Parter

A
(advokat Rasmus Thusgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig Heidi Jakobsen)

Afsagt af landsdommerne

Lilholt, Kristian Petersen og Kirsten Schmidt (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 14. februar 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 1-2652/2009).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, påstået indstævnte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at han ikke skal anses for indeholdelsespligtig af A-skat med 3.045.000,85 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 441.317 kr., samt at As afgiftstilsvar skal nedsættes med 1.432.260 kr.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

A har supplerende forklaret, at han ikke kunne sige nej til JJ. JJ var den eneste, som havde rakt ham hånden og tilbudt hjælp i en periode, hvor han havde det meget dårligt. Han var ikke sig selv dengang. Han havde forgæves bedt kommunen om hjælp. Derfor tog han imod det arbejde, JJ tilbød ham. Han vidste ikke, om der fandtes noget, der hed H1. JJ forklarede ham intet om at oprette et firma, men blot om at skaffe ham et arbejde. Først senere, da han var begyndt at arbejde for JJ, nævnte JJ noget om at oprette et firma, men de diskuterede det slet ikke, og han tænkte ikke nærmere over det. Han var ikke klar over, at virksomheden var registreret i hans navn. Han har underskrevet nogle papirer, men han troede, at det havde at gøre med det arbejde, han udførte. Det er ikke faldet ham ind, at papirerne kunne angå registrering af en virksomhed. Han har ikke skrevet de fakturaer, der er i sagen. Han havde mødt LS et par gange, når han var på vej hjem fra sit arbejde, og LS havde i den forbindelse nævnt, at han var utilfreds med rengøringen. Han kontaktede så JJ og gav ham besked om det. Han har ikke siden ransagningen haft kontakt med JJ. Han flyttede fra ...1 til ...2. Tidligere havde han kunnet ringe til JJ. Han havde dengang JJs telefonnummer, men efter ransagningen kunne han ikke længere træffe JJ på nummeret.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har herved gjort gældende, at han ikke har drevet økonomisk virksomhed eller ladet sådan virksomhed udføre, allerede fordi han ikke var klar over, at de papirer, han underskrev, havde med sådan virksomhed at gøre. Desuden er det ikke ham, der har skrevet under på registreringsanmeldelsen. Det er en misforståelse mellem ham og hans daværende advokat, at advokaten har skrevet til SKAT, at det ikke bestrides. Det må bevismæssigt komme SKAT til skade, at det ikke ved skriftanalyse har kunnet fastslås, om han har skrevet under. Han har ikke optrådt som stråmand, idet han ikke var klar over, hvad der foregik. Han har blot været naiv og er blevet udnyttet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført af byretten, at Skatteministeriets påstand om frifindelse er taget til følge.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 45.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 45.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.