Parter

A
(advokat Jan Ranners)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Annette Lundsgaard)

Afsagt af byretsdommer

Henrik Munkholm

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt lejligheden beliggende ...1, har tjent til bolig for sagsøger i en del af den periode, hvori denne har ejet ejendommen og som følge heraf hvorvidt sagsøgerens avance ved afståelse af ejendommen, i indkomståret 2007 er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Sagsøgerens påstand er, at ministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgers kapitalindkomst i indkomståret 2007 nedsættes med 387.080 kr.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagsøgeren erhvervede den omhandlede lejlighed ved købsaftale af 6. oktober 2004 med overtagelsesdag den 15. oktober 2004 for en købesum på kr. 1.075.000. Sagsøgerens datter boede i lejligheden i perioden 25. oktober 2004 til 15. oktober 2005.

Sagsøgeren har herefter gjort gældende, at han har beboet lejligheden fra den 5. december 2005 til den 1. marts 2007. Dette er bestridt af sagsøgte.

Landsskatteretten har den 28. januar 2011 afsagt kendelse i sagen og denne er fremlagt som sagens bilag 1. Heraf fremgår,

"...

LSR af 28/01-11. Journalnr. 10-01200

Klagen vedrører, hvorvidt klageren kan sælge en ejerlejlighed skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

SKAT har anset fortjeneste ved salg af lejligheden ...1, for skattepligtig, da lejligheden ikke er anset for at være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Fortjenesten er opgjort til	450.080 kr.
Landsskatteretten anser klageren for skattepligtig af avancen ved salget. Fortjenesten ændres dog til	387.080 kr.

Møde mv.

Repræsentanten har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere haft lejlighed til at udtale sig for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren erhvervede lejligheden beliggende ...1, ved skødedato af 20. oktober 2004. Der er tale om en lejlighed på 42 m2.

Det fremgår af købsaftalen, at klageren fik et nedslag ved købet af lejligheden på 63.000 kr. Følgende fremgår af pkt. 14:

Sælger har givet købet et afslag på kr. 63.000 til fuld og endelig afgørelse af gæld på 2 fælleslån til vinduer og dræn. Køber indtræder herefter i sælgers forpligtelser herfor.

Fra erhvervelsestidspunktet til den 15. oktober 2005 blev lejligheden lejet ud til klagerens datter. I perioden 15. december 2005 - 1. marts 2007 har klageren været registreret på adressen. Lejligheden blev sat til salg i august måned 2006 og den blev solgt ved skødedato af 28. februar 2007.

Klageren ejer desuden boligen beliggende ...3, som i perioden 1. oktober 1995 til den 15. december 2005 tjente som bolig for klageren og hans ægtefælle. Klagerens ægtefælle har i hele perioden boet på ...3, der er vurderet som rækkehus på 147 m2. Klageren flyttede den 1. marts 2007 tilbage til denne adresse.

SKATs afgørelse

SKAT anser ikke ejendommen for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, idet ejendommen i ejerperioden ikke har tjent som reel bolig af varig karakter.

Der er lagt vægt på, at klageren i hele perioden har bevaret sin sædvanlige bopæl på ...3, som han er 100 % ejer af og som gennem en længere årrække har tjent som bolig ham og hans ægtefælle.

Klageren har såvel før som efter tilmeldingen til folkeregistret på ...1 boet på ...3, ligesom samliv med ægtefællen i skattemæssig forstand har været bevaret.

Lejligheden blev efter færdiggørelsen af bogprojekt sat i stand med henblik på salg. Den blev senest i august måned 2006 sat til salg hos en ejendomsmægler.

Lejligheden kan ikke fritages for beskatning med henvisning til, at den har tjent som supplerende helårsbolig og er anskaffet af arbejdsmæssige årsager. Ved denne vurdering er der henset til den korte afstand i såvel kilometer som tid mellem de 2 bopæle og den faste arbejdsplads på G1. Der skal endvidere henses til, at klageren hele tiden har haft kontor/arbejdsværelse på ...3 til rådighed.

Klagerens oplysninger om, at der i en periode havde været uoverensstemmelser mellem klageren og ægtefællen kan ikke føre til, at ejendommen undtages fra beskatning.

For så vidt angår salgsprisen synes lejligheden at være anskaffet til 1.012.000 kr., hvilket svarer til den i mæglerannoncen udbudte købesum. Der ses ikke at være tilstrækkelig dokumentation for, at der herudover er overtaget gæld som påvirker den skattemæssige anskaffelsessum. Der er endvidere ikke redegjort for behandlingen af fælleslånene i forbindelse med salget af lejligheden.

Avancen er opgjort således:
Salgssum		1.570.000 kr.
Skønnede salgsomkostninger		- 30.000 kr.
Salgssum i alt		1.540.000 kr.
Kontant købesum	1.012.000 kr.
Skønnede købsomkostninger	10.000 kr.
10.000 kr.´s tillæg efter
EBL § 5, stk. 1, for 2004 - 2006	30.000 kr.
Forbedringer over 10.000 kr. 2006:
47.920 kr. - 10.000 kr., jf. EBL § 5, stk. 2	37.920 kr.
Anskaffelsessum i alt	1.089.920 kr.	1.089.920 kr.
Avance i alt		450.080 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at salget af ejerlejligheden ...1, er skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at klageren i perioden 5. december 2005 til 1. marts 2007 var tilmeldt folkeregisteret på denne adresse og beboede lejligheden de facto i samme periode. Det var ikke kun for bogprojektets skyld, at han flyttede, men også fordi samlivet med ægtefællen i perioden var opgivet og parterne drøftede separation og skilsmisse.

Det gøres derfor gældende, ejerlejligheden har tjent som bolig for klageren eller i det mindste som supplerende helårsbolig, hvorfor en eventuel avance er skattefri.

For så vidt angår avanceberegningen skal anskaffelsessummen ændres fra 1.012.000 kr. til 1.075.000 kr., idet der i pkt. 14 i købsaftalen fremgår, at sælger har givet køber et afslag på 63.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af gæld på to fælleslån til vinduer og dræn, og køber indtræder herefter i sælgers forpligtelser herfor.

Repræsentanten anførte endvidere, at mægleromkostningen skønsmæssigt skal ansættes til 3 % og ikke 2 % af salgssummen. Han henviste til, at 3 % er mere realistisk.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig i en del af dennes ejertid.

Ifølge retspraksis kan en supplerende ejendom sælges skattefrit efter parcelhusreglen, hvis ejendommen i ejerperioden har været anvendt af ejeren af arbejdsmæssige årsager. Det er i denne forbindelse uden betydning, om skatteyderen anskaffede ejendommen af arbejdsmæssige årsager eller ej, blot han faktisk har anvendt ejendommen af arbejdsmæssige årsager. Det er fortsat en betingelse, at varigheden af den arbejdsmæssige anvendelse af ejendommen har haft en sådan karakter, at det kan siges at den supplerende ejendom har tjent til bolig for ejeren, jf. ligningsvejledningen 2009, afsnit E.J.1.6.

Det lægges til grund i sagen, at klageren har været registreret på adressen ...3, i perioden 1. oktober 1995 - 15. december 2005, og igen fra den 1. marts 2007. I den mellemliggende periode var klageren tilmeldt ...1.

Det er Landsskatterettens vurdering, at klageren ikke har godtgjort, at lejligheden beliggende ...1, har tjent til bolig for klageren.

Der er bl.a. henset til, at klageren kort tid efter den i folkeregisteret registrerede flytning foretog salgsbestræbelser af lejligheden. Endvidere flyttede klageren tilbage til den oprindelige adresse på ...3, hvor han og ægtefællen har været tilmeldt siden 1995. Retten anser således klageren for at have haft to boliger til rådighed i hele perioden.

Der skal endvidere henses til, at der alene er 11 km mellem lejligheden på ...1 og klagerens hus i ...3, hvor ægtefællen i hele perioden har haft adresse, ligesom klageren har haft et arbejdsværelse på adressen i ...3. Lejligheden anses således ikke for at have været anvendt af arbejdsmæssige årsager.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at flytningen til ...1, alene har haft karakter af midlertidigt ophold. Der henvises til SKM2007.74.HR, hvor Højesteret fandt, at ophold i en ejendom ikke havde karakter af reel permanent beboelse, men alene et midlertidigt ophold.

Klageren skal herefter medregne fortjenesten ved salget af lejligheden ...1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse på dette punkt.

For så vidt angår ejendomsavanceberegningen finder Landsskatteretten, at SKATs skønnede salgsomkostninger ikke er åbenbart urimelige, hvorfor beløbet på 30.000 kr. stadfæstes. Vedrørende fælleslånene på 63.000 kr. finder Landsskatteretten det dokumenteret, at klageren har overtaget lånene. Anskaffelsessummen ændres således til 1.075.000 kr.

Avancen skal herefter opgøres som beregnet af SKAT:

Salgssum		1.570.000 kr.
Skønnede salgsomkostninger		- 30.000 kr.
Salgssum i alt		1.540.000 kr.
Kontant købesum	1.075.000 kr.
Skønnede købsomkostninger	10.000 kr.
10.000 kr.´s tillæg efter EBL § 5, stk. 1, for 2004 - 2006	30.000 kr.
Forbedringer over 10.000 kr. 2006:
47.920 kr. - 10.000 kr., jf. EBL § 5, stk. 2	37.920 kr.
Anskaffelsessum i alt	1.152.920 kr.	1.152.920 kr.
Avance i alt		387.080 kr.

Landsskatteretten giver herefter klageren medhold på dette punkt.

..."

Forklaringer

Sagsøger har blandt andet forklaret, at han er tidligere gymnasielektor, men nu pensioneret. Han har også haft en selvstændig virksomhed, hvor han udførte opgaver i sin egenskab af militærsociolog. I forbindelse med gymnasiereformen i 2005 skulle sagsøger skrive en lærebog til et nyt fag: Almen studieforberedelse. Han havde indgået en aftale med et forlag herom. I december 2005 var sagsøgers kone gået på pension. Sagsøger havde travlt med sit arbejde med bogen og havde brug for arbejdsro. Der opstod derfor mange skænderier og de blev uvenner. Hans datter flyttede i oktober 2005 fra den lejlighed, som han havde købt til hende mens hun studerede. Han besluttede derfor selv, at flytte ind i lejligheden for at kunne færdiggøre sit bogprojekt. Lejligheden var meget lille. Han fik flyttet det vigtigste indbo fra den tidligere bolig på ...3. Dette skete med G2. Han tilmeldte sig også DR licens, idet der var et lille tv. Han var aktiv i ejerforeningen. Han følte sig i det hele taget som beboer i ...1 området. Han fik også en p-tilladelse fra ...1 kommune. I august 2006 satte han lejligheden til salg, da bogprojektet var afsluttet og han gerne ville have noget større at bo i. Han havde foretaget en renovering af lejligheden og herunder indsat et nyt køkken. Det gamle trængte til udskiftning. Han ville gerne kende værdiforøgelsen af lejligheden. Det var derfor han fik foretaget en vurdering. Det var ikke med henblik på at flytte tilbage til ...3. Hans virksomhed havde hele tiden haft til huse på ...3. Den 28. februar 2007 flyttede han imidlertid tilbage til ...3, idet hans kone syntes at de skulle finde sammen igen. Han følte, at det var skamfuldt med deres samlivsproblemer, derfor har han ikke tidligere oplyst herom. Han var ikke velkommen på ...3 i perioden hvor han boede i lejligheden. Han abonnerede ikke på aviser mens han boede i lejligheden, idet han læste avis på gymnasiet. Abonnementet på Ekstra Bladet til adressen på ...3 var af hensyn til sagsøgers ægtefælle. Han havde hele tiden beholdt et hjemmekontor på ...3 og trak udgifter til ADSL forbindelse og udgifter til fax fra på sin selvangivelse. Han har ikke været opmærksom på, at han i perioden har benyttet sin ægtefælles fradrag. Årsagen til det lave elforbrug i lejligheden skyldes, at han spiste varm mad på gymnasiet og i øvrigt ofte spiste på en græsk restaurant tæt på lejligheden.

Vidnet BA har blandt andet forklaret, at hun har været gift med sagsøger A igennem 45 år. De flyttede ind i ...3 i 1972. Vidnet blev sygemeldt fra sit arbejde som folkeskolelærer i 2005 og blev kort herefter pensioneret. Hun havde været folkeskolelærer gennem 37 år, heraf de 34 år på ...5 skole. Det var en meget belastet skole. Hun havde været svær at omgås. Datteren flyttede sammen med sin kæreste og det gav mulighed for at de kunne få lidt luft i ægteskabet. Sagsøger havde imidlertid også et bogprojekt, som tog rigtig meget tid. Der var også episoder med fysisk vold fra sagsøgers side. Han besluttede at flytte ind i lejligheden. Han kom ikke på ...3 i de 15 måneder, han boede i lejligheden, men han havde ting stående på adressen. De havde fortsat fælles konto. Vidnet håbede ikke at det var et definitivt brud mellem dem. De talte sammen et par gange i telefonen og mødtes til nogle børnefødselsdage i familien. På et tidspunkt blev de enige om at genoptage samlivet. Sagsøger har tidligere haft et stort arbejdspres og har blandt andet boet i vidnets forældres sommerhus i en periode. Vidnet overvejede separation. Der har aldrig været konkrete salgsbestræbelser vedrørende ...3.

Vidnet SP har blandt andet forklaret, at han er nabo til sagsøger på ...3. De bor i et dobbelthus. Han har boet i huset siden 1976. Fra tid til anden kunne der godt blive råbt højt fra naboen. I 2005 skulle sagsøger skrive en bog og han ville benytte sig af at han havde en lejlighed på ...1. Vidnet kan ikke huske, at have set sagsøgers bil på adressen ...3 i den periode, hvor han boede på ...1. Fra 2007 holdt der igen bil i garagen. Naboen havde kun en bil. Han er usikker på om bilen var væk i en periode.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende:

at	sagsøgers avance ved salg af en ejerlejlighed beliggende ...1, er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
at	sagsøger har beboet lejligheden fra den 5. december 2005 til den 1. marts 2007,
at	sagsøger i hele denne periode var tilmeldt folkeregisteret på adressen,
at	sagsøger har haft et forbrug af el m.v., der dokumenterer beboelse og benyttelse,
at	sagsøger har fået parkeringstilladelse ved ...1,
at	sagsøger i perioden har købt sine dagligvarer i forretninger omkring ...1,
at	sagsøger i de 15 måneder, ejerlejligheden blev benyttet som hans eneste bolig, fik foretaget forbedringer af ejerlejligheden i størrelsesordenen kr. 40.000,- til nyt køkken i perioden, og
at	avancen derfor er skattefri,
at	sagsøger fraflyttede ejendommen, ...3 i forbindelse med en faktisk samlivsophævelse,
at	ægtefællerne havde så væsentlige uoverensstemmelser, at dette var nødvendiggjort,
at	sagsøger også ønskede den fornødne ro til at færdiggøre et større bogprojekt,
at	sagsøger ikke var velkommen på adressen ...3,
at	ejerlejligheden ...1 som følge af sagsøgers datters fraflytning var til rådighed for sagsøger, og
at	sagsøgers salg af lejligheden alene skete, fordi det lykkedes ægtefællerne at få afklaret deres uoverensstemmelser, hvorefter sagsøger kunne få lov til at flytte tilbage til ...3.

Sagsøgte har gjort gældende, at:

Spørgsmålet i denne sag er, om sagsøgerens avance ved afståelse af ejendommen ...1, i indkomståret 2007 er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Sagsøgeren erhvervede lejligheden ved købsaftale af 6. oktober 2004 med overtagelsesdag aftalt til den 15. oktober 2004 for en købesum på kr. 1.075.000,-, jf. Landsskatterettens kendelse side 2, 4. afsnit (ES, side 4).

Sagsøgeren videresolgte ejendommen ved skøde af 28. februar 2007 til kr. 1.570.000,-. Avancen ved salget er af Landsskatteretten opgjort til kr. 387,080,-, jf. kendelsen, side 7 (ES, side 9), hvilket er ubestridt i sagen.

Det er oplyst, at sagsøgeren havde planer om at udleje lejligheden til sin datter (forældrekøb), og at datteren boede i lejligheden i perioden 25. oktober 2004 til 15. oktober 2005, jf. Landsskatterettens kendelse, side 2, 4. afsnit (ES, side 4). Sagsøgeren har ikke besvaret sagsøgtes opfordring nr. 2, jf. svarskriftet, side 2, 2. afsnit (ES, side 16), til at oplyse baggrunden for, hvorfor han købte lejligheden til datteren, herunder til at oplyse hendes beskæftigelse i den periode, hun var tilmeldt lejligheden, og til at oplyse, hvorfor hun fraflyttede lejligheden.

Det fremgår af en oversigt over sagsøgerens bopælsregistreringer, jf. ES, side 27, at sagsøgerens nuværende og tidligere bopæl er ...3, som sagsøgeren har ejet siden 1972. Sagsøgeren flyttede i perioden 15. december 2005 til 1. marts 2007 sin folkeregisteradresse til den i sagen omhandlede lejlighed, hvorefter sagsøgeren flyttede sin folkeregisteradresse tilbage til ...3.

Det fremgår dog, at sagsøgeren angiveligt først den 2. januar 2006, flyttede sine ting fra ...3, jf. flytteregning fra G2 A/S (ES, side 31).

Det er dokumenteret, at sagsøgeren satte lejligheden til salg i hvert fald den 27. august 2006, jf. ES, side 43. Sagsøgeren har ikke besvaret sagsøgtes opfordring nr. 5, jf. svarskriftet, side 3, 3. afsnit (ES, side 17), til at dokumentere, hvornår salgsbestræbelserne blev indledt samt fremlægge de kommissionsaftaler, han måtte have indgået vedrørende salget. Perioden fra sagsøgeren angiveligt flyttede ind i lejligheden til sagsøgeren påbegyndte salgsbestræbelser udgjorde således maksimum 8 måneder og 12 dage.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at ejendommen beliggende ...1, har tjent til bolig for sagsøgeren, hvorfor sagsøgers avance ved salget af ejendommen er skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Det er fastslået i den omfattende retspraksis om ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, at en ejendom alene har "tjent til bolig" i lovens forstand, når opholdet på ejendommen har haft karakter af reel beboelse, jf. herved eksempelvis SKM2005.404.HR og. SKM2007.74.HR Efter de to domme har skatteyderen bevisbyrden for, at ejendommen "reelt" har tjent som bolig.

Kravet om, at ejendommen skal have "tjent til bolig" indebærer således andet og mere end den blotte rådighed over ejendommen, ligesom det ikke er et hvert ophold i ejendommen, der kan opfylde kravet om, at ejendommen skal have tjent til bolig.

Sagsøgeren havde i hele perioden anden bolig til rådighed end lejligheden, idet sagsøgeren ejede og fortsat ejer ...3. I sådanne tilfælde er der en formodning for, at det ikke reelt har været intentionen at opgive den oprindelige bolig. Dertil kommer, at sagsøgeren flyttede tilbage til den hidtidige ejendom, hvilket også er et væsentligt moment, der efter praksis støtter, at bopælskravet ikke er opfyldt, jf. herunder SKM2005.404.HR og SKM2007.74.HR.

Sagsøgeren har i stævningen, side 2, 5. afsnit (ES, side 12), anført, at fraflytningen fra ejendommen på ...3 var et resultatet af en samlivsophævelse som følge af uoverensstemmelser med sagsøgerens ægtefælle.

Det anførte om samlivsophævelse kan ikke føre til, at lejligheden reelt har tjent til bolig for sagsøgeren. Sagsøgeren har oprindeligt over for SKAT tilkendegivet, at indflytningen på ...1, var begrundet med, at sagsøgeren havde brug for ro til brug for et bogprojekt, jf. sagsnotat af 18. november 2009 (ES, side 75).

Først mere end et halvt år efter SKAT første gang henvendte sig til sagsøgeren, forklarede sagsøgeren, at fraflytningen af ...3 tillige havde sin årsag i ægteskabelige uoverensstemmelser, jf. indkaldelse af materiale af 30. marts 2009 (ES, side 72) sammenholdt med sagsnotat af 18. november 2009 (ES, side 75). Det bemærkes, at samlivsophævelse tillige blev gjort gældende i SKM2005.404.HR, hvor det ikke blev tillagt afgørende vægt af Højesteret.

Den skattepligtiges egen forklaring samt erklæringer og vidneforklaringer fra familie, venner og naboer er efter retspraksis ikke i sig selv tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden, jf. bl.a. SKM2011.110.HR og SKM2012.362.VLR, der ændrede byrettens bevisbedømmelse.

En række andre omstændigheder i sagen taler også for, at sagsøgeren ikke reelt har beboet ejendommen på ...1:

Sagsøgerens køb af lejligheden var et forældrekøb, jf. stævningen, side 2, 2. afsnit (ES, side 12). Formålet med købet var at erhverve en bolig til sagsøgerens datter, som var tilmeldt på adressen i perioden 25. oktober 2004 til 15. oktober 2005. Heroverfor har sagsøgeren ikke godtgjort, at lejligheden også har tjent til bolig for ham.

I nærværende sag har sagsøgeren alene fremlagt dokumentation, der rent formelt viser, at sagsøgeren skiftede adresse til ...1. Sagsøgeren har således på papiret skiftet adresse bl.a. ved at ændre sin folkeregisteradresse, sat opslag om adresseflytning op på sin arbejdsplads og betalt licens, jf. ES, side 27, 29 og 33.

Endvidere har sagsøgeren fremlagt et enkelt kontoudskrift, der angiveligt viser, at sagsøgeren et par gange har handlet i området omkring lejligheden på ...1. Det fremgår imidlertid, at langt størstedelen af de foretagne indkøb er foregået i ... og ..., jf. ES, side 39, som er nærområdet omkring ejendommen på ...3.

Det faktiske forbrug af el mv. på ...1, viser også, at lejligheden ikke reelt har tjent som bolig for sagsøgeren i den omhandlede periode.

Der er alene fremlagt dokumentation for elforbruget vedrørende 2006, hvor sagsøgeren skulle have boet i lejligheden hele året, jf. ES, side 49. Dette elforbrug er meget meget lavt. Der foreligger en opgørelse, som udviser et elforbrug på 629 kWh i perioden fra 1. januar 2006 til 1. marts 2007, hvor sagsøgeren var registreret på adressen, hvilket svarer til 539 kWh på årsbasis. Til sammenligning er det gennemsnitlige forbrug for en person i en lejlighed på 1.610 kWh på årsbasis, og et forbrug på 1.300 kWh årligt bliver betegnet som et "meget lavt elforbrug", jf. ES, side 79. Elforbruget på ejendommen var således i perioden under halvdelen af det, der betegnes som et meget lavt elforbrug.

Sagsøgerens forbrug af gas i året 2006 er aflæst til -64 m3, hvilket antageligt beror på en fejlaflæsning, jf. ES, side 49. Sagsøgeren har dermed ikke godtgjort et antageligt gasforbrug i perioden fra 15. december 2005 til 1. marts 2007.

Sagsøgeren har med replikken som bilag 3 (ES, side 67) fremlagt en varme- og vandopgørelse vedrørende 2007. Det bemærkes, at bilag 3 alene vedrører et skønnet vandforbrug, hvorimod bilag C (ES, side 69), som også er det bilag sagsøgeren oprindeligt fremlagde for Landsskatteretten, vedrører det faktiske vandforbrug. Opgørelsen i bilag C viser en 4-dobling af vandforbruget i 2007. Sagsøgeren solgte imidlertid lejligheden den 1. marts 2007, og har således alene - efter eget udsagn - beboet lejligheden i 2 måneder i 2007, hvorfor det fremlagte bilag ikke kan tillægges betydning ved vurdering af, om sagsøgeren reelt har tjent til bolig for sagsøgeren.

Sagsøgeren har ikke besvaret sagsøgtes opfordring nr. 3, jf. svarskriftet, side 2, 6. afsnit (ES, side 16), til at fremlægge vand- og varmeregnskab for 2006.

Et andet væsentligt moment i vurderingen er, at sagsøgerens skattemæssige dispositioner ikke stemmer overens.

Af sagsøgerens årsopgørelse fra 2006, jf. ES, side 83, fremgår det, at sagsøgeren har fået overført et uudnyttet bundfradrag vedrørende mellemskatten fra sin ægtefælle. Det fremgår af personskattelovens § 10, stk. 3, at i det omfang en gift person, der var samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kunne udnytte skatteværdien af personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til nedsættelse efter § 9 af den anden ægtefælles skatter. Det er således en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende.

Sagsøgeren har dermed dels tilkendegivet over for SKAT, at lejligheden beliggende ...1, har tjent til bolig for sagsøgeren, dels tilkendegivet, at han fortsat var samlevende med sin ægtefælle, da han fik overført sin ægtefællens uudnyttede bundfradrag vedrørende indkomståret 2006. Dette hænger ikke sammen.

Det fremgår af sagsøgerens udvidede selvangivelse for 2006, jf. ES, side 57 og 58, at han fortsætter med at fratrække udgifter vedrørende sin virksomhed H1 for så vidt angår ...3. Sagsøgeren har herved tilkendegivet, at han fortsat har haft erhvervsmæssige udgifter, der knyttede sig til ...3, uanset at sagsøgeren efter sin egen forklaring reelt ikke havde bolig til rådighed som følge af samlivsproblemer. Sagsøgeren har endvidere ved at betale fuld ejendomsværdiskat for 2006 tilkendegivet, at boligen på ...3, stod til hans rådighed, jf. specifikation af ejendomsværdiskat for 2006 (ES, side 85). Sagsøgeren har på sin udvidede selvangivelse (ES, side 55), rubrik 167, bekræftet at være enig i de anførte oplysninger om sagsøgerens faste ejendomme.

Domstolene har i flere tilfælde har bestemt, at hvor en skatteyder har givet oplysninger til myndighederne om faktiske forhold, så kan han ikke senere - med skattemæssig virkning - få lagt andre faktuelle omstændigheder - der ikke objektivt lader sig konstatere - til grund, jf. bl.a. SKM2011.110.HR og SKM2007.209.HR.

Samlet set gøres det gældende, at sagsøger højest har opholdt sig på ejendommen i ganske begrænset omfang, og at der ikke har været tale om reel beboelse, hvorfor betingelsen for skattefritagelse i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ikke er opfyldt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved sagens afgørelse kan det indledningsvis lægges til grund, at sagsøger har været ejer af ejendommen beliggende ...3, siden 1972 og at sagsøger hele tiden har bevaret et kontor/arbejdsværelse på adressen ...3.

Sagsøger har i perioden 15. december 2005 til 1. marts 2007 i folkeregistret været registreret med adresse på ...1, og fra 1. marts 2007 igen med adresse på ...3.

Sagsøger findes ikke ved fremlæggelse af en udskrift fra parternes fælles konto, og bilag vedrørende afregning af forbrugsafgifter til el, gas, vand og varme, at have dokumenteret at han reelt havde bopæl på adressen ...1 i den omhandlede periode

Det kan endvidere lægges til grund, at sagsøger i hele den omhandlede periode har udnyttet sin ægtefælles bundfradrag ved beregning af mellemskatten, hvilket i medfør af personskattelovens § 10, stk. 3 forudsætter, at ægtefællerne har været samlevende.

På denne baggrund findes sagsøger ikke at have godtgjort, at den omhandlede lejlighed reelt har tjent til bolig for sagsøgeren, hvorfor der findes at burde gives sagsøgte medhold i den nedlagte frifindelsespåstand.

Sagsøger findes efter sagens udfald at burde betale sagens omkostninger til sagsøgte med 35.000 kr. til dækning af udgift til advokat. Der er ved fastsættelsen heraf henset til sagens karakter og resultat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren betale sagens omkostninger til sagsøgte med 35.000 kr.