Indhold

Dette afsnit handler om afgrænsning af momsfritagelsen for spil om penge.

Afsnittet indeholder:

Momsfritaget spil om penge
Ydelser i forbindelse med momsfritaget spil om penge - spilleautomater
Retningslinje fra Momsudvalget
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Momsfritaget spil om penge

De transaktioner, der er omfattet af momsfritagelsen for spil om penge, skal være karakteriseret ved:

at tildele en chance for gevinst til de personer, der spiller, og
at spilleren samtidig skal acceptere som modværdi at bære risikoen for at skulle finansiere gevinsterne.

Dette fremgår således af EU-Domstolens dom i sag C-89/05, United Utilities, hvori Domstolen bl.a. udtalte, at aktiviteter, der på ingen måde opfylder ovennævnte to karakteristika, ikke kan anses for en væddemålstransaktion, og derfor ikke er momsfritaget.

Transaktioner, der er omfattet af momsfritagelsen

Momsfritagelsen for spil om penge omfatter følgende:

Salg af adgang til deltagelse i spil (betaling af indsatser og lignende), hvor gevinsten udbetales i form af penge, eksempelvis:
- Roulette
- Baccarat
- Blackjack
- Visse spillemaskiner.
Totalisatorspil.

Momsfritagelsen for spil om penge blev gennemført ved lov nr. 822 af 19. december 1989 om ændring af momsloven.

Bestemmelsen i momssystemdirektivet om væddemål, lotterier og andre former for hasardspil eller spil om penge, er til hinder for, at medlemsstaterne kan gøre momsfritagelse betinget af en særlig tilladelse til afholdelse af spillet.

Se EF-Domstolens dom i sagen C-283/95, Fischer om ulovlig afholdelse af hasardspil. Det fremgår heraf, at sjette direktivs (77/388/EØF) artikel 13, punkt B, litra f), nu artikel 135, stk. 1, litra i) i momssystemdirektivet (2006/112/EF) skal fortolkes således, at en medlemsstat ikke kan opkræve moms af en sådan virksomhed, hvis en tilsvarende virksomhed, når den udføres af godkendte offentlige spillekasinoer, er omfattet af en afgiftsfritagelse. Se tillige EF-Domstolens dom i de forenede sager C-259/10 og C-260/10, The Rank Group.

Bestemmelsen har også direkte virkning således, at en person, der driver virksomhed med hasardspil og spilleautomater, kan påberåbe sig denne med henblik på at tilsidesætte nationale regler, der måtte være uforenelige med direktivbestemmelsen. Se EF-Domstolens dom i de forenede sager C-453/02 og C-462/02.

ML indeholder ikke definitioner af udtrykkene lotterier og lignende, odds spil, væddemål og spil om penge, spilleautomater mv.

Skatterådet har i to bindende svar fastslået, at sagerne drejer sig om væddemål i form af odds spil om sportsresultater. Spillerne anvender såkaldte væddemålsterminaler til at indgå væddemålene, og det konstateres bl.a. på baggrund af lov om spil og bekendtgørelse om gevinstgørende spilleautomater, at disse ikke er spilleautomater og dermed heller ikke er omfattet af praksis herom. Se SKM2021.672.SR og SKM2021.684.SR.

Transaktioner, der ikke er omfattet af momsfritagelsen

Momsfritagelsen omfatter ikke følgende transaktioner, der derfor er momspligtige:

Salg af adgang til andre former for spil, hvor gevinsten udbetales i form af andet end penge, eksempelvis gaver, spillemærker og lignende
Gaver
Salg af adgang til deltagelse i morskabsspil, fx computerspil
Aktiviteter i tilknytning til spillet, eksempelvis
- entre til et kasino, se SKM2018.322.BR
- salg af mad og drikkevarer, garderobe mv.
Vederlag, som spillehaller/restaurationer, der har tilladelse til drift af gevinstgivende spilleautomater, betaler til automatoperatører. Forholdet betragtes som udlejning af spilleautomater, uanset om lejen udgør en fast pris eller en procentdel af omsætningen. Se SKM2001.267.TSS - afsnittet "Restauration/ spillehal er tilladelsesindehaver".
Formidling via en Web-portal af adgang til den egentlige spiludbyders hjemmeside. Se SKM2008.901.SR.

Se forarbejderne til lov nr. 822 af 19. december 1989 - L 67, FT 1989/90 om ændring af momsloven og udmelding om praksis fra den daværende Told-og Skattestyrelse i TSS 1332/91.

Ydelser i forbindelse med momsfritaget spil om penge - spilleautomater

Ved spil på spilleautomater kan der være tale om, at en virksomhed udbyder automatspil via selvstændige virksomheder/spillesteder, som varetager en række funktioner. I de tilfælde, hvor automatudbyderen er indehaver af tilladelsen til drift af gevinstgivende spilleautomater, vil den del af omsætningen fra en spilleautomat, der tilfalder den virksomhed (spillestedet, eksempelvis en restauration eller en spillehal), i hvilken automaten fysisk er opstillet, ikke altid vil være omfattet af momsfritagelsen for spil om penge.

Spillestedet kan eksempelvis levere ydelser til spiludbyderen (den der har spilletilladelsen) i form af at stille gulvplads til rådighed, levere elektricitet, rengøre arealerne og servicere spillerne med pengeveksling mv. Ydelserne kan være (en del af) formidlingsydelser, der kan leveres af spillestederne i eget navn og for fremmed regning, jf. ML § 4, stk. 4. Se evt. D.A.4.2.3.

Hvis et spillested formidler spilleydelser i eget navn, men for fremmed regning, anses spillestedet for selv at have modtaget og leveret spilleydelsen, jf. ML § 4, stk. 4. Det betyder, at spillestedet ikke anses for at levere formidlingsydelser til spiludbyder, men derimod for at købe spilleydelser fra spiludbyder og for selv at sælge momsfritagne spilleydelser til spillere.

Hvis spillestedet varetager al kontakt til spillerne og har ansvaret for hele den daglige drift, vil spillerne kun have kontakt til spillestedet og betragte dette som leverandør af spilleydelsen.

I sådanne tilfælde vil spillestedet blive anset for at levere spilleydelsen i eget navn, men for automatudbyderens regning. Dette betyder, at spillestedet selv anses for at levere spilleydelsen, der således er omfattet af momsfritagelsen, jf. ML § 4, stk. 4. Se SKM2010.137.SKAT og afsnit D.A.4.2.3.

Spillestedet skal dermed i dette tilfælde ikke betale moms af det honorar (provisionen), som spillestedet modtager fra spiludbyderen. Momsmæssigt anses honoraret for en del af vederlaget for spilleydelser leveret til spillerne. Se D.A.4.2.3 om formidling af ydelser i eget navn.

I andre tilfælde, hvor spillestedet ikke kan anses for at have leveret spilleydelsen til spilleren i eget navn og for spiludbyderens regning, vil spillestedets ydelser efter praksisændringen - SKM2009.428.SKAT og SKM2010.137.SKAT - ikke længere være omfattet af momsfritagelsen for spil om penge. Se SKM2008.877.LSR, hvor en kiosk stillede gulvplads til rådighed for spilleautomater, forestod rengøring af lokalerne og leverede elektricitet. Landsskatteretten fandt, at disse aktiviteter ikke var omfattet af momsfritagelsen for spil om penge.

Skatterådet har i to bindende svar fastslået, at spørger ikke kan antages at handle i eget navn og for fremmed regning, og at ML § 4, stk. 4, dermed ikke finder anvendelse. Skatterådet lagde bl.a. vægt på udformningen af de udstedte spillekvitteringer, hvor spiludbyders navn tydeligt fremgik, og på, at oplysninger om spiludbyder ligeledes fremgik af spillestedets lokaler. Se SKM2021.672.SR og SKM2021.684.SR.

Bemærk

Praksis vedrørende den momsmæssige behandling af ydelser i forbindelse med spil mv. blev ændret med virkning fra 1. januar 2012. Se SKM2009.428.SKAT og SKM2010.137.SKAT. For en beskrivelse af tidligere praksis henvises til tidligere versioner af den juridiske vejledning.

Se også

Se også D.B.2.8.3 om lønsumsafgift og gevinstgivende spilleautomater.

Retningslinje fra Momsudvalget

1. Momsudvalget har i en retningslinje vedtaget med enstemmighed udtalt, at på linje med punkt 4, litra e i bilag 1 til gennemførelsesforordningen (nr. 282/2011) skal automatiserede onlinespil være omfattet af artikel 58 i momssystemdirektivet, når de leveres til en ikke afgiftspligtig person. Andre spilleydelser, inklusiv væddemål, der leveres til en ikke afgiftspligtig person, skal også anses for at være omfattet af artikel 58 i momssystemdirektivet, hvis de opfylder betingelserne i definitionen af elektronisk leverede ydelser i artikel 7, stk. 1, i gennemførelsesforordningen.

2. Udvalget udtaler næsten enstemmigt, at ydelser leveret af operatører af hasardspil, hvor spillere konkurrerer mod hinanden om en præmiefond, skal anses for at være spilleydelser.

3. Udvalget udtaler næsten enstemmigt, at forudsat neutralitetsprincippet respekteres giver artikel 135, stk. 1, litra i, i momssystemdirektivet mulighed for, at medlemsstaterne kan beslutte, hvilke spilleaktiviteter der er fritaget for moms, og hvilke der er afgiftspligtige, og at fastsætte de krav, som skal honoreres af spilleselskaberne for at få tilladelse til at udføre disse aktiviteter i pågældende medlemsstat.

4. Udvalget udtaler næsten enstemmigt, at ydelser leveret af en afgiftspligtig person, som handler i eget navn, men på vegne af et spilleselskab, som omfattet af artikel 28 i momssystemdirektivet, skal være fritaget, når sådanne ydelser består af en spilleydelse, der er fritaget efter artikel 135, stk.1, litra 1, i momssystemdirektivet.

5. Momsudvalget udtaler med enstemmighed, at på linje med artikel 401 i momssystemdirektivet kan medlemsstaterne pålægge en særlig national skat både på hasardspil, som er fritaget for moms, og på spil, som er momspligtige, forudsat at denne skat ikke kan karakteriseres som en omsætningsskat, og så vidt som alle andre betingelser fastsat i artikel 401 er opfyldt.

6. Udvalget udtaler næsten enstemmigt, at for spilleaktiviteter, hvor spillerne konkurrerer mod hinanden om en præmiefond, og spilleoperatøren som vederlag for sine ydelser kun modtager en provision eller et honorar fra spillerne, skal det afgiftspligtige beløb fastsættes til det samlede beløb, som operatøren modtager i provision eller honorar, og ikke til det samlede beløb af spillernes indsatser.

7. Udvalget udtaler næsten enstemmigt, at i tilfælde hvor spilleselskabet er forpligtet i medfør af juridiske eller lovfæstede bestemmelser eller enhver anden forpligtelse, som kan håndhæves i medlemsstaten, hvor transaktionen er afgiftspligtig, til at returnere til spillerne som gevinst et vist beløb af den samlede sum, som er betalt af dem, skal de beløb, der udbetales som gevinster, fratrækkes den samlede sum, der er betalt af fra spillerne, for at fastsætte vederlaget opnået af spilleselskabet fra dets spillere, som efter artikel 73 i momssystemdirektivet udgør det afgiftspligtige beløb for de leverede spilleydelser.

8. Udvalget udtaler næsten enstemmigt, at i tilfælde hvor spilleselskabet ikke er forpligtet i medfør af juridiske eller lovfæstede bestemmelser eller enhver anden forpligtelse, som kan håndhæves i medlemsstaten, hvor transaktionen er afgiftspligtig, til at returnere til spillerne som gevinst et vist beløb af den samlede sum, som er betalt af dem, skal den samlede sum betalt af spillerne udgøre vederlaget opnået af spilleselskabet fra dets spillere for de leverede spilleydelser efter artikel 73 i momssystemdirektivet, uden at det er tilladt at fratrække gevinster.

9. Udvalget udtaler næsten enstemmigt, at bonus og kreditter givet gratis til spillerne skal anses for rabatter, der ikke skal medregnes i det afgiftspligtige beløb for levering efter artikel 79, stk. 1, litra c i momssystemdirektivet.

Skattestyrelsen deler udvalgets opfattelse.

Se retningslinje fra Momsudvalget, der er vedtaget på udvalgets 102. møde den 30. marts 2015, dokument G.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se afsnit D.A.1.4. Retningslinjerne kan downloades fra udvalgets hjemmeside.

Retningslinjen (punkt 6-9) har betydning for fastlæggelsen af den momsfri omsætning til brug for en eventuel delvis fradragsret. Se herom i afsnit D.A.11.4.2.2.3.

Retningslinjens punkt 1 bidrager endvidere til definitionen af elektronisk leverede ydelser, se nærmere herom under D.A.6.2.8.12.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-259/10 og C-260/10, The Rank Group	Det fremgik bl.a., at princippet om afgiftsneutralitet skulle fortolkes således, at det, i tilfælde af at to hasardspil blev behandlet forskelligt med hensyn til tildeling af momsfritagelse i henhold til artikel 13, punkt B, litra f), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977, ikke skulle tages i betragtning, at de to spil henhørte under forskellige bevillingskategorier og var underlagt forskellige retlige regelsæt med hensyn til kontrol og regulering.
C-89/05, United Utilities	Undtagelsen i momssystemdirektivet om væddemål, lotterier mv., skulle fortolkes strengt, da det var en undtagelse fra det almindelige princip. Fritagelsen var begrundet i praktiske hensyn, og ikke som visse andre fritagelser, i almen interesse. Aktiviteter, der på ingen måde var karakteriseret ved tildeling af en chance for gevinst til de personer, der indgik væddemål, og som samtidig hermed accepterede en risiko for at skulle finansiere disse gevinster, var ikke omfattet af momsfritagelsen for væddemål, lotterier mv. "Call center"-tjenesteydelser, der blev foretaget pr. telefon til fordel for en væddemålsarrangør, der bl.a. omfattede tjenesteyderens personales accept af væddemål i arrangørens navn, udgjorde ikke en væddemålstransaktion, og var derfor ikke omfattet af momsfritagelsen.
C-453/02 og C-462/02, Edith Linneweber, Savvas Akritidis	Bestemmelsen i momssystemdirektivet om væddemål, lotterier og andre former for hasardspil eller spil om penge, var til hinder for at gøre momsfritagelse betinget af en særlig tilladelse til afholdelse af spillet. Bestemmelsen havde desuden direkte virkning således, at en person, der drev virksomhed med hasardspil og spilleautomater, kunne påberåbe sig denne med henblik på at tilsidesætte nationale regler, der måtte være uforenelige med direktivbestemmelsen.
C-283/95, Fischer	Ulovlig afholdelse af hasardspil, i det foreliggende tilfælde i form af roulettespil, var omfattet af anvendelsesområdet for sjette momsdirektiv. Direktivets artikel 13, punkt B, litra f), skulle fortolkes således, at en medlemsstat ikke kunne opkræve moms af en sådan virksomhed, hvis en tilsvarende virksomhed, når den udførtes af godkendte offentlige spillekasinoer, var omfattet af en afgiftsfritagelse.
Byretsdomme
SKM2018.322.BR	Hovedspørgsmålet var, om den entré til et kasino, som det sagsøgende kasino opkrævede betaling for hos sine gæster, var en momspligtig ydelse eller omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 12, vedrørende spil om penge. Retten fandt, at det fulgte af lovens ordlyd og forarbejder, at spilleaktiviteterne på et kasino var fritaget for moms, mens entreindtægter var momspligtige. Retten fandt således, at entréen og spilleaktiviteterne måtte betragtes som to særskilte og uafhængige ydelser.	Se tidligere afgørelse SKM2017.112.LSR
Landsskatteretten
SKM2008.877.LSR	En kiosk stillede gulvplads til rådighed for spilleautomater, forestod rengøring af lokalerne og leverede elektricitet. Landsskatteretten fandt, at disse aktiviteter ikke var omfattet af momsfritagelsen for spil om penge.	Se SKM2009.428.SKAT og SKM2010.137.SKAT
SKM2008.591.LSR	Landsskatteretten fandt, at entreindtægter til et kasino ikke var omfattet af momsfritagelsen for spil om penge.	Se SKM2018.322.BR
Skatterådet
SKM2021.684.SR	Sagen drejede sig om formidling af spilleydelser, og om vederlaget herfor (provision) var omfattet af momsfritagelsen for spil i ML § 13, stk. 1, nr. 12. Spiludbyderen A udbød væddemål i form af odds spil om sportsresultater, som var omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 12. Væddemålene gennemførtes via såkaldte væddemålsterminaler, som var opstillet på spillesteder. Skatterådet fastslog, at Spørgers ydelser, som han leverede som formidler af spilleydelserne, var momspligtige, og at Spørger dermed skulle betale moms af provisionen. Spørger kunne ikke antages at handle i eget navn og for fremmed regning, og ML § 4, stk. 4, fandt derfor ikke finder anvendelse. Skatterådet fastslog endvidere, at væddemålsterminalerne ikke var spilleautomater, og at Spørgers ydelser dermed ikke kunne fritages i medfør af den særlige praksis herom. Skatterådet konstaterede også, mod Spørgers ønske, at Spørger, der leverede momspligtige ydelser, havde fradragsret for moms af omkostninger, der direkte kunne henføres til væddemålsterminalerne, fx leje heraf.
SKM2021.672.SR	Sagen drejede sig om formidling af spilleydelser, og om vederlaget herfor (provision) var omfattet af momsfritagelsen for spil i ML § 13, stk. 1, nr. 12. Spiludbyderen A udbød væddemål i form af odds spil om sportsresultater, som var omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 12. Væddemålene gennemførtes via såkaldte væddemålsterminaler, som var opstillet på spillesteder. Skatterådet konstaterede, at Spørgers ydelser, som han leverede som formidler af spilleydelserne, som udgangspunkt var momspligtige i Danmark. Spørger kunne ikke antages at handle i eget navn og for fremmed regning, og ML § 4, stk. 4, fandt derfor ikke finder anvendelse. Da leveringsstedet, som fastlagt i medfør af ML § 16, stk. 1, ikke var i Danmark, var Spørger imidlertid ikke momspligtig af de leverede ydelser og skulle ikke betale moms af provisionen i Danmark.
SKM2008.901.SR	Formidling af adgang via en Web-portal til den egentlige spiludbyders hjemmeside blev ikke anset for omfattet af momsfritagelsen for spil om penge.