Parter
A
og
H1 ApS
(Begge v/adv. Heidi Bøgelund Hansen)
Mod
Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/adv. Anders Vangsø Mortensen)
Afsagt af Byretsdommerne
Dorit Kring, Alex Nymark og Nina Hjorth (kst.)
Denne sag er anlagt den 18. maj 2017.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, skal beskattes af yderligere værdi af fri bil for indkomstårene 2010 til 2013, og hvorvidt sagsøgeren, H1 ApS, er indberetnings- og indeholdelsespligtig af yderligere værdi af fri bil for indkomstårene 2010 til 2014.
Sagsøgerne har principalt påstået, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal tilpligtes at anerkende, at A’s værdi af fri bil nedsættes for indkomståret 2010 med 264.556 kr., for indkomståret 2011 med 264.556 kr., for indkomståret 2012 med 279.707 kr. og for indkomståret 2013 med 439.554 kr., samt at Skatteministeriet skal tilpligtes at anerkende, at H1 ApS ikke er forpligtet til at indberette yderligere skattepligtig værdi af fri bil for A eller indeholde foreløbig skat for indkomståret 2010 af 264.556 kr., for indkomståret 2011 af 264.556 kr., for indkomståret 2012 af 279.707, for indkomståret 2013 af 439.554 kr. og for indkomståret 2014 af 404.762 kr.
Subsidiært har sagsøgerne påstået sagen hjemvist til fornyet behandling hos SKAT med henblik på ændring af beskatningsgrundlaget som opgjort i skønsrapport af 12. december 2017.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.
Subsidiært har Skatteministeriet nedlagt påstand om, at A’s skatteansættelser for indkomstårene 2010 til 2013 og H1 ApS’s skatteansættelser for indkomstårene 2010 til 2014 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Sagsfremstilling
A er eneanpartshaver i H1 ApS. Han er også eneanpartshaver i selskabet G1 ApS. Disse selskaber er ikke koncernforbundne.
H1 ApS købte den 12. oktober 2006 en fabriksny Bil 1 for 3.896.980 kr. incl. moms til brug for A.
Den 1. december 2009 solgte H1 ApS bilen til G1 ApS. Der blev udstedt en faktura på 1.600.000 kr. med tillæg af moms 400.000 kr. G1 ApS betalte det samlede fakturabeløb på 2.000.000 kr. midt i december 2009. Der var forud for handlen indhentet en vurdering fra G2, der angav en indbytningspris på ca. 1.500.000 kr. Bilen blev omregistreret til G1 ApS. G1 ApS leasede bilen ud til H1 ApS for en periode på 36 måneder for 56.302 kr. ekskl. moms pr. md.
Den 1. december 2012 solgte G1 ApS bilen tilbage til H1 ApS for 725.000 kr., der blev betalt den 3. december 2012. Salgssummen var ikke tillagt moms. Der var forud for handlen indhentet et tilbud på bilen fra G3 A/S på 725.000 kr. Bilen blev omregistreret til H1 ApS.
Ved faktura af 26. maj 2015 solgte H1 ApS bilen til tredjemandfor 550.000 kr. Det fremgår af fakturaen, at bilen havde kørt ca. 300.000 km.
SKAT forhøjede ved afgørelse af 29. maj 2015 A’s personlige indkomst og anførte, at der var mangler i H1 ApS’s oplysninger om værdi af fri bil for hovedaktionæren og indeholdelse af foreløbig skat for de omhandlede skatteår.
SKATs afgørelser blev påklaget til Landsskatteretten, der traf afgørelser den 21. februar 2017. Af Landsskatterettens afgørelse over for A fremgår blandt andet:
"...
Klagepunkt |
SKATs afgørelse
|
Klagerens opfattelse
|
Landsskatterettens afgørelse
|
Yderligere værdi af fri bil
2010
|
264.556 kr.
|
0 kr.
|
264.566 kr.
|
Yderligere værdi af fri bil
2011
|
264.556 kr.
|
0 kr.
|
264.566 kr.
|
Yderligere værdi af fri bil
2012
|
279.707 kr.
|
0 kr.
|
279.707 kr.
|
Yderligere værdi af fri bil
2013
|
439.554 kr.
|
0 kr.
|
439.544 kr.
|
...
Faktiske oplysninger
...
... Ved brev af 23. februar 2015 anmodede SKAT H1 ApS om blandt andet at redegøre for følgende:
"Det ønskes oplyst, hvad bilen har anvendt til i ejetiden, samt i hvilket omfang bilen har og er til rådighed til anvendelse til privat kørsel og omfattet af ligningsloven § 16, stk. 4.
Endvidere ønskes der en opgørelse over bilens skiftende værdi over perioden fra anskaffelsen i 2006 til ejerskiftet i 2012, da det må formodes at danne grundlag for beregning af værdi af fri bil i henhold til ligningsloven § 16, stk. 4.
Der ønskes en nærmere forretningsmæssige begrundelse for de foretagne overdragelser af bilen mellem selskaberne."
Ved brev af 16. marts 2015 oplyste H1 ApS følgende over for SKAT:
"Med henvisning til dit brev af 23. februar 2015 kan jeg oplyse følgende:
- nr. …Q blev indregistreret til H1 ApS 12/10-2006 og blev senere solgt til G1 ApS 10/12-2009. Endelig blev bilen solgt til H1 ApS 03/12-2012. Bilen ejes fortsat af H1 ApS.
- Bilen har i hele perioden været stillet til rådighed for A, som er blevet beskattet af fri bil.
- Bilen blev 03/12-2012 solgt fra G1 ApS til H1 ApS på grundlag af en ekstern vurdering. Den eksterne vurdering vedlægges som bilag 1.
- Grundlag for beskatning i perioden 10/12-2009 til 03/12-2012 vedlægges som bilag 2.
- Grundlag for beskatning i perioden 03/12-2012 og frem vedlægges som bilag 3.
- Baggrunden for at sælge bilen til H1 ApS var et ønske om at forenkle administrationen gennem en mere enkel struktur, sådan at ejerskabet af bilen kom til at ligge i samme selskab som ansættelsen og beskatningen, fremfor fortsat at bruge ressourcer på dobbelt administration.
- Kopi af revisionsprotokollen for indkomståret 2012 og 2013 vedlægges som bilag 4 og bilag 5."
Ved brev af 10. april 2015 oplyste H1 ApS endvidere:
"Med henvisning til vores telefonsamtale den 17. marts 2015 fremsendes følgende supplerende oplysninger på dine 3 spørgsmål:
- Bilens anskaffelsessum udgør 3.896.980 kr., vedlagte bilag 1.
- Bilens beskatningsgrundlag frem til 2009, hvor bilen overdrages til G1 ApS udgør 66.200 kr. pr. måned for de måneder, hvor bilen har været stillet til rådighed for den ansatte i perioden 2007-2009, ligeledes vedlagte bilag 1.
- Baggrund for den i 2009 gennemførte overdragelse fra H1 ApS til G1 ApS:
Overdragelsen blev ifølge oplysninger fra selskabets hovedanpartshaver gennemført af følgende årsager:
a) I maj 2009 aflagde H1 ApS koncernen et årsregnskab for 2008, som udviste et underskud på over 20 kr. før skat. H1 ApS’s andel af koncernens underskud udgjorde ca. 9 mio. kr. Virksomhedens aktiviteter inden for udvikling og salg af fast ejendom var kraftigt påvirket af 'finanskrisen'.
b) Som konsekvens heraf opstod et ønske om at reducere balancen i H1 ApS, bl.a. af hensyn til at forøge koncernens soliditet, idet koncernens soliditet havde betydning i forbindelse med finansieringskilders opfattelse af koncernen.
c) Et af tiltagene til reduktion af koncernens balance bestod i at indgå en sale-and-lease-back aftale med G1 ApS, som købte bilen kontant af H1 ApS i slutningen af 2009.
d) H1 ApS reducerede fra 2008 til 2009 balancesummen fra 657 kr. til 617 mio. kr. Koncernens soliditet blev i den forbindelse øget fra 25,2% til 27,0%, jf. vedlagte uddrag af årsrapporten for 2009, bilag 2.
e) G1 ApS koncernen havde i 2009 en række forskellige investeringsaktiviteter, b.la. aktiviteter inden for udlejning af fast ejendom og investering i G4 ApS, som forestod afvikling af det årlige motorløb i Y1-by, som er en årlig tilbagevendende begivenhed for historiske racerbiler. I 2009 udvidede selskabet sine investeringsaktiviteter med leasingaktivitet.
(...)
Som det fremgår af det fremsendte materiale, er der tale om et kontant køb af en fabriksny vogn i 2006, hvoraf der er betalt fuld registreringsafgift og moms ved anskaffelsen. Samtidig har hovedanpartshaveren / den ansatte været beskattet af fri bil igennem alle årene. De 2 gennemførte overdragelser i henholdsvis 2009 og 2012 er sket på forretningsmæssige vilkår, og kan i sin substans sammenlignes med, hvis der i 2009 var indgået en leasingaftale med et koncerneksternt leasingselskab."
...
I det omtalte uddrag af årsrapport for 2009 er koncernens soliditetsgrad fra og med 2005 til og med 2009 angivet med 85,5 %, 76,0%, 27,4 %, 25,2 % og 27,0 %.
...
Klagerens repræsentant har endvidere i forbindelse med kontormøde i sagen henvist til skatteministerens svar på spørgsmål 135 fra Skatteudvalget år 2004-05, 2. samling:
" ...
Skatteministeren har ved svar nr. 135 ... imidlertid på baggrund af Landsskatterettens praksis konkluderet, at en overdragelse af en bil som udgangspunkt skal anerkendes af ligningsmyndighederne.
Dette gælder ifølge ministersvaret uanset motivet til overdragelsen.
Eneste undtagelse er, hvis aftalen om overdragelse af bilen kun er formel, eller hvis overdragelsen ikke er på markedsvilkår."
...
Landsskatterettens afgørelse
Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for en hovedaktionærs private benyttelse som nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 5, sættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten ... For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering ... opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.
...
Vedrørende indkomstårene 2010-2013 er det afgørende, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte overdragelserne af den omhandlede bil mellem klagerens selskaber.
En bil skal anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren første gang erhvervede eller leasede den pågældende bil. Når der er tale om beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, lægger told- og skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke vægt på, at der sker koncerninterne overdragelser og overdragelser mellem interesseforbundne parter, der ikke er begrundet i rent forretningsmæssige dispositioner. Anskaffelsestidspunktet bliver derfor ikke påvirket af koncerninterne overdragelser kombineret med tilbagekøb eller lejeaftaler, der reelt ikke medfører ændringer i arbejdstagerens rådighed over bilen. Der henvises til Den juridiske vejledning afsnit C,A.5.14.1 og til SKM2002.585.LSR.
To retsmedlemmer, herunder retsformanden udtaler:
Der er i nærværende sag tale om koncerninterne handler, som alene ses at have til formål at reducere klagerens beskatningsgrundlag. Det bemærkes således, at der er tale om en særlig luksusbil, og at det første ejerskifte sker umiddelbart efter, at bilen er 3 år. Tilbagesalget sker 3 år efter, hvorved beskatningsgrundlaget på ny reduceres. Klagerens rådighed over bilen har på intet tidspunkt været afbrudt, og bilen har ikke været solgt ud af koncernen.
Der ses således ikke at foreligge en forretningsmæssig begrundelse for transaktionerne, idet det bemærkes, at det af klageren anførte vedrørende signalværdien af bilen ikke ses at kunne tillægges afgørende betydning.
Skatteministerens besvarelse vedrørende beskatningsgrundlaget fra fri bil ved koncerninterne overdragelser ses i øvrigt ikke at kunne føre til et andet resultat.
To retsmedlemmer finder, at overdragelsen af bilen i 2009 til G1 ApS må anses for at være forretningsmæssigt velbegrundet henset til det oplyste om selskabets finansielle situation, hvorfor købsprisen ved denne handel skal indgå ved fastsættelse af beregningsgrundlaget for fri bil.
Ved stemmelighed er retsformandens stemme afgørende, jf. skatteforvaltningenslovens § 13, stk. 1, 3. pkt.
SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2010-2013 stadfæstes således..."
Landsskatteretten traf samme dag en afgørelse over for H1 ApS med samme begrundelse og stemmeafgivning.
Indkomståret 2009 er ikke længere omtvistet, og skatteansættelsen for A for indkomståret 2014 er blevet stillet i bero.
Der har under sagens behandling ved retten været afholdt syn og skøn over bilens handelsværdi i fri handel. Skønsmanden, LJ, G5 A/S, har ikke set bilen. Han har i sin erklæring af 12. december 2017 anslået handelsværdien pr. 1. december 2009 er til 1.500.000 kr. Skønsmanden har anført, at antallet af kørte kilometer er skønnet til 135.000 km, at en bils værdi falder væsentligt mere i de første år end senere, og at 135.000 km er et meget højt kilometerantal for en 3 år gammel bil af denne type. Handelsværdien pr. 3. december 2012 er anslået til 900.000 kr. Antallet af kørte kilometer er skønnet til 215.000. Prisen er skønnet ud fra, at bilens stand kosmetisk og mekanisk svarer til kilometerantallet, og at bilen er serviceret på autoriseret mærkeværksted. Såfremt bilen ikke er serviceret på autoriseret værksted må værdien forventes at være 40.000-50.000 kr. lavere. De skønnede priser er fastsat som en værdi, der ligger midt imellem hvad en forhandler ville sælge bilen for i klargjort stand med garanti, og hvad en forhandler ville betale for bilen i indbytningspris.
Skønsmanden har i et efterfølgende svar til sagsøgernes advokat den 4. juli 2018 anført, at da der er tale om en bil på hvide plader inklusiv registreringsafgift, er de anførte beløb inklusiv moms, da momsen ikke kan fradrages.
Forklaringer
A har forklaret, at H1 ApS ejer aktier i G6 og underliggende selskaber, hvor hans primære forretning ligger. G6 arbejder med byggevirksomhed primært i Y1-by, men også andre steder i landet. IR kom ind som medejer af G6 for omkring 20 år siden, først med 25 procent, senere mere. Hans forhold til IR er rent forretningsmæssigt.
G6 har ikke nogen kassekredit. Når de har købt noget jord og vil opføre en ejendom, beder de om lån til projektet. G6 havde primært F1-bank som sin bankforbindelse. Deres primære kontakt i F1-bank var JN.
Han er eneejer af G1 ApS. Selskabet ejer nogle udlejningsejendomme og driver et motorløb i Y1-by. Selskabet har ikke noget at gøre med G6. Selskabet har ikke noget finansieringsbehov udover realkreditlån.
H1 ApS købte Bil 1’en i 2006. Det var en kostbar bil, som han ikke syntes skulle ligge i G6. Derfor lå den i hans holdingselskab. Bil 1'en indgik ikke i G6’s regnskaber. Det gik godt i G6 på det tidspunkt. Han fik bilen stillet til rådighed og brugte den både privat og arbejdsmæssigt. De andre i ledelsen havde også fri bil, men ikke så dyre som Bil 1’en. Han kørte 40.000 km. i bilen om året, hovedsageligt arbejdssmæssigt.
I 2008 og 2009 var G6 under et voldsomt økonomisk pres. De havde købt en masse grunde, som de ikke kunne få finansiering til at bebygge. Det gav en forkert signalværdi, at Bil 1’en lå i koncernen, og den blev derfor ført over i en anden koncern, som haner eneejer af. H1 ApS måtte stille sikkerhed, for at G6 kunne få kreditter, så de kunne bygge. De reducerede voldsomt på udgifter og ansatte i G6. Udover det med signalværdien opnåede H1 ApS likviditet ved at sælge Bil 1’en. Leasingafgiften var sammenlagt et større beløb, men det var afgørende, at salget gav likviditet i G6 her og nu. F1-bank var glade for salget, der også havde god signalværdi overfor banken. Banken forlangte ikke, at bilen skulle sælges. Banken var opmærksom på deres likviditet, der blev forbedret ved salget, og på, om G6 var i stand til at føre forretningen videre. I den forbindelse skelede banken også til H1 ApS’s regnskab. Banken mente ikke, at G6 selv kunne finansiere et projekt tilstrækkeligt, og derfor blev H1 ApS bedt om at stå bag. Banken bad ikke G1 ApS om at stå bag lån til G6.
Ud fra et forretningsmæssigt synspunkt ville det være vanvittigt at sælge Bil 1’en. Det tilbud, de fik fra G2 på 1,5 mio. kr., forudsatte køb af en ny, og det var jo ikke formålet. De spurgte for at få fastsat en værdi. Han tror ikke, at Bil 1’en var omsættelig på det tidspunkt. Der var kun ganske få Bil 1’er i Danmark. Salgsprisen blev sat til 1,6 mio. kr., fordi de ikke ville have, at der skulle herske tvivl om værdisætningen. Det var en fejl fra bogholderiets side, at der blev lagt moms på salgsprisen. Regnskabschefen er ikke ansat mere. Der var for meget rod.
I 2012 gik det igen meget bedre for G6, og H1 ApS købte bilen tilbage. Det var mest naturligt. Bilen skulle ikke ligge i en koncern, der ikke havde med G6 at gøre.
Han kunne godt lide at køre i bilen og ville egentlig gerne have beholdt den, men da han i runde tal efter SKATs afgørelse skulle betale en mio. kr. mere i skat, besluttede han, at den skulle sælges. Den havde kørt omkring 300.000 km., da den blev solgt til tredjemand. Værdiansættelsen skete på baggrund af en vurdering. Han kørte derefter i en Nissan, de alligevel havde i G6, og forskellige andre biler. Han havde haft en bil 2 som firmabil før Bil 1’en. Fra omkring 2016 har han efter en BMW haft en ny, leaset bil 3.
G1 ApS’s investering i G4 ApS, der forestod afviklingen af et årligt, historisk grand prix i Y1-by, har ikke noget med denne sag at gøre. Han har selv kørt løb. Selskabet gik konkurs, og det syntes han, var synd, så han investerede. Han havde ikke andre biler end Bil 1’en, som han kørte i til daglig. Hans hustru havde en bil, som ikke var ejet af selskabet. Bil 1’en var gældfri.
G6 får normalt ikke anvisninger fra banken om, hvordan de skal optimere driften. De ved, hvordan banken tænker og handler, inden det kommer dertil.
IR har forklaret, at han nu ejer halvdelen af G6, hvor han er administrerende direktør. I 2009 var han direktør. Hans og A’s relation er kun forretningsmæssig.
G6 er et projektudviklende selskab med egen byggeafdeling. De bygger hovedsagelig i Y1-by, men også i Y2-by og nu også Y3-by. Ofte finansierer de projekterne ved at sælge dem, inden de er opført, og ellers ved byggelån i banker, hovedsagelig F1-bank. Det var tidligere JN, der var deres kontakt i F1-bank. Når de havde brug for finansiering, fortalte de banken om projektet, og hvad de mente, det ville være værd, når det var færdigt. Banken forlangte typisk, at de selv skulle komme med ca. 30 procent af byggeomkostningerne.
Da H1 ApS købte Bil 1’en i 2006, gik det virkelig godt for G6. Han var ikke bekymret over købet. Han og andre ledende medarbejdere havde også fri bil. Bil 1’en var den eneste, der lå i A’s holdingselskab. A syntes ikke, at den skulle indgå i G6’s regnskaber, hvilket var fornuftigt.
I 2009 var billedet fuldstændigt vendt. G6 var forholdsvis hårdt ramt af finanskrisen, 80 procent af deres byggeri var ejerboliger, og det marked var gået fuldstændig i stå. De "kørte grønthøsteren" hen over alle omkostninger og fyrede op mod to tredjedele af medarbejderne. Alt helt ned til abonnementer på magasiner og ugeblade blev gået igennem, fordi de havde mistet 80 procent af omsætningen. De havde fokus på alle nøgletal. Det var første gang, de var kommet ud med underskud. De havde på det tidspunkt grunde for omkring 400 mio. kr., der var uomsættelige, og havde stor gæld. De havde meget fokus på at berolige bankerne og være troværdige og reagere relevant. Han mindes ikke, at banken stillede krav om salg af Bil 1’en. De havde brug for så mange likvider som muligt i koncernen. Banken kiggede hele vejen op, også på A’s holdingselskab, som var en del af koncernen. Salg fra A’s holdingselskab gavnede ikke direkte likviditeten i G6, men det gavnede koncernen i forhold til bankerne.
G1 ApS var ikke en del af koncernen; det er A’s private koncern, som vidnet ikke har noget at gøre med.
Ejerskabet til Bilen blev erstattet med en leasingaftale, hvilket likviditetsmæssigt var klart bedre. Det var i samme periode, hvor A var inde og stille sikkerhed for et enkelt projekt i G6. Signalværdien i at have en Bil 1 var ikke god under finanskrisen. De kunne sikkert godt have solgt Bil 1’en til tredjemand.
I 2012 var det begyndt at gå fremad i G6 igen. Han mindes ikke, at han var involveret i beslutningen om, at A’s holdingselskab købte Bil 1’en tilbage, men det var uproblematisk, da de nu tjente penge igen.
JN har forklaret, at han i 2009 var erhvervschef i F1-bank. Han havde kontakt til A og IR. Han havde også kontakt til G6 i 2012. Han stoppede i F1-bank i 2015. Hans relation til A er alene forretningsmæssig. A startede G6 i 1986. I forbindelse med, at IR kom ind, blev G6 flyttet til en ny koncern, hvor driften i G6 kom til at ligge, og A’s oprindelige selskab blev en pengetank.
I 2006 var der fuld fart på i byggebranchen. G6 havde gode resultater, og der var ingen likviditetsproblemer. Han var bekendt med, at H1 ApS købte en Bil 1. Det gav ikke anledning til betænkeligheder.
A’s gamle koncern, G1 ApS, havde ikke noget finansieringsbehov. G6 havde behov for byggekreditter fra projekt til projekt. Under finanskrisen var det svært at skaffe finansiering til byggeri. G6 byggede meget i Y1-by, herunder i Y4. Der skulle en del egenfinansiering til for at få kredit; jo flere penge man selv havde, jo mere kunne man låne. Der skulle være nogle likvider; man kunne ikke bare komme med sikkerhedsstillelser. I forbindelse med kreditgivning inddrog de også likviditeten i H1 ApS. De kiggede også over på G1 ApS, hvor der var muligheder. G6 kunne klare sig. De skulle holde gang i hjulene og få aktiveret den jord, der var købt ind, så der kunne komme afkast af investeringen. Det var vigtigt, at der var likviditet, herunder i holdingselskabet, som kunne skubbes ned i G6. Banken stillede ikke krav om, at Bil 1’en blev solgt. G6 var en professionel samarbejdspartner, der selv sørgede for at gøre, hvad der kunne gøres. Det var dog det eneste rigtige at sælge Bil 1’en. Der kom en leasingudgift i stedet for, men i den sammenhæng var det ikke store penge. Hvis ikke der var skaffet likviditet, kunne det have haft konsekvenser for långivningen. Det blev ikke drøftet specifikt, hvordan likviditeten i G6 skulle skaffes. Det var hans indtryk, at G6 sparede og skaffede den likviditet, der var mulig og nødvendig.
I 2012 var der kommet gang i forretningen igen, og det var ikke noget problem, at bilen igen kom over i G6-koncernen.
H1 ApS og G1 ApS er adskilte koncerner, der bare har samme ejer. Banken kendte begge koncerner. Ham bekendt var der ikke andre tilfælde, hvor der kom penge fra G1 ApS til H1 ApS eller G6, end i forbindelse med salget af Bil 1’en i 2009.
Procedure
Parterne har i alt væsentligt procederet i overensstemmelse med de anbringender, de har anført i deres påstandsdokumenter med nogle få berigtigelser i Skatteministeriets påstandsdokument, fortaget under hovedforhandlingen.
A og H1 ApS har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender (henvisninger til bilag er udeladt):
"Ligningslovens § 16, stk. 4
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at beregningen af beskatningsgrundlaget for fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, skal foretages med udgangspunkt i købspriserne som aftalt ved overdragelserne i 2009 og 2012.
Det fremgår således af ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt.:
"For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter" (min understregning)
I 2009 solgte arbejdsgiveren, H1 ApS, bilen og indgik i stedet en leasingaftale. Denne transaktion, hvis gyldighed ikke ses bestridt, medførte en ny anskaffelsessum for arbejdsgiveren, H1 ApS. Det fremgår således af forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 4, at:
"Har arbejdsgiveren lejet/leaset den bil, der stilles til rådighed, beskattes arbejdstageren med udgangspunkt i den pris, som arbejdsgiveren måtte have betalt, hvis han havde købt bilen, dvs. bilens anskaffelsessum inkl. moms og levering."
Der er således allerede i forarbejderne taget højde for den situation, at arbejdsgiveren lejer/leaser bilen i stedet for at eje den. Det har ingen støtte i ordlyden af bestemmelsen eller forarbejderne, at der kan/skal ses bort fra en i øvrigt civilretligt gyldig transaktion. Havde H1 ApS således solgt bilen til et uafhængigt leasingselskab og tilbageleaset den, havde der ikke været tvivl om, at værdien af fri bil skulle beregnes på baggrund af anskaffelsesprisen på salgs-/leasingtidspunktet og ikke den oprindelige anskaffelsessum.
I 2012 købte arbejdsgiveren, H1 ApS, bilen tilbage, hvorved beskatningsgrundlaget (købsprisen) på ny blev ændret.
Der er ikke tale om rent formelle overdragelser uden reelt indhold. Således er der ved begge handler indgået aftale om overdragelse af bilen på baggrund af indhentet ekstern vurdering, ligesom bilen ved begge handler er blevet omregistreret, der er udstedt faktura og købesummen betalt Bilen er endvidere efterfølgende blevet solgt til tredjemand.
Der er derfor ikke hjemmel til at bortse fra overdragelserne.
Ligningslovens §16, stk. 4, indeholder ikke et forbud mod koncerninterne handler. Bestemmelsen giver heller ikke hjemmel til, at beskatningsgrundlaget/beregningsmetoden opgøres på en særlig måde, når der er tale om interne forhold, som f.eks. er tilfældet i ligningslovens § 16, stk. 9, om beskatning af fri helårsbolig (direktørreglen). Havde lovgiver ønsket at forhindre, at beskatning af fri bil blev påvirket af koncerninterne handler, ville lovgiver have indført en særregel herom, som lovgiver har gjort vedrørende fri helårsbolig.
Skatteministeriet gør gældende, at allerede fordi der er tale om den samme arbejdsgiver, er de koncern interne handler irrelevante, og beskatning skal ske på grundlag af 75% af nyvognsprisen.
Det bestrides, at dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4. Det gøres gældende, at en sådan fortolkning i givet fald vil være udtryk for en praksisændring, som alene kan ske med fremadrettet virkning og med et passende varsel.
Der henvises i den forbindelse SKM2005.86.LSR, hvor der som i nærværende sag var tale om et koncerninternt salg efterfulgt af en leasingaftale. Overdragelsen blev lagt til grund ved beskatningen, selvom der var tale om samme arbejdsgiver og samme bil. På tilsvarende vis som i SKM2005.86.LSR blev bilen i A’s tilfælde efterfølgende solgt ud af koncernen i 2015. De to sager er dermed umiddelbart sammenlignelige. Se tilsvarende TfS1997.183.
En fortolkning som anført af Skatteministeriet strider endvidere mod Skatteministeriets svar af 6.4.2017 til Folketingets skatteudvalg. Heraf fremgår tværtimod, at koncerninterne overdragelser skal lægges til grund, i det omfang overdragelserne er sket på sædvanlige og markedsbestemte vilkår og under forudsætning af, at der ikke er tale om rent formelleoverdragelser uden reelt indhold.
Heller ikke SKM2017.596.LSR støtter Skatteministeriets anbringende om "samme arbejdsgiver". I den sag blev der bortset fra de koncerninterne handler, idet overdragelserne savnede realitet. Bl.a. var overdragelsen ikke registreret i motorregistret, hvilket står i modsætning til A’s sag.
Skatteministeriets anbringende i denne sag om, at allerede fordi der er tale om samme arbejdsgiver, er de koncerninterne handler irrelevante - er således udtryk for en skærpelse i forhold til gældende praksis og Skatteministeriets svar. Skærpelse af praksis kan kun ske med fremadrettet virkning og efter et passende varsel, hvorfor en sådan fortolkning ikke kan anvendes i nærværende sag.
Markedsværdi
Overdragelserne i 2009 og 2012 er sket på sædvanlige og markedsbestemte vilkår. Købspriserne i 2009 og 2012 er fastsat på baggrund af eksterne vurderinger af bilen, og de aftalte købspriser understøttes endvidere af, at bilen blev solgt til en ekstern køber i maj 2015 for kr. 550.000.
Det gøres gældende, at skønsrapporten af 12. december 2017 dokumenterer, at handlerne er sket til markedsværdien inden for en acceptabel usikkerhedsmargin, hvorfor der ikke er grundlag for at bortse fra handlerne. Det forhold, at der er gennemført ganske få handler med denne type biler i perioden 2008-2012 gør, at den tilladte usikkerhedshedsmargin er større.
Af skønsrapportens bilag med beregninger fremgår, at beregningerne tager udgangspunkt i kun 6 konkrete indregistrerede biler, som er sammenlignelige med bilen i nærværende sag. Det kan således lægges til grund, at der er gennemført ganske få sammenlignelige handler, hvilket vanskeliggør en nøjagtig værdifastsættelse. Sagsøger har endvidere tidligere fået oplyst hos G2, at der ikke findes andre Bil 1’er, som har kørt så mange kilometer, som denne bil har. På denne baggrund er det sagsøgers opfattelse, at den af sagsøger fastsatte værdi ligger så tæt på den af skønsmanden beregnede værdi, at den selvangivne værdi må anses for udtryk for markedsværdien.
Ved en fejl i bogholderiet blev fakturaen i 2009 påført moms med kr. 400.000. Sagsøgerne fastholder, at fejlene vedrørende momsen ikke har betydning for denne sag. Det afgørende for denne sag er, hvilket beløb A og selskabet har anvendt som grundlag for beregning af beskatning af fri bil. Dette er ubestridt kr. 1,6 mio. efter handlen i 2009.
Forretningsmæssig begrundelse
Ligningslovens § 16, stk. 4, indeholder ikke et krav om, at der skal foreligge en forretningsmæssig begrundelse ved koncerninterne overdragelser (TfS1997.183. og SKM2005.86.LSR).
Dette understøttes af Skatteministeriets svar af 6.4.2017 til Folketingets skatteudvalg, hvoraf fremgår:
"Da formuleringen i Den juridiske vejledning har givet anledning til tvivl, vil SKAT præcisere Den juridiske vejledning, således at det fremgår, at SKAT, i overensstemmelse med Landsskatterettens praksis, vil lægge koncerninterne overdragelser til grund, i det omfang overdragelserne sker på sædvanlige og markedsbestemte vilkår og under forudsætning af, at der ikke er tale om rent formelle overdragelser uden reelt indhold."
I nærværende sag foreligger der imidlertid en forretningsmæssig begrundelse, idet salget af bilen i 2009 var begrundet i et ønske om at forbedre koncernens nøgletal af hensyn til at optimere mulighederne for at opnå den for koncernen nødvendige finansiering. Det var afgørende for den koncern, hvori H1 ApS indgik, at øge den likvide beholdning. Salget af bilen bidrog som et led i flere tiltag hertil. Tiltagene, herunder salget af bilen, var nødvendiggjort som følge af store underskud i 2008. I 2012 var salget begrundet i ønsket om en administrativ forenkling."
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument, således som dette er berigtiget under hovedforhandlingen, anført følgende anbringender (henvisninger til bilag er udeladt):
"Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at der ved opgørelsen af den skattepligtige værdi af Bil 1en efter en helhedsvurdering skal ses bort fra de to overdragelser af bilen. I overensstemmelse med SKATs og Landsskatterettens afgørelser skal den skattepligtige værdi derfor for alle årene opgøres på grundlag af H1 ApS’s oprindelige anskaffelsessum på 3.896.980 kr.
Den 9. oktober 2006 købte H1 ApS Bil 1 en fra ny for 3.896.980 kr. og stillede den til rådighed for A’s private benyttelse. Bil 1’en blev indregistreret første gang den 12. oktober 2006. I overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 4, blev den skattepligtige værdi af Bil 1’en herefter beregnet af 3.896.980 kr.
Ca. halvanden måned efter udløbet af tre årsperioden solgte H1 ApS den 1. december 2009 bilen til G1 ApS for 1.600.000 kr. plus "moms". Ligeledes igen 3 år senere, den 1. december 2012, solgte G1 ApS bilen tilbage til H1 ApS for 725.000 kr.
Hverken H1 ApS’s eller G1 ApS’s anskaffelser af den kostbare Bil 1 var i særlig grad begrundet i selskabernes erhvervsmæssige forhold, men i højere grad i A’s personlige passion for biler, jf. f.eks. UfR 2008.2162H (SKM2008.534.HR). I forbindelse med overdragelsen til G1 ApS i 2009 blev Bil 1en leaset tilbage H1 ApS. Overdragelsen af Bil 1en til G1 ApS i 2009, tilbageleasingen af bilen til H1 ApS og tilbagesalget af den til H1 ApS i 2012 var ikke begrundet i ændrede driftsmæssige forhold el. lign. i de to selskaber. I hele den efterfølgende periode efter overdragelserne var Bil 1 en på uændrede vilkår stillet til rådighed for A’s private benyttelse.
Overdragelserne og tilbageleasingen tjente således ikke forretningsmæssige formål, men var begrundet i ønsket om skattemæssigt at udnytte reglen i ligningslovens § 16, stk. 4, hvorefter den skattepligtige værdi af fri bil, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, opgøres på grundlag arbejdsgiverens købspris. Den manglende forretningsmæssige begrundelse i arrangementet sammenholdt med den meget betydelige skattebesparelse, A søgte at opnå, understreger vurderingen. Som beskrevet ovenfor under pkt. 1, indebar overdragelserne lavere årlige skattepligtige værdier med henholdsvis 264.548 kr. og 439.548 kr.
Herefter ses der ifølge højesteretspraksis efter en helhedsvurdering bort fra overdragelserne i skattemæssig henseende, uanset om overdragelserne i øvrigt er gyldige. Derfor skal den skattepligtige værdi af A’s rådighed over Bil 1’en beregnes på grundlag af H1 ApS’s oprindelige anskaffelsessum på 3.896.980 kr. for alle de omhandlede indkomstår.
I stævningen har sagsøgerne anført, at salget af Bil 1 en til G1 ApS i 2009 var begrundet i ønsket om at forøge soliditeten i H1 ApS og styrke selskabets likviditet, hvilket var af betydning for selskabets finansieringskilder. I forlængelse heraf er det i stævningen, anført, at dispositionerne var forretningsmæssigt begrundede.
Som forretningsmæssig begrundelse for G1 ApS’s tilbagesalg af Bil 1’en til H1 ApS for 725.000 kr. i 2012, er det i stævningen anført at "Baggrunden for dette salg var et ønske om at forenkle administrationen gennem en mere enkel struktur, sådan at ejerskabet af bilen kom til at ligge i samme selskab som ansættelsen og beskatningen fremfor fortsat at bruge ressourcer på dobbelt administration."
Begge forklaringer er udokumenterede og strider imod sund fornuft.
Hvad angår overdragelsen i 2009 ændres holdingselskabets soliditet ikke. Hvad enten bilen ejermæssigt er i holdingselskabet eller i G1 ApS er aktivmassen og passivsiden den samme i holdingselskabet.
Sagsøgerne har ikke fremlagt oplysninger om, hvem selskabets finansieringskilder var. De har heller ikke fremlagt oplysninger, der viser, at disse finansieringskilder havde fokus på selskabets soliditet og likviditet, herunder på Bil 1’en. Det var ikke en udenforstående, men et koncernforbundet selskab, der blev brugt til den påståede forøgelse af soliditeten og likviditeten. Det var ikke et datterselskab, men det ligner, og vidnet JN har forklaret, at banken skævede til "pengetanken" i G1 ApS.
En virksomheds soliditetsgrad er udtryk for, hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er finansieret med egenkapitalen. Jo højere virksomhedens soliditetsgrad er, jo mindre risiko vil långivernes risiko alt andet lige være. Med andre ord, jo flere gældfrie aktiver virksomheden har, jo højere er dens soliditet. Den omstændighed, at H1 ApS i 2009 solgte Bil 1’en for 2 mio. kr. til G1 ApS forøgede ikke soliditeten, hverken i H1 ApS eller i koncernen. Salget indebar alene, at selskaberne "byttede" Bil 1’en med likvider.
Overdragelsen indebar, at H1 ApS øgede likviditeten med 2 mio. kr. Omvendt indebar leasingaftalen i bilag 7, at den månedlige leasingydelse på 56.302 kr. ekskl. moms forringede likviditeten i holdingselskabet med 2.026.872 kr. (56.302 kr. x 36) plus 25 % moms, eller 506.718 kr., det vil sige med i alt 2.533.590 kr. Aftalen indeholder ingen opsigelsesmulighed. Derfor indebar salget af Bil 1en således ingen afgørende likviditetsforbedring. Set over leasingperioden indebar salget ovenikøbet en likviditetsforringelse.
Hvad angår overdragelsen i 2012 bestrides det, at det indebar nogen afgørende forenkling i administrationen ved, at bilen blev tilbageoverdraget til H1 ApS. Sagsøgerne har heller ikke konkretiseret den hævdede forenkling nærmere, og holdingselskabet skulle fortsat administrere betalinger af bilens driftsudgifter m.v. I UfR2015.2277 H (SKM2016.16.HR) omtalt i afsnit 2 førte skatteydernes forenklingssynspunkter ("Formålet med fusionen var alene en forenkling af koncernstrukturen […]" ikke til, at Højesteret ikke tilsidesatte arrangementet ud fra en helhedsvurdering. Når sagsøgerne anfører, at overdragelsen i 2012 indebar forenklet administration, må sagsøgerne i øvrigt omvendt mene, at overdragelsen i 2009 indebar en besværliggørelse af administrationen.
Sagsøgernes forsøg på at forklare de to overdragelser af bilerne cementerer, at de skete i omgåelseshensigt.
De to påberåbte ministersvar fra 2005 og 2017 handler ikke om en situation som den foreliggende.
I begge ministersvarene omtales SKM2002.585.LSR og SKM2005.86.LSR. I svaret fra 2017 henholder ministeren sig til SKATs udtalelse, som gennemgår de to afgørelser fra Landsskatteretten, hvorefter SKAT anfører:
"Det er SKATs opfattelse, at disse afgørelser er udtryk for gældende praksis, og de er også omtalt i Den juridiske vejledning."
I SKM2002.585.LSR så Landsskatteretten bort fra den koncerninterne overdragelse.
I SKM2005.86.LSR, hvor Landsskatteretten ikke tilsidesatte den koncerninterne overdragelse, var der alene én overdragelse. Efterfølgende blev bilen solgt ud af koncernen til tredjemand. På dette punkt adskiller den foreliggende situation sig derved, at bilen ikke sælges ud af koncernen efter den første overdragelse, men derimod sælges tilbage til det oprindelige ejerselskab. I modsætning til i SKM2005.585.LSR er der i nærværende sag to koncerninterne overdragelser.
Den foreliggende situation falder altså ikke inden for den praksis, ministeren har henvist til, hvor koncerninterne overdragelser kan godkendes.
Ministersvarene går ikke videre end til den foreliggende praksis for godkendelse af koncerninterne overdragelser, som nærværende sag ikke falder indenfor. Svarene er heller ikke givet i forbindelse med lovgivning.
Ligningsvejledningen/Den juridiske vejledning for de omhandlede år, der også omtaler de to landsskatteretsafgørelser, indeholder heller ingen støtte for, at der ikke skal ses bort fra de to koncerninterne overdragelser i nærværende sag.
Den subsidiære påstand om hjemvisning er nedlagt for det tilfælde, at retten kommer frem til, at der ikke er grundlag for, at der ved opgørelsen af den skattepligtige værdi af Bil 1en efter en helhedsvurdering skal ses bort fra de to koncerninterne overdragelser i 2009 og 2012.
Når overdragelserne af bilen som her er foretaget mellem interesseforbundne parter, skal de ske til handelsværdien, jf. ligningslovens § 2, og en aftalt salgspris mellem sådanne parter kan ikke uden videre lægges til grund, jf. UfR2003.2141 H (SKM2003.318.HR).
Under sagens forberedelse har der været udmeldt syn og skøn ved skønsmanden, LJ. I skønserklæringen af 12. december 2017 har han ansat bilens handelsværdi ved de to overdragelser i 2009 og 2012 til henholdsvis 1.500.000 kr. og 900.000 kr.
I 2009 blev Bil 1’en således solgt fra H1 ApS til G1 ApS for 500.000 kr. mere end handelsværdien (2.000.000 kr. 1.500.000 kr.). Det svarer til en pris, der ligger godt 33 % over handelsværdien.
I 2012 blev bilen af G1 ApS solgt tilbage til H1 ApS for 175.000 kr. mindre end handelsværdien (900.000 kr. - 725.000 kr.). Det svarer til en pris, der ligger godt 19 % under handelsværdien.
I givet fald må beskatningsgrundlaget derfor under en hjemvisning ansættes til skønsmandens værdier og beregningen af den skattepligtige værdi ske på grundlag heraf.
I relation til overdragelsen af bilen i 2009 har sagsøgerne anført, det var en fejl, at fakturaen blev tillagt moms med 400.000 kr., idet overdragelsen ikke var momspligtig, hvorfor bilen alene blev overdraget for 1.600.000 kr., som sagsøgerne også har anvendt som beregningsgrundlag for den skattepligtige værdi af fri bil.
At fakturaen ved en fejl indeholder "moms" med 400.000 kr., ændrer ikke ved, at bilen blev overdraget for 2 mio. kr. og ikke for kun 1.600.000 kr. I forbindelse med overdragelsen blev der også overført 2 mio. kr. fra G1 ApS til H1 ApS. "Momsen" blev heller ikke afregnet over for SKAT.
Rettens begrundelse og afgørelse
De selskaber, som bilen har været overdraget imellem, H1 ApS og G1 ApS, er ikke koncernforbundne, men de ejes begge af A og er derfor interesseforbundne. A har fra anskaffelsen af bilen og i hele den i sagen omhandlede periode haft rådighed over bilen.
På baggrund heraf har A bevisbyrden for, at der ikke er tale om rent formelle overdragelser uden reelt indhold.
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at den aftalte pris uden tillæg af moms på henholdsvis 1.600.000 kr. i 2009 og 725.000 kr. i 2012 ikke afveg væsentligt fra markedsværdien, som vurderet af skønsmanden. Der må i den forbindelse tages hensyn til den usikkerhed, der knytter sig til værdiansættelse af denne type bil. Den omstændighed, at G1 ApS faktisk betalte 2.000.000 kr. grundet en fejlagtig pålagt moms, kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, da det kan lægges til grund som ubestridt, at A og H1 ApS lagde den aftalte købspris på 1.600.000kr. til grund for beskatningen.
Ved begge overdragelser skete der omregistrering af bilen, og købesummen blev betalt, og ved overdragelsen i 2009 blev udarbejdet en skriftlig leasingaftale, som blev overholdt.
Retten finder det herefter bevist, at de to overdragelser skete på sædvanlige og markedsbestemte vilkår, og at der var tale om reelle overdragelser, hvorved bilen skiftede ejer.
Efter de øvrige afgivne forklaringer finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte A’s forklaring om, at baggrunden for overdragelsen til G1 ApS i 2009 var, at der i forbindelse med finanskrisen var behov for at forbedre nøgletallene i den koncern, hvori H1 ApS indgik, hvilket var nødvendigt for at få finansiering i G6, hvori den primære del af koncernens forretning lå. Retten lægger i den forbindelse afgørende vægt på, at G1 ApS ikke var en del af koncernen med H1 ApS og G6 og på, at der ved salget af bilen blev tilført H1 ApS likviditet, hvilket støttes af de foreliggende nøgletal og vidnet JN’s forklaring. Retten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, at det i 2012 gik bedre for G6, og at det derfor var regnskabsmæssigt forsvarligt at sælge bilen tilbage til H1 ApS. Det forhold, at overdragelserne tillige kan have været begrundet i et ønske om at udnytte den skattemæssige fordel herved, kan herefter ikke føre til, at overdragelserne ikke tillægges skattemæssig virkning.
Da retten som ovenfor anført finder det bevist, at de to overdragelser af bilen skete på sædvanlige og markedsbestemte vilkår, og da de aftalte salgssummer ikke afviger væsentligt fra de beløb, der er anslået af skønsmanden, finder retten ikke grundlag for at tage Skatteministeriets påstand om hjemvisning til følge.
A og H1 ApS’s principale påstande tages derfor til følge.
Efter sagens udfald skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger til A, der ikke er momsregistreret, og til H1 ApS, der er momsregistreret, med henholdsvis 53.250 kr. og 43.250 kr. Beløbene omfatter 2.000 kr. til dækning af retsafgift, 2.000 kr. til dækning af berammelsesafgift, 2.000 kr. med tillæg af moms 500 kr., i alt 2.500 kr. til dækning af honorar til skønsmand og henholdsvis 50.000 kr. incl. moms og 40.000 kr. excl. moms til dækning af udgifter til advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen heraf lagt vægt på, at der har været afviklet syn og skøn, på sagens værdi, der er oplyst til at være 624.186,50 kr., og sagens karakter.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A værdi af fri bil nedsættes for indkomståret 2010 med 264.556 kr., for indkomståret 2011 med 264.556 kr., for indkomståret 2012 med 297.707 kr. og for indkomståret 2013 med 439.554 kr.
Skatteministeriet tilpligtes endvidere at anerkende, at H1 ApS ikke er forpligtet til at indberette yderligere skattepligtig værdi af fri bil for A eller indeholde foreløbig skat for indkomståret 2010 af 264.556 kr., for indkomståret 2011 af 264.556 kr., for indkomståret 2012 af 279.707 kr., for indkomståret 2013 af 439.554 kr. og for indkomståret 2014 af 404.762 kr.
Skatteministeriet skal inden 14 dage betale 53.250 kr. til A og 43.250 kr. til H1 ApS.
Beløbene forrentes efter renteloven § 8 a.