Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at freelancere hos internetplatformen A ikke kan anses for lønmodtagere ansat hos A?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ejer og har stiftet internetplatformen A. A er en internetplatform, der skal forbinde private håndværkere med forbrugere til at løse mindre opgaver i hjemmet, de ikke selv kan klare. For at øge sikkerheden og trygheden for folk, vil spørger gerne facilitere betalingen via internetplatformen. Kunden betaler for ydelsen via internetplatformen, hvorefter betalingen sendes videre til freelanceren - ligesom man ser det på mange andre internetplatforme. A vil dog udelukkende være en formidlende internetplatform, og der vil derfor ikke blive ansat nogle freelancere. Spørgeren ønsker bekræftet, at selvom A modtager kundens betaling, og sender betalingen videre til freelanceren, er der ikke tale om en ansættelse af freelanceren hos A.

Betingelser for anvendelse af internetportalen A (overvejelser indtil videre):

1. Ydelser

1.1. A, CVR-nr. XX XX XX XX, platformfaciliterer en bookingfunktion, som gør det muligt for dig at leje en håndværker på internetplatformen. A og de enkelte håndværkere står ikke i et over-underordnelsesforhold til hinanden, og håndværkerne fungerer således som selvstændigt virkende tredjemænd (herefter kaldet "freelancere"). A er således alene formidler. Internetplatformen indeholder og giver adgang til faktuelle oplysninger, som gør det muligt for A at facilitere kontakt mellem brugere af internetplatformen og freelancere, og ethvert kontraktforhold består direkte mellem brugeren og freelanceren direkte.

1.2. Håndværkerydelserne (herefter kaldet "ydelser") administreres og udføres af de freelancere (private eller erhvervsaktører), der tilbyder deres ydelser via internetplatformen. Freelancerne er enten 1) uddannede håndværkere med svendebrev, 2) håndværkerlærlinge, 3) autodidakte 4) erhvervsdrivende selskaber.

1.3. Ved din brug af internetplatformen accepterer du, at A ikke påtager sig ansvar for den/de leverede ydelser, som leveres af en freelancer, samt at A ikke er ansvarlig i forbindelse med tvister mellem dig og en freelancer eller øvrigt. En freelancer med svendebrev vil have en obligatorisk forsikring, medmindre freelanceren aktivt har fravalgt dette. Dette vil tydeligt fremgå af vedkommendes profil. jf. afsnit 7.1 nedenfor.

1. Om at booke ydelser via internetplatformen

2.1. Booking af ydelser sker til enhver tid udelukkende via internetplatformen. Telefonisk support er tilgængelig alle ugens dage mellem kl. XXXX ved at ringe til XXXXXXXX

1. Fortrydelsesret

3.1. Ved din booking giver du dit udtrykkelige samtykke til, at freelanceren kan gå i gang med at levere ydelsen, og at fortrydelsesfristen ophører, når ydelsen er påbegyndt leveret.

3.2. Hvis du ønsker at fortryde din booking, skal du sende A en e-mail eller telefon, senest 24 timer inden ydelsen er påbegyndt leveret. E-mail: XXXXXXXXXX

1. Nøgler

4.1. Du skal selv stå for nøgleoverdragelse i samarbejde med din freelancer. A påtager sig ikke noget ansvar for bortkomne nøgler eller lignende.

1. Betaling

5.1. Brugere af internetplatformen skal følge de til enhver tid gældende retningslinjer for booking og betaling for ydelser som sker via internetplatformen, jf. nedenstående. Bruger og freelancer kan ikke fravige de priser, der er fastsat af A. Enhver omgåelse medfører øjeblikkelig eksklusion fra internetplatformen for begge parter.

5.2. Dine kortoplysninger bliver håndteret af XXXX. A har således ikke adgang til dine kortoplysninger og kan ikke gøres ansvarlig for eventuelt misbrug af dine kortoplysninger.

5.3. Du kan slette, forny eller ændre dit kort inde under konto på din profil.

5.4 Ved bestilling af en freelancer låses det forhåndsgodkendte beløb på dit kort, men overføres først når ydelsen er udført og du godkender jobbet eller se 5.7.

5.5. Når ydelsen er udført, trækkes dét beløb fra dit kreditkort, som blev oplyst ved booking af ydelsen, hvorefter A fremsender en kvittering til din e-mail adresse.

5.6. Den totale pris for den købte ydelse fremgår af din kvittering. Der er ingen ekstra gebyrer ud over den angivne total pris. Hvis din freelancer er momsregistreret, fremgår det af din kvittering. Hvis din freelancer ikke er momsregistret, vil der kun være moms af A servicegebyr, hvilket også fremgår af din kvittering.

5.7. A accepterer udelukkende kortbetaling via fx Visa, Visa/Dankort, Visa Electron og Mastercard. Din kortbetaling vil først blive trukket 24 timer efter freelanceren gennem internetplatformen har afsluttet jobbet, medmindre brugeren indenfor 24 timer, når at gøre indsigelse til A.

5.8. For at stille internetplatformen til rådighed opkræver A et servicegebyr på 7.5 % af ydelsens totalpris. Den aktuelle størrelse af A servicegebyr fremgår til enhver tid på internetplatformen samt af din kvittering.

A forbeholder sig retten til at varsle ændringer i prisen for ydelserne med 3 måneders varsel. Eventuelle ændringer og varslinger vil fremgå af internetplatformen og gælder for alle fremtidige ydelser.

1. Afbestilling eller ændringer for booket aftale

6.1. Du kan ændre din aftale ved at kontakte os per telefon, via internetplatformen eller via e-mail XXXXXXXXXXX. Du har mulighed for at aflyse eller ændre din booking frem til 24 timer før den bookede aftale.

6.2. Hvis aftalen ikke er afbestilt eller ændret rettidigt, forbeholder A sig retten til at opkræve den første time + servicegebyr i gebyr.

6.3. Ønskes ydelsen stoppet efter denne er påbegyndt, forbeholder A sig retten til at opkræve prisen for hver påbegyndt time + servicegebyr i gebyr.

1. Forsikring

7.1. En freelancer med svendebrev jf. pkt. 1.2 hyret gennem internetplatformen er obligatorisk dækket af en erhvervsansvarsforsikring, inkl. ulykkesforsikring, medmindre dette aktivt fravælges af freelanceren, som dog er subsidiær i forhold til enhver anden tegnet forsikring, dækkende mod samme risiko, uanset forsikringssum.

7.2 Når freelancere med svendebrev opretter sig i internetplatformen, vil denne som udgangspunkt have en obligatorisk ansvarsforsikring. Denne har dog mulighed for at fravælge forsikringen. Dette vil fremgå af freelancerens profil på internetplatformen. Alle freelancere er dækket af en kollektiv ulykkesforsikring.

7.3 Brugeren har altid mulighed for at vælge at tilkøbe forsikring ved booking af opgaver ved freelancere, der ikke har valgt forsikring som fast udgangspunkt.

7.4 Omkostning til forsikring vil fremgå af endelig faktura til kunden.

7.5 A anbefaler at alle freelancere med svendebrev benytter sig af forsikringer og understreger, at fravalg heraf ikke kan belastes A.

7.6 Erhvervsdrivende selskaber skal have egen forsikring

1. Reklamation

8.1. Reklamation over leveret ydelse skal ske straks via e-mail, hvor du vedlægger billeder og beskrivelse af problemet.

8.2 Da A alene formidler kontakt mellem brugere og freelancere, tager A ikke ansvar for evt. fejl og mangler, men sørger for, at freelanceren er bekendt med reklamationen. Såfremt reklamationen ikke kan løses mellem bruger og freelancere, kan A ikke blive indblandet i et civilt søgsmål.

1. Skat

8.1. De skattemæssige forhold for brugeren og freelanceren er A uvedkommende. A er ikke ansvarlig for freelancernes eventuelle afregning af skat, moms, mv., da det påhviler hver enkelt freelancer at håndtere afregning af skat, moms, mv. i forbindelse med udførte ydelser i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. A instruerer dog alle freelancere til, hvordan man indberetter SKAT og forbeholder sig retten til at ekskludere freelancere fra internetplatformen, såfremt de ikke overholder den til enhver tid gældende skattelovgivning.

1. Forbud mod direkte eller skjult markedsføring på internetplatformen

10.1. Direkte eller skjult markedsføring på internetplatformen fra brugere eller freelancere på egne eller andres vegne, er ikke tilladt. Enhver handling i strid med dette medfører øjeblikkelig suspension fra internetplatformen.

1. Personlige oplysninger

11.1. Du skal oprette dig som bruger på internetplatformen med en privat konto til eget brug for at booke en ydelse. Du er ikke berettiget til at dele dit password eller lignende. Du er fuldt ansvarlig for de aktiviteter, som sker via din brugerprofil og konto og A fraskriver sig ethvert ansvar i den forbindelse. Hvis du får mistanke om, at der har været uautoriseret brug af din konto på internetplatformen, skal du øjeblikkeligt kontakte A.

11.2. A registrerer og behandler ingen personfølsomme oplysninger ud over det, som fremgår af nærværende vilkår og betingelser.

11.3. For at blive bruger på internetplatformen skal du indtaste følgende oplysninger, som du ved oprettelsen giver A samtykke til at registrere og behandle:

Navn, adresse, telefonnummer, e-mail adresse.

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere ydelsen til dig.

11.4. A indsamler de oplysninger, du giver direkte til os, såsom når du opretter eller redigerer din konto, anmoder om ydelser, kontakter kundesupport eller på anden måde kommunikerer med os. Disse oplysninger kan omfatte: e-mail, telefonnummer, postadresse, profilbillede, betalingsmetode, ydelser, bookingmeddelelser og andre oplysninger, som du vælger at give til os i forbindelse med oprettelse af din profil.

11.5. Oplysninger om brug og præferencer: Vi indsamler oplysninger om, hvordan du interagerer på internetplatformen ved booking af ydelser, udtrykte præferencer og valgte indstillinger. I nogle tilfælde indsamler vi oplysninger ved hjælp af cookies og lignende teknologier, der opretter og vedligeholder unikke identifikationer. Vi kan også indsamle oplysninger fra samarbejdspartnere, applikationer, sociale medier og lignende.

11.6. Log-oplysninger: Når du anvender internetplatformen, indsamler vi serverlogs, der kan omfatte oplysninger såsom IP-adresse, adgangsdato og tidspunkt, appfunktioner eller viste sider, appnedbrud og andre systemaktiviteter, browsertype samt det tredjeparts websted eller tjenesteydelse, du benyttede, før du interagerede med vores internetplatform.

11.7. Brug af oplysninger. Vi bruger de oplysninger, vi indsamler om dig, til at levere, vedligeholde og forbedre vores internetplatform, herunder for eksempel muliggøre betalinger, sende kvitteringer, facilitere ydelser og evt. andre produkter, som du anmoder om (og sende relaterede oplysninger), udvikle nye funktioner, yde kundesupport til dig og freelancere, udvikle sikkerhedsfunktioner, godkende brugere og sende produktopdateringer samt administrative meddelelser, udføre interne transaktioner for eksempelvis at forebygge svindel med og misbrug af internetplatformen, finde softwarefejl og operationelle problemer og overvåge samt analysere tendenser i aktiviteter og brug. Vi kan endvidere bruge oplysningerne til at muliggøre kommunikation mellem dig og en freelancer samt sende beskeder til dig, som vi mener kan have din interesse, herunder oplysninger om produkter, tjenesteydelser, reklamekampagner, og nyheder fra A.

11.8. Deling af oplysninger. Vi kan dele dine oplysninger med freelancere og andre samarbejdspartnere relevante for levering af ydelsen, så de kan levere den ydelse, du beder om. Internetplatformen kan også integreres med funktioner til deling på sociale medier og andre relaterede værktøjer, der giver dig mulighed for at dele dine handlinger på internetplatformen med andre apps, websteder eller medier, eller omvendt. Din brug af sådanne funktioner aktiverer deling af oplysninger med venner og offentligheden, afhængigt af dine indstillinger i til deling på sociale medier.

11.9. Analyse og markedsføringstjenester der leveres af andre. Vi kan anvende dine oplysninger i forbindelse med analyse og markedsføringstjeneste, der leveres af samarbejdspartnere med henblik på at levere varer eller tjenesteydelser bredt relateret til ydelsen.

11.10. Du kan til enhver tid rette dine kontooplysninger ved at logge ind på internetplatformen. Vær opmærksom på, at i nogle tilfælde kan vi beholde visse oplysninger om dig, som det er påkrævet ved lov, eller til lovlige forretningsmæssige formål i den udstrækning, det er tilladt i henhold til lovgivningen.

11.11. Indsigt og sletning af oplysninger. Du har i henhold til lov om personoplysninger ret til at gøre indsigelse mod såvel indsamlingen som de videre behandling af nævnte oplysninger, og kan med visse lovbestemte undtagelser få besked af A, som er dataansvarlig, om, hvilke oplysninger, der indsamles om dig. Du har også ret til at tilbagekalde et samtykke.

[…]

14. Husregler for A - henvendt til freelancere

 14.1 Hvis håndværkeren ikke møder op som aftalt og bestilt sker følgende:

14.1.1 Håndværkeren bliver tildelt 1 stjerne for jobbet

14.1.2 Første og anden gang vedkommende bliver væk uden varsel gives der en advarsel, tredje gang bortvises freelanceren fra appen.

14.1.3 6 måneder fra dato med udeblivelse glemmes denne

 14.2 Hvis håndværkeren laver et dårligt eller et forkert stykke arbejde skal forbrugeren: Kontakte kundeservice med en beskrivelse af handlingsforløbet samt vedhæfte passende billeder i passende kvalitet såfremt de ikke selv kan finde en løsning. Kundeservice vil herfra vurdere om kunden skal kompenseres med kreditpoint til at booke en ny. *A tager ikke ansvar for freelancernes ydelser, da appen er en formidlingsplatform.

14.3 Hvis appen registrerer en freelancerprofil bliver inaktiv (tre ubesvarede beskeder), låses denne og skjules i søgefeltet. Freelanceren skal derefter selv ind og genaktivere profilen.

14.4 Hvis en freelancerprofil har under 4 stjerner i gennemsnit (1-5 skala), får vedkommende tre bestillinger til at genoprette et gennemsnit på mindst 4 stjerner. Lykkedes dette ikke bliver profilen slettet fra siden. (*dette er en del af A’s kvalitetssikring af freelancernes ydelser samt opførsel i hjemmet)

14.5 Freelanceren bestemmer selv sin timepris inden for en bestemt margin se udspecificering herunder.

14.5.1 Freelancere under uddannelse kan bestemme deres timeløn ud fra en margin på 70-200 kr. i timen eksklusiv moms.

14.5.2 Freelancere der er selvlærte kan bestemme deres timeløn ud fra en margin på 140-200 kr. i timen eksklusiv moms.  Selvlærte freelancere mellem 13-18 år kan vælge fra 70-200 kr. i timen eksklusiv moms.

14.5.3 Freelancere der er uddannet kan bestemme deres timeløn ud fra en margin på 140-250 kr. i timen eksklusiv moms.

14.6. Erhvervsdrivende selskaber styrer selv deres afregning med brugeren, som de til enhver tid ville gøre med egne kunder.

14.7. Freelanceren/virksomheden opretter sin profil via appen, eller på A’s hjemmeside. Freelanceren/virksomheden vil blive bedt om at oplyse relevante informationer afhængig af den ønskede profil (skolepapirer, svendebrev, cvr nummer, autorisations nr.) - efter den ønskede profil er oprettet, vil den gennemgå en screening af A’s personale inden den bliver godkendt, og herefter vist i søgefeltet.

A har desuden oplyst følgende om de vilkår, som freelancerne er omfattet af:

Der er udarbejdet et sæt betingelser, som freelanceren skal underskrive. Her skriver freelancerne under på de forhold, som de er underlagt i forbindelse med arbejdets udførelse, herunder at de betaler skat, har ren straffeattest og at de ved, at A er ren formidling, etc.

Ophør af samarbejdet mellem A og freelancerne kan ske med øjeblikkelig varsel, og det fremgår af de underskrevne betingelser hvordan og hvornår.

Som udgangspunkt skal brugerne af internetplatformen selv stille redskaber og materialer til rådighed for arbejdets udførelse, men parterne kan godt aftale andet. A stiller ikke redskaber eller materialer til rådighed for arbejdets udførelse.

A fastsætter ikke retningslinjer for, hvordan en opgave skal løses. Parterne aftaler selv alt gennem chatten på A’s app. A guider alene parterne igennem aftalen for at sikre, de har styr på det hele. Der kommer muligvis et forum, hvor freelancerne indbyrdes kan hjælpe hinanden med at løse opgaver.

Som en del af A’s service, vil A i særlige tilfælde selv betale freelanceren for den leverede ydelse. Denne service ydes i de tilfælde, hvor et kreditkort tilhørende en bruger af internetplatformen er blevet spærret eller er udløbet efter, at brugeren af internetplatformen har bestilt en freelancer, men før beløbet er trukket fra brugerens konto. Inden A betaler beløbet, skal freelanceren dokumentere, at opgaven er løst som aftalt mellem freelanceren og brugeren af internetplatformen. Derfor opfordrer A freelancerne til at tage billeder af det udførte arbejde. A sørger for at opkræve det nødvendige beløb fra brugeren af internetplatformen. A betaler derimod ikke for ydelsen i de tilfælde, hvor den manglende betaling skyldes eventuelle fejl og mangler ved arbejdets udførelse. Dette hæfter freelanceren selv for.

Freelanceren skal selv afholde udgifter i forbindelse med ferie, sygdom, pension etc. A er ikke tiltænkt som en internetplatform for fuldtidsarbejde, men et sted hvor freelancerne kan tjene lidt ekstra og fylde dagen ud.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger mener, at han kan få et svar, der frigør ham som arbejdsgiver

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at freelancere hos internetplatformen A ikke kan anses for lønmodtagere ansat hos A.

Begrundelse

Det beror på en samlet konkret vurdering, om en skattepligtig person anses for lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Vurderingen foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i punkt 3.1.1 i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven. Som udgangspunkt anses en person herefter for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem hvervgiver og hvervtager.

Ved vurderingen af om der er tale om et tjenesteforhold, kan der ifølge punkt 3.1.1 i cirkulæret om personskatteloven lægges vægt på, hvorvidt:

• hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol,
• indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver,
• der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse,
• indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren,
• indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel,
• vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.),
• vederlaget udbetales periodisk,
• hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet,
• vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren,
• indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.

Internetplatformen A skal fungere som formidler mellem freelancerne og brugerne af internetplatformen, hvor A faciliterer betalingen mellem freelanceren og brugeren. Freelancere kan være enten uddannede håndværkere med svendebrev, håndværkerlærlinge, autodidakte og selskaber.

Efter en samlet konkret vurdering af de af spørger angivne faktiske forhold, er det SKATs vurdering, at freelancerne ikke kan anses for lønmodtagere ansat hos A, selvom A faciliterer betalingen mellem brugeren af internetplatformen og freelancerne. I denne vurdering er der lagt vægt på følgende forhold:

• A fastsætter ikke retningslinjer for, hvordan en opgave skal løses. Freelancerne og brugerne af internetplatformen koordinerer selv, hvilke opgaver der skal løses, og hvornår de skal løses. Freelancerne bestemmer således selv, hvilke opgaver de vil påtage sig og hvornår.
• Arbejdet udføres ikke i A navn. A formidler alene kontakten mellem freelancerne og brugerne af internetplatformen.
• Betalingen til freelancerne vil ikke være periodisk, idet freelancerne ikke er garanteret et vist antal opgaver.
• Samarbejdet mellem A og freelancerne kan ophøre med øjeblikkelig varsel. Der gælder således ikke et opsigelsesvarsel for samarbejdet.
• Freelancerne bestemmer selv deres timepris for opgaven inden for en bestemt margin.
• Freelancerne hæfter selv for fejl og mangler i forbindelse med arbejdets udførelse. Derved påtager freelancerne sig en vis selvstændig økonomisk risiko.
• Freelancerne skal selv afholde udgifter i forbindelse med fravær grundet sygdom og ferie. 

På baggrund af ovenstående er det SKATs opfattelse, at A udelukkende fungerer som en formidlende internetplatform mellem freelancerne og brugerne af internetplatformen med den følge, at freelancerne hos A ikke kan anses for lønmodtagere ansat hos A.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

§ 4. Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

a. af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helst Art;

b. af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af rørligt og urørligt Gods, saavel som af vederlagsfri Benyttelse af andres rørlige eller urørlige Gods. Lejeværdien af Bolig i den skattepligtiges egen Ejendom beregnes som Indtægt for ham, hvad enten han har gjort Brug af sin Beboelsesret eller ej; Værdien ansættes til det Beløb, som ved Udleje kunde opnaas i Leje af vedkommende Ejendom eller Lejlighed, dog at den, naar særlige Forhold maatte gøre denne Maalestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jfr. § 6b.), samt Pension, Ventepenge, Gaver (jfr. dog herved Bestemmelsen i § 5b.), Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige;

d. af Tiender;

e. af Rente eller Udbytte af alle Slags Obligationer, Aktier og andre inden- eller udenlandske Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og af Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden Pant, mod eller uden Forskrivning. Som Udbytte af Aktier og Andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende Selskab er udbetalt Aktionærer eller Andelshavere som en Del af det af Selskabet i sidste eller i tidligere Regnskabsaar indtjente Overskud, hvad enten Udbetalingen finder Sted som Dividende, som Udlodning ved Selskabets Likvidation eller lignende eller ved Udstedelse af Friaktier. Friaktier, der tildeles et Selskabs Aktionærer, bliver at henregne til Modtagerens Indkomst med et Beløb, svarende til deres Paalydende, og i Tilfælde, hvor Aktier udstedes mod Vederlag, som dog er mindre end deres Paalydende, skal et Beløb, svarende til Forskellen mellem Tegningskursen og Aktiernes Paalydende, ligeledes medregnes til Modtagerens skattepligtige Indkomst.

f. af Lotterispil samt andet Spil og Væddemaal.

[…]

Cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven

3.1.1. Afgrænsning mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende

 […]

Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, idet indkomstmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning.

Omvendt kan man normalt uden vanskelighed afgøre, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Der kan dog i praksis forekomme tilfælde, hvor det er vanskeligt at afgøre, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren eller er selvstændig erhvervsdrivende. I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, for hvem det udføres. Den pågældende skattemyndighed må tage selvstændig stilling uanset, om spørgsmålet eventuelt har været behandlet af en anden skattemyndighed.

[…]

Endelig kan der forekomme tilfælde, hvor der hverken er tale om lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor den skattepligtige driver forskellige former for bivirksomhed, som på grund af det beskedne omfang ikke kan karakteriseres som indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

3.1.1.1. Tjenesteforhold - kriterier

Ved vurdering af, om der er tale om tjenesteforhold, kan der lægges vægt på, hvorvidt

• a) hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol,
• b) indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver,
• c) der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse,
• d) indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren,
• e) indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel,
• f) vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.),
• g) vederlaget udbetales periodisk,
• h) hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet,
• i) vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren,
• j) indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov omarbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.

3.1.1.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed - kriterier

Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, hvorvidt

• a) indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre,
• b) hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold,
• c) indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre,
• d) indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko,
• e) indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp,
• f) vederlaget erlægges efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet,
• g) indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere,
• h) indkomsten afhænger af et eventuelt overskud,
• i) indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lign.,
• j) indkomstmodtageren helt eller delvis leverer de materialer, der medgår til arbejdets udførelse,
• k) indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks. forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller delvis udøves herfra,
• l) indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling o.l. og indkomstmodtageren er i besiddelse af en sådan tilladelse,
• m) indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at han/hun er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art,
• n) indkomstmodtageren i henhold til lov om merværdiafgift er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms,
• o) ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren.

3.1.1.3. Afgrænsning

Ingen af de i punkt 3.1.1.1. og 2. nævnte kriterier, der taler henholdsvis for tjenesteforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed, er i sig selv afgørende. De anførte momenter har endvidere ikke lige stor betydning i alle situationer.

I praksis kan det være således, at visse sider af forholdet mellem hvervgiver og indkomstmodtager taler for at statuere tjenesteforhold, mens andre sider taler for, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed. I sådanne tilfælde må afgørelsen bero på en samlet vurdering.

Det er i princippet forholdet mellem indkomstmodtageren og den enkelte hvervgiver, der skal bedømmes. Er der flere hvervgivere, kan indkomstmodtageren således godt oppebære indkomst som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende samtidigt. Ved bedømmelsen af det enkelte forhold kan der dog lægges vægt på, om indkomstmodtageren i øvrigt er etableret som selvstændig inden for sit erhverv.

3.1.1.4. Erhvervsmæssige omkostninger

Såfremt indkomstmodtagerens kontraktsforhold med hvervgiveren forudsætter, at der af vederlaget afholdes væsentlige erhvervsmæssige omkostninger, der er atypiske for lønmodtagerforhold (dvs., at der i vederlaget i væsentligt omfang indgår betaling for andet end den personlige arbejdsydelse), f.eks. løn til ansat personale, medarbejdende ægtefælle, leje af erhvervslokaler, kontorholdsudgifter eller betaling for maskinanvendelse, vil der som oftest være tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Tilsvarende gælder ved anvendelse af væsentlige driftsmidler eller af kapital i øvrigt.

[…]

Praksis

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.C.1.2.1 Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for lønmodtagere

[…]

Lønmodtager

Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. En lønmodtager er desuden kendetegnet ved at udføre arbejde efter arbejdsgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Se afsnit C.A.3.1.1, hvor der står mere om lønmodtagere og lønindkomst.

Når der skal afgrænses

I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, fordi indkomstmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og helt for dennes regning.

Der kan dog i praksis være tilfælde, hvor det er vanskeligt at afgøre, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren eller er selvstændigt erhvervsdrivende.

I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af en række momenter i forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, arbejdet udføres for.

Ved bedømmelsen skal der lægges vægt på, om der i vederlaget i væsentligt omfang indgår betaling for andet end den personlige arbejdsydelse. Se nedenfor om erhvervsmæssige omkostninger.

Kriterier, der taler for tjenesteforhold

Ved vurdering af, om der er tale om tjenesteforhold, kan der lægges vægt på, i hvilket omfang,

• hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol
• indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver
• der er indgået aftale mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren om løbende arbejdsydelse
• indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren
• indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel
• vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord mv.)
• vederlaget udbetales periodisk
• hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet
• vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren
• indkomstmodtageren anses for lønmodtager efter ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring mv., funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.

Kriterier, der taler for selvstændig erhvervsvirksomhed

Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, hvorvidt

• indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre
• hvervgiverens forpligtelser over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold
• indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre
• indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko
• indkomstmodtageren har ansat personale, og er frit stillet med hensyn til at antage medhjælp
• vederlaget betales efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet
• indkomsten modtages fra en ubestemt kreds af hvervgivere
• indkomsten afhænger af et eventuelt overskud
• indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lignende
• indkomstmodtageren helt eller delvist leverer de materialer, der anvendes ved arbejdets udførelse
• indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, fx forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue mv., og arbejdet udøves helt eller delvist fra lokalerne
• indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling og lignende, og om indkomstmodtageren har fået en sådan tilladelse
• indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at vedkommende er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art
• indkomstmodtageren i henhold til momsloven er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms
• ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren.

Samlet vurdering

Ingen af de nævnte kriterier, der taler for enten tjenesteforhold eller for selvstændig erhvervsvirksomhed, er i sig selv afgørende. Kriterierne har desuden ikke lige stor betydning i alle situationer. I praksis kan det være sådan, at visse sider af forholdet mellem hvervgiver og indkomstmodtager taler for, at det er et tjenesteforhold, mens andre sider taler for, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed. I sådanne tilfælde afhænger afgørelsen af en samlet vurdering.

Det er i princippet forholdet mellem indkomstmodtageren og den enkelte hvervgiver, der skal bedømmes. Er der flere hvervgivere, kan indkomstmodtageren godt modtage indkomst som lønmodtager og som selvstændigt erhvervsdrivende samtidigt. Ved bedømmelsen af det enkelte forhold kan der dog lægges vægt på, om indkomstmodtageren i øvrigt er etableret som selvstændig inden for sit erhverv.

[…]

SKM2015.372.ØLR

Sagerne i dommen drejede sig om, hvorvidt appellanterne var personligt skattepligtige af vederlaget for arbejde som læger på et privathospital, eller om vederlaget kunne henføres til deres selskaber.

Byretten havde efter en samlet vurdering fundet, at vederlaget fra privathospitalet skulle bedømmes som lønindkomst. Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at appellanterne såvel før som efter den omhandlende periode var ansatte som x-kirurger i et sædvanligt ansættelsesforhold på privathospitalet. Landsretten fremhævede endvidere, at uanset at der er sket væsentlige ændringer i appellanternes arbejdsforhold og ansvarsområde i den relevante periode, indgik arbejdet fortsat som en integreret del af privathospitalets kerneydelse. Da appellanterne herudover alene havde dokumenteret afholdelsen af driftsudgifter i mindre omfang, fandt landsretten, at den yderligere økonomiske risiko, som appellanterne måtte have påtaget sig i perioden, ikke var så betydelig, at de ikke længere kunne betragtes som lønmodtagere.

SKM2011.859.SR

Spørger blev ikke betragtet som selvstændig erhvervsdrivende i forhold til hverv på X-privathospital.

Spørger bar ikke den for selvstændigt erhvervsdrivende karakteristiske økonomiske risiko, idet vederlaget fra X-privathospital i det hele var nettoindkomst for spørger. Vederlaget udbetaltes endvidere fast månedligt svarende til lønudbetalinger. Den væsentligste risiko for spørger lå i, at fremtidige opgaver ikke kunne garanteres. Den risiko var efter skatteministeriets opfattelse ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at den svarede til den økonomiske risiko i erhvervsforhold.

Der blev endvidere lagt vægt på, at X-privathospital i hovedtræk udførte de administrative opgaver, som havde forbindelse til spørgers hverv på X-privathospital uden fakturering. Spørger havde således ikke i sit regnskab udgiftsført nogen form for administrative udgifter, som havde forbindelse til indtægten.

Det var endvidere skatteministeriets opfattelse, at spørger i forholdet til X-privathospital var underlagt en vis form for instruktionsbeføjelse, som ikke var sædvanlig i erhvervsforhold. Spørger var således forpligtiget til at overholde idégrundlaget for X-privathospital samt følge X-privathospitals interne procedurer. Endvidere skulle spørger deltage i X-privathospitals faglige og sociale arrangementer. Det var skatteministeriets opfattelse, at spørger også i medfør af lov om virksomhedsansvarlige læger refererede til X-privathospitals cheflæge.

Det var endvidere skatteministeriets opfattelse, at fraværet af arbejdsskadeforsikring og erhvervsansvarsforsikring, tegnet på CVR-nummeret, også indikerede at spørger reelt var lønmodtager i forholdet til X-privathospital.

SKM2007.35.ØLR

Sagsøgeren var professor i historie. Han udøvede samtidig en forfatter- og foredragsvirksomhed. Spørgsmålet i sagen var, om forfatter- og foredragsvirksomheden var selvstændig erhvervsvirksomhed, så sagsøgeren kunne bruge virksomhedsordningen.

Landsrettens flertal henviste til forarbejderne til virksomhedsskatteloven og anførte, at sagsøgerens forfatter- og foredragsvirksomhed lå inden for eller i forlængelse af sagsøgerens fuldtidsstilling som professor. Forfatter- og foredragsvirksomheden var derfor en bibeskæftigelse. Landsrettens flertal henviste også til, at sagsøgeren ikke påtog sig en selvstændig økonomisk risiko og ikke havde væsentlige udgifter ved aktiviteten. Landsrettens flertal fandt, at sagsøgerens forfatter- og foredragsvirksomhed måtte høre under den kategori, der, som forudsat i forarbejderne til virksomhedsskatteloven, hverken kan betegnes som lønmodtagervirksomhed eller selvstændig erhvervsvirksomhed.

SKM2004.286.LSR

Chauffører på cykeltaxier, der var ejet af et cykeltaxifirma, kunne ikke anses for at udføre personligt arbejde i tjenesteforhold, og der skulle derfor ikke indeholdes A-skat af vederlagene. Det blev særligt tillagt vægt, at selskabet ikke udbetalte vederlag til chaufførerne, der tværtimod skulle betale for at leje cyklerne, og at chaufførerne ikke på grund af kontrakten eller i øvrigt var begrænset i deres adgang til samtidig at udføre arbejde for andre. Der blev endvidere lagt vægt på, at chaufførerne påtog sig en vis selvstændig økonomisk risiko, og at chaufførernes vederlag i overvejende grad var nettoindkomst for chaufførerne, ligesom vederlaget ikke var periodisk eller beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold. Det blev derimod ikke tillagt afgørende vægt, at chaufførerne ikke afholdte væsentlige omkostninger, der er atypiske for lønmodtagere, at selskabet havde en vis adgang til at fastsætte instrukser for arbejdets udførelse, og at arbejdstiden til en vis grad var fastsat af selskabet.