Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at samarbejdet og dets deltagere opfylder betingelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 om, at "den aktivitet, som hver af gruppens deltagere udøver enten skal være momsfritaget efter andre bestemmelser eller falder helt uden for momslovens anvendelsesområde"?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at samarbejdet opfylder betingelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 om, at "ydelserne skal være direkte nødvendige for deltagernes virksomhed"?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at samarbejdet opfylder betingelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 om, at "medlemmernes betaling skal svare nøjagtigt til deres andel af udgifterne," når afregningen af udgifterne sker over en længere periode end 12 måneder f.eks. 36 måneder?
4. Hvis spørgsmål 3 besvares benægtende bedes Skatterådet bekræfte, at den løbende afregning efter hvert kalenderår (regnskabsår) anses for opfyldt ved at den enkelte deltagers andel af årsafregningen (faktisk forbrug minus acontoindbetalinger i årets løb) af samarbejdet optages som lån til/fra medlemmet?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at samarbejdet opfylder betingelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 om, at "momsfritagelsen ikke må fremkalde konkurrencefordrejning"?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Nej
4. Ja
5. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Der blev i XXXX igangsat et samarbejde om en ny fælles jobportal.

Formålet var at give de i samarbejdet deltagende organisationer og deres medlemmer mulighed for at skabe sig et samlet overblik over relevante jobs inden for de enkeltes fagområde. Ideen bag samarbejdet har fra starten været at tilbyde et brugervenligt fleksibelt og intelligent værktøj, der tog udgangspunkt i medlemmernes behov.

Resultatet blev et jobsøgningssystem, der søger i forskellige databaser med jobopslag. Systemet indsamler alene data (stillingsopslag) fra andre jobportaler, og har således ingen kontakt til de arbejdsgivere, som indrykker stillingsannoncer på de enkelte jobportaler.

Systemet er udviklet og drives af en ekstern it-leverandør.

Samarbejdet ledes af en styregruppe, som er øverste ansvarlig. Hver af de deltagende organisationer har udpeget et medlem til styregruppen og spørger fungerer som koordinator for styregruppen.

En række organisationer har valgt at tilslutte sig samarbejdet og dermed jobsøgningssystemet, som integreres i den enkelte organisations egen internetplatform med eget navn og brand.

På nuværende tidspunkt har en lang række organisationer tilsluttet sig samarbejdet og stiller jobsøgningssystemet til rådighed for deres medlemmer. Såfremt de eksisterende medlemmer er enige herom, kan yderligere organisationer optages som medlem af samarbejdet.

De deltagende organisationer fælles ønske er at støtte og hjælpe deres medlemmer i jagten på relevante job inden for deres fagområder, hvilket f.s.v. angår visse af organisationerne også er en del af det sociale arbejde, som disse skal udføre.

Samarbejdet hos XXXX endvidere etableret en Kursusportal, som gør det muligt for de tilknyttede organisationer, at indsamle oplysninger om relevante uddannelsestilbud for deres medlemmer.

Ved etableringen af samarbejdet har spørger indskudt X kr. i udviklingen af jobsøgningssystemet, mens de organisationer, som ønsker tilslutte sig samarbejdet og derved kan gøre at gøre brug af it-systemet, på tilslutningstidspunktet betaler et beløb, der skal dække etablerings- og integrationsomkostningerne. Beløbet udgjorde pr. 1. januar XXXX et beløb på X kr. ekskl. moms.

Herudover betaler de deltagende organisationer for den løbende nyudvikling og drift af systemet i forhold til deres medlemsantal. Der betales dog uanset antallet af medlemmer i den enkelte organisation et fast grundbeløb på X kr.

Samarbejdet opkræver i dag moms af alle indbetalinger fra de tilknyttede organisationer. Momsafregningen heraf sker via spørger.

Samarbejdet har én person ansat, som har kontakten med samarbejdets IT-leverandør og de deltagende organisationer.

Organisationerne kan opsige brugen af it-systemet og kan ved udtræden af samarbejdet medtage en kopi.

Af samarbejdets budget og budgetprognose fremgår, at samarbejdet i et tidligere indkomstår havde genereret et overskud. Det er ikke samarbejdets formål at oparbejde en egenkapital, derimod er det hensigten, at det enkelte driftsårs overskud forbruges i de efterfølgende år, hvilket afspejler sig i deltagernes betaling til samarbejdet.

Hvis Skatterådet ikke kan acceptere, at samarbejdet over en årrække (3-4 år) driftsmæssigt går i kr. 0, men at hvert års driftsresultat kan afregnes efter kalenderårets udløb, vil et overskud blive udbetalt til deltagerne, mens et underskud vil blive opkrævet.

I den forbindelse vil samarbejdet med baggrund i årets regnskab, afregne deltagernes andel af samarbejdets oparbejdede egenkapital til deltagerne. Herved kunne det komme på tale, at deltagerne til samarbejdet foretager, udlån, som afregnes tilbage til deltagerne, når likviditeten i samarbejdet giver mulighed herfor.

Det er samarbejdets ønske, at blive fritaget for momsafregning fra 1. januar 2013.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1: Ja

Arbejdsløshedskasser og faglige organisationer er fritaget for moms efter henholdsvis § 13, stk. 1, nr. 2 og nr. 4 i momsloven.

Spørgsmål 2: Ja

Som nævnt oven for er deltagerne i samarbejdet enten arbejdsløshedskasser eller fagforbund med administrationsaftaler med tilknyttet arbejdsløshedskasse.

Det er spørgers opfattelse, at det udførte arbejde hos deltagerne er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 4, og at samarbejdets ydelser til de enkelte deltagende organisationer er nødvendige for at de tilknyttede deltageres momsfritagne arbejde med at vejlede de ledige medlemmer. Spørger henviser i den forbindelse til SKM2011.685.SR vedrørende arbejdsløshedskassers samarbejde om udvikling og drift af et it-system.

Jf. SKM2011.860.SR er momsfritagelsen over for deltagerne i samarbejdet efter spørgers opfattelse ikke betinget af at samarbejdet udelukkende har momsfritagne aktiviteter.

Spørgsmål 3: Ja

Det fremgår af momsloven § 13, stk. 1, nr. 19 "at det enkelte medlems betaling for disse ydelser nøjagtig svarer til medlemmets andel i de fællesudgifter."

Det fremgår ikke direkte om dette skal ses over et kalender-/regnskabsår eller andre tidsmæssige perioder.

Betalingen fra deltagerne i samarbejdet, jf. samarbejdets punkt 6, sker med baggrund i budgetlægningen for det kommende år, og opkræves ud fra medlemstallet hos de enkelte deltagere, hvilket efter deltagernes opfattelse svarer til den enkelte deltagers træk på samarbejdets ressourcer.

Da det kan være svært at budgettere kommende års udgifter, kan der opstå regnskabsmæssige over-/underskud, som udlignes i efterfølgende år - enten ved opkrævning af ekstrabidrag eller opkrævning af mindre beløb end det efterfølgende års driftsudgift.

Et alternativ til dette ville være en direkte afregning når årsregnskabet for samarbejdet foreligger, med deraf ekstra/mindre opkrævning for det igangværende driftsår.

I henhold til budgetprognosen forventes det, at samarbejdets oparbejdede egenkapital ultimo forbruges senest ultimo 20XX.

Samarbejdet arbejder ikke med gevinst for øje, og har ikke til hensigt at oparbejde en egenkapital.

Det er spørgers opfattelse, at den nuværende afregningsform opfylder lovens krav.

Ved høringen har spørger oplyst, at spørger på baggrund af de af SKAT fremførte synspunkter accepterer, at afregningsperioden er 12 måneder og man derfor vil ændre afregningsformen.

Spørgsmål 4: Ja

Hvis spørgsmål 3 besvares benægtende vil samarbejdet fordele samarbejdets egenkapital pr. 31. december 20XX mellem deltagerne, således at forbrugsregnskabet for 20XX og hvert af de efterfølgende år afregnes af deltagerne ud fra de enkelte deltagers ressourcetræk.

Det er spørgers opfattelse, at når der foretages en regnskabsmæssig opdeling af de enkelte driftsår, og den enkelte deltager oplyses om sin andel heraf anses betingelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 for opfyldt selvom afregningen optages som enten gæld hos deltageren eller tilgodehavende hos de deltageren, og ikke direkte afregnes kontant, da der efter vor opfattelse er tale om et civilretsligt gældsforhold.

Spørgsmål 5: Ja

Betingelsen om at "momsfritagelsen ikke må frakalde konkurrencefordrejning" anses for opfyldt, da det efter spørgers opfattelse er selve momsfritagelsen, der ikke må fremkalde konkurrencefordrejning.

Det fremgår klart i SKM2011.860.SR, hvor SKAT i besvarelsen af spørgsmål 1, under ad. 4 i 1. afsnit anfører "at det er momsfritagelsen i sig selv, der skal medføre, at der består en reel risiko for at fritagelsen aktuelt eller i fremtiden vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning", at det er momsfritagelsen der er det bærende punkt i konkurrencefordrejningen.

I den konkrete sag kan det nævnes, at samarbejdet allerede er etableret, og at der i dag afregnes moms af samarbejdets indtægter, og at deltagerne i samarbejdet uanset momspålæggelse eller ej vil deltage i samarbejdet. Deltagerne har således ikke valgt at tilslutte sig samarbejdet ud fra et ønske om at undgå moms, men fordi de har vurderet at en deltagelse i samarbejdet vil give dem et bedre grundlag for at vejlede deres arbejdsledige medlemmer.

Det er spørgers opfattelse, at samarbejdet ikke adskiller sig fra forholdene i SKM2011.860.SR, hvor der ud fra det oplyste var tale om administrationsydelser, hvilket arbejde formentlig ville kunne være udført af mange andre leverandører. Men her ønskede deltagerne både før og efter momsfritagelsen, at anvende Organisationen X, som endda er privat ejet og hvor administrationsydelserne tillige blev leveret af et selskab, der var ejet af selvsamme person.

I den konkrete sag er samarbejdet ejet af deltagerne, der alle er arbejdsløshedskasser eller fagforbund med administrationsaftaler med tilknyttet arbejdsløshedskasse.

Endvidere er det spørgers opfattelse, at samarbejdet ikke direkte udfører arbejde i konkurrence med andre jobportaler, da job-/kursusportalen blot indsamler oplysninger fra andre portaler med det formål at de deltagende forbund/arbejdsløshedskasser mere målrettet kan assistere deres medlemmer med at søge job hos mulige arbejdsgivere.

Samarbejdet har ingen kontakt til arbejdsgiverne og opkræver ikke betaling fra arbejdsgiverne, hvilket de øvrige jobportaler efter det oplyste gør.

Ved høringen har spørger oplyst, at spørger ikke er enig i SKATs indstilling og bemærker, at der i SKATs begrundelse lægges stor vægt på Taksatorringen-sagen, som selvfølgelige også er en afgørelse afgjort af Højesteret. Det er dog spørgers opfattelse, at Skatterådet med sine senere afgørelser har fastlagt en praksis, som lægger vægt på om selve momsfritagelsen er begrundelse for konkurrencefordrejningerne, og når man ser på nedenstående afgørelser, så synes det omhandlede samarbejde ikke at adskille sig fra den type af administrative opgaver, som er godkendt som ikke-konkurrencefordrejende af Skatterådet.

Spørger bemærker, at SKAT under "Lovgrundlag" oplister en række afgørelser, som bekræfter spørgers synspunkt - bl.a. SKM2011.685.SR vedrørende IT-samarbejde for 3 A-kasser og SKM2011.860.SR almindelige administrative ydelser for 5 institutioner. I begge disse sager er det spørgers vurdering, at de enkelte a-kasser og institutioner kunne have købt tilsvarende ydelser fra allerede eksisterende leverandører, hvorfor konkurrencefordrejningsbegrundelsen i nærværende sag synes noget uforstående, allerede af den grund, at der i samarbejdet allerede er eksterne leverandører vedrørende drift og udvikling af de anvendte systemer.

Spørger bemærker endvidere, at SKAT ud over ovennævnte afgørelser samt Taksatorringen henviser til SKM2011.544SR, der omhandler et samarbejde mellem 3 efterskoler. Som spørger læser Skatterådets afgørelse godkender Skatterådet, at det IT-samarbejde, der foregår, kan omfattes af momsfritagelsen, og ikke kan anses for konkurrencefordrejende, selvom den enkelte efterskole hos eksterne kunne tilkøbe de foreslåede ydelser.

Spørger bemærker, at Skatterådet endvidere anfører, at konkurrencefordrejningselementer skal vurderes ud fra en afgørelse af om aktiviteten iværksættes eller ej beror på om der sker momspålæggelse eller ej. I rådets afgørelse anføres således: "På baggrund heraf vil en momsfritagelse derfor ikke blive anset for at ville kunne fremkalde konkurrencefordrejning", som begrundelse for momsfritagelsen.

Sammenfattende er det spørgers opfattelse, at Skatterådet ud fra Skatterådets tidligere afgørelser SKM2011.685.SR, SKM2011.860.SR og SKM2011.544.SR bør acceptere at momsfritagelsen af samarbejdets aktivitet ikke er konkurrencefordrejende.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 30:

Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov en forening af personer, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og administrere andre ordninger, som ifølge lovgivningen er henlagt til kasserne.

Momslovens § 4, stk. 1

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, 4 og 19:

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) [...]

2) Social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil [...]

3) [...]

4) Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i fælles interesse og mod kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen m.v. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning.

[...]

19) Ydelser præsteret af selvstændige grupper af personer, som udøver en virksomhed, der er fritaget for afgift, eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige, med henblik på at yde deres medlemmer de for udøvelsen af deres virksomhed direkte nødvendige tjenester. Det er en forudsætning, at det enkelte medlems betaling for disse ydelser nøjagtigt svarer til medlemmets andel i de fælles udgifter, og at afgiftsfritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrenceforvridning.

Momslovens § 57, stk. 2, 1. punkt, stk. 3, 1. punkt og stk. 4, 1. punkt.

Stk. 2 For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 15 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kalendermåneden. [...]

Stk. 3 For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr. årligt, men højest udgør 15 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet [...]

Stk. 4 For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 1 mio. kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden halvdel af kalenderåret. [..]

Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f:

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f, som har følgende ordlyd:

f) Levering af ydelser præsteret af selvstændige grupper af personer, der udøver en virksomhed, der er fritaget for afgifter, eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige med henblik på at yde deres medlemmer de for udøvelsen af denne virksomhed direkte nødvendige tjenester, såfremt disse grupper kun afkræver deres medlemmer en godtgørelse, som nøjagtigt svarer til deres andel af de fælles udgifter, under forudsætning af, at denne fritagelse ikke vil kunne skabe konkurrenceforvridning.

Momssystemdirektivets artikel 252:

1. Momsangivelsen skal indgives inden for en af medlemsstaterne nærmere fastsat frist. Denne frist må højest være på to måneder regnet fra udløbet af hver afgiftsperiode.

2. Medlemsstaterne fastsætter afgiftsperioden til en, to eller tre måneder

Medlemsstaterne kan dog fastsætte andre perioder, der imidlertid ikke må overstige 1 år.

Praksis

EF-domstolens sag C-8/01 (Assurandør-Societetet som mandatar for Taksatorringen)

Sagen angik en forening, hvis medlemmer bestod af mindre og mellemstore forsikringsselskaber. Formålet med foreningen var at foretage taksationer for medlemmerne. Tvisten i sagen var, hvorvidt betingelsen om, at momsfritagelsen ikke måtte medføre konkurrencefordrejning, var opfyldt.

I punkt 118-121 i forslag til afgørelse skriver Generaladvokaten bl.a. at formålet med fritagelsesbestemmelsen i det nuværende momssystemdirektivs artikel 132, stk. 1 litra f) kan opfattes således, at det er hensigten at skabe lige konkurrencevilkår på et marked, hvor der både findes store virksomheder, som kan udbyde tjenester alene ved hjælp af virksomhedens interne ressourcer, og andre mindre virksomheder, som for at kunne udbyde de samme tjenester er tvunget til at støtte sig til hjælp udefra.

I Generaladvokatens forslag til afgørelse, hedder det endvidere i præmis 127-131:

Sammenslutningerne har, hvis de arbejder effektivt, som følge af deres organisation, en tvungen kundekreds, nemlig deres medlemmer.

Det er således klart, at der er tale om et helt specielt marked, set i forhold til ideelle konkurrenceforhold. Når man accepterer denne situation, hvori visse erhvervsdrivende, dvs. sammenslutningerne, virker på en måde, der udelukker enhver bestræbelse på at opnå overskud, hvilken plads kan der da være for en uafhængig erhvervsdrivende, der søger at opnå overskud?

En sådan erhvervsdrivende kan som allerede nævnt kun gøre sig håb om at trænge ind på markedet og forblive på markedet, hvis han er i strand til at udbyde sine tjenester til lavere priser end sammenslutninger, der ikke må opnå overskud.

Det kan ganske vist ikke fuldstændig udelukkes, at sammenslutningerne kan virke så tung og ineffektivt, at ydelsen bliver for byrdefuld, selvom den faktureres til kostpris, og selv om generalomkostningerne fordeles på et stort antal transaktioner. Det, som lovgiver efter min opfattelse har villet undgå, er, at sådanne transaktioner på trods heraf kan udelukke enhver konkurrence som følge af momsfritagelsen [...]

Men hvis sammenslutningerne - uanset enhver afgiftspålæggelse eller afgiftsfritagelse - kan være sikre på at beholde medlemmerne som kunder fordi deres virksomhed er konkurrencedygtig, kan det ikke antages, at det er den afgiftsfritagelse, som indrømmes dem, som bevirker, at uafhængige erhvervsdrivende holdes ude fra markedet.

Med henvisning til Generaladvokatens forslag til afgørelse konkluderede EF-domstolen, at det er momsfritagelsen i sig selv, der ikke må fremkalde konkurrencefordrejning, og at dette skal være tilfældet på et marked, hvor konkurrencen under alle omstændigheder påvirkes af, at der kun findes en aktør, som leverer ydelser til sine medlemmer, og som ikke må søge at opnå overskud. Ligesom det blev anført, at hvis sammenslutningen, uanset enhver afgiftspålæggelse eller afgiftsfritagelse, kan være sikker på at beholde medlemmerne som kunder, så kan det ikke antages, at den afgiftsfritagelse, der indrømmes dem, bevirker, at uafhængige erhvervsdrivende holdes ude fra markedet. En indrømmelse af momsfritagelse skal derfor nægtes, hvis fritagelsen i sig selv aktuelt eller i fremtiden kan fremkalde konkurrenceforvridning, jf. præmis 58, 59 og 64.

EU-domstolens sag C-407/07 Stichting Centraal Begeleidingsorgaan voor de Intercollegiale Toetsing

Sagen angik en stiftelse, hvis medlemmer virksomhed var momsfritaget. Stiftelsen leverede forskellige tjenesteydelser til medlemmerne og omkostningerne blev fordelt mellem medlemmerne efter en fordelingsnøgle. Stiftelsen leverede også lejlighedsvis andre tjenesteydelser til individuelle medlemmer. Sådanne tjenesteydelser blev faktureret individuelt til den pågældende medlemsorganisation.

Domstolen bemærkes indledningsvis, at det fulgte af fast retspraksis, at de udtryk, der er anvendt til at beskrive fritagelserne i sjette direktivs artikel 13 [nuværende artikel 132] skal fortolkes streng, da de er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person. Idet reglen om en streng fortolkning dog ikke betyder, at de udtryk der anvendes til at definere de fritagelser, som er fastsat i direktivets artikel 13, skal fortolkes således at de fritages deres virkning.

I afgørelsen bemærkede domstolene endvidere, at en selvstændig gruppes medlemmers behov kan variere fra afgiftsperiode til afgiftsperiode, således at gruppen i en given periode vil levere visse tjenesteydelser til alle medlemmer, andre til en række medlemmer, og endnu andre kun til et enkelt medlem, jf. præmis 34.

SKM2007.16.SR

Skatterådet anså en sammenslutning af 4 lokalforeninger af en faglig organisation for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 20 [nu nr. 19]. De 4 foreninger havde på baggrund af en samarbejdsaftale dannet et fællessekretariat, hvis ydelser til de 4 foreninger bestod i en række aktiviteter vedrørende politisk varetagelse på vegne af foreningerne. Da sekretariatets arbejde byggede på den fagforeningsmæssige repræsentation kunne opgaven ikke varetages af konkurrerende virksomheder uden for det pågældende fagforeningsmæssige regi. Der fandtes derfor ikke at foreligge en reel risiko for at en momsfritagelse af sekretariatets ydelser kunne medføre konkurrencefordrejning.

SKM2009.501.HR

Sagen vedrører en forening, der udførte autotaksationsydelser for sine medlemmer. Spørgsmålet var om en momsfritagelse ville kunne fremkalde konkurrencefordrejning, idet der var enighed om, at alle øvrige betingelse for afgiftsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 20 [nu nr. 19] var opfyldt.

Under sagens behandling for landsretten blev der forelagt et præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen (jf. sag C-8/01 - Taksatorringen, citeret ovenfor). EF-domstolen fastslog i afgørelsen, at det afgørende var, om der bestod en reel risiko for at momsfritagelsen i sig selv aktuelt eller i fremtiden ville kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

Højesteret lagde til grund at Taksatorringens andel af markedet for autotaksation udgjorde 25%, mens 6 større forsikringsselskaber med egen taksationsorganisation dækkede ca. 70% af markedet. De resterende ca. 5% af markedet udgjordes af 6 mindre forsikringsselskabers køb af momspligtige taksationsydelser hos de store forsikringsselskaber. Endvidere lagde Højesteret til grund, at Taksatorringen priser for taksationsydelser var konkurrencedygtige, og at forsikringsselskaber med egen taksationsorganisation ikke foretog markedsføring af taksationsydelser. Endelig lagde Højesteret til grund, at der ikke var virksomheder (danske eller udenlandske), der overvejede at etablere sig på markedet med taksationsydelser som forretningsgrundlag.

Under hensyn til at undtagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 20 [nu nr. 19], skal fortolkes under hensyn til dens formål, der inden for forsikringsområdet må antages at være at give mulighed for større konkurrencemæssig lighed mellem selskaber med egen taksatororganisation, som ikke betaler moms for taksationen, og selskaber uden egen taksatororganisation, og at bestemmelsen skal fortolkes således, at den i praksis får et reelt anvendelsesområde, fandt Højesteret, at der - i hvert fald under hensyn til at de store forsikringsselskabers salg kun udgør en beskeden del af det enkelte forsikringsselskabs forretningsområde og kun udgør en beskeden del af det samlede marked for autotaksation - måtte bortses fra dette salg ved vurderingen af, om en momsfritagelse for Taksatorringen vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

Højesteret fandt herefter, at der med de nuværende forhold på markedet for autotaksation ikke bestod en reel risiko for, at momsfritagelse af Taksatorringen ville kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

SKM2010.644.SR

Sagen angik fire virksomheder inden for det socialpædagogiske fagområde, som indgik et sekretariatssamarbejde med henblik på bedre at kunne sikre myndighedernes krav om kvaliteten af de leverede ydelser samt dokumentationen heraf, ligesom der ved samarbejdet forventes en forbedret rationel drift.

Med udgangspunkt i EU-domstolens afgørelse i sag C-8/01 konkluderede Skatterådet, at der ikke alene på grund af momsfritagelsen ville bestå en reel risiko for konkurrencefordrejning, idet det pågældende sekretariatssamarbejde ville blive dannet, uanset om samarbejdet blev momsfritagelse eller ej.

SKM2011.544.SR

Sagen angik tre selvstændige efterskoler, som alle havde til huse i Y by. De tre skoler overvejede et samarbejde på it-området, således at efterskole B og C kunne mod betaling af en forholdsmæssig andel af udgifterne til anskaffelse og drift kunne gøre brug af it-faciliterer på efterskole A.

Under forudsætning af, at der blev dannet en selvstændig gruppe, hvori de tre efterskoler blev medlemmer og at det var den selvstændige gruppe, der leverede de pågældende it-ydelser til de tre efterskoler var det efter en konkret vurdering af betingelserne, Skatterådets opfattelse, at samarbejdet var omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19.

SKM2011.685.SR

Sagen angik en forening stiftet af 3 a-kasser var gået sammen om at udvikle og drive et fælles a-kasse-it-system. Af sagens oplysninger fremgår, at de ydelser, som foreningen leverer til medlemmerne specifikt er rettet mod at kunne anvendes i medlemmernes virksomhed, og at beslutningen om at stifte foreningen var motiveret af et ønske om, at effektivisere it-understøttelsen af a-kassernes lovpligtige a-kasseadministration. Skatterådet fandt, at foreningens ydelser opfyldte betingelserne for at kunne opnå momsfritagelse i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 19.

SKM2011.860.SR:

Sagen angik en selvstændig gruppe, bestående af 5 institutioner, som alle var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Skatterådet bekræftede at gruppen, der blev etableret med det formål at yde service til medlemmerne i form af administrativ bistand, kunne anses for at være momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, når gruppens aktiviteter hidtil var en videreførelse af aktiviteter, der hidtil havde været varetaget af et momspligtigt anpartsselskab.

Skatterådet fandt endvidere, at der ikke var noget til hinder for, at de enkelte medlemmer af gruppen, tillige har momspligtige aktiviteter, som er afledt af den basale aktivitet.

SKM2012.600.SR:

Skatterådet fandt at ydelser leveret af en europæisk Økonomisk firmagruppe til en dansk fællesregistrering til brug for spørgers ikke-momspligtige virksomhed blev anset for fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19. I forhold til betingelsen om, at fritagelsen ikke må medføre konkurrencefordrejning, blev der lagt vægt på, at ydelserne fortrinsvis blev leveret af ansatte hos de enkelte medlemmer via firmagruppen.

SKM2013.204.SR

Sagen angik en hovedorganisation for et større antal fagforeninger. Udover medlemsservice tilbød hovedorganisationen også en række andre services til medlemsorganisationerne i form af juridisk bistand. Hovedorganisationen ønskede være fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 ved levering af juridisk bistand til medlemsorganisationerne.

Skatterådet vurderede, at den juridiske bistand var momspligtig allerede fordi momsfritagelsen efter en konkret vurdering ansås at fremkalde konkurrenceforvridning. Den juridiske bistand m.v. som spørger tilbyder leveres også af andre end spørger, hvorfor det var Skatterådets vurdering, at en momsfritagelse ville indebærer en reel konkurrenceforvridning over for advokatfirmaer o.l.

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger opfylder betingelsen i momslovens § 13, stk. 1 nr. 19 om, at den aktivitet, som hver af samarbejdets deltager udøver er enten momsfritaget eller falder uden for momslovens anvendelses område.

Begrundelse

De organisationer, som - efter ansøgning - kan tilslutte sig samarbejdet omkring jobsøgningsdatabasen er fagforbund og a-kasser.

I medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 er ydelser som leveres af fagforeninger momsfritaget.

Efter fast praksis omfatter fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 også ydelser leveret af a-kasser samt administrationen af a-kassen.

De ydelser, som leveres af henholdsvis fagforbund og a-kasser til deres medlemmer er således momsfritaget efter momsloves § 13, stk. 1, nr. 2 og 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at samarbejdet opfylder betingelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 om at ydelserne er nødvendige for deltagernes virksomhed er opfyldt.

Begrundelse

Betingelsen om, at ydelserne skal være direkte nødvendige for medlemmernes virksomhed, forudsætter at der skal være tale om ydelser, der - selvom de ikke kan betragtes som en integreret del af medlemmernes momsfrie aktiviteter og fritages som sådan - ikke desto mindre må betragtes som en uundværlig og uadskillelig del af denne specielle aktivitet.

I arbejdsløshedsforsikringslovens § 30 defineres en arbejdsløshedskasse, som en forening af personer, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som ifølge lovgivningen er henlagt til kasserne.

Ved udmøntningen af aftalen om velfærdsreformen fra 2006 blev a-kasserne tillagt en aktiv rolle i forhold til at få de ledige i job. A-kasserne skulle fremover varetage CV-samtalerne, mens jobcentrene skulle varetage de egentlige jobsamtaler. Aktuelt har a-kasserne således ud over at sikre medlemmernes økonomisk bistand under ledighed også visse andre afgrænsede opgaver i forhold til de ledige medlemmer.

Henset til forbundenes/ a-kassernes nuværende aktiviteter, vurderer SKAT, at tilslutningen til samarbejdet, for derved at kunne gøre brug af jobsøgningsdatabasen, er tilkøb af en ydelse, som fagforbundene/a-kasserne ville have stillet til rådighed for deres medlemmer enten ved at et jobsøgningssystem blev udviklet i eget regi eller ved at adgangen hertil blev indkøbt fra eksterne leverandører. Det er derfor SKATs vurdering, at ydelserne fra samarbejdet kan anses for direkte nødvendig for den virksomhed, som fagforbundene/a-kasserne udøver i forhold til deres medlemmer.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at samarbejdet opfylder betingelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 om at medlemmernes betaling svarer nøjagtigt til deres andel af udgifterne, når afregningen sker over en længere periode end 12 måneder, eksempelvis 36 måneder.

Begrundelse

Det er en betingelse for at samarbejdet kan være omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, at det enkelte medlems betaling for deltagelse i samarbejdet svarer nøjagtigt til medlemmets andel i de fælles udgifter. Betingelsen indebærer, at der hverken må ske omkostningsudligning mellem medlemmerne eller oparbejdes overskud eller underskud i samarbejdet, jf. Den juridiske vejledning, 2013-1, afsnit D.A. 5.19.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 er en udmøntning af fritagelsesbestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f.

EU-domstolen har i flere afgørelser fastslået, at de udtryk der anvendes til at betegne fritagelserne i momssystemdirektivet skal fortolkes strengt, da de er en undtagelse til det almindelige princip om, at der opkræves moms af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person, jf. bl.a. C-348/57 Stichting Uitvoering Financiële Acties, præmis 13.

I præmis 30 i C-407/07 Stichting Centraal Begeleidingsorgaan voor de Intercollegiale Toetsing anfører EU-domstolen endvidere, at fortolkningen af de udtryk, der anvendes til at definere fritagelsen skal være forenelig med de formål der forfølges med fritagelserne og overholde kravene i princippet om afgiftsneutralitet.

Den periode, som skal lægges til grund ved vurderingen:

Om den periode i direktivets artikel 132, stk. 1. litra f, som skal lægges til grund, anfører Generaladvokat E. Sharpston i forslag til afgørelse i sag C-407/07 Stichting Centraal Begeleidingsorgaan voor de Intercollegiale Toetsing følgende: "Det er klart, når en enkelt type af tjenesteydelse leveres til alle medlemmer af gruppen i hver afgiftsperiode, kan de hver afkræves deres andel af de fælles udgifter i udtrykkets fulde forstand.[...] Medlemmernes behov vil sandsynligvis variere fra afgiftsperiode til afgiftsperiode, således at visse tjenesteydelser i en given periode vil blive leveret til alle medlemmer, andre til en række medlemmer og endnu andre måske kun et enkelt medlem.....", jf. præmis 18. Genereladvokatens bemærkninger i præmis 18 citeres endvidere i domstolens præmis 34, ligesom domstolen i præmis 42 anfører, at "..ydelser, som en selvstændig gruppe leverer til sine medlemmer i løbet af forskellige afgiftsperioder eller leverer til et enkelt medlem eller visse af sine medlemmer inden for samme afgiftsperiode, skal kunne være omfattet af den fritagelse, der er fastsat i denne bestemmelse."

Såvel i Generaladvokatens forslag til afgørelse som i domstolens afgørelse forudsættes det således, at deltagernes nøjagtige andel af omkostningerne opgøres efter udløbet af hver afgiftsperiode.

I henhold til momssystemdirektivets artikel 252 skal medlemsstaterne fastsætte afgiftsperioden til en, to eller tre måneder. Medlemsstaterne kan dog fastsætte andre perioder, der imidlertid ikke må overstige et år.

I henhold til momslovens § 57, stk. 2 - 4 udgør afgiftsperioderne i Danmark henholdsvis kalendermåneden, kvartalet eller halvåret afhængig af størrelsen af virksomhedens afgiftspligtige leverancer.

Principielt burde opgørelsen af den enkelte deltagers andel af omkostningerne i samarbejde således opgøres for en periode, som ikke overstiger 6 måneder.

I dansk administrativ praksis accepteres det dog, at opgørelsen af den enkelte deltagers andel af omkostningerne i et samarbejde omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 sker på årsbasis og dermed indenfor den maksimale afgiftsperiode i momsdirektivets artikel 252.

På baggrund af ovenstående er det SKATs opfattelse, at samarbejdet kun opfylder betingelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 om at deltagernes betaling skal svare nøjagtigt til deres andel af omkostningerne, hvis hver deltager opkræves deres nøjagtige andel af de omkostninger, som er afholdt i en forudgående periode, som ikke overstiger 12 måneder.

Overskud eller underskud i samarbejdet:

Kravet om, at medlemmernes betaling svarer nøjagtigt til deres andel af udgifterne indebærer endvidere, at der ikke i samarbejdet må oparbejdes overskud eller underskud.

På baggrund af det modtagne budgetprognose kan det konstateres, at egenkapitalen i samarbejdet primo 20XX udgjorde X kr. og der dermed var oparbejdet et større overskud i samarbejdet.

Af budgetprognosen fremgår tillige, at samarbejdet i de kommende år forventer et underskud i hvert af årene.

De forventede underskud medfører forbrug af egenkapital, som i XXXX forventes nedbragt til X kr.

Konkret kan det konstateres således, at der i samarbejdet fra tidligere år har oparbejdet en betydelig "egenkapital", som følge af overskud, og at dette overskud i henhold til budgetprognosen forbruges i perioden XXXX ved at deltagerbetalingen ikke svarer til de faktiske omkostninger.

Som følge heraf er det tillige SKATs vurdering, at kravet om, at deltagerne i samarbejdet skal opkræves deres nøjagtige andel af omkostningerne i samarbejdet ikke er opfyldt.

SKATs konklusion vedr. spørgsmål 3:

For så vidt angår betingelsen i momsloven § 13, stk. 1, nr. 19 om, at deltagerne i samarbejdet skal opkræves deres nøjagtige andel af omkostningerne er det SKATs vurdering, at betingelsen ikke er opfyldt, hvis afregningen sker over en længere periode end 12 måneder og aktuel fordi der opereres med overskud og underskud i samarbejdet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 bevares med nej.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at kravet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 om at medlemmernes betaling svarer nøjagtigt til deres andel af udgifterne er opfyldt, hvis den løbende afregning hvert kalenderår sker ved at den enkelte deltagers andel af afregningen (faktisk forbrug minus acontoindbetalinger i årets løb) optages som lån til/fra medlemmet.

Begrundelse

I momssystemdirektivet artikel 132, stk. 1 litra f, stilles der krav om at samarbejdet "afkræver" deltagernes deres nøjagtige andel, mens ordlyden i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, er at "det enkelte medlems betaling for disse ydelser..."

Da summen af periodens omkostninger i samarbejdet først kendes efter afgiftsperiodens udløb og derfor først kan fordeles på og herefter opkræves hos de enkelte deltagere, kan samarbejdet af administrative årsager have et tilgodehavende hos deltagerne i løbet af afgiftsperioden. Tilsvarende kan samarbejdet have gæld til deltagerne i samarbejdet i løbet af afgiftsperioden, såfremt der opereres med acontoindbetalinger. Det er SKATs vurdering, at sådanne tidsmæssige differencer i sagens natur må accepteres, idet samarbejdet dog over en rimelig periode må kunne påvise, at betingelsen om at hver deltager betaler deres nøjagtige andel er opfyldt.

En ordlydsfortolkning af såvel momssystemdirektivet som momsloven må efter SKATS vurdering dog føre til at samarbejdet rent faktisk skal afkræve deltagerne deres nøjagtige andel ved hver periodes udløb og at deltagerne skal have påtaget sig en betalingsforpligtigelse.

Til trods for anvendelsen af anvendelsen af ordet "betaling" i momsloven, kan der efter SKATS vurdering derimod næppe stilles krav om, at de enkelte deltagere i samarbejdet også skal foretage en faktisk indbetaling til samarbejdet for at betingelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 er opfyldt.

Ved SKATs indstilling til besvarelsen af spørgsmålet, er det forudsat, at der ikke er tale om en systematisk udlånsvirksomhed/finansieringsvirksomhed, men at samarbejdet rent faktisk modtager betalinger fra de deltagerende fagforbund/a-kasser.

Det skal bemærkes, at der herved ikke er taget stilling til de skattemæssige konsekvenser.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 bevares med ja.

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at samarbejdet opfylder betingelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 om at momsfritagelsen ikke må fremkalde konkurrencefordrejning.

Begrundelse

Konkurrencefordrejning

Både på det danske og på det europæiske marked findes utallige både kommercielle og ikke-kommercielle jobsøgningssystemer.

Udover de af egentlige jobdatabaser/jobbanker, eksisterer der et anseligt antal jobsøgningsmaskiner, som i lighed med samarbejdets jobsøgemaskinen indsamler information fra jobdatabaserne/jobbankerne

I sag C-8/01, Taksatorringen, konkluderede EF-domsstolen, at betingelsen om, at momsfritagelsen ikke må fremkalde konkurrencefordrejning, indebærer, at der skal foretages en vurdering af, hvorvidt momsfritagelsen af de ydelser som leveres af samarbejdet, i sig selv, enten aktuelt eller fremtidigt vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Ligesom domstolen med henvisning til Generaladvokatens forslag til afgørelse, bemærker, at "hvis sammenslutningerne- uanset enhver afgiftspålæggelse eller afgiftsfritagelse - kan være sikre på at beholde medlemmerne som kunder, fordi deres virksomhed er konkurrencedygtig, kan det ikke antages, at det er den afgiftsfritagelse, der indrømmes dem, som bevirker, at uafhængige erhvervsdrivende holdes ude fra markedet."

Det, som skal vurderes, er derfor, hvorvidt momsfritagelsen de ydelser som leveres af samarbejdet i sig selv vil kunne medføre konkurrencefordrejning, mens det ikke er relevant, at konkurrencen under alle omstændigheder påvirkes af, at samarbejdet ikke søger at opnå overskud.

På baggrund af den præjudicielle afgørelse vedrørende Taksatorringen, blev det i den efterfølgende dom fra Højesteret lagt til grund, at Taksatorringens andel af markedet for autotaksation udgjorde 25%, mens 6 større forsikringsselskaber med egen taksationsorganisation dækkede ca. 70% af markedet. De resterende ca. 5% af markedet udgjordes af mindre forsikringsselskabers køb af momspligtige taksationsydelser hos de store forsikringsselskaber. Ligesom Højesteret lagde til grund, at Taksatorringens priser for taksationsydelser var konkurrencedygtige, og at forsikringsselskaber med egen taksationsorganisation ikke foretog markedsføring af taksationsydelserne. Endelig lagde Højesteret til grund, at der ikke var virksomheder (danske eller udenlandske), der overvejede at etablere sig på markedet med taksationsydelser som forretningsgrundlag.

Under hensyn til at undtagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 20 [nu nr. 19], skal fortolkes under hensyn til dens formål, der inden for forsikringsområdet må antages at være at give mulighed for større konkurrencemæssig lighed mellem større selskaber med egen taksatororganisation, som ikke betaler moms for taksationen, og mindre selskaber uden egen taksatororganisation, fandt Højesteret, at der - i hvert fald under hensyn til at de store forsikringsselskabers salg kun udgør en beskeden del af det enkelte forsikringsselskabs forretningsområde og kun udgør en beskeden del af det samlede marked for autotaksation - måtte bortses fra dette salg ved vurderingen af, om en momsfritagelse for Taksatorringen vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

Højesteret konkluderede herefter, at der med de nuværende forhold på markedet for autotaksation ikke bestod en reel risiko for, at momsfritagelse af Taksatorringen ville kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

Som anført ovenfor er a-kasserne ved lov blevet pålagt at varetage visse afgrænsede opgaver i forhold til de ledige medlemmer. På området for a-kasse ydelser findes en lang række aktører. I AK-samvirkes (brancheorganisationen for danske a-kasser) oversigt over medlemsudviklingen i a-kasserne for 1. kvartal 2013 opregnes i alt 27 danske a-kasser med et samlet medlemstal på 2.122.594.

Spørger har oplyst, at nedenstående fagforbund/a-kasser deltager i samarbejdet.

Kilde vedr. medlemstal: AK-Samvirke, Medlemsudviklingen i a-kasserne, 1. kvartal 2013.

Som det fremgår af ovenstående tabel deltager nogle af de største fagforbund/a-kasser i Danmark - målt på medlemstal - i samarbejdet.

Blandt de øvrige fagforbund/a-kasser, som ikke deltager i samarbejdet, findes der givetvis enkelte fagforbund/a-kasser, som via deres interne ressourcer har udviklet og driver egne jobsøgningsmaskiner. SKAT vurderer dog, at det umiddelbart kan lægges til grund, at en større del af de fagforbund/a-kasser, som ikke deltager i samarbejdet, reelt direkte eller indirekte køber sig til adgang til en jobsøgningsmaskine hos en ekstern leverandør. Hvis et fagforbund/a-kasse skal købe adgang til et jobsøgningssystem hos en ekstern leverandør, vil den indkøbte ydelse være pålagt moms.

Det er SKATs vurdering, at faktum i nærværende sag afviger markant fra faktum i Højesterets afgørelse vedrørende Taksatorringen, jf. SKM2009.501.HR.

I modsætning til Højesterets afgørelse vedrørende Taksatoringen, er der i nærværende sag ikke tale om at momsfritage ydelser fra et samarbejde mellem en række mindre virksomheder/ a-kasser, som konkurrerende store virksomheder har mulighed for at generere ved hjælp af virksomhedens interne ressourcer, for derved at ligestille ydelserne momsmæssigt.

I Højesterets dom vedrørende Taksatorringen blev der endvidere lagt vægt på, at 6 forsikringsselskaber sammen med sammenslutningen Taksatorringen sad på sammenlagt 95% af markedet, mens de resterende ca. 5% af markedet udgjordes af mindre forsikringsselskabers køb af momspligtige taksationsydelser hos de store forsikringsselskabet. Hvorfor der reelt ikke et marked, hvor momsfritagelsen ville kunne påvirke konkurrencen.

Der er SKATs vurdering, at det kan lægges til grund, at nærværende sag også i forhold til markedsandele adskiller sig faktum i Taksatoringen, idet der på markedet for jobsøgningsmaskiner eksisterer et utal af både små og store aktører, som er i indbyrdes konkurrence. Der er således et eksisterende marked for ydelser, hvor spørger er i reel konkurrence med andre aktører.

Henset til den hidtidige udvikling på markedet for jobsøgemaskiner må det endvidere kunne lægges til grund, at der er virksomheder (både danske og udenlandske), som overvejer, at etablere sig på markedet for jobsøgningsmaskiner.

Efter en konkret vurdering af sagens faktum er det derfor SKATs vurdering, at den ydelse, som samarbejdet stiller til rådighed for de nuværende og eventuelt kommende deltagere også udbydes af andre aktører med moms.

Det er derfor SKATs vurdering, at en momsfritagelse af ydelserne fra samarbejdet, i sig selv, vil medføre til konkurrencefordrejning, idet de øvrige forbund/a-kasser, som ikke deltager i samarbejdet, skal tilkøbe ydelsen med moms hos eksterne leverandører, jf. herfor også SKM2011.544.SR, hvor Skatterådet anførte, at ".. der foreligger konkurrencefordrejning, når en momsfritagelse påvirker de gældende konkurrencevilkår på markedet til skade for andre virksomheder, der udøver tilsvarende aktiviteter. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis det enkelte medlem i kraft af samarbedet kan få leveret ydelse uden moms, som andre uafhængige virksomheder udbyder med moms."

En række fagforeninger/a-kasser har på nuværende tidspunkt tilsluttet sig samarbejdet, selvom der p.t. opkræves moms af ydelserne. Det er efter SKATs vurdering imidlertid ikke givet at samarbejdet over tid vil kunne fastholde disse. En momsfritagelse af ydelserne fra samarbejdet vil efter SKATs opfattelse dog kunne være den direkte årsag til at de eksisterende deltagere forbliver i samarbejdet, ligesom en momsfritagelsen i sig selv må formodes at være medvirkende årsag til at andre fagforbund/a-kasser ønsker optagelse i samarbejdet.

Det er derfor SKATs vurdering, at en momsfritagelse vil medføre konkurrencefordrejning og at samarbejdet ikke opfylder betingelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 om at momsfritagelsen ikke må fremkalde konkurrencefordrejning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 bevares med nej.

Det bemærkes afslutningsvis, SKAT ved indstillingen til besvarelse af spørgsmål 1-5, har lagt til grund, at Samarbejdet opfylder betingelserne for at kunne anses som en selvstændig gruppe/enhed, idet der ved indstillingen til besvarelse ikke selvstændigt er taget stilling hertil.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.