra den pågældende afdeling, hvori der er investeret, og at evt. likvidationsprovenue fra afdelingen alene kan udbetales til de investorer, der har investeringsbeviser udstedt af den specifikke afdeling.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at investeringsbeviser, der udstedes af afdelingerne i AIF-Værdipapirfonden, er omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19.

Begrundelse
Efter aktieavancebeskatningslovens § 19 skal gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Afgørende for, om investeringsbeviserne, der udstedes af afdelingerne i AIF-Værdipapirfondens, omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19, er således, hvorvidt afdelingerne anses for at være investeringsselskaber.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, udgør et investeringsselskab:

1. et selskab m.v., hvis virksomheden består i investering i værdipapirer m.v., og hvor investor har en indløsningsret, eller
2. et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og virksomheden består i kollektiv investering, dvs. mindst 8 deltagere.

Ved værdipapirer forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2 og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Efter det oplyste, vil de respektive afdelinger i AIF-Værdipapirfonden alene investere i aktier, obligationer, kontanter og finansielle instrumenter. Det er desuden oplyst, at kapitalandelene af selskaberne, der investeres i, vil udgøre mindre end 10 pct. og at afdelingerne ikke vil have bestemmende indflydelse i porteføljeselskaberne.

På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at de aktiver, som afdelingerne i AIF-Værdipapirfondens efter det oplyste investerer i, anses for værdipapirer i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 19.

Da det endvidere er oplyst, at de respektive afdelinger hver vil have mindst 8 deltagere, finder Skattestyrelsen, at afdelingerne i AIF-Værdipapirfonden er investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 4. pkt.

Gevinst og tab på investeringsbeviser, som er udstedt af afdelingerne i AIF-Værdipapirfonden, skal således efter aktieavancebeskatningslovens § 19 medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at aktionærerne i A A/S, B A/S, C A/S, D A/S og E A/S, skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven af likvidationsprovenu i form af investeringsbeviser i AIF-Værdipapirfonden, der udloddes fra A A/S, B A/S, C A/S, D A/S og E A/S, i det kalenderår, hvor selskaberne endeligt opløses, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Begrundelse
Spørgsmålet omhandler, hvorvidt likvidationsprovenuet, som aktionærerne i de respektive aktieselskaber modtager, skal behandles som udbytte eller aktieavance.

Det påtænkes, at likvidationsprovenuet alene skal bestå af investeringsbeviser, der er udstedt af de forskellige afdelinger i AIF-Værdipapirfonden.

Af ligningslovens § 16 A fremgår, at udbytte af aktier m.v. skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer med visse undtagelser.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, skal udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, som udgangspunkt behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier. Dette gælder dog ikke, hvis en af betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d, er opfyldt.

Det er af repræsentanten blevet oplyst, at ingen af aktionærerne, der er hjemmehørende i udlandet, ejer mindst 10 pct. af aktierne i nogen af de fem AIF-aktieselskaber eller har bestemmende indflydelse i nogen af selskaberne.

Da repræsentanten desuden har oplyst, at AIF-aktieselskaberne er undtaget fra skattepligten efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 3, ikke opfyldt. Der er således ikke tale om skattefrie porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Henset til, at ingen af betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra 1-d, er opfyldt, skal likvidationsprovenuet, der udloddes i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at aktionærerne i A A/S, B A/S, C A/S, D A/S og E A/S, skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven af salgsprovenu ved aktionærernes salg af aktier til udstedende selskab, jf. ligningsloven § 16 B, stk. 2, nr. 5.

Begrundelse
Spørgsmålet omhandler, hvorvidt afståelsessummen ved tilbagesalg til udstedende selskab, skal behandles som udbytte eller aktieavance.

Det følger af ligningslovens § 16 B, stk. 1, at afståelse af aktier m.v. til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, som udgangspunkt skal behandles som udbytte.

I henhold til ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5, behandles afståelsen imidlertid som en afståelse til andre end det udstedende selskab, hvis aktierne m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.

Det er oplyst, at de fem AIF-aktieselskaber hver især er optaget til handel.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at aktionærernes salg af aktier til de fem respektive AIF-aktieselskaber skal behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Selskabsskattelovens § 1
Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1. […]
2. andre selskaber, i hvilke igen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,
3. […] 

§ 134, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
En […] AIF-værdipapirfond skal organiseres med en eller flere afdelinger hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes eller fondsbestemmelsernes bestemmelser herom. […] Bestyrelsen for en AIF-værdipapirfonds forvalter af alternative investeringsfonde kan etablere nye afdelinger, medmindre andet fremgår af fondsbestemmelserne.

Praksis
Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.1.1.3 Andre selskaber
Hvad er en enhed?
Om der foreligger et selskab, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• èn eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål. 

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde
Tidligere praksis
Værdipapirfonde er særskilte økonomiske, men ikke juridiske, enheder.

Værdipapirfonde etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber. Beslutninger vedrørende en værdipapirfond træffes af det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrer værdipapirfonden.

Værdipapirfonde organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne.

Skattemæssigt blev værdipapirfonde tidligere anset for transparente.

At værdipapirfonde var transparente betyd, at deltagerne hver især blev beskattet af deres andel af værdipapirfondens gevinster, tab, udbytter, renter m.v.

Ny praksis
Skattestyrelsen har ændret sin opfattelse af den skattemæssige behandling af værdipapirfonde, således at disse fremover i udgangspunktet skal anses for selvstændige skattesubjekter.

Værdipapirfonde er den danske betegnelse for institutter for kollektiv investering i værdipapirer, der benævnes investeringsfonde i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (herefter UCITS IV-direktivet).

Det følger af den civilretlige lovgivning, at UCITS etableret som værdipapirfonde ikke kan anses for selvstændige juridiske personer, jf. investeringsforeningslovens § 8, stk. 1, 2. pkt. Skattestyrelsen har som følge af den civilretlige kvalifikation af værdipapirfonde hidtil antaget, at værdipapirfonde tillige er skattemæssigt transparente enheder.

Der skal efter Skattestyrelsens opfattelse foretages en vurdering efter de almindelige praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selskab eller forening mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, se Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.3. Listen er ikke udtømmende.

Skattestyrelsen finder på baggrund af en fornyet overvejelse, at denne vurdering medfører, at danske værdipapirfonde i udgangspunktet vil være selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Dette skyldes, at ingen af investorerne hæfter personligt, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at værdipapirfonden har selvstændige vedtægter (fondsbestemmelser), at der foreligger særskilte regnskaber, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at en dansk værdipapirfond fremover skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Skattestyrelsen bemærker, at værdipapirfonde også vil kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 5c.

I forbindelse med at værdipapirfonden skifter status fra transparent til et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, skal investors andele i værdipapirfonden anses for afstået til handelsværdien, jf. ABL § 33, stk. 7, jf. stk. 1, på tidspunktet for virkningen af praksisændringen, se nedenfor. Der skal således ske en opgørelse af genvist og tab på investors andel af de underliggende aktiver, og der skal ansættes nye indgangsværdier på investors investeringsbeviser.

For så vidt angår udenlandske enheder bemærkes, at den skattemæssige kvalifikation af en enhed i henhold til dansk ret, skal afgøres efter dansk ret. I det omfang der er tale om en udenlandsk værdipapirfond, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond, vil der dermed være tale om en enhed, der er begrænset skattepligtig til Danmark af de indkomstarter, der er nævnt i SEL § 2.

Vælger værdipapirfonden beskatning efter reglerne for minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 5c, anses overgangen ikke for en afståelse, jf. ABL § 33, stk. 8.

Derudover vil der for danske investorer skulle ske beskatning efter reglerne i ABL § 19 af investeringer i en udenlandsk værdipapirfond, der er et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2016.6.SR, med mindre der er tale om et minimumsbeskattet investeringsinstitut.

Endvidere er det Skattestyrelsens opfattelse, at værdipapirfonde, der er selvstændige skattesubjekter, som udgangspunkt vil få ledelsens sæde i Danmark, hvis de administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. SEL § 1, stk. 6. Dette er en følge af, at en værdipapirfond ikke selv har ledelsesorganer, og at alle dispositioner derfor træffes af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

Praksisændringen vedrørende værdipapirfonde, der anses for selvstændige skattesubjekter, finder anvendelse fra datoen for Skatterådets afgørelse den 15. december 2015, SKM 2016.6.SR. Dette gælder alene, såfremt der er tale om en ændring i begunstigende retning. I disse tilfælde anses overgang efter ABL § 33, stk. 7, for at være sket pr. 15. december 2015. Hvis der er tale om en ændring i bebyrdende retning, har ændringen virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen af dette styresignal. I disse tilfælde anses overgang efter ABL § 33, stk. 7, for at være sket på datoen for offentliggørelse af styresignalet. Styresignalet blev offentliggjort den 24. februar 2016.

For så vidt angår udenlandsk registrerede værdipapirfonde, der fremover får ledelsens sæde i Danmark, som følge af at disse administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, får ændringen virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen af styresignalet. Styresignalet blev offentliggjort den 24. februar 2016.

Bemærk
Skattestyrelsen finder, at det har afgørende betydning, at værdipapirfonde har et managementselskab, der agerer på vegne af alle investorer, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

SKM2016.6.SR
Skatterådet fandt, at en svensk værdipapirfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der svarer til en dansk enhed omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Da værdipapirfonden herefter skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, skulle gevinst og tab beskattes hos de danske investorer efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Spørgsmål 2
Lovgrundlag
Aktieavancebeskatningslovens § 19
Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

1. […]
2. Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab

[…]

Forarbejder
Bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslaget, L 98 folketingsåret 2004-05 (2. samling) til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7)

[…]

2 a. investering

Selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.

Ved investering forstås navnlig anskaffelse af værdipapirer, herunder erhvervelse af forkøbsrettigheder og køberettigheder, lån og udlån af værdipapirer, og optagelse af lån for at finansiere en anskaffelse.

Det anføres i forslaget til lovtekst, at et investeringsselskab omfatter: »Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.« Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset hele deres formue er anbragt i værdipapirer. For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

Definitionen skal ses i sammenhæng med, at det også kræves, at der er aftalt indløsningsret til indre værdi, jf. herom nedenfor.

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering,

Praksis
Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19
Omfattede selskaber og foreninger m.fl.
Reglen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, omfatter investeringsselskaber som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, herunder investeringsforeninger/SICAV’er/værdipapirfonde, der opretter andelsklasser. Består forskellen mellem andelsklasserne alene i, at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes og/eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, bliver foreningen/SIKAV’en/værdipapirfonden dog ikke automatisk omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19.

[…]

Det er en forudsætning for at investering i en enhed kan blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, at enheden er en selvstændigt skattesubjekt. Det gælder også for aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, litra 1). Er enheden en transparent enhed, kan reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, ikke finde anvendelse, hvilket bevirker, at investorerne vil blive beskattet efter de regler, som gælder for transparente enheder.

Spørgsmål 3
Lovgrundlag
Aktieavancebeskatningslovens § 4 C
Ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5.

[…]

Stk. 3. Det er en betingelse, at aktier er omfattet af stk. 1, at porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab.

[…]

Ligningslovens § 16 A
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1. Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.
2. Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.

[…]

Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1. Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:
   
   1. Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
   2. Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.
   3. Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.
   4. Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

[…]

Praksis
Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.B.2.10.1 Likvidationsudlodninger
Regel
Udlodning af likvidationsprovenu i samme kalenderår, som selskabet endeligt opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at det udloddede beløb anses som afståelsessum for aktierne, og at der skal opgøres gevinst/tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 2, stk. 1, 1. pkt.

Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:

• Ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtig for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4 (overgang fra kooperationsbeskatning til almindelig beskatning). Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. De modtagende beløb er skattefrie for modtagerne. Se LL § 16 A, stk. 4, nr. 2.
• Ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt efter FUL § 12, stk. 3 (fusion af andelsforeninger og brugsforeninger). Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. De modtagende beløb er skattefrie for modtagerne. Se LL § 16 A, stk. 4, nr. 2.
• Udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, henregnes til udbytte, hvis modtageren er et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af SEL § 2, stk. 1, litra c, Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. og LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a.
• Udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, henregnes til udbytte, hvis det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtig af udbytter, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. LL § 2. Det gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. og LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b.
• Udlodning af likvidationsprovenu, der modtages af en fysisk person, som er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. LL § 2. Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. og LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c.
• Udlodninger, når det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktierne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab. Se LL § 16 A, stk. 3, nr. litra d, der er indsat ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 og som har virkning fra den 1. januar 2013. Se endvidere afsnit C.B.2.3.5.
• Ved udlodning af likvidationsprovenu fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af ABL § 21 (aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, hvor gevinst og tab hos deltagerne skal beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven), er det kun den del af likvidationsudlodningen, der overstiger minimumsindkomsten i LL § 16 C, stk. 3, for tiden fra indkomstårets begyndelse og indtil ophørstidspunktet, der anses for afståelsessum, og skal beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 2, stk. 1, 3. pkt.
• Udlodning af likvidationsprovenu til selskaber, som ejer aktier omfattet af ABL § 17 (næringsaktier), hvor det modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL § 2, stk. 1, litra c, eller SEL § 13, stk. 1, nr. 2, skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se LL § 16 A, stk. 3, nr. 3 og ABL § 2, stk. 2.

[…]

Spørgsmål 4
Lovgrundlag
Ligningslovens § 16 B
Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst. […]

Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1 behandles i følgende tilfælde efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det udstedende selskab:

1. […]
2. […]
3. […]
4. […]
5. Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab, som har udstedt dem, jf. dog stk. 3. 1. pkt. omfatter ikke aktier, der alene anses for optaget til handel på et reguleret marked som følge af aktieavancebeskatningslovens § 3.

[…]

Stk. 3. Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab, der har udstedt dem, kan sælger, når afståelsen ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2-4, overfor told- og skatteforvaltningen tilkendegive, at salget er omfattet af stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrolloven §§ 10-13 for det år, hvor afståelsen sker.

[…]

Forarbejder
Lov nr. 652 af 8. juni 2016 (LF 123 2015/2016)

Bemærkningerne til den foreslåede ændring i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5
Det foreslås, at bestemmelsen i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5, alene skal finde anvendelse i forhold til omsættelige investeringsbeviser, der reelt er optaget til handel på et reguleret marked.

Omsættelige investeringsbeviser, der udelukkende behandles som optaget til handel på et reguleret marked i kraft af reglen i aktieavancebeskatningslovens § 3, vil dermed fremover alene være omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4. I det omfang der måtte være tale om omsættelige investeringsbeviser i investeringsinstitutter, som ikke markedsføres offentligt, vil disse investeringsbeviser være omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets § 9, nr. 3, hvilket vil medføre, at et tilbagesalg til det udstedende selskab vil blive udbyttebeskattet.

Praksis
Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.B.2.10.3 Salg til det udstedende selskab og visse datterselskaber
Regel
Sælger aktionæren aktier, herunder tegningsretter eller konvertible obligationer, til det selskab, som har udstedt aktierne, skal hele salgssummen beskattes som udbytte. Se LL § 16 B, stk. 1, samt nedenfor. Anskaffelsessummen for de solgte aktier kan altså ikke reducere salgssummen. […]

Følgende afståelser af aktier til det udstedende selskab beskattes dog som afståelse af aktier:

[…]

• Afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det udstedende selskab. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 5. Denne regel er ændret ved § 10, nr. 4, i lov nr. 652 af 8. juni 2016. Efter lovændringen omfatter reglen ikke aktier, der alene anses for optaget til handel på et reguleret marked som følge af ABL § 3. Reglen gælder således fremover ikke for omsættelige investeringsbeviser, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 5, som ændret ved § 10, nr. 4 i lov nr. 652 af 8. juni 2016. Lovændringen har virkning for salg til det udstedende selskab, der sker den 23. februar 2016 eller senere. Se § 17, stk. 5, i lov nr. 652 af 8. juni 2016. Sælgeren kan dog, når afståelsen ikke omfattes af LL § 16 B, stk. 2, nr. 2-4, tilkendegive overfor skattemyndighederne, at salget skal være omfattet af LL § 16 B, stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer inden selvangivelsesfristens udløb for det år, hvor afståelsen sker. Se LL § 16 B, stk. 3. Med virkning for indkomståret 2018 er "selvangivelsesfristens udløb" ændret til "udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 - 13", jf. § 4, nr. 17, samt § 38 i lov nr. 1555 af 19. december 2017. For juridiske personer, som skal indgive selvangivelse for indkomståret 2018 i kalenderåret 2018, finder de bestemmelser, som ændres i konsekvens af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet m.v., ikke anvendelse for indkomståret 2018. For dette indkomstår finder de hidtil gældende regler anvendelse.

[…]