Parter                                     

H1 ApS

(v/adv. Jes Weyhe Grønbæk)

mod

Skatteministeriet

(V/Kammeradvokaten v/adv. Anders Vangsø Mortensen v/ adv Rebecca Hannibal Hjorth)

Afsagt af byretsdommer

Marianne Sonne

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 5. februar 2018. Sagen drejer sig om et skattemæssigt fradrag for en forpligtelse i henhold til samhandelsaftale.

Sagsøgeren, H1 ApS, har fremsat følgende påstand:

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at H1 ApS´ skattemæssige indkomst for 2008 nedsættes med kr. 15.686.516, subsidiært med et mindre beløb.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, men den indeholder de afgivne forklaringer.

Oplysningerne i sagen

Sagen angår, om H1 ApS (herefter "selskabet") har ret til fradrag for et påstået tab på 15.686.516 kr. i indkomståret 2008. Tabet er ifølge selskabet opstået som følge af, at selskabet i 2008 i henhold til en rammeaftale med et polsk koncernforbundet selskab var forpligtet til at købe et varelager, som efterfølgende blev destrueret.

Selskabet ejes af NK, der også er direktør i selskabet. NK er bosat i Y3-land. Selskabets hovedaktivitet består i rådgivende ingeniørvirksomhed samt handel med stålkonstruktioner til maskinindustrien. Selskabet var et aktieselskab indtil den 30. oktober 2008, hvor selskabet blev omdannet til et anpartsselskab (bilag A).

Foruden selskabet ejede NK frem til 2010 også de Y3-landske selskaber G4 Z.o.o. og G2 z.o.o. (herefer "G2 z.o.o"). Herudover ejede hans ægtefælle virksomheden G6 v/ NU (bilag 4 på retssagsportalen, side 2).

I november 2005 indgik selskabet (der dengang var et aktieselskab) og G2 z.o.o en rammeaftale om levering af stålkonstruktioner (bilag 6 på retssagsportalen). Stålkonstruktionerne blev produceret af de Y3-landske selskaber i henhold til indkøbsordrer fra selskabet, som efterfølgende videresolgte konstruktionerne til selskabets slutkunder.

Af rammeaftalens punk 15.9 (bilag 6 på retssagsportalen, side 8), fremgår:

"Hvis aftalen opsiges eller omsætningen mindskes i væsentligt omfang, er H1 ApS   forpligtet til at købe et eventuelt lager af varer og råvarer der ligger hos Sælger [G2 z.o.o] eller hos Sælgers samarbejdspartnere som er nævnt i appendixl.a [G4 z.o.o og G6 v/ NU], til en pris der svarer til købsværdien + 15% for råvarer og handelsprisen + 20% for andre varer."

Selskabets omsætning og vareforbrug i 2006-2009 var som følger, jf. bilag 4 på retssagsportalen,

I 2006 udgjorde sagsøgerens omsætning i alt 60.330.000 kr., heraf var 17.419.000 kr. til andre danske kunder, 22.740.000 kr. til G1 og 20.171.000 kr. til de Y3-landske virksomheder.

I 2007 udgjorde sagsøgerens omsætning i alt 72.367.000 kr., heraf var 20.647.000 kr. til andre danske virksomheder, 39.913.000 kr. til G1 og 11.807.000 kr. til de Y3-landske virksomheder.

I 2008 udgjorde sagsøgerens omsætning i alt 50.636.000 kr., heraf var 20.486.000 kr. til andre danske virksomheder, 22.674.000 kr. til G1 og 7.476.000 kr. til de Y3-landske virksomheder.

I 2009 udgjorde sagsøgerens omsætning i alt 2.631.000 kr., heraf var 1.291.000 kr. til andre danske virksomheder, 596.000 kr. til G1 og 744.000 kr. til de Y3-landske virksomheder.

Vareforbruget var i de angivne år henholdsvis 50.489.000 kr., 44.474.000 kr., 49.222.000 kr. og 14.371.000 kr. og bruttofortjenesten blev opgjort til 9.841.000 kr., 27.893.000 kr., 1.414.000 kr. og minus 11.740.000 kr.

Af vareforbruget udgjorde hos de Y3-landske virksomheder henholdsvis 24.207.000 kr., 28.922.000 kr., 24.699.000 kr. og 25.759.000 kr.

I 2008 var medtaget som udgift en koncernintern kontraktlig forpligtelse på 13.000.000 kr.

Herudover har selskabet, jf. meddelelse af 16. august 2018, oplyst, at nettoomsætningen udgjorde 29.289.292,00 kr. i 2005, og at omkostninger til råvarer og hjælpematerialer i samme år udgjorde 21.995.229,00 kr.

Ifølge selskabet fremsatte G2 z.o.o i 2008 et mundtligt krav over for selskabet i henhold til rammeaftalens punkt 15.9 under henvisning til væsentlig nedgang i omsætningen. Kravet blev ifølge selskabet opgjort til 15.686.516 kr. i december 2008, jf. stævningen side 3, 3. afsnit.

Selskabet har på et møde i Skatteankestyrelsen den 10. marts 2014 (bilag C) oplyst, at beløbet på de 15.686.516 kr. fremkom ved værdien af de varer, som den Y3-landske virksomhed havde liggende på lager på i alt 13.072.096,49 kr. tillagt 20%, og at de pågældende varer var blevet sendt til Danmark med henblik på skrotning.

SKAT traf den 12. juli 2012 (bilag 1 på retssagsportalen) afgørelse om ikke at godkende fradrag for det af selskabet påståede driftstab. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse den 6. november 2017 (bilag 4 på retssagsportalen). Sagen vedrørte for Landsskatteretten både indkomstårene 2008 og 2009, og selskabet gjorde bl.a. gældende, at SKAT ikke havde været berettiget til at genoptage skatteansættelsen for 2009. Denne sag angår ifølge selskabets påstand alene indkomståret 2008.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af NK og IF.

NK har forklaret, at han er uddannet maskinarbejder og som certificeret svejser. Han er også teknikumingeniør, civilingeniør HDO med speciale i kulturforskelle. Han har derudover andre særlige uddannelser med hensyn til testning af beholdere og som speditør. Han har været i Y3-land i ca. 20 år. Han var oprindelig udstationeret dertil fra G3, og han mødte sin ægtefælle.

Det første firma startede i 1997. Han arbejde som rådgivende ingeniør for Energiministeriet. De købte varer af Y3-landske underleverandører og solgte varerne videre til danske kunder. De fakturerede med dansk moms fra det danske firma, og varerne var klar til brug. Det udviklede sig til, at de selv producerede til kunder, og så blev det Y3-landske selskab lavet. Han var den eneste medarbejder i det danske firma.

I 2004-2005 blev der indgået samarbejdsaftaler med G1 og andre. De havde en kunde, der havde adresse lige ved siden af G1 i Y1-by. G1 producerede selv, men de kunne ikke klare det hele. De var kapacitetsleverandør i 2004 og 2005, og de solgte varerne til G1. Allerede i 2004 ville G1 have en rammeaftale. G1 ville flytte hele produktionen ned til dem, og der blev lavet en kontrakt. Der blev lavet et udkast i starten af 2005, men den blev først underskrevet i 2006. Aftalen mellem sagsøgeren og det Y3-landske selskab blev lavet stort set samtidig. Der var krav om et kæmpelager. G1 og sagsøgeren skulle garantere for viderefakturering. Det var baggrunden for klausulen. Der var en aftale om et tillæg på 20 % på handelspriserne, og der var en klausul om væsentlighed. Der var ikke en aftale om et tillæg på 20 % i aftalen mellem sagsøgeren og G1.

Det Y3-landske firma byggede fabrik med store udgifter. Der var ansat ca. 260 personer. Der var en kæmpeinvestering, som ikke var afskrevet, og der var nedlukningsomkostninger. Der var tale om store beløb. G1 ville ikke være med til det. Væsentlighedskravet blev lagt ind, så samarbejdet kunne stoppe, hvis en større kunde stoppede. Der var to lagre. Dels et lager, der blev afgjort ved en voldgiftssag med G1, og det lager, som denne sag drejer sig om.

I 2008 forsvandt tæppet under G1 og sagsøgeren og de Y3-landske selskaber. Der var et møde i februar. Firmaerne kunne ikke få det til at hænge sammen uden G1. Der var for lidt omsætning tilbage. Samarbejdet mellem sagsøgeren og G2 z.o.o. (G2 z.o.o) blev opsagt, og det accepterede begge parter. Mailen fra ham til G1 af 31. oktober 2008 var en del af det. Der var ikke en skriftlig aftale om ophør af samarbejdet. Der var mundtlige aftaler mellem G1 og sagsøgeren og mellem sagsøgeren og G2 z.o.o.

Der blev lavet en opgørelse til G1’s forpligtelser, og en opgørelse mellem sagsøgeren og G2 z.o.o. Det skete i 2008. Begge firmaer lavede hensættelserne. Det var også andre kunder end G1. Den tekniske ansvarlige stod for at "plukke" varerne ind på lister. Der var en liste til G1 og en liste til øvrige parter. Man kunne godt bruge tingene, hvis fejlene blev rettede. Nogle af tingene blev brugt, men der ville ikke blive en fordel ved det. Det gik ufatteligt stærkt i 2006 og 2007, men det gik ned i 2008. Hele Europa var overophedet, så de var nødt til at bruge varerne. De måtte have syn og skøn på varerne i voldgiftssagen, og alt var i orden til G1. Pluklisten blev lavet i slutningen af 2008, og deres bogholder skrev priserne på, og han fik listerne på vegne af sagsøgeren. De førte lagerlisterne i excell-ark. De havde lavet deres system i 2006, da G1 flyttede deres produktion til dem. De havde 12.000 m2 under tag. På listen i bilag 7 er der pallenumre i yderste venstre kolonne. De pallenumre, der ikke er anført i listen, er for varer, der er gemt. Der var en total vareliste om de varer, der skulle til Danmark. Der er en lille tastefejl på linje 29. Tallene skulle bruges til hensættelsen. SKAT fik først en anden liste og grundlaget for beregningen. Bilag 5, var det første bilag, der blev lavet. De har afgivet forklaring om det på et møde med SKAT. De satte kryds ved de ting, der var G1’s enheder, og resten var til andre kunder. Der var ting, som G1 ikke havde pligt til at tage, for tingene var ikke teknisk kurante i henhold til specifikationerne. Man var ude i pallerne og tælle op. Syn- og skønsmanden var der i 4 dage. Det var ikke et problem at tælle lageret. Skønsmanden tjekkede også varernes certifikat. Certifikaterne er lavet på baggrund af en udtaget prøve af produktet. Det var et krav fra det Y3-landske selskab. Sagsøgeren skulle erstatte de varer, der stod i bilag 7. Han har ikke skrevet en mail til sig selv om opsigelse af kontrakten. Alle har accepteret opsigelsen.

Man kan se de varer, der er kommet til Danmark i bilag 8 og 20 sammenholdt med bilag 21 og 23. Alle fakturaer er oplistet i bilag 8, og man kan se det på fakturaerne fra G2 z.o.o til sagsøgeren. Revisoren har lavet en opgørelse til SKAT. Han havde i 2008 kontaktet revisoren. Han havde spurgt om, hvordan man skulle forholde sig. Revisor IF fortalte, hvordan det skulle stilles op. De kunne skrotte det i Y3-land, når det var talt op, men det kunne give problemer i relation til det Y3-landske skattevæsen. IF sagde, at det var ok at sende det til Danmark. Det kunne sendes med, når de alligevel havde plads på lastbilerne. Man kan følge underbilagene til bilag 39 om afleveringerne til G5. JS har underskrevet for modtagelsen af varerne. Der udstedes en kreditnota ud fra indvejningssedlen. SKAT har bedt det Y3-landske firma om at tjekke det. Beløbene er medtaget som indtægter i det Y3-landske firma. Den statsautoriserede bogholder i Y3-land har kontrolleret det.

Da han blev bedt om en udtalelse af SKAT påpegede han, at der var det ikke passede, at der var tale om halvfabrikata. Under produktionen blev der skåret huller ud i plader. Det var svøb og strimler skåret af plader, der blev skrottet. Det skulle ud af Y3-land, så der ikke blev problemer med momsen. G1 kørte også deres skrot ud af Y3-land. Ellers skulle der betales polsk moms med 23 %. Han har fået et svar fra medarbejderen på G5. Medarbejderen har ikke udtalt sig som anført af SKAT. De fik mellem 60-75.000 tons hver dag. Afklip er noget man får fra stålkonstruktioner. Deres skrot var store plader med huller i. Plader var for eksempel på 4x2 meter og kunne ikke være i paller. JS’s mand har bare skrevet under på SKATs opfattelse.

Varerne blev fremover faktureret fra det Y3-landske selskab. G6 v/ NU. Samarbejdet var opsagt, og G1 kunne frit indgå aftaler. Det Y3-landske selskab fakturerede direkte til G1 og de andre kunder for at få penge hjem til udgifter under nedlukningen. Der er ca. 30 mand tilbage. Dem, der ville, arbejder videre. Det danske firma har ligget død i mange år. SKAT har sat en stop for hans aktiviteter. Der er 2-3 kunder tilbage. SKAT kørte rundt og stillede ubehagelige spørgsmål.

IF har forklaret, at han er ekstern lektor på Y2-universitet. Han var indtil den 30. juni 2012 revisor hos R1. Han har underskrevet regnskabet for sagsøgeren, og han har også opgjort selskabets skattepligtige indkomst og givet forskellig rådgivning. Der var ikke et varelager. Han skulle ikke revidere det Y3-landske selskab. Parterne var enige om beløbet, så han gik ud fra, at der forelå en aftale mellem parterne. Der var en skriftlig aftale mellem parterne. Han skulle se på, om det var rimeligt at betale så stort et beløb. En meget stor del af overskuddet lå i Danmark, så det var rimeligt, at den part var med til at løbe risikoen for svind på lageret. Beløbet er sat af som en gæld. Det skal være udgiftsført, og det var bogført. Der skal en modpostering til. Han var i går nede ved det gamle revisionsfirma, og han kunne se, at samtlige fakturaer er bogført på to mellemregningskonti. Mellemregningerne blev nedbragt fra 21.042.316,26 kr. primo 2009 til 1.214.028.06 kr. ultimo 2009. Der er sket en reduktion med over 19 mio. kr. Der var også kontante betalinger. Der var to Y3-landske firmaer. Det ene var G2 Z.o.o, og det andet var G6 v/ NU. De Y3-landske virksomheder skyldte oprindelig pengene, og sagsøgerens tilgodehavende er nedbragt. Hvis revisor er uenig, så taler man om det, og revisor kan erklære, at han er uenig. Supplerende oplysninger er noget andet. Begge dele er i henhold til lovgivningen. Han var enig i, at beløbet kunne hensættes. Det er ikke ham, der skal lave selvangivelsen. Betingelserne i ligningsvejledningen var opfyldt, og dem kan skattevæsenet ikke fravige.

Der var en omsætningsnedgang i 2009. Der kom en finanskrise, og selskabet kunne ikke fortsætte. Det skulle med i regnskabet. Han svarede, da han telefonisk blev spurgt, at det ikke havde betydning om varelageret blev skrottet i Danmark eller Y3-land. Han fik oplyst, at det havde betydning for momsen i Y3-land. Det havde han ikke sat sig ind i. Samtalen var helt sikkert i 2008. Han kan ikke huske datoen. Det var før årsregnskabet blev lavet. Beløbet skulle være udgiftsført. Der er tale om betaling af gæld og ikke en hensættelse. Der var en endelig retlig forpligtelse til at betale de pågældende beløb, som kunne opgøres. Der er ikke krav om, at beløbet skal være forfaldent eller betalt. Man udarbejder regnskabet i det følgende år. Hvis der er noget ukurant, kan det trækkes fra i det gamle år. Han er ikke i tvivl om, at det var en rigtig beslutning den gang.

Parternes synspunkter

H1 ApS har i sit påstandsdokument anført følgende:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at H1 ApS i henhold til rammekontrakten med hovedleverandøren, G2 z.o.o. (bilag 6) punkt 15.9 og Appendiks 10j er forpligtet til at kompensere leverandøren for dette selskabs og dets nærmere angivne underleverandørers økonomiske tab på varelager og råstoffer, der er i behold hos leverandøren ved ophør af aftalen eller ved en væsentlig nedgang i omsætningen, og at H1 ApS’s forpligtelse i henhold til denne aftale skal lægges til grund også for den skattemæssige behandling af tabet.

Det gøres gældende, at bestemmelsen i punkt 15.9 er både sædvanlig og rimelig, idet bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den løbende afregning af samhandlen med G2 z.o.o. mfl. hvorved størstedelen af avancen er tilfaldet H1 ApS, jfr. også bilag 38 og 40 (oversigt over indtægter og omkostninger i G2 Z.o.o). H1 ApS har således også efter betaling for restvarelageret haft et betydeligt overskud på samhandlen, jfr. herved også opgørelsen i Landsskatterettens kendelse (bilag 4) side 2 til 3.

G2 z.o.o gjorde kravet gældende i 2008 på grund af væsentlig nedgang i omsætningen i 2008 blandt andet som følge af G1’s opsigelse af samarbejdet med H1 ApS, jf. specifikationen af omsætningen på side 6 i SKAT's sagsfremstilling (bilag 2). G1 har overfor skattecentret bekræftet, at samarbejdet er ophørt medio 2008, jfr. skattecentrets referat i sagsfremstilling af mødet med G1. Kravet er skriftligt gjort gældende ved den som bilag 5 fremlagte plukliste for returvarer, underskrevet og dateret den 18. december 2008 og sammentalt på bilag 7 til DKK 13.072.096,49 med tillæg af 20%, jfr. rammeaftalens (bilag 2) punkt 15.9, i alt DKK 15.686.516

Lagerlisterne er udarbejdet ved optælling og værdiansættelse af de enkelte varenumre i henhold til samhandelsaftalen.

Det er bevist, at (rå)varerne er udtaget af lageret i Y3-land, jfr. bilag 20 (24) og bilag 21 (23), og det er bevist, at lageret er modtaget som skrot af G5, jfr. herved bilag 8 og bilag 39, idet bemærkes, at differencen i forhold til bilag 5 og bilag 7 modsvares af varer på DKK 238.500, der ikke blev skrottet men videresolgt, og fragt på DKK 60.000 samt en difference på kr. 261 i forbindelse med afrundinger ved faktureringen. Varerne anført i lagerlisterne (bilag 5 og 7), der er udarbejdet og færdiggjort i december 2008 og skrotningslisten (bilag 8), der er udarbejdet på grundlag af skrotninger i 2009 stemmer således fuldstændig overens.

Det gøres gældende, at det er bevist

• at den indgåede rammeaftale er både sædvanlig og rimelig, og at den ikke på nogen måde er særlig byrdefuld for H1 ApS,
• at værdien af de varelagre, som H1 ApS har pligt til at købe/erstatte er DKK 15.686.516,
• at lageret var fysisk til stede,
• at lageret er klart til skrotning i Danmark hos G5,
• at H1 ApS’s tab på DKK 15.686.516 er en driftsomkostning.

Det gøres gældende, at H1 ApS" forpligtelse til at købe/erstatte G2 z.o.o m.fl. restlagre skattemæssigt skal udgiftsføres i 2008, jfr. Ligningsvejledningens afsnit E,A.3.2 og SKATs Juridiske vejledning afsnit C,C.2.5.3.3.6, der fastslår, at erstatningskrav afledt af driftsmæssige forhold skal fratrækkes på det tidspunkt, hvor den retlige forpligtelse er endeligt opgjort, jfr. Statsskattelovens § 6."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

Til støtte for Skatteministeriets frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at selskabet ikke er berettiget til fradrag for det påståede tab. Landsskatterettens afgørelse (bilag 4 på retssagsportalen) er derfor rigtig.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages i den skattepligtige indkomst.

Efter fast retspraksis kan også driftstab fratrækkes i den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. f.eks. UfR 2012.2853 H (SKM2012.353.HR). Det er dog en forudsætning for fradrag, at tabet vedrører den erhvervsmæssige virksomhed, og at tabet er et udslag af sædvanlig driftsrisiko ved udøvelsen af virksomheden, jf. f.eks. UfR 2016.471 H (SKM2015.659.HR) og UfR2012.2853 H (SKM2012.353.HR).

Det er skatteyderen, der bærer bevisbyrden for, at en udgift opfylder fradragsbetingelserne, jf. eksempelvis UfR 2002.2633 H (SKM2002.487.HR), UfR 2004.1516 H (SKM2004.162.HR) og UfR 2016.3592 H.

Bevisbyrden skærpes, når dersom i den foreliggende sag er tale om betaling under usædvanlige forhold, jf. f.eks. UfR 1998.898 H, og når det påståede tab skulle udspringe af en transaktion mellem interesseforbundne parter, jf. f.eks. UfR 2007.2379 H (SKM2007.445.HR) og UfR 2016.471H (SKM2015.659.HR). Det betyder, at selskabet må føre et sikkert bevis for, at selskabet er berettiget til fradrag.

Selskabet har ikke løftet denne bevisbyrde.

Selskabet har nemlig hverken dokumenteret, at rammeaftalen er indgået som et sædvanligt og naturligt led i driften af selskabets virksomhed, jf. punkt 3.1, eller at selskabet overhovedet har lidt et tab, jf. punkt 3.2.

Rammeaftalen er ikke indgået som led i sædvanlig drift af selskabet

Af rammeaftalens punkt 15.9 (bilag 6 på retssagsportalen, side 8) følger det, at selskabet er forpligtet til at købe et eventuelt lager og råvarer som ligger hos G2 z.o.o og/eller samarbejdspartnerne, der ejes af henholdsvis NK og hans ægtefælle, hvis aftalen opsiges eller omsætningen mindskes i væsentligt omfang. Varelageret skal ifølge bestemmelsen købes til en pris svarende til købsprisen + 20 pct.

Dette vilkår i rammeaftalens punkt 15.9, som det påståede driftstab skulle udspringe af, er ikke forretningsmæssigt begrundet og er derfor ikke indgået som led i den sædvanlige drift af selskabet.

Vilkåret er særdeles byrdefuldt, fordi det er egnet til at påføre selskabet store tab, uden at kriterierne for vilkåret anvendelse er nærmere reguleret i aftalen. Det er f.eks. ikke reguleret, hvad der forstås ved "omsætningen mindskes i væsentlig omfang". Herudover er det ikke nærmere reguleret, hvilken del af varelageret selskabet er forpligtet til at overtage, eller hvordan G2 z.o.o i øvrigt skal administrere sit varelager, herunder for at minimere selskabets tab ved en eventuel overtagelse heraf.

Et så byrdefuldt vilkår, som efter meget løse kriterier er egnet til at påføre store tab, ville ikke være blevet indgået mellem uafhængige parter, og selskabet har da heller ikke påvist nogen reel, forretningsmæssig acceptabel begrundelse for det aftalte vilkår. Det kan derfor lægges til grund, at vilkåret er indgået som en direkte følge af det interessefællesskab, der bestod mellem selskabet og de Y3-landske selskaber, og at det påståede driftstab ikke er et udslag af sædvanlig driftsrisiko ved udøvelsen af virksomheden.

Formålet med vilkåret i punkt 15.9 må antages at have været, at parterne ønskede at tilvejebringe et grundlag, hvorved selskabet ville få mulighed for at foretage kapitalindskud i det Y3-landske søsterselskab med fradragsmæssig virkning og efter kriterier, som parterne selv kunne vælge.

Efter en helhedsvurdering er et eventuelt tab derfor ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6. Allerede derfor skal Skatteministeriet frifindes.

Selskabet har ikke realiseret et tab

Selv hvis vilkåret i punkt 15.9 i rammeaftalen skulle være forretningsmæssigt begrundet, og at et eventuelt tab var lidt som følge af en sædvanlig driftsrisiko, har selskabet ikke godtgjort, at selskabet faktisk har lidt et driftstab.

Selskabet har således ikke sandsynliggjort, ensidige bevist, at G2 z.o.o skulle have fremsat et krav i henhold til den af parterne indgåede rammeaftale, at lageret fra G2 z.o.o og samarbejdspartnerne reelt blev overført til selskabet, at selskabet betalte for varelageret, og at dette lager efterfølgende blev skrottet.

Den fremlagte lagerliste (bilag 5 på retssagsportalen) indeholder en oversigt over en lang række varer, disses antal og pris. Listen er udarbejdet på blankt papir og er med håndskrift påført datoen 18. december 2008. Den anden lagerliste (bilag 7 på retssagsportalen) er også udarbejdet på blankt papir. Listen er udateret. For begge lagerlisters vedkommende er det ikke muligt at udlede, hvem der har udarbejdet listen, eller hvad formålet med listen har været.

Ingen af listerne dokumenterer, at lageret fra G2 z.o.o og samarbejdspartnerne blev overført til selskabet.

Heller ikke bilag 23 og 24 på retssagsportalen, der angår salg af stålelementer fra G6 v/ NU og G2 z.o.o til selskabet i 2009-2010, viser, at selskabet har lidt et driftstab i 2008.

Selskabet har i øvrigt ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at selskabet skulle have overført pengene til G2 z.o.o, eller at lageret som påstået skulle være blevet skrottet.

Det er end ikke godtgjort, at der i 2008 bestod en aftaleretlig forpligtelse for selskabet til at overtage varelageret i de Y3-landske virksomheder i henhold til rammeaftalens punkt 15.9.

Selskabets omsætningen i 2005 - hvor rammeaftalen blev indgået - udgjorde ifølge selskabet egne oplysninger ca. 29 mio. kr. Omsætningen i 2008 - altså det år, hvor den aftaleretlige forpligtelse skulle være opstået - udgjorde ca. 50 mio. kr. Omsætningen steg altså næsten 60 pct. fra 2005 til 2008.

Set i forhold til aftalen udgangspunkt i 2005, kan der altså ikke være opstået en aftaleretlige forpligtelse til at overtage varelageret.

Herudover omfatter forpligtelsen til at overtage varelageret i punkt 15.9 under alle omstændigheder ikke specialfremstillede varer udarbejdet på grundlag af slutkundernes tegninger, som selskabet ikke havde mulighed for at videresælge (stævningen side 4, 6. afsnit).

Ifølge rammeaftalens punkt 6 (bilag 6 på retssagsportalen, side 4) skal produkterne omfattet af rammeaftalen leveres i henhold til skriftlige indkøbsordrer. Det betyder, at H1 ApS kun har været forpligtet til at fremstille specialvarer og levere disse i henhold til konkrete bestillinger fra selskabet. Med andre ord har G2 Z.o.o’s ikke ifølge rammeaftalen været forpligtet til at have specialfremstillede varer liggende klar på lager.

Hvis G2 z.o.o alligevel af egen drift skulle have valgt at fremstille specialvarer uden at have modtaget konkrete bestillinger fra selskabet, ville sådanne varer være helt uden forbindelse til parternes rammeaftale. Forpligtelsen til at overtage varelageret i punkt 15.9 ville derfor under alle omstændigheder ikke omfatte sådanne specialfremstillede varer.

Herudover skal omsætningsnedgangen i selskabet i 2009 ses i sammenhæng med, at selskabets kunder i det pågældende år, i stedet for at handle med selskabet, begynder at handle med G6 v/ NU, jf. SKATs oversigt over den danske kundekreds (bilag E). Kundeoverdragelsen - i hvert fald for så vidt angår en af selskabets store kunder er sket ved, at NK har orienteret kunden om, at kunden grundet skattemæssige forhold fremadrettet vil blive faktureret af G6 v/NU i stedet for selskabet (bilag F). Omsætningsnedgangen i selskabet, og dermed det påståede tab, udspringer altså af, at selskabets forretning er blevet overført til en interesseforbundet virksomhed."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Den rammeaftale, der i 2005 eller 2006 blev indgået mellem H1 ApS på den ene side og G2 Z.o.o. og dennes samarbejdspartnere, der var G4 Z.o.o. og G6 v/NU, på den anden side, medførte i 2008 krav fra G4 Z.o.o om, at sagsøgeren i henhold til indgåede aftale skulle aftage et lager for en pris af svarende til købsprisen med tillæg af 15 % for råvarer og handelsprisen med et tillæg af 20 % på andre varer. Købesummen for lageret blev opgjort til 15.984.754 kr., hvoraf 6.821.500 kr., skulle gå til G6, NU. Fakturaer er udskrevet fra den 2. marts 2009 til 30. januar 2010. Varelageret blev efter det oplyste kørt på lastbiler til G5, hvor det blev skrottet og indbragte en mindre indtægt til sagsøgeren. I lastbilerne var tillige varer, der skulle sælges.

Rammeaftalen blev indgået mellem selskaber, der var ejet af NK, og som havde et samarbejde med et firma, der tilhørte NK’s ægtefælle, NU, og der blev ikke udarbejdet nogen skriftlig aftale mellem parterne om ophør af samarbejdet, der medførte, at G4 Sp. Z.o.o kunne forlange, at sagsøgeren skulle købe lageret og derved pådrog sig en forpligtelse til at betale en overpris for det.

Retten finder det ikke bevist, at der var tale om en udgift, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller som et driftstab, da tabet ikke er et udslag af sædvanlig driftsrisiko ved udøvelse af virksomheden.

Retten lægger i den forbindelse tillige vægt på, at salg til G1 ifølge en mail af 31. oktober 2008 fra NK til G1 fremover skulle faktureres fra G6 v/ NU, og at der ikke var tale om en omsætningsnedgang i sagsøgeren i 2008 i forhold til 2005, hvor aftalen blev indgået.

Det forhold, at sagsøgeren i 2007 kunne udbetale vederlag til direktør NK med 28.150.000 kr. og at købesummen for varelageret ifølge forklaringen fra IF hovedsageligt blev godtgjort de Y3-landske firmaer ved modregning på mellemregningskontoen med sagsøgeren i 2009, støtter heller ikke, at der skulle være tale om, at sagsøgeren havde en reel driftsomkostning på nedlukning af virksomheden i Y3-land, eller at aftalen ikke var særlig byrdefuld for sagsøgeren i forhold til, at størstedelen af avancen var tilfaldet dette selskab.

Sagsøgerens påstand tages derfor ikke til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 112.500 kr. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T:

Skatteministeriet frifindes for den af H1 ApS nedlagte påstand.

H1 ApS skal inden 14 dage betale sagens omkostninger med 112.500 kr. til Skatteministeriet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.