Parter

H1 ApS
(advokat Peter Stanstrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Marianne Højgaard Pedersen, Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen, Lars Hjortnæs og Kurt Rasmussen

Sagens baggrund og parternes påstande

I tidligere instanser er afsagt dom af byretten den 11. april 2012 og af Vestre Landsrets 6. afdeling den 11. juli 2013.

Påstande mv.

Appellanten, H1 ApS, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

H1 har for Højesteret frafaldet sit anbringende om, at det udgiftsniveau, der fremgår af regnskaberne for H2, og som har ligget til grund for skønsmandens beregninger, ikke var markedssvarende.

Supplerende sagsfremstilling

I Landsskatterettens kendelse af 13. februar 2009 er anført følgende om den talmæssige opgørelse, som ikke er gengivet fuldt ud i byrettens dom:

"... 

Retten skal bemærke, at skattecentret, på baggrund af resultaterne for 1999, 2000 og 2001 samt med en kapitaliseringsfaktor svarende til en forventet levetid på 3 år, har beregnet goodwill til 690.000 kr. Der henvises i det hele til skattecentrets beregning af goodwill. Retten skal yderligere bemærke at parterne er enige om, at selskabets indre værdi i 2001 udgjorde ca. 290.000 kr. 

Herefter findes aktierne passende at kunne ansættes til 980.000 kr., hvoraf goodwill udgør 690.000 kr. Da selskabet alene har betalt 180.000 kr. for de erhvervede aktier beskattes selskabet af differencen mellem den ansatte værdi og det betalte, i alt kr. 800.000 efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. 

..." 

Skønsmanden, statsautoriseret revisor SK, har i sin erklæring af 27. januar 2011 ved besvarelsen af spørgsmål 1 anført bl.a.: 

"... 

Spørgsmål 1 

"... 

Kan der antages at have været et almindeligt marked primo 2002 for handel mellem uafhængige parter af de samlede kapitalandele i selskaber med en tilsvarende aktivitet som i det litauiske selskab H2? 

Syns- og skønsmanden bedes i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 1 redegøre for den generelle markedssituation for trikotageselskaber i Litauen primo 2002 og for i hvilket omfang, oplysninger om den generelle markedssituation har influeret på syns- og skønsmandens konklusion. 

..." 

Besvarelse: 

Metodevalg 

Ved besvarelse af spørgsmål 1 er der taget kontakt til R1 Litauen med henblik på at indhente udtalelse fra kollega, der kan bidrage med besvarelsen af spørgsmålet. Begrundelsen herfor er, at skønsmanden ikke har kendskab til de dagældende markedsforhold for trikotageselskaber primo 2002 i Litauen og ikke har viden om den daværende markedssituation for selskabshandler.

 ... 

Marked for virksomhedshandler 

Som det fremgår af ... har R1 Litauen ikke været i stand til at identificere virksomhedshandler i Litauen i 2001-2002 indenfor tekstilbranchen. Der er identificeret et par virksomhedshandler i perioden 2004-2006, hvor enkelte af de største litauiske tekstilselskaber opkøbte mindre og mellemstore lokale spillere med en profil svarende til H2. 

Det er muligt, at der ligeledes har været mindre transaktioner i Litauen indenfor tekstilbranchen i 2001-2002, som det ikke har været muligt at finde offentlige tilgængelige oplysninger om.

Da det ikke har været muligt at identificere transaktioner i perioden 2001-2002 kan man sætte spørgsmålstegn ved, om der har været et almindeligt marked primo 2002 for handel mellem uafhængige parter i selskaber med en tilsvarende aktivitet som i det litauiske selskab, H2.

At der i årene efter 2002 var virksomhedshandler (hvor der begyndte at være endnu større konkurrence fra produktion i andre lavtlønslande i takt med stigende lønningsniveauer i Litauen) indikerer dog, at det ikke nødvendigvis var umuligt at sælge en trikotage virksomhed i Litauen primo 2002. Manglen på virksomhedshandler indenfor tekstilsektoren i 2001-2002 viser dog, at der ikke har været et aktivt marked, hvilket sandsynligvis ville have påvirket prissætningen i negativ retning, såfremt H2 skulle have været solgt til en uafhængig 3. part primo 2002.

Markedssituation for trikotageselskaber

...

Det fremgår af beskrivelsen, at markedssituationen for trikotageselskaber har udviklet sig signifikant i perioden 2000 - 2007, hvor der er sket en væsentlig reduktion på 27 % i antallet af selskaber indenfor tøj- og tekstilindustrien med en tilhørende udskilning af mindre effektive selskaber. Samtidig er antallet af ansatte indenfor tøj- og tekstilindustrien reduceret med 17 %, hvilket viser, at der blev færre men større produktionsenheder, der næsten producerede samme mængde. Samtidig blev effektiviteten forbedret, eksempelvis var tøj- og tekstilindustrien som helhed underskudsgivende i 2000 hvilket over de næste 6 år gradvist blev vendt til et stigende overskud. Der er således en kapacitetstilpasning i markedet med virksomheder, der producerer tekstiler. Tilsvarende blev lønomkostningerne i procent af de samlede omkostninger reduceret fra 34% i 2000 til 29% i 2006 på trods af stigende lønningsniveauer. Der er derved sket en produktivitetsforbedring for tekstilproducenterne i Litauen.

...

Tøj- og tekstilindustrien har således fra 2000 og frem været præget af forandringer herunder effektivitetsforbedringer og udskilning af ineffektive selskaber. Der er næppe tvivl om, at konkurrence fra lande med lavere lønniveau end Litauen vil påvirke efterspørgslen også fremadrettet.

Der kan sættes spørgsmålstegn ved om man primo 2002 kunne forudse denne trend og om en 3. part givet denne trend ville være interesseret i at købe en trikotagevirksomhed. Der er dog næppe tvivl om, at man forventede stigende lønninger og en heraf resulterende øget konkurrence fra andre lavtlønslande, men der har ligeledes været en betydelig usikkerhed i relation til hastigheden, hvormed at dette ville påvirke sektoren samt i hvilket omfang, at man ville være i stand til at imødekomme dette med fremadrettede produktivitetsforbedringer. I 2002 var lønningerne endnu ikke begyndt at stige væsentligt, hvorfor det var svært at forudsige, hvornår dette ville ske samt hvad konsekvenser af dette ville være.

..."

Ved besvarelsen af spørgsmål 2 har skønsmanden yderligere anført bl.a.:

"...

Syns- og skønsmanden er blevet oplyst i en e-mail fra advokat Peter Stanstrup dateret 9. september 2010, at arbejdet med at finde nye kunder og subcontractors til H2 er udført af H1 mod vederlag ... Det må dog antages for værende tvivlsomt, at et sådan samarbejde ville kunne fortsætte på de eksisterende vilkår ved salg af H2 til en uafhængig 3. part. Dette ville sandsynligvis fordre, at der skulle betales en betydelig merpris for arbejdet med at finde nye kunder og subcontractors, hvilket tilsvarende ville reducere værdien af H2 for en uafhængig 3. part.

..."

Retsgrundlag

§ 2, stk. 1, i ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001) er sålydende:

"...

§ 2. Skattepligtige, der

1)	kontrolleres af fysiske eller juridiske personer eller
2)	kontrollerer juridiske personer eller
3)	er koncernforbundet med en juridisk person eller
4)	har et fast driftssted beliggende i udlandet eller
5)	er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

..."

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår værdiansættelse af aktierne i det litauiske selskab H2, som i 2002 blev overdraget fra A og B til H1 ApS, der var ejet i lige sameje af A og B. Der var som anført af landsretten tale om en overdragelse mellem interesseforbundne parter.

Salgsprisen for aktierne i H2 var aftalt til 180.000 kr. Det er ubestridt, at værdien af aktierne væsentligt oversteg denne pris. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at skønne over værdien af det skattepligtige tilskud, som H1 opnåede herved. Dette skøn kan alene tilsidesættes, hvis H1 godtgør, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig.

Landsskatteretten har ansat værdien af aktierne i H2 til 980.000 kr., hvoraf goodwill udgør 690.000 kr.

Efter skønsmandens erklæring lægges det til grund, at der for den relevante periode ikke er oplysninger om sammenlignelige aktiesalg mellem uafhængige parter, og at handelsprisen derfor ikke kan fastsættes på grundlag af sådanne salg.

Skønsmanden har anvendt den samme værdiansættelsesmetode ved besvarelsen af spørgsmål 2 og 3, og forskellen mellem den beregnede værdi af aktierne i de to besvarelser beror navnlig på, at værdien af H2 vurderes at være højere for H1 end for en uafhængig tredjemand på grund af A og BAs kontakter til potentielle danske kunder.

Højesteret finder, at kundekontakterne også ville have haft betydning ved salg til tredjemand, og at H1 ikke har godtgjort, at der ved salg til tredjemand ikke kunne være opnået en pris svarende til den, der fremgår af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3 (ca. 930.000 kr.).

Højesteret tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af aktiernes værdi, og stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 ApS betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.