Faktiske oplysninger
Af SKATs afgørelse af 3. december 2013 fremgår følgende om de faktiske omstændigheder:

"Ejendommen er overtaget i august 2000 og grunden er 12.656 kvm med tilhørende "sommerhus". Ved overtagelsen fremstod huset nærmest som en ruin, der ikke var vedligeholdt i mange år. Den daværende ejer havde sat 2 nye vinduesrammer i men glasset var knust, en gavl var blæst ned og gulvet i huset halvvejs opbrudt. Huset er opført i 1937 og er på 18 kvm. Det er et simpelt træhus uden fundament. Huset står på et antal betonblokke, er uisoleret og væggene består af krydsfiner og der er ingen varmeinstallationer. Der er ingen el og vand, ingen kloakering eller septiktank og grunden er ikke med i den kommunale renovationsordning. I forbindelse med overtagelsen har du repareret hullet i gavlen, repareret gulvet og isat glas i ruderne samt malet udvendigt. Du har på intet tidspunkt anvendt huset som bolig men udelukkende til opbevaring af havemøbler og redskaber.
Huset ligget tæt på [...], hvilket var lovligt i 1937, det er i dag ikke muligt (lovligt) at opføre et hus så tæt på åen ligesom der er skrappe restriktioner for både tilbygning og reparation. Tidligere ejer har fået afslag på at opføre et større hus. Grunden er i 2004 udpeget som en del af EF-habitatsområde nr. X, hvilket lægger yderligere restriktioner på grundens anvendelse."

Ifølge SKATs vurderingsoplysninger har ejendommen Y1 siden klagerens overtagelse af ejendommen i 2000 været vurderet som et sommerhus med én lejlighed til beboelse. Frem til og med 2004 var der ikke nogen ejerboligfordeling for ejendommen. Fra 2005 og frem fik ejendommen en ejerboligfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 8.

Af ejendommens BBR-oplysninger fremgår, at der er registreret to bygninger på ejendommen, hvoraf den ene har et bebygget areal på 18 m² og er benævnt "sommerhus", mens den anden bygning har et bebygget areal på 3 m² og er benævnt "udhus". Om bygningen, der er benævnt "sommerhus", er det oplyst, at den er uden varmeinstallation eller toilet i enheden. Om køkkenforhold er det oplyst, at der er "eget køkken (med afløb og kogeinstallation)".

Der er imidlertid fremlagt en række billeder af bygningen benævnt "sommerhus" både indvendigt og udvendigt, hvoraf fremgår, at der ikke er køkkenfaciliteter i den pågældende bygning.

Ejendommen er naboejendom til klagerens helårsbolig.

SKATs afgørelse
Af SKATs afgørelse af 3. december 2013 fremgår følgende begrundelse:

"Det er SKATs opfattelse, at du ikke kan blive fritaget for at betale ejendomsværdiskat af din ejendom Y1.

Du har iflg. det oplyste ikke anvendt bygningen til egentlig bolig for dig men til opbevaring af redskaber og havemøbler. Der er stadig tale om benyttelse til privat formål. Bygningen er derfor anvendt af dig til det formål den er anskaffet til. Det er generelt, at der betales ejendomsværdiskat af værdien af garagebygninger, redskabsrum o.l. hvis disse benyttes til privat formål.
Uanset, at der ikke fremgår direkte af bemærkningerne til lovforslaget, har praksis vedr. ubeboelighed udviklet sig derhen, at der iflg. Den Juridiske Vejledning skal betales ejendomsværdskat medmindre der er indtruffet en skade på hele bygningen, som gør den ubeboelig.
SKAT fastholder derfor, at du ikke kan blive fritaget for at betale ejendomsværdiskat jf. ejendomsværdiskattelovens § 11.

Du gøres igen opmærksom på muligheden for at klage over ejendomsvurderingen hvis du mener at bygningen er forkert og eller for højt vurderet.

SKAT har ikke ændret grundlaget for din skat for 2005-2012."

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at hans ejendomsværdiskat sættes til 0 kr. fra 2010 og fremefter.

Af klagen af 19. december 2013 fremgår bl.a. følgende:

"Vi købte 01.08.2000 en større sommerhusgrund på i alt 12.656 kvm. med et tilhørende "sommerhus" på 18 kvm. Huset var ved overtagelsen meget forfaldent. Der er tale om et ret simpelt træhus uden egentligt fundament. Huset står oven på nogle cementblokke. Den tidligere ejer havde isat 2 nye vinduesrammer i huset, men alt vinduesglas var knust. Gavlen i huset var delvist blæst ned, og gulvet i huset var opbrudt. Endelig var huset blevet påført noget graffiti. (bilag 5 og 6)

Ifølge vores optegnelser er huset opført i 1937 og har ført en noget omskiftende tilværelse. Der er ikke el, vand og kloakering på grunden. Huset er heller ikke forsynet med opvarmningsmulighed. Huset, der består at et rum, er således uden faciliteter af nogen art. Huset er heller ikke med i kommunal renovationsordning.

Ejendommen er ved ejendomsvurderingen i 2011 vurderet således:

Grundværdi 667.600 kr. Bygningsværdi 196.254 kr. Ejerboligværdi 702.800 kr. (afrundet)

Vi har for 2013 betalt 12.306 kr. i kommunal ejendomsskat og er forskudsregistreret med i alt 3.230 kr. i ejendomsværdiskat. Vi har ikke tidligere klaget over ejendomsvurderingen, da vi finder grundværdien passende.

Efter overtagelsen har vi alene foretaget renovering af gavlen, isat glas i vinduesrammerne og repareret gulvet i huset samt malet husets ydervægge. (bilag 7)

Vi har på intet tidspunkt benyttet huset til beboelse, men alene brugt det til opbevaring af redskaber og havemøbler. Huset, som er lovligt opført i 1937, ligger ca. 30 meter fra [...], og det er ikke muligt at få tilladelse til at opføre et sommerhus så tæt på [...] i dag. Den tidligere ejer fik afslag på at opføre et nyt og større hus på grunden.

I 2004 blev grunden udpeget som en del af EF-habitatområde nr. X, hvilket lægger yderligere restriktioner på grundens anvendelse.

Huset er således bl.a. på grund af manglende vedligeholdelse og modernisering gennem de sidste 70 år efter vores opfattelse ikke egnet som beboelse.

Huset vil tidligst efter en større ombygning med isolering, kloakering, indlæggelse af vand og el samt varmeinstallation, kunne anvendes som bolig.

Ifølge Skats afgørelse skal ubeboelighed være opstået ved en pludselig indtruffen hændelse og for en nærmere afgrænset periode, medens huset bliver gjort beboelig igen.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 11 ses der ikke at være krav om, at ubeboelighed skal være opstået ved en pludselig hændelse.

Vores hus er blevet ubeboeligt over en længere årrække, og var ubeboeligt, da vi overtog det. Vi kan ikke konkretisere, hvornår det igen bliver beboeligt. Vi tvivler dog på, at vi vil kunne få tilladelse til lægge vand og el ind på grunden samt foretage den fornødne kloakering så tæt på [...].

De at Skat anførte afgørelser i tidligere sager om ubeboelighed kan efter vores opfattelse ikke lægges til grund i vores sag. Da de slet ikke er analoge med vores situation. De tager alle udgangspunkt i huse, som relativt kortvarigt er ubeboelige på grund af pludselige indtrufne skader - enten fra naturens hånd eller ved omfattende hærværk."

Landsskatterettens afgørelse
Efter ejendomsværdiskattelovens § 1 betaler ejeren ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4.

Ifølge ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 9, omfatter ejendomsværdiskatten ejendomme over 5.000 m², der helt eller delvis er beliggende i landzone, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 8, fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren og på den øvrige del af ejendommen.

I overensstemmelse med praksis efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 om den skattefrie afståelse af ejendomme, der enten har tjent til bolig for ejeren eller har været benyttet til privat formål, må det ligeledes anses for en betingelse for betalingen af ejendomsværdiskat vedrørende en sommerhusejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, at der på den pågældende ejendom ligger en bygning, der er egnet som fritidsbolig, jf. Højesterets dom af 8. oktober 2002, offentliggjort i SKM2002.519.HR.

Herefter og da det må lægges til grund på baggrund af det fremlagte billedmateriale, at bygningen, der i BBR-meddelelsen var benævnt "sommerhus", oprindeligt hverken havde køkkenfaciliteter eller indlagt el, vand og varme, kan den pågældende bygning ikke anses for egnet til fritidsbolig, og klageren kan derved ikke anses for ejendomsværdiskattepligtig af ejendommen Y1 efter ejendomsværdiskattelovens §§ 1 og 4.

Ejendommens vurderingsmæssige status er i denne forbindelse uden betydning.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse, således klagerens ejendomsværdiskat fastsættes til 0 kr. for indkomstårene 2010 - 2012.