Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at fortjeneste ved salg (erstatning) af spørgers ejendom til Køber vil være skattefri efter ejendomsavancebeskatningsloven § 11?

Svar

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers landbrugsejendom beliggende Y-vej, Y-by vil blive berørt af Kassø- Tjele Højspænding (ny linjeføring for transmission og distribution af elektricitet).

Køber er et 100 % statsligt ejet selskab, som ejer den overordnede infrastruktur og opretholder forsyningssikkerheden samt sikrer et velfungerende marked for el og gas i Danmark.

Spørger har i ejertiden beboet ejendommen.

Afstanden mellem stuehus og den nærmeste strømførende ledning er under 80 m.

Derfor er der tale om fuld overtagelse af ejendommen.

Der er udarbejdet kommuneplantillæg for de berørte kommuner. Naturstyrelsen har på baggrund af kommuneplantillæggene udstedt en VVM-tilladelse dateret den 27. december 2010 og Energiministeren har givet sin tilladelse til projektet den 28. januar 2011. Det grundlæggende materiale er til stede og kopi af disse var medsendt.

Der er mellem Køber og Spørger været afholdt møde, hvor betingelserne for overtagelsen af ejendommen blev aftalt. Af referatet fremgår købsprisen, der er fordelt på stuehus, driftsbygninger og jord mv.

Ligeledes blev det aftalt på mødet, at aftalen var betinget af, at erstatningen er skattefri for lodsejer i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

Køber har søgt Den kompetente myndighed om bemyndigelse til ekspropriation, og har givet udtryk for at ville ekspropriere, hvis en frivillig aftale ikke kunne finde sted.

Sikkerhedsstyrelsen har ved brev af 21. september 2011 meddelt følgende til Køber:

"Klima- og Energiministeriet har 28. januar 2011 meddelt tilladelse til opgradering af Kassø-Tje1e 400 kV-forbindelsen efter § 4 i lov om Energinet.dk. Ministeren har samlet set vurderet, at udvidelsen af Kassø-Tjele forbindelsen vil være et væsentligt element i arbejdet for at indpasse mere vindkraft i det danske system og bidrage til at forbedre funktionen for det danske og nordiske elmarked.

Sikkerhedsstyrelsen skal på baggrund af Klima- og Energiministeriets tilladelse af 28. januar 2011 vejledende udtale, at almennytten af det samlede projekt hermed efter styrelsens opfattelse er afklaret.

I denne sag vil Sikkerhedsstyrelsen derfor ved behandling af ansøgning om ekspropriation som udgangspunkt alene skulle tage stilling til det konkrete valg af areal, dvs. hvilke ejendomme respektive linjeføring og fremføringsmåde, der - inden for rammerne af den fysiske planlægning - skal foretrækkes til placering af anlægget, men ikke til om anlægget skal etableres. Styrelsen skal desuden foretage en vurdering af anlæggets teknisk-sikkerhedsmæssige forhold.

Hvis [Køber] i forbindelse med dette projekt måtte ansøge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til ekspropriation, fordi nogle af de berørte grundejere ikke vil indgå frivillige aftaler, vil Sikkerhedsstyrelsen således påbegynde en ekspropriationssag efter stærkstrømslovens § 18. I den forbindelse skal styrelsen tage stilling til konkret valg af areal, dvs. hvilke ejendomme respektive linjeføring og fremføringsmåde, der - inden for rammerne af den fysiske planlægning - skal foretrækkes til placering af anlægget, men ikke til om anlægget skal etableres."

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovregler

Efter ejendomsavancebeskatningslovens (EBL) § 1 medregnes fortjeneste ved afståelse af fast ejendom ved indkomstopgørelsen.

Fortjeneste ved modtagelse af en ekspropriationserstatning sidestilles som udgangspunkt med afståelse af fast ejendom efter reglerne i EBL.

Dette gælder dog ikke fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation. Denne fortjeneste er skattefri efter § 11, stk.1, 1. pkt., i EBL.

Reglen om skattefritagelse gælder efter lovens § 11, stk1, 2. pkt., også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.

Fritagelse for beskatning af fortjeneste ved afståelse af stuehuse med tilhørende grund og have eller ejerboliger fremgår af EBL § 9, der har følgende ordlyd (uddrag):

Ved afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, ved afståelse af skovbrugsejendomme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 7, 1. og 2. pkt., og ved afståelse af ejendomme, der indeholder én eller to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5, skal den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke medregnes.  Anvendelse af reglen i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. og 2. pkt., § 8, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk.2. ..

Stk.3. ..

Stk.4.  Reglerne i stk. 1-3 gælder ikke for fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der efter § 6 A, § 6 C eller § 10 er genanbragt i en ejendom omfattet af stk. 1-3, hvis ..

Stk.5. ..

Stk.6. ..

Stk.7. ..

Det bemærkes, at eventuelle genvundne afskrivninger ikke vil være omfattet af skattefritagelsen i EBL § 11, men at der skal foretages en særskilt beregning om beskatning efter afskrivningsloven.

Praksis

Ved Højesterets dom gengivet i TfS1995,575HD, blev der taget stilling til, hvornår betingelserne for skattefritagelse i ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 2. pkt. var opfyldt. Dommen drejede sig nærmere om, hvorvidt et vederlag, der blev udbetalt ved en frivillig aftale om rådighedsindskrænkning over en del af en ejendom med et menighedsråd, var skattefri efter ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 2. pkt. Menighedsrådet havde ikke selv ekspropriationskompetence. Kommunen kunne have eksproprieret til formålet, men efter det oplyste var kommunen ikke inddraget i forhandlingerne forud for aftalens indgåelse, og det kunne ikke lægges til grund, at aftalen helt eller delvist blev indgået til varetagelse af forhold, som kommunen havde tilkendegivet en væsentlig planlægningsmæssig interesse i.

Højesteret fastslog i dommen

• at det efter formålet med ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 2. pkt. (salg til en erhverver der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere) ikke i sig selv udelukker skattefrihed efter denne bestemmelse, at aftalen indgås med en ikke-ekspropriationsberet-tiget, og
• at vederlaget betales af denne, mens kompetencen til i givet fald at foretage ekspropriation tilkommer en anden.

Endvidere udtalte retten, at det efter sammenhængen med ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 1. pkt., imidlertid måtte være en betingelse for anvendelse af ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 2. pkt., at det på aftaletidspunktet måtte påregnes, at dispositionen ville blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke blev indgået.

Højesteret fandt dog, at de angivne betingelser for skattefritagelse ikke var opfyldt i sagen.

Dommen betyder, at det ikke nødvendigvis er den myndighed, der har ekspropriationskompetencen, der skal være aftalepart, ligesom det heller ikke er en forudsætning, at erhververen er en offentlig myndighed. Dommen fastslår dog, at det på aftaletidspunktet må påregnes, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt den frivillige aftale ikke indgås.

Se Den Juridiske Vejledning afsnit C.H.2.1.18.

Ifølge stærkstrømsloven § 18 kan Sikkerhedsstyrelsen tillade ekspropriation til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet når almenvellet kræver det.

Ifølge stærkstrømsloven § 19 kan en virksomhed, der driver elforsyningsanlæg, indgå aftale med vedkommende rettighedshaver om at erhverve rettighed over fast ejendom med henblik på etablering af et anlæg til brug for produktion, transmission eller distribution af elektricitet.

Begrundelse

Der spørges om salg af spørgers ejendom til Køber er skattefri efter ejendomsavancebeskatningsloven § 11.

Spørgers ejendom er en landbrugsejendom, og er beliggende ved linjeføringen af opgraderingen af Kassø-Tjele 400 KV-forbindelsen.

Køber har givet tilbud om køb af ejendommen.

En erstatning bedømmes som udgangspunkt skatteretligt som den indtægt, den udgift eller det aktiv, erstatningen træder i stedet for.

Når erstatningen træder i stedet for salg af et stuehus skal den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke medregnes, hvis det kan dokumenteres, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. og 2. pkt.

Den del af erstatningen, der kan henføres til stuehuset med tilhørende grund og have, vil herefter være skattefri, da spørger efter Skatteministeriets opfattelse opfylder betingelserne i EBL § 9.

Kan erstatningen ikke henføres til en ejendom eller del af ejendom, der kan afstås skattefrit efter EBL § 8 eller § 9 vil erstatningen være skattepligtig, jf. EBL § 1, med mindre betingelserne i EBL § 11, stk. 1 er opfyldt.

Efter EBL § 11, stk.1, 1. pkt. medregnes fortjeneste ikke, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes ikke.

Det samme gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen, jf. EBL § 11, stk.1, 2. pkt.

Følgende betingelser skal være opfyldt på aftaletidspunktet, for at overdragelse af fast ejendom kan anses for sket i en ekspropriationssituation efter EBL § 11, stk.1, 2. pkt.:

1. Der skal på aftaletidspunktet være ekspropriationshjemmel i lovgivningen til det pågældende formål.
2. På aftaletidspunktet må det kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af en frivillig aftale, dvs. at den eksproprierende myndighed skal udvise vilje til at ekspropriere. Der skal således foreligge ekspropriationsrealitet.

Ad 1)

Af stærkstrømslovens § 18, fremgår, at Sikkerhedsstyrelsen kan tillade ekspropriation til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet når almenvellet kræver det.

Skatteministeriet anser herefter den første betingelse af de angivne betingelser for skattefritagelse for opfyldt.

Ad 2)

Efter denne betingelse skal der være vilje til at ekspropriere ejendommen på aftaletidspunktet, dvs. at det også skal kunne sandsynliggøres, at den ekspropriationsberettigede myndighed ville ekspropriere, såfremt frivillig aftale mellem Køber og spørger ikke kan opnås.

Sikkerhedsstyrelsen har den 21. september 2011 tilkendegivet, at hvis Køber i forbindelse med projektet måtte ansøge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til ekspropriation, fordi nogle af de berørte grundejere ikke vil indgå frivillige aftaler, vil Sikkerhedsstyrelsen påbegynde en ekspropriationssag efter stærkstrømslovens § 18. I den forbindelse skal styrelsen tage stilling til konkret valg af areal, dvs. hvilke ejendomme respektive linjeføring og fremføringsmåde, der - inden for rammerne af den fysiske planlægning - skal foretrækkes til placering af anlægget, men ikke til om anlægget skal etableres.

Skatteministeriet anser herefter også denne betingelse for opfyldt.

Det er herefter Skatteministeriets opfattelse, at betingelserne i EBL § 11, stk. 1, 2. punktum er opfyldt, jf. også Højesterets dom gengivet i TfS1995,575HD.

Skatteministeriet finder herefter, at det ud fra en samlet konkret bedømmelse er godtgjort, at der i den konkrete sag er en aktuel vilje til at gennemføre linieføringen ved ekspropriation.

Skatteministeriet indstiller at spørgsmålet besvares Ja.

Skatteministeriet skal bemærke, at der i indstillingen alene er taget stilling til, hvorvidt ejendommen kan sælges skattefrit efter EBL § 11, stk. 1, 2. pkt. Hvorledes andre aktiver, der overdrages i handlen, skattemæssigt skal behandles, afgøres efter de regler, der gælder for disse aktiver.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan tiltræde Skatteministeriets indstilling og begrundelse.