Dato for udgivelse
23 Mar 2004 14:49
SKM-nummer
SKM2004.146.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
001009/04-000056
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Garantbeviser, sparekasse, virksomhedsordningen
Resumé
Garantbeviser i sparekasse kunne indgå i en garants virksomhedsordning.
Reference(r)

Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004-1 E.G.2.1.5

Redaktionelle noter
Sidste linje er tilføjet efterfølgende.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Sparekassen er en selvejende institution.

Enhver har ret til at indtræde som garant i sparekassen mod indbetaling af mindst 1.000 kr. som garantikapital. Garantikapitalen forrentes med en rente, som aldrig kan være mindre end Nationalbankens diskonto med fradrag af 1 procent. Renten forfalder til udbetaling én gang årligt. Garantikapitalen skal af sparekassen noteres på de enkelte garanters navne.                                                       

Sparekassen fradrager renten af garantikapitalen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Sparekassens ledelse består af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktion. Til repræsentantskabet vælges 53 medlemmer, og det er repræsentantskabet der vælger bestyrelsen. Ud over den større rente, har ejeren af garantbeviser adgang til at vælge repræsentantskabet. Valgbare er stemmeberettigede myndige garanter, der ikke på valgtidspunktet er fyldt 70 år.

Den aktuelle situation på de finansielle markeder kan medføre, at et garantbevis ikke giver afkast, da diskontoen med fradrag af 1 procent kan blive 0. Historisk set har renten svinget mellem 2,5 - 13 procent. Den aktuelle diskonto er 2,5 procent.

Det er revisors opfattelse, at garantbeviser kan sidestilles med en bankkonto, som kan indgå i en virksomhedsordning. Der stilles i virksomhedsskatteloven ikke krav om, at der skal ske forrentning af finansielle aktiver for, at disse kan indgå i en virksomhedsordning. Det er revisors opfattelse, at hvis en erhvervsdrivende, som bruger virksomhedsskattelovens regler, ønsker at placere en overskydende likviditet i garantikapital, så har personen tilkendegivet, at der er tale om et erhvervsmæssigt aktiv, som kan indgå i virksomheden.

Revisor har oplyst, at der ikke kan ske kursudsving på garantbeviserne, men at pengene kan gå helt tabt.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Garantbeviser i X Sparekasse kan indgå i en garants virksomhedsordning.

Ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, kan aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven bortset fra konvertible obligationer og andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver.

Garantbeviser kan efter ordlyden ikke anses for omfattet af bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr.1 af 2. januar 2002).

Der er lagt vægt på, at de i lovens § 1, stk. 2, nævnte værdipapirer blandt andet har det tilfælles, at der kan ske kursstigninger eller kursfald. Dette er ifølge revisors oplysninger ikke til fældet med garantbeviserne.

Der er også lagt vægt på, at placering af likvider i garantbeviserne ikke i sig selv medfører, at pengene må anses for overført til privatøkonomien.

Ligningsrådet tiltrådte indstillingen.