Spørgsmål:

Kan det bekræftes, at bruttohonorarer fra patientydelser ved plastikkirurgi i forbindelse med et påtænkt kliniksamarbejde iht. vilkårene i vedlagte udkast til samarbejdsaftale, kan anses for at være erhvervet af et nystiftet selskab, dvs. uden at spørger bliver anset for at være personlig indkomstskattepligtig af disse honorarer?

Svar:

Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Det kan lægges til grund, at spørger hhv. et af spørger kontrolleret selskab vil blive eneejer af det nystiftede selskab - Plastikkirurgi ApS - og at spørger lønansættes i dette driftsselskab.

Spørger har opnået en høj anerkendelse som speciallæge i plastikkirurgi. Han har gennem årene været erhvervsaktiv inden for dette arbejdsområde i Danmark og i udlandet, og i regi af klinikker, hospitaler osv. Dette har udviklet et meget stort netværk til samarbejdspartnere, patienter og kommende patienter.

Det forventes, at det nystiftede selskab vil indgå samarbejdsaftaler med en række klinikker, privathospitaler, og at Plastikkirurgi ApS på kort sigt bliver den daglige hovedbeskæftigelse for spørger.

I løbet af sommeren og efteråret 2013 har spørger indgået aftaler om tilknytning/samarbejde også med 4 forskellige klinikker mv.

På de respektive hjemmesider for 2 af klinikkerne er spørger anført som en del af klinikkens personale.

Spørger påtænker at indgå en aftale med A Klinik, jf. nedenfor.

Det fremgår af selskabets hjemmeside, at A Klinik har to moderne operationsstuer med det nyeste udstyr, en komfortabel sengeafdeling med TV til sengeliggende patienter, en konsultation, samt reception.

Klinikkens professionelle team tilbyder en lang række plastikkirurgiske operationer med fokus på personlig vejledning og et resultat som både patient og læge er tilfredse med.

Hele klinikkens personale er specialister med et højt fagligt og etisk niveau.

Klinikken har overenskomst med Sygeforsikringen og har derfor både patienter henvist fra egen læge, samt patienter i privat behandling med tilskud fra Sygeforsikringen Danmark eller privat sygeforsikring.

Som personale er angivet en læge samt 4 sygeplejersker og en lægesekretær.

Udkast til samarbejdsaftalen mellem Plastikkirurgi ApS og A Klinik ønskes lagt til grund for besvarelsen. Det forventes, at andre aftaler på tilsvarende hovedvilkår vil blive indgået mellem A Kirurgi og andre samarbejdspartnere.

"Mellem på den ene side:

A Klinik (...)

Og

Plastikkirurgi ApS (P)

(...)

er der indgået denne

AFTALE OM KLINIKSAMARBEJDE

SAMARBEJDET:

1.1 P er fra den "dato" tilknyttet A Klinik som selvstændig plastikkirurgisk virksomhed.

1.2 P har sine egne patienter som P fakturerer særskilt og evt goodwill knyttet hertil tilhører alene P

1.3 A Klinik stiller operationsstuer, patientbooking, forbrugsvarer, sygeplejersker til disposition for P så spørger kan varetage konsultationer og operationer korrekt på plastikkirurgiske patienter.

1.4 P anskaffer selv specialudstyr til kosmetiske operationer, fotoudstyr, fotokartotek, egen pc hjemme og andre kontorfaciliteter hjemme, egen mobiltelefon, sekretær, og hjemmeside og egen bogholder. A Klinik er ikke ansvarlig for at skaffe patienter til P. P og spørger sørger for at skaffe egne patienter bla. gennem egen pr, egen annoncering, egen hjemmeside, foredrag m.v.

1.5 Spørger er ansvarlig for at patienterne får en korrekt behandling i.h.t. Sundhedsstyrelsens regulativer. Det præciseres, at P ikke arbejder efter A Kliniks anvisninger. Det sker ved selvstændigt at tilrettelægge og afvikle de påtagne opgaver uden at være underlagt instruktionsbeføjelser fra A Klinik.

1.6 P v. spørger er forpligtet til at sørge for, at egen virksomhed- og ansvar forsikring er fuldt dækkende, og at P har det fulde ansvar i forhold til lægeloven.

HONORERING m.v.

2.1 P betaler 75% af sin omsætning til A Klinik for de under pkt. 1.3 anførte ydelser m.v. Af praktiske grunde fakturerer A Klinik på Ps vegne patienterne ved ankomsten til A Klinik, hvorefter P afregnes 25% af sin omsætning (patienthonoraret) fratrukket indkøbsprisen til brystimplantater og bandager til brug hjemme i efterforløbet, injektionsprodukter til rynkebehandling o. lign.

P afgør hvad der skal bekostes, hvilken kvalitet og hvilken leverandør der ønskes anvendt, og hvis A Klinik køber hjem eller udleverer fra eget lager sker dette efter instruks og som et udlæg for P efter regning/mod refusion.

2.2 Re-operationer på patienter opereret af spørger vil forekomme og spørger foretager re-operationer på egne patienter uden nogen honorering.

2.3 Det understreges at P ved spørger er fuldt ansvarlig for sin egen økonomi og omsætningen i P er helt afhængig af patienttilgangen til spørger som følge af at P v. spørger driver selvstændig virksomhed. Der udbetales ikke feriepenge eller løn under sygdom.

2.4 A Klinik fremsender i begyndelsen af hver måned en faktura til P for leverede ydelser.

FERIE OG KURSER:

3.1 Spørgers ferie og kurser og kongresser aftales i god tid, helst 2 måneder inden.

3.2 P dækker selv udgifter til spørgers kursus og efteruddannelsesudgifter.

RETTEN TIL GOODWILL OG IMMATERIELLE RETTIGHEDER:

4.1 Retten til Ps goodwill, herunder kundekreds, kundekartotek o.lign. samt patent- og ophavsretten såvel som enhver anden immateriel rettighed til opfindelser, brugsmodeller, litterære værker og andre immaterielle frembringelser som spørger før, under og efter sin tilknytning til A Klinik har genereret eller måtte generere tilkommer P og spørger og kan ikke af A Klinik kræves overdraget til denne.

4.2 Fotos af spørgers patienter tilhører P, og spørger kan anvende dem til foredrag, publikationer eller egen markedsføring. Spørger forpligter sig til at der til enhver tid findes kopi af patientmaterialet hos A Klinik.

OPSIGELSE AF AFTALEN m.v.

5.1 Denne aftale kan opsiges fra begge parter med 2 måneders varsel til den første i måneden.

5.2 Efter sin fratræden opfølger spørger så vidt det er muligt sine egne patienter til de er behandlet færdigt.

5.3 P har ret til at udføre lignende virksomhed på andre klinikker. Det tilkommer ikke A Klinik noget vederlag i den anledning."

Til aftalens punkter 1.3 og 1.4 bemærkes, at Plastikkirurgi ApS skal anskaffe eget specialudstyr. Der vil især være tale om mikroskoper, kikkerter og andet kostbart specialudstyr, som ikke normalt indgår i udrustningen på operationsstederne.

Plastikkirurgi ApS skal anvende sit CVR-nr. som et led i netopkobling fra et hjemmekontor, idet dette er påkrævet for at spørger kan ordinere medicin, udstede recepter m.v. uden at være til stede på den klinik, hvor behandlingerne afvikles.

Det forventes, at mange af de kommende patienter vil rette henvendelse direkte til Plastik Kirurgi ApS via mail, facebook osv. for booking af tider osv. Disse forhold samt hensynet til fleksibilitet for udførelsesstedet for administrativt arbejde herunder journalskrivninger, gør det nødvendigt, at Plastikkirurgi ApS råder over egne lokaler og tilhørende administrative værktøjer, fx i form af et hjemmekontor.

Spørger har endvidere uddybende oplyst, at Plastikkirurgi ApS betaler 75 pct. af Plastikkirurgi ApS´s omsætning til klinikken for indleje, jf. aftalens punkt 1.2, 1.3 og punkt 2.1.

Vedr. afregningen kan man opstille følgende eksempel:

Patienten indbetaler 36.000 kr. til klinikken. Heraf går de fx 4.000 kr. til brystimplantater, injektionsmateriale og et fast månedlig beløb til klinikken til dækning af evt. reoperationer. Tilbage er 32.000 kr., hvoraf 25% eller 8.000 kr. bliver udbetalt til spørger.

Plastikkirurgi ApS skal udføre visse specielle operationer. Rutine-/standardoperationer udføres af andre kirurger på klinikken. Dette bevirker, at Plastikkirurgi ApS medbringer visse specialinstrumenter. Standardinstrumenter leveres af klinikken via indlejekonceptet.

Specialinstrumenter omfatter især øjenlågsinstrumenter, ansigtsløftning, endoskopisk pandeløft (kikkertoperation) og dertil hører specielle elevatorier, kikkertoptik, boremaskine, maskine til hudslibning samt sprøjtepistoler til fedttransplantation. Disse instrumenter har en anslået værdi på ca. 100.000 kr.

Plastikkirurgi ApS forventer snarligt at skulle anskaffe lupbriller, specielle fedtsugningskanyler og diverse injektionskanyler til fedttransplantation samt specielle trådførere til løft af øjenbryn. Anslået beløb 40.000 kr.

Herudover kommer løbende udgifter til udskiftning og vedligeholdelse af instrumenter på anslået 20-25.000 kr. årligt.

Klinikken afholder de faste udgifter til personalet på klinikken.

Spørger har oplyst, at han vil have en lang række faste udgifter, som ikke er variable og omsætningsafhængige.

Eksempler er hjemmekontor inkl. it og edb bl.a. til brug for udstedelse af elektroniske recepter, forsikringspræmier, kontingenter til speciallæge- og til lægeforening ca. 15.000 kr. årligt, gebyr til Sundhedsstyrelsen for autorisationer ca. 16.000 kr. årligt, markedsføring herunder facebook og hjemmeside, fagligt materiale og -litteratur, deltagelse i konferencer og kurser, administrativ service herunder bogføring mv. ca. 20.000 - 25.000 kr. årligt.

I tilfælde af indtægtsreduktioner eller bortfald af indtægter er summen af de oplistede faste udgifter reelt et udtryk for et driftsunderskud, dvs. driftsrisikoen ud udløser et økonomisk tab.

Nogle patienter henvender sig til klinikken, fordi de kender spørger, fordi de tidligere har været spørgers patient, fordi spørger er blevet anbefalet af tidligere patient, eller fordi de kender spørgers navn og know-how fra andre kilder så som medier, face-book og hjemmeside.

Det fremgår af Face-book-profilen hvilke klinikker, der er indgået samarbejdsaftaler med. Face-book-profilen er under forbedring, og hjemmeside er under udarbejdelse. Nogle patienter kontakter klinikken, fordi de kender til den.

Spørger startede selvstændig plastikkirurgisk virksomhed 1. januar 1988, hvor han købte sig ind som partner en speciallægeklinik.

Pr. 26. juni 1995 blev spørger medejer af 50 pct. af klinikken. Pr. 31. marts 1997 blev resten tilkøbt.

Pr. 1. januar 2003 klinikken omdannet til et anpartsselskab. Selskabets klinikdrift ophørte hen mod slutningen af 2008, og selskabet er opløst pr. 11. marts 2009 ved en solvent likvidation.

Spørger fortsatte sin plastikkirurgiske virksomhed i 2007 ansat som overlæge på et privathospital indtil 2011, hvor han fik ansættelse som speciallæge på en anden klinik. Denne stilling opsagde spørger pr. 15. juni 2013.

Forventet samlet udgift til administrativ service herunder bogføring mv. skønnes til ca. 20.000 - 25.000 kr. årligt.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det nystiftede selskab deltager i afviklingen af erhvervsmæssig økonomisk aktivitet, og opnår status som part og deltager i indtægtserhvervelse for egen regning og risiko, samt bærer udgifter og egne risici i forhold til patienter, samarbejdspartner i regi af A Klinik ApS m.fl., samt i form af de påløbne løbende udgifter.

Plastikkirurgi ApS udvikler og oparbejder sit eget indtægtsgrundlag, idet tilgangen af patienter i det væsentligste forventes at være baseret på spørgers specialviden og -erfaring, og til det udbredte kendskab gennem et mangeårigt virke med deraf følgende anbefalinger. Plastikkirurgi ApS´s ejerskab til kundekreds, immaterielle aktiver osv. er sikret i samarbejdsaftalens punkt 4.1 og 4.2, og derved gjort overdragelig.

Vilkårene i samarbejdsaftalen især punkterne 1.5, 2.3 og 5.3 påviser, at Plastikkirurgi ApS er sikret sin ubetingede selvstændighed uden på nogen måde at være underlagt instruktionsbeføjelser mv. fra A Klinik.

Det er spørgers opfattelse, at Plastikkirurgi ApS deltager for egen regning og risiko i en aktivitet, som reelt indebærer en økonomisk risiko/rummer en tabsrisiko på forretningsmæssig basis.

Skatterådet har i afgørelsen SKM2012.472 truffet afgørelse i en tilsvarende sag, og i den forbindelse fastslået, at en plastikkirurg kunne betragtes som selvstændig erhvervsdrivende.

Det er vores opfattelse, at de af Skatterådet anvendte begrundelser umiddelbart kan overføres til besvarelsen af nærværende spørgsmål, idet det bemærkes, at Skatteministeriets detaljerede oplistning for at konkludere det modsatte udfald blev underkendt og forkastet.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Det ønskes bekræftet, at bruttohonorarer fra patientydelser ved plastikkirurgi i forbindelse med et påtænkt kliniksamarbejde iht. vilkårene i vedlagte udkast til samarbejdsaftale, kan anses for at være erhvervet af et nystiftet selskab, dvs. uden at spørger bliver anset for at være personlig indkomstskattepligtig af disse honorarer.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4.

Praksis

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.C.1.2.2

SKM2012.231.SR

Sagen omhandlede en anæstesilæge, der havde en fast overlægestilling på et offentligt sygehus. Han var derudover tilknyttet 6-7 forskellige klinikker. Spørger havde bl.a. udgifter på ca. 39.000 kr. i et indkomstår til en tilknyttet læge, som enkelte gange havde afløst spørger, da denne var forhindret. Skatterådet fandt på baggrund af en samlet vurdering, at lægen skulle betragtes som lønmodtager.

SKM2012.472.SR

Sagen omhandlede en læge, der var plastikkirurg. Lægen var ansat som lønnet medarbejder i sit anpartsselskab, som var hans eneste arbejdsgiver. Anpartsselskabet havde fast adresse på samme adresse som lægens bopæl. Lejekontrakten omfattede 2 lokaler på i alt 40 m2, som bliver benyttet til henholdsvis undersøgelseslokale og kontor/konsultations-lokale. Lejekontrakten var indgået mellem X og lægen som udlejer og anpartsselskabet som lejer. Lægen havde underskrevet lejekontrakten på vegne af såvel udlejer som lejer. Anpartsselskabet drev kosmetisk plastikkirurgi på forskellige hospitaler og klinikker i Danmark, men det kunne også komme på tale at operere i udlandet. Lægen opererede til dels med sit eget kirurgiske udstyr. Lægen havde ikke nogen ansatte, men han havde tilknyttet både en sekretær og bogholder på freelance basis. Udgifterne til disse var ifølge regnskabet hhv. 4.875 kr. til regnskabsassistance og 12.500 kr. til revision.

Lægens hjemmeside var hjemmeside for C Privathospital. Af hjemmesiden fremgik det, at C Privathospital var lukket. Det fremgik videre, at lægen fortsatte sit virke på A Privathospital, hvor patienter fremover kunne rette henvendelse. Man kunne stadig booke en konsultation med lægen online. Der var endvidere alene en henvisning til A Privathospitals adresse, telefon og telefax. Lægen havde oplyst, at han havde en skriftlig aftale med A Privathospital og B Privathospital og mundtlige aftaler med tre andre privathospitaler.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at lægen kan anses for selvstændig erhvervsdrivende i relation til både A Privathospital og B Privathospital. Der blev lagt vægt på, at lægen tidligere havde arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende, da han var ejer af C Privathospital, og det var reelt denne virksomhed, han havde ført videre. Der blev endvidere lagt vægt på, at denne virksomhed var lægens hovederhverv. Der blev endelig lagt vægt på, at lægen i høj grad selv skaffede sine patienter, idet langt de fleste af lægens patienter, var tidligere patienter eller de havde fået ham anbefalet, og patienterne henvendte sig derfor specifikt til de hospitaler, hvor de vidste, at han opererede.

Landsskatterettens kendelse af 17. september 2012, j.nr. 12-0190432

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en plastikkirurg skulle betragtes som selvstændig erhvervsdrivende. Klager var ansat som overlæge under Region Syddanmark, hvor han udførte arbejde inden for sit speciale på flere bestemte sygehuse under regionen. Ved siden af dette arbejdet var klager tilknyttet flere privathospitaler. Sagen drejede sig om spørgers forhold til A privathospital.

Det fremgik af aftalen med dette hospital, at klageren var specialist i plastik- og kosmetisk kirurgi.

For sin assistance modtog klagers virksomhed v/ klager et honorar på 25 % af det af privathospitalet fakturerede nettobeløb for alle konsultationer og indgreb.

Honoraret blev udbetalt månedsvis bagud ultimo den følgende måned, således at honorargivende assistance ydet i januar blev udbetalt i marts.

Privathospitalet stillede de nødvendige arbejdsredskaber til rådighed for lægekonsulenten, idet omfanget heraf blev fastsat ved nærmere aftale, og hospitalet stillede tillige samtlige dets faciliteter til rådighed for lægekonsulentens arbejde, herunder mulighed for indlæggelse mv.

Opsigelse kunne finde sted for hver af parterne med 4 måneders varsel til ophør den sidste i måneden.

Klageren havde i et enkelt tilfælde været ude for, at en patient ikke ville betale for en brystforstørrende operation, og han modtog derfor ingen betaling herfor.

Landsskatterettens flertal fandt ikke, at klageren kunne anses for at være selvstændig erhvervsdrivende i relation til privathospitalet.

Landsskatterettens flertal på to medlemmer lagde vægt på, at klageren havde påtaget sig opgaven som specialeansvarlig for privathospitalet inden for plastik- og kosmetisk kirurgi, at klageren udførte sit konsulentarbejde på privathospitalets adresse, at det var privathospitalet, der fakturerede patienterne med angivelse af hospitalet som den rette beløbsmodtager, og at klagerens vederlag udgjorde fast 25 % af fakturabeløbet, som blev udbetalt månedsvis bagud.

Hospitalet stillede de nødvendige arbejdsredskaber og samtlige hospitalets faciliteter, herunder mulighed for indlæggelse, til rådighed for klagerens udførelse af arbejdet. Endvidere anvendte klageren i forbindelse med arbejdet privathospitalets autoriserede journalsystem.

Set i forhold til karakteren af klagerens arbejdsopgaver som speciallæge i plastikkirurgi, de omfattende arbejdsredskaber og faciliteter mv., som ubestridt var nødvendige til udførelse af klagerens arbejde, og som klageren helt vederlagsfrit kunne gøre brug af på privathospitalets regning, måtte de udgifter til instrumenter som lupbriller og lipokanyler, PC og kamera, som klageren i afholdt, anses for at være uforholdsmæssigt små og derfor ikke tilstrækkelige til at kunne anse klageren for selvstændig erhvervsdrivende.

At privathospitalet i det daglige ikke havde konkrete instruktionsbeføjelser over for klageren, og at klageren i et enkelt tilfælde ikke havde fået honorar for et udført arbejde på grund af manglende betaling fra en patient, kunne efter en samlet konkret vurdering ikke anses for tilstrækkeligt til at betragte klageren som selvstændig erhvervsdrivende, blandet andet når der henses til det forhold, at privathospitalet - om end i et vist omfang - havde organisatorisk instruktionsbeføjelse i forhold til klagerens arbejde.

På grundlag af ovenstående og efter en samlet konkret vurdering, kunne klagerens arbejde som specialeansvarlig inden for plastik- og kosmetisk kirurgi ikke anses for i tilstrækkeligt omfang at rumme de karakteristika, der sædvanligvis kendetegner en erhvervsmæssig virksomhed, men måtte anses for at være i et over-/underordnelsesforhold i forhold til privathospitalet.

Det faktum,

• at klageren havde flere hvervgivere, 
• at han ikke var begrænset i at udføre arbejde for andre, 
• at han ikke havde en fast løn eller en fast timeløn, 
• at han havde afholdt udgifter til bl.a. lupbriller på ca. 15.000 kr., lipokanyler til ca. 10.000 kr., PC og kamera,
• at han havde opnået speciallægeanerkendelse i Danmark, og at patienterne efter det oplyste i høj grad henvendte sig til privathospitalet pga. den goodwill, der knyttede sig til klagerens navn, og 
• at han ved en enkelt lejlighed havde udført en plastikoperation uden at modtage betaling herfor og dermed har haft et reelt økonomisk tab, 

kunne således efter Landsskatterettens flertals opfattelse ikke føre til, at klageren skulle betragtes som selvstændig erhvervsdrivende.

Et retsmedlem fandt, at klageren måtte anses at have dokumenteret, at der ikke var tale om et ansættelsesforhold.

Begrundelse

Sagen vedrører spørgsmålet om Plastikkirurgi ApS skal betragtes som rette indkomstmodtager af indtægten fra A Klinik ApS eller det pågældende arbejde skal betragtes som personligt arbejde i et tjenesteforhold, således at spørger bliver anset for personligt skattepligtig af indtægten.

Afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende skal i skattemæssig henseende foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. 3.1.1.

Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem hvervgiver og hvervtager.

Efter en samlet konkret vurdering er det SKATs opfattelse, at der er tale om personligt arbejde i tjenesteforhold.

Der er herved lagt vægt på, at spørgers arbejde i hovedsagen udføres på hospitalet. Det er hospitalet, der ejer lokalerne og indretningen, og det er hospitalet, der stiller de nødvendige arbejdsredskaber og samtlige hospitalets faciliteter, herunder operationsstuer, patientbooking, forbrugsvarer og sygeplejersker til disposition for spørger.

Det er endvidere hospitalet, der udfører det administrative arbejde i forhold til patienterne, og det er hospitalet, der modtager betalingen fra patienterne.

Der er endvidere lagt vægt på, at spørgers vederlag beregnes med fast procentsats på 25% af nettofakturabeløbet, og bliver udbetalt månedsvis bagud, jf. principperne i landsskatterettens kendelse af 17. september 2012.

Det forhold, at spørger afholder visse udgifter til specialudstyr og til hjemmekontor, medfører efter SKATs opfattelse på baggrund af en samlet vurdering heller ikke, at han skal betragtes som selvstændig erhvervsdrivende.

Det kan heller ikke tillægges afgørende vægt, at spørger har anført, at patienttilgangen i det væsentligste forventes at være baseret på spørgers specialviden og erfaring med deraf følgende anbefalinger, jf. principperne i landsskatterettens kendelse af 17. september 2012.

At spørger efter kontraktens ordlyd ikke er underlagt konkrete instruktionsbeføjelser fra privathospitalet, kan efter en samlet konkret vurdering heller ikke anses for tilstrækkeligt til at betragte spørger som selvstændig erhvervsdrivende, blandt andet når der henses til det forhold, at spørger skal indgå i privathospitalets oveordnede organisatoriske planlægning i forbindelse med udførelse af diverse operationer, jf. principperne i landsskatterettens kendelse af 17. september 2012.

Det forhold, at spørger har valgt at tilknytte en sekretær og bogholder, er ikke ensbetydende med, at han i skattemæssig henseende anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed, jf. principperne i SKM 2012.231.SR, hvor en læge havde haft udgifter på ca. 39.000 kr. til en anden tilknyttet læge.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at det forhold, at spørger har flere hvervgivere, ikke dermed bevirker, at alle indtægter skal betragtes som indtægter ved selvstændig virksomhed, jf. principperne i SKM 2012.231.SR, hvor lægen var tilknyttet 6-7 klinikker.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med Nej. 

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.