Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at de ydelser, som Spørger leverer til sine kunder i henhold til kapitalforvaltningsaftalen, er momspligtig porteføljeforvaltning som omhandlet i EU-Domstolens afgørelse i sag C-44/11, Deutsche Bank? 
2. Kan det bekræftes, at de ydelser, som Spørger leverer til sine kunder i henhold til rådgivningsaftalen, er momsfri porteføljerådgivning som omhandlet i SKM2013.564.SR ?

Svar:

1. Ja 
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et dansk fondsmæglerselskab reguleret af Finanstilsynet. Spørgers primære aktivitet består i at levere uvildig formuepleje til selskabets kunder, der kan bestå i både privatpersoner og selskaber.

Spørger er hverken konto- eller depotførende, og i forbindelse med Spørgers formueforvaltning benyttes derfor et depotførende institut efter kundens eget valg.

Indgåelse af aftaler om formuepleje mellem Spørger og Spørgers kunder kan ske efter to forskellige modeller: 

• I henhold til model 1 indgås der en kapitalforvaltningsaftale, hvorefter Spørger tillægges mandat til på vegne af kunden selvstændigt at træffe beslutninger om køb og salg af værdipapirer, og fuldbyrdelse af disse beslutninger i henhold til en fastlagt investeringsstrategi.
• I henhold til model 2 indgås der en rådgivningsaftale, hvorefter Spørger i henhold til en fastlagt investeringsstrategi anbefaler investor konkrete køb og salg af værdipapirer og fuldbyrdelse af disse anbefalinger til køb og salg af værdipapirer, hvis investor giver instruks herom.

Forvaltningen i henhold til begge aftaler omfatter forskellige typer af investeringer, herunder: 

• Aktier, børsnoterede (danske og udenlandske)
• Obligationer, børsnoterede (danske og udenlandske)
• Hedgefonde (danske og udenlandske)
• Investeringsforeninger/fonde (danske og udenlandske)
• Pengemarkedet

Uanset hvilken model, der vælges, indgås der også en aftale om investeringsmandat, hvorefter investeringsstrategi, investeringsgrænser og porteføljemål fastsættes. Fastsættelsen af forvaltningsmandatet danner efterfølgende grundlag for strategien for formueforvaltningen.

Kapitalforvaltningsaftalen er en aftale om diskretionær forvaltning af kundens midler (porteføljepleje) ved investering i forskellige værdipapirer med det formål at opnå det for kunden bedst mulige afkast.

I henhold til kapitalforvaltningsaftalerne bemyndiges Spørger til på kundernes vegne at træffe beslutninger om køb og salg af danske og udenlandske værdipapirer samt fuldbyrdelse af disse beslutninger om køb og salg af værdipapirer. Ordrer med værdipapirer bliver gennemført i kundens depotførende institut eller hos andre værdipapirhandlere, hvortil der er registreret handelsfuldmagt til depot og konto.

Kunden modtager på månedsbasis en rapport fra Spørger bestående af en beholdningsoversigt, transaktionsliste for perioden, oversigt over periodens afkast, udbytter, renter m.v.

Ud over månedsrapporten fremsender Spørger også en orientering til kunden i mailform i forbindelse med hver gennemført transaktion.

Spørger opkræver kunden et forvaltningsgebyr for forvaltningen af kundens portefølje.

Aftalen kan af kunden opsiges skriftligt med 14 dages varsel til den 1. i en måned og kan af Spørger opsiges skriftligt med 1 måneds varsel til den 1. i en måned.

Aftale om kapitalforvaltning

Ved indgåelse af aftaler om kapitalforvaltning med Spørgers kunder indgås der samtidig en aftale, hvorefter kunden giver Spørger fuldmagt til at foretage dispositioner og transaktioner i forbindelse med kapitalforvaltningen af kundens formue på vegne af kunden. I henhold til denne aftale vil enhver transaktion foretaget af et ordreeffektuerende pengeinstitut efter instruks fra Spørger eller kunden ske udelukkende for kundens risiko og regning.

Kapitalforvaltningsaftalerne kan således karakteriseres som værende forvaltningsaftaler, hvorefter Spørger har et diskretionært forvaltningsmandat til selvstændigt at træffe beslutninger om køb og salg af værdipapirer i kundernes navn og for kundernes regning inden for rammerne af det aftalte forvaltningsmandat.

Aftale om rådgivning

En rådgivningsaftale er en aftale med kunden om forvaltning af kundens formue eller en del af denne på ikke diskretionær basis, hvor gennemførelsen af handlerne er betinget af kundens accept.

I henhold til rådgivningsaftalen skal Spørger rådgive kunderne omkring deres investeringsportefølje i henhold til en fastlagt investeringsstrategi ved at foreslå køb og salg af danske og udenlandske værdipapirer. I tilfælde, hvor kunderne skriftligt accepterer de foreslåede værdipapirhandler, gennemfører Spørger handlerne på vegne af kunderne i henhold til en indgået handelsfuldmagt. Disse handler med værdipapirer bliver gennemført i kundens depotførende institut eller hos andre værdipapirhandlere, hvortil der er registreret handelsfuldmagt til depot og konto.

Kunden modtager på månedsbasis en rapport fra Spørger bestående af en beholdningsoversigt, transaktionsliste for perioden, oversigt over periodens afkast, udbytter, renter m.v.

Ud over ovenstående månedsrapport fremsender Spørger også en orientering til kunden i mailform i forbindelse med hver gennemført transaktion.

Spørger opkræver kunden et forvaltningsgebyr for forvaltningen af kundens portefølje.

Aftalen kan af kunden opsiges skriftligt med 14 dages varsel til den 1. i en måned, og kan af Spørger opsiges skriftligt med 1 måneds varsel til den 1. i en måned.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vedrørende spørgsmål 1

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e), at "transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, ?" er momsfritaget.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) er en implementering af momssystemdirektivets art. 135, stk. 1, litra f:

"Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

f) transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser"

Porteføljeforvaltning er i momsterminologi defineret som den type af virksomhed mod vederlag, der består i at træffe selvstændige beslutninger vedrørende køb og salg af værdipapirer samt gennemførsel af disse beslutninger ved køb og salg af værdipapirer, jf. præmis 16 i EU-Domstolens afgørelse sag C-44/11, Deutsche Bank. I henhold til EU-Domstolens afgørelse i ovennævnte sag består porteføljeforvaltning i det væsentligste af en kombination af en ydelse bestående af analyse og overvågning af investorkundens formue og en ydelse bestående i selve købet og salget af værdipapirer. På trods af at porteføljeforvaltning består af flere elementer, der kan leveres særskilt, er det EU-Domstolens opfattelse, at der er tale om elementer, der er så nært forbundet, at de udgør én enkelt økonomisk ydelse.

Det kan således lægges til grund, at den type af kapitalforvaltning, som Spørger yder til sine kunder i henhold til kapitalforvaltningsaftalen, er karakteriseret som porteføljeforvaltning som defineret af EU-Domstolen i sag C-44/11, Deutsche Bank, og dermed udgør en samlet økonomisk ydelse.

Porteføljeforvaltning, hvorefter en forvalter selvstændigt træffer beslutninger om køb og salg af værdipapirer og fuldbyrder disse beslutninger ved køb og salg af værdipapirer i investors navn og for investors regning, består således af to forskellige elementer af ydelser, nemlig en ydelse bestående i analyse og overvågning af investors formue og i en ydelse bestående i køb og salg af værdipapirer.

Ydelsen, der består i analyse og overvågning af investors formue, er isoleret set en momspligtig forvaltningsydelse, hvorimod ydelsen, der består i køb og salg af værdipapirer, isoleret set er momsfritaget i henhold til momsloven § 13, stk.1, nr. 11, litra e). I henhold til EU-Domstolens afgørelse i sag C-44/11, Deutsche Bank, er der dog her tale om to uadskillelige ydelser, der skal sidestilles og samlet kvalificeres som værende en momspligtig ydelse. Dette er endvidere i overensstemmelse med Den Juridiske Vejledning 2014-1, hvorefter individuel porteføljeforvaltning er momspligtig, jf. afsnit D.A.5.11.8.7.

I henhold til Skatterådets afgørelse i SKM2013.547.SR er det underordnet, hvorledes forvaltningshonoraret beregnes, og dette skal således ikke tillægges vægt ved den momsmæssige kvalificering af porteføljeforvaltningsydelser.

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgers ydelser, der består i at træffe beslutninger om køb og salg af værdipapirer samt fuldbyrdelse af disse beslutninger ved køb og salg af værdipapirer på vegne af investorkunderne som beskrevet i kapitalforvaltningsaftalen er karakteriseret som diskretionær porteføljeforvaltning og dermed må anses for at være momspligtig, jf. EU-Domstolens afgørelse i sag C-44/11, Deutsche Bank.

Det forhold, at forvaltningshonoraret kan beregnes efter forskellige metoder skal ikke tillægges betydning og ændrer derfor ikke ovenstående konklusion, jf. Skatterådets afgørelse i SKM2013.547.SR.

Vedrørende spørgsmål 2

I henhold til Skatterådets afgørelse i SKM2013.564.SR adskiller porteføljerådgivning sig momsmæssigt fra porteføljeforvaltning. Porteføljerådgivning adskiller sig i den forbindelse ved, at forvalteren ikke er bemyndiget til selvstændigt at træffe beslutninger om køb og salg af værdipapirer i investors navn og for investors risiko, men derimod skal indhente forudgående instruks fra investor.

Porteføljerådgivning er således en sammensat ydelse, der består af henholdsvis analyse og overvågning af markedet inklusive anbefalinger om køb og salg af værdipapirer samt gennemførsel af køb og salg af værdipapirer efter forudgående instruks fra investor.

Det kan således lægges til grund, at den type af kapitalrådgivning, som Spørger yder til sine kunder i henhold til vedlagte rådgivningsaftale, er karakteriseret som porteføljerådgivning som omhandlet i Skatterådets afgørelse i SKM2013.564.SR.

I SKM2013.564.SR når Skatterådet frem til, at der er tale om en sammensat ydelse, hvorefter køb og salg af værdipapirer udgør hovedydelsen, og hvor rådgivning, analyse og overvågning af markedet udgør en biydelse til hovedydelsen, idet anbefalingerne m.v. alene er at anse for et middel til at udnytte hovedydelsen (gennemførslen af værdipapirhandler) på bedst mulige betingelser.

Det følger af samme afgørelse samt af blandt andet SKATs retningslinjer for vurderingen af hovedydelser og biydelser, jf. Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit D.A.4.1.6.2 og af EU-Domstolens afgørelse i sag C-349/96, CPP, at en biydelse til en hovedydelse skal behandles momsmæssigt på samme måde som den hovedydelse, de knytter sig til. Da hovedydelsen i Skatterådets afgørelse i SKM2013.564.SR består i køb og salg af værdipapirer, når Skatterådet frem til, at den samlede ydelse skal karakteriseres som værende momsfri i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e).

I henhold til Skatterådets afgørelse SKM2013.564.SR er det ikke tillagt vægt, hvorledes forvaltningshonoraret beregnes, og dette forhold må derfor være af underordnet betydning ved den momsmæssige kvalificering af porteføljerådgivningsydelser.

Det er vores opfattelse, at Spørgers ydelser, der består i på baggrund af en fastlagt investeringsstrategi at komme med anbefalinger til køb og salg af værdipapirer samt at gennemføre køb og salg af værdipapirer efter forudgående instruks fra investor som beskrevet i rådgivningsaftalen er karakteriseret som porteføljerådgivning og dermed må anses for at være momsfrie, jf. SKM2013.547.SR.

Det forhold, at forvaltningshonoraret kan beregnes efter forskellige metoder skal ikke tillægges betydning og ændrer derfor ikke ovenstående konklusion, jf. Skatterådets afgørelse i SKM2013.564.SR.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at de ydelser, som Spørger leverer til sine kunder i henhold til kapitalforvaltningsaftalen, er momspligtig porteføljeforvaltning som omhandlet i EU-Domstolens afgørelse i sag C-44/11, Deutsche Bank.

Lovgrundlag

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) er affattet således:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) ....

11) Følgende finansielle aktiviteter:

a) ....

e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom."

Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f), er affattet således:

"Artikel 135

1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

a) ...

f) transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser"

Praksis

C-44/11 - Deutsche Bank

Dommen omhandler den momsmæssige behandling af såkaldte porteføljeforvaltningsydelser til investorkunder. Investorkunderne var typisk fysiske personer (privatkunder).

Ydelserne bestod i: 

• At investorkunderne gav Deutsche Bank i opdrag selvstændigt at forvalte værdipapirer under hensyntagen til investeringsstrategier valgt af investorkunderne.
• Uden forudgående at indhente instruktioner fra kunderne i forbindelse med de enkelte handler traf banken alle relevante foranstaltninger med henblik på forvaltningen.
• Banken var bemyndiget til at råde over aktiverne (værdipapirer) i investorkundernes navn og for deres regning.

I forbindelse med forvaltningen foretog Deutsche Bank ligeledes konto- og depotføring.

Banken var med andre ord - inden for rammerne af den valgte investeringsstrategi - bemyndiget til selvstændigt til at træffe beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne. Ligesom banken gennemførte handlerne.

Domstolen konstaterede, at disse to elementer i porteføljeforvaltningsydelsen kan leveres særskilt. En investorkunde kan således ønske kun at modtage rådgivning og foretrække selv at træffe afgørelse om og gennemføre investeringstransaktionerne. Modsat kan en investorkunde, som foretrækker selv at træffe afgørelserne om værdipapirinvesteringerne og mere generelt at strukturere og overvåge sin formue uden at foretage salg eller køb, benytte sig af en mellemmand til denne type transaktioner.

Men domstolen konstaterer ligeledes, at den gennemsnitlige investorkunde i forbindelse med porteføljeforvaltning som den af Deutsche Bank i hovedsagen udførte imidlertid søger netop kombinationen af disse to elementer.

Domstolen fandt på den baggrund, at disse to delelementer ikke tjente noget formål hver for sig uden hinanden. Begge elementer var nødvendige for leveringen af den samlede ydelse. Det var derfor ikke muligt at anse det ene element for hovedydelsen og det andet for en biydelse.

Elementerne udgjorde af samme grund momsmæssigt én enkelt økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Denne ydelse var bedømt i sin helhed hverken omfattet af fritagelsen i Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f), eller g) (Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) eller f).

SKM2014.152.SR

Skatterådet kan bekræfte, at Spørgers rådgivning om investeringsmuligheder samt den eventuelle efterfølgende gennemførelse af handler på baggrund af investors beslutning er omfattet af momsfritagelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Herved er der ikke tale om momspligtig porteføljeforvaltning, jf. EU-domstolens dom i sag C-44/11, Deutsche Bank.

Momsfritagelsen omfatter ligeledes de tilfælde, hvor investor afgiver limiterede ordrer.

Skatterådet kan imidlertid ikke bekræfte, at momsfritagelsen kan udstrækkes til den situation, hvor der udstedes en tidsbegrænset handelsfuldmagt til Spørger. Her vil der være tale om momspligtig porteføljeforvaltning.

SKM2013.564.SR

Skatterådet bekræftede, at modsat individuel porteføljeforvaltning så er individuel porteføljerådgivning fortsat momsfri i sin helhed. Individuel porteføljerådgivning adskiller sig fra individuel porteføljeforvaltning ved, at den finansielle virksomhed ved individuel porteføljeforvaltning er bemyndiget til selvstændigt til at træffe beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne. Individuel porteføljerådgivning er derimod en sammensatsat ydelse, hvor gennemførelsen af handlerne udgør hovedydelsen, og hvor rådgivning om valg af investeringsstrategi ligesom den efterfølgende overvågning af markedet og de dermed forbundne konkrete anbefalinger om køb eller salg udgør biydelser.

Begrundelse

Spørgers ydelser leveret i henhold til kapitalforvaltningsaftalen må anses for diskretionær porteføljepleje. Spørger undersøger markedet for relevante investeringsmuligheder og er inden for rammerne af den valgte investeringsstrategi i kapitalforvaltningsaftalen bemyndiget til selvstændigt til at træffe beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne.

Herved leverer Spørger ydelser, der kan sammenlignes direkte med de ydelser, som Deutsche Bank leverede i EU-domstolens dom i sagen C-44/11.

Domstolen bemærkede i sagen, at fordi den gennemsnitlige investorkunde i forbindelse med den udførte porteføljeforvaltning søgte en kombinationen af investeringsrådgivning og køb/salg af værdipapirer, fandt domstolen, at disse to delelementer ikke tjente noget formål hver for sig uden hinanden. Begge elementer var nødvendige for leveringen af den samlede ydelse. Det var derfor ikke muligt at anse det ene element for hovedydelsen og det andet for en biydelse.

Domstolen konkluderede derfor, at der momsmæssigt var tale om én enkelt økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Denne ydelse var bedømt i sin helhed hverken omfattet af fritagelsen i Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f), eller g) (Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) eller f).

Det er SKATs opfattelse, at Spørgers ydelser i form af kapitalforvaltning er momspligtige, idet betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, ikke er opfyldt.

Dette gælder uanset om forvaltningshonoraret kan beregnes efter forskellige metoder.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at de ydelser, som Spørger leverer til sine kunder i henhold til rådgivningsaftalen, er momsfri porteføljerådgivning som omhandlet i SKM2013.564.SR.

Begrundelse

Spørgers ydelser leveret i henhold til rådgivningsaftalen kan ikke anses for diskretionær porteføljepleje. Spørger undersøger markedet for relevante investeringsmuligheder inden for rammerne af den valgte investeringsstrategi i rådgivningsaftalen og kontakter kunden inden gennemførelse af eventuelle handler med henblik på at opnå kundens individuelle skriftlige accept af hver enkelt handel. I tilfælde af accept gennemfører Spørger handlerne i henhold til den indgåede handelsfuldmagt.

Spørgers ydelse i henhold til rådgivningsaftalen må herefter anses for en sammensat ydelse i form af investeringsrådgivning og køb/salg af værdipapirer, hvor køb/salg af værdipapirer udgør hovedydelsen, og hvor overvågningen af markedet og de dermed forbundne konkrete anbefalinger om køb eller salg udgør biydelser, jf. også SKM2014.152.SR.

Dette gælder uanset om forvaltningshonoraret kan beregnes efter forskellige metoder.

Det er derfor SKATs opfattelse, at Spørgers ydelser, som leveret i henhold til rådgivningsaftalen, er at betragte som momsfrie, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.