Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at et kunstværk vundet ved lodtrækning på en generalforsamling for medarbejdernes kunstforening er skattefri for den modtagende medarbejder?
2. Hvis Skatterådet svarer benægtende på spørgsmål 1, kan Skatterådet da bekræfte, at medarbejderen alene vil være skattepligtig af en andel af værdien på kunstværk, vundet ved lodtrækning på generalforsamlingen for medarbejdernes kunstforening, svarende til arbejdsgiverens andel af det samlede tilskud til kunstforeningen?
3. Hvis Skatterådet svarer benægtende på spørgsmål 1 og spørgsmål 2, kan Skatterådet da bekræfte, at den skattepligtige værdi af et kunstværk, vundet ved lodtrækning på generalforsamlingen for medarbejdernes kunstforening skal reduceres med et beløb svarende til medarbejderens egne indbetalinger/kontingent til medarbejdernes kunstforening foretaget i medlemsperioden siden sidste gevinst?
4. Hvis Skatterådet svarer benægtende på spørgsmål 1 og 3, kan skatterådet da bekræfte, at den skattepligtige værdi skal reduceres med et beløb svarende til medarbejderens egne indbetalinger/kontingent til medarbejdernes kunstforening foretaget i perioden siden sidste generalforsamling?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at indberette en eventuel skattepligtig værdi af kunstværket?
6. Hvis Skatterådet svarer benægtende på spørgsmål 5, kan Skatterådet da bekræfte, at arbejdsgiveren alene vil have pligt til at indberette et beløb tilsvarende arbejdsgiverens andel af det samlede tilskud til medarbejdernes kunstforening?

Svar

1. Nej
2. Nej
3. Nej
4. Se sagsfremstilling og begrundelse
5. Afvises
6. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrunden for spørgers anmodning om et bindende svar er et ønske om at få afklaret, hvorvidt udlodninger fra en medarbejderforening til medlemmerne i foreningen skal anses som skattepligtig indkomst for modtageren og dels at få afklaret, hvad modtageren skal beskattes af, samt dels få afdækket rækkevidden af den udvidede indberetningspligt for arbejdsgivere i henhold til bekendtgørelse nr. 1198 af 9. december 2009 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven i forhold til arbejdstageres medlemskaber i foreninger der eksisterer i arbejdsgiverregi.

Kunstforeningen havde den 27. september 2010 registreret 328 medlemmer. Det er et krav for medlemskab, at man er ansat eller partner i spørgers virksomhed. Medlemskabet ophører ved ansættelsesforholdets ophør. Formålet med Kunstforeningen er at fremme interessen og forståelsen for kunst ved indkøb og udlodning af forskellige kunstværker.

Kunstforeningen forestår løbende, at der sker udstillinger af kunstværker fra forskellige kunstnere, hvoraf en del af kunstværkerne bliver købt af Kunstforeningen til brug for senere udlodning til dets medlemmer på den årlige ordinære generalforsamling.

Ethvert medlem har stemmeret og er valgbar til bestyrelse og revisionen.

Hvert år inden udgangen af april afholdes Kunstforeningens ordinære generalforsamling. Indkaldelsen varsles minimum en uge før afholdelse af generalforsamlingen. Foreningen ledes af en bestyrelse på minimum 3 medlemmer, der vælges blandt foreningens medlemmer. Det er bestyrelsen, som forestår alle indkøb af kunstværker, samt ophængning og opstilling.

Kontingentet til foreningen fastsættes på den årlige generalforsamling, og trækkes i medlemmets gage i forbindelse med den månedlige gageudbetaling. Regnskabsåret for Kunstforeningen er den 1. januar til 31. december. Medlemskontingentet er i dag fastsat til kr. 30 pr. måned og udgjorde i regnskabsåret 2009 kr. 130.500. Kontingentet betales med beskattede midler.

Kunstforeningen modtager årligt et tilskud fraspørgers virksomhed. Kunstforeningens bestyrelse indhenter hvert år inden generalforsamlingen tilsagn fra spørgers virksomheds ledelse om tilskuddets størrelse for det kommende år. Tilskuddet fra spørgers virksomhed var i regnskabsåret 2009 på kr. 130.500 svarende til medlemmernes egne kontingentbetalinger i regnskabsåret 2009.

Der blev i regnskabsåret 2009 udloddet kunstværker til medlemmerne til en samlet værdi af kr. 261.010, idet de enkelte værkers pris typisk svinger mellem 800 kr. - 4.000 kr. Enkelte værker koster dog mere.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det retlige grundlag

Skattepligten

Udgangspunktet i Statsskatteloven § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst. Dette specificeres nærmere i ligningslovens § 16, som fastslår at goder, der modtages som et led i et ansættelsesforhold, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

LL § 16 omtaler vederlag i form af formue go der af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Formuegoder af pengeværdi er ikke kun omsættelige aktiver som fx fast ejendom, løsøre, værdipapirer og lignende, men enhver form for formueforøgende eller formuebevarende ydelse. Helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder er lån af andres aktiver, fx bolig, løsøre, pengelån (kredit) og lignende.

Det følger af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, punkt 12.4.1 Arbejdsaftaler, at ligningsloven § 16 kun finder anvendelse på økonomiske fordele, der ydes som et led i et ansættelsesforhold eller som et led i en aftale om en ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår desuden af cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, pkt. 12.4.2, at goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, f.eks. kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 og derfor ikke er skattepligtige.

Dette er i overensstemmelse med TfS 1991.501 ø, hvor en virksomheds tilskud til en kunstforening, hvor de samlede midler fra arbejdsgiver og medarbejdere blev anvendt til udlodning af kunstværker, blev anset som en fradragsberettiget udgift til personalepleje.

Der er ikke offentliggjort afgørelser, der tager stilling til den konkrete skattemæssige behandling af de kunstværker, der udloddes, hos modtagerne - idet den ovennævnte landsretsdom alene tog stilling til fradragsretten hos arbejdsgiveren.

Indberetningspligten

Efter skattekontrollovens § 7 A, og bekendtgørelse nr. 1198 af 9. december 2009, § 13, skal ethvert personalegode, der ydes som led i et tjenesteforhold, som udgangspunkt indberettes af arbejdsgiveren.

Bekendtgørelsens § 13, stk. hjemler en række undtagelser fra denne indberetningspligt, men efter spørgers vurdering vil et eventuelt skattepligtigt gode i form af udloddet kunst ikke være omfattet af denne bestemmelse.

Spørgsmål vedrørende skattepligt

Ad spørgsmål 1

Det er spørgers opfattelse, at udlodningen af kunstværker fra Kunstforeningen ikke skal anses som skattepligtig indkomst for de modtagende medlemmer, idet det er medlemmerne selv, der bidrager til den økonomiske drift af Kunstforeningen, og kunstværkerne, der udloddes, er købt for foreningens midler.

Det følger af statsskattelovens § 4, at skatteyderne er skattepligtige af penge og ethvert gode af pengeværdi, de modtager. Dog er dette bl.a. modificeret på den vis, at det udbytte man modtager gennem et medlemskab af en forening, en sportsklub eller et politisk parti, i praksis ikke værdiansættes eller beskattes.

Når et medlem af eksempelvis en svæveflyveklub betaler sit kontingent og derefter nyder glæde af klubbens flyveture uden yderligere betaling, udløser flyveturene ikke beskatning, idet klubbens udgifter anses for betalt igennem kontingentet. Dette er uanset, at selve flyveturen sædvanligvis er et gode, som ikke-medlemmer efter de almindelige markedspriser ville skulle betale et ikke uvæsentligt beløb for at deltage i. Tilsvarende vil den fodboldspiller, der er med på fodboldholdet til alle træningerne og alle kampene, ikke skulle beskattes af den mergevinst vedkommende forholdsmæssigt får ud af sit kontingent i forhold til andre, mindre flittige holdkammerater.

Grundlæggende er det derfor accepteret, at nogle personer skattefrit kan få mere ud af deres kontingentbetalinger end andre - idet medlemskabet og den dertil knyttede kontingentbetaling anses for betaling for de opnåede oplevelser i goder.

For kunstforeningens vedkommende er der i denne sag tale om, at medlemmerne betaler et kontingent af deres nettoløn for at deltage i foreningen - idet det er en forudsætning for medlemskab, at man betaler kontingent. For dette kontingent har de dels mulighed for at nyde årets løbende udstillinger, dels chance for at være en af dem, der modtager et af de kunstværker, der udloddes på generalforsamlingen. Gennem medlemskabet og kontingentbetalingen har de derved betalt for de goder, de modtager via kunstforeningen. Derfor bør der efter spørgers vurdering ikke ske beskatning ved, at nogle medlemmer via udlodningen ved lodtrækning får et større udbytte end andre på den årlige generalforsamling.

Ud fra de almindelige regler om sandsynlighedsregning vil det enkelte års ulighed statistisk set udjævnes væsentligt, jo længere medlemskabet varer, og den synlige forskel i enkelt år mellem vindere og ikke-vindere bør derfor heller ikke tillægges betydning.

Spørger er opmærksom på, at en andel af den værdi, der udloddes via kunstværker, indirekte er finansieret via spørgers virksomheds tilskud. Da dette tilskud jf. skatteretlig praksis imidlertid er omfattet af reglerne om skattefri personalepleje, bør dette forhold ikke i sig selv udløse nogen form for beskatning.

Derfor bør Skatterådet efter spørgers vurdering svare "ja" til, at der ikke efter statsskattelovens § 4 er skattepligt af de gevinster, som modtages gennem udlodning i kunstforeningen.

Ad spørgsmål 2

Skulle Skatterådet mod forventning ikke svare "ja" til spørgsmål 1, indebærer dette, at medlemmerne af kunstforeningen i et vidst omfang er skattepligtige af den værdi, de har modtaget gennem udlodningen i kunstforeningen,

I givet fald bør der alene være tale om, at det er den forholdsmæssige andel af godernes værdi, der kan henføres til virksomhedens bidrag, der er skattepligtig. Som redegjort for ovenfor stammer den øvrige andel af den modtagne værdi fra medlemmernes egne kontingentindbetalinger og er således betalt af medlemmerne selv. Derfor er denne del ikke skattepligtig.

Ad spørgsmål 3 og 4

Hvis der svares "nej" til spørgsmål 1 og 2 forudsætter dette, at Skatterådet mener, at der også er skattepligt af den forholdsmæssige andel af værdien af de modtagne kunstværker, der modsvares af medlemmernes egne indbetalinger af kontingent.

Endskønt spørger jf. det ovenstående i særdeleshed ikke mener, at dette er tilfældet, bør der i givet fald tages højde for de faktiske udgifter til medlemskontingent, som medlemmerne har afholdt for at erhverve kunstværkerne.

Som udgangspunkt er det spørgers opfattelse, at det i så fald vil være hele kontingentbetalingen fra seneste gevinst (eller eventuelt indmeldingstidspunktet, hvis man ikke tidligere har fået tildelt et kunstværk i lodtrækningen), der skal inddrages i beregningen - idet der er en direkte sammenhæng mellem kontingentindbetalingerne og præmiemodtagelsen.

Alternativt bør der som minimum tages højde for indbetalingerne siden sidste tidspunkt, hvor der var gevinstmulighed, dvs. seneste generalforsamling.

Under alle omstændigheder ser spørger gerne Skatterådets stillingtagen til denne problemstilling, såfremt Skatterådet svarer nej til de første to spørgsmål.

Spørgsmål vedrørende indberetning

Ad spørgsmål 5

Det følger af skattekontrollovens § 7 A og bekendtgørelse nr. 1198, § 13, at arbejdsgivere har en indberetningspligt for personalegoder, der ydes som led i et arbejds- eller tjenesteforhold, dvs. goder, som er skattepligtige efter ligningslovens § 16. Som modsætning hertil må skatteydere/medarbejdere, som modtager goder, der alene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, selv oplyse SKAT om indkomsten på deres selvangivelse.

I den givne situation kan det konstateres, at kunstværkerne alene modtages som et led i medlemskabet af kunstforeningen, og at kunstforeningen er en enhed med egne vedtægter, valg, bestyrelse, generalforsamling osv. Der kan således ikke være tvivl om, at kunstværkerne modtages fra en selvstændig forening, der trods en naturlig tilknytning til virksomheden indiskutabelt er en selvstændig enhed, der ikke er en del af spørgers virksomhed eller dens drift.

Spørger er opmærksom på, at der jf. skatteretlig praksis ikke altid gælder en fuldstændig formalistisk sondring af, hvornår et gode er stillet til rådighed af en arbejdsgiver - idet der i praksis for personalesommerhuse (Ligningsvejledningens afsnit AB.1.9.6) kan ske beskatning af værdi af frit sommerhus stilet til rådighed af en arbejdsgiver jf. LL § 16, stk. 5, selvom sommerhuset ejes og udlejes gennem en personalefond eller lignende.

Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at den pågældende praksis er en undtagelse til de normale, formelle principper i dansk skatteret og kun gælder i de konkrete situationer, hvor arbejdsgiveren vurderes reelt at have en bestemmende indflydelse på dispositionerne i forhold til finansiering, anskaffelse og drift af personalesommerhuse. Hvor arbejdsgiveren ikke har bestemmende indflydelse, gælder denne undtagelse fra den formelle fordeling derimod ikke.

For kunstforeningen indeholder vedtægterne ikke bestemmelser, som giver virksomheden særlige beføjelser eller indflydelse på foreningens drift. Ligeledes pålægger vedtægterne ikke virksomheden pligter - idet virksomheden ganske vidst yder et tilskud til foreningen, men dette helt sker efter virksomhedens diskretion. Tilskuddet kan således hverken formelt eller beløbsmæssigt betegnes som foreningens væsentligste indtægtskilde.

Kunstforeningens drift, herunder udstillinger og anskaffelser af kunstværker, sker helt uafhængigt af virksomhedens ønsker, idet virksomheden blot lægger vægge/lokaler til rådighed for udstillingerne.

Ud fra disse forhold er der derfor ikke grundlag for en analogi til de særlige undtagelsesregler, der er anvendt i forhold til personalesommerhuse - og skattepligten må derfor vurderes ud fra det faktum, at det både formelt og reelt er kunstforeningen, der udlodder kunstværkerne.

I tilfælde af, at dette er skattepligtigt for modtagerne, vil der i givet fald være tale om skattepligt efter statsskattelovens § 4. Derimod er der ikke skattepligt efter ligningslovens § 16, idet medarbejderne hos virksomheden ikke står i et ansættelsesforhold til kunstforeningen. Af samme årsag vil der heller ikke være indberetningspligt for hverken virksomheden eller kunstforeningen efter skattekontrollovens § 7 A.

Ad spørgsmål 6

Som behandlet ovenfor mener spørger ikke, at der er grundlag for nogen indberetningspligt i fald der eventuelt måtte være skattepligt af værdien af de udloddede kunstværker. Skulle Skatterådet mod forventning have en anden opfattelse vil det i sagens natur være væsentligt for virksomheden at kende omfanget af indberetningspligten. 

I den forbindelse er det spørges opfattelse, at de alene ville skulle indberette arbejdsgiverens andel af det samlede tilskud fraarbejdsgiveren, da de ikke mener, at medlemmernes løbende kontingentindbetalinger udspringer af retsforholdet mellem dem som arbejdsgiver og medlemmerne som arbejdstager.

Kontingentindbetalingerne vedrører alene forholdet mellem medlemmerne i Kunstforeningen og foreningen og der er derfor ikke hjemmel til at kræve, at spørger som arbejdsgiver skal indberette den andel af værdien på kunstværkerne, der udloddes, svarende til kontingentindbetalingerne.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Statsskatteloven

Udgangspunktet i Statsskatteloven § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst. Efter § 4, litra f er indtægter ved lotterispil samt andet spil og væddemål skattepligtige.

Ligningslovens § 16

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, f.eks. forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Retspraksis

SKM2002.536.LR

I den bindende forhåndsbesked blev der spurgt om flere forhold vedr. en feriebolig i Schweiz og procentreglerne i ligningsloven § 16, stk. 5. Efter en helhedsvurdering lagde Ligningsrådet bla. til grund, at en fond, der skulle stå som ejer af ferieboligen ikke var tilstrækkelig uafhængig af arbejdsgiveren. Pengeinstituttet havde en sådan økonomisk væsentlig indflydelse på fonden, at ferieboligen reelt måtte anses for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. På den baggrund blev det bestemt, at der skulle ske beskatning efter ligningsloven § 16, stk. 5.

SKM2009.414.SR

Skatterådet fandt, at der vil ske beskatning af fri sommerbolig, såfremt arbejdsgiver via indskud af ejendomme stifter en medarbejderstyret fond til udlejning af sommerboliger til de ansatte.

Skatterådet fandt dog, at såfremt den medarbejderstyrede fond via ekstern finansiering selv anskaffer de pågældende ejendomme, vil medarbejderne ikke blive beskattet af fri sommerbolig efter reglerne om personalegoder, LL § 16, stk. 5.

Skatterådet fandt videre, at arbejdsgiver ikke, uden skattemæssige konsekvenser kan indskyde en større andel end svarende til grundkapitalen i fonden til brug for fondens køb af arbejdsgiver ejendomme.

Endelig bekræfter Skatterådet, at fonden kan købe 2 nærmere angivne ejendomme af arbejdsgiveren til en pris svarende til den senest offentliggjorte ejendomsvurdering på overdragelsestidspunktet.

Tfs 2000,761

Landsretten fandt, at gevinster skatteyderen havde vundet ved et bankospil afholdt af arbejdsgiveren, var skattepligtige efter SL § 4, litra f og LL § 16. Der var tale om en gevinst i form af en ½ gris og ¼ ko til ca. 4.400 kr. Skatteministeriet gjorde gældende, "... at SL § 4 omfatter alle formueværdier, der tilflyder skatteyderen. Hertil kommer LL § 16, der supplerer, og hvorefter personalegoder beskattes på samme måde som løn, medmindre de er af uvæsentlig værdi og i øvrigt kun til rådighed på arbejdspladsen.". Skatteministeriet fandt således ikke, at personaleplejefritagelsen var relevant. Landsretten bemærkede, at der ikke var dokumenteret nogen fast administrativ praksis, hvorefter gevinster af den pågældende størrelse og art er skattefri.

LSRM 1973, 116

Skatteyderen spillede systematisk på væddeløbsbanen og førte regnskab over indskud og gevinster. I 1970 havde der været et samlet indskud på 5.889 kr. og gevinster på i alt 4.774 kr. og dermed et samlet underskud på 1.115 kr. Skatterådet havde alene tilladt fradrag for udgifter til de bons, der havde givet gevinst, og beskattet den pågældende af et beløb på 4.674 kr. Landsskatteretten fastslog imidlertid, at der i gevinsterne kunne fradrages alle de indskud, som var foretaget i årets løb. Der blev hverken tale om fradrag for nettounderskud eller fremførsel af underskud til følgende indkomstår.

Skatteministeriets begrundelse

Spørgsmål 1:

Kan Skatterådet bekræfte, at et kunstværk vundet ved lodtrækning på en generalforsamling for medarbejdernes kunstforening er skattefri for den modtagende medarbejder?

Der er i denne sag tale om, at medarbejderne får udloddet et kunstværk ved lodtrækning, som de får med hjem til eje.

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle den skattepligtiges samlede årsindtægter betragtes som årsindkomst, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra. Af § 4, litra f fremgår, at indtægter, der stammer fra lotterispil er skattepligtige.

Det fremgår endvidere af ligningsvejledningens afsnit A.B.7.5.2 "Skattepligtige gevinster":

Alle andre gevinster end de foran under A.B.7.5.1 omtalte er fuldt ud skattepligtige.

Gevinster hidrørende fra ikke-offentlige bortlodninger, som fx lodtrækninger blandt medlemmerne af en forening eller blandt funktionærerne i et firma (fx ferie- eller julelotteri), lsr. 1955.38. I TfS 2000, 761 fandt landsretten, at gevinster, skatteyderen havde vundet ved bankospil afholdt af arbejdsgiveren, var skattepligtige efter SL § 4 og LL § 16.

I SKM2008.783.SR fandt Skatterådet ikke, at gevinster udloddet som honorar for besvarelse af spørgeskemaer var gevinst ved lotterispil, men at der var tale om B-indkomst, som SKAT i sin indstilling gav vejledning om.

Medlemmer af kunstforeningen »Den Frie Forårsudstilling«, der hvert år deltager i en lodtrækning om retten til at udtage et kunstværk af en nærmere angiven værdi, anses indkomstskattepligtig af det vundne kunstværks (skønsmæssigt ansatte) værdi.

Forskellen fra andre foreningers aktiviteter, som medlemmerne efter praksis ikke beskattes af, og udlodningen af kunstværker fra kunstforeninger er, at man efter lodtrækning får en genstand med hjem og ikke et gode, der så at sige forbruges, som for eksempel startgebyrer til turneringer, transportudgifter og lignende.

Skatteministeriet bemærker, at TfS 1991.501 ø omhandlede fradragsret for arbejdsgiveren og derfor ikke har betydning for vurdering af, om kunstværket er skattepligtigt for medarbejderen.

Når medarbejderne får udloddet et kunstværk til eje ved lodtrækning, som de tager med hjem, er der således tale om en indtægt, som de er skattepligtige af efter statsskattelovens § 4, litra f. Kan kunstværket anses for at være et gode fra arbejdsgiveren, skal godet beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 3, og værdien fastsættes til markedsværdien.

I SKM2009.414.SR fandt Skatterådet, at en arbejdsgiver stillede sommerhuse til rådighed for medarbejderne gennem en feriefond, hvis denne indskød ejendomme i feriefonden. I afgørelsen henviste Skatterådet til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 pkt. 12.4.

Det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 pkt. 12.4. om ligningslovens § 16:

 Bestemmelsen finder kun anvendelse på goder, der er ydet af en arbejdsgiver mv., men det er ikke en forudsætning, at at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte. Har arbejdsgiveren haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til, finder bestemmelsen anvendelse.

Bestemmelsen kan således finde anvendelse på f.eks. sommerboliger, der stilles til rådighed af en feriefond, hvori arbejdsgiveren har en direkte væsentlig indflydelse, herunder f.eks. gennem tilskud, der i væsentlig grad dækker udgifterne til sommerboligerne.(Skatteministeriets fremhævning) Bestemmelsen finder derimod ikke anvendels på goder, der ydes f.eks. en faglig sammenslutning eller en funktinærforening på den pågældendes arbejdsplads, hvis ikke arbejdsgiveren afholder en sådqan del af foreningens udgifter, at goderne reelt må anses for at være ydet af arbejdsgiveren (Skatteministeriets fremhævning).

Det afgørende er således, om der i denne sag er tale om, at arbejdsgiveren stiller et gode til rådighed for medarbejderne f. eks. ved at yde et tilskud, der i væsentlig grad dækker udgifterne til kunstværkerne.

I 2009 ydede arbejdsgiveren et tilskud på 30 kr. pr. medarbejder pr. måned, og dette beløb oversteg ikke medarbejderens egenbetaling. Der er efter Skatteministeriets opfattelse tale om et uvæsentligt beløb, og godet kan derfor ikke anses for at være ydet af arbejdsgiveren og er ikke omfattet af ligningslovens § 16.

Godet skal således beskattes efter statsskattelovens § 4, litra f.

Skatteministeriets indstilling:

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med nej.

Spørgsmål 2:

Hvis Skatterådet svarer benægtende på spørgsmål 1, kan Skatterådet da bekræfte, at medarbejderen alene vil være skattepligtig af en andel af værdien på kunstværk, vundet ved lodtrækning på generalforsamlingen for medarbejdernes kunstforening, svarende til arbejdsgiverens andel af det samlede tilskud til kunstforeningen?

Som angivet ovenover i spørgsmål 1 er kunstværket skattepligtigt, da indtægter ved lotterispil er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra f. Godet anses i denne sag ikke for at være ydet af arbejdsgiveren. Den skattepligtige værdi kan i øvrigt ikke opdeles og begrænses til for eksempel arbejdsgiverens andel, da godet er skattepligtigt i sin helhed.

Skatteministeriets indstilling:

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med nej.

Spørgsmål 3:

Hvis Skatterådet svarer benægtende på spørgsmål l og spørgsmål 2, kan Skatterådet da bekræfte, at den skattepligtige værdi af et kunstværk, vundet ved lodtrækning på generalforsamlingen for medarbejdernes kunstforening, skal reduceres med et beløb svarende til medarbejderens egne indbetalinger/kontingent til medarbejdernes kunstforening foretaget i medlemsperioden siden sidste gevinst?

Den skattepligtige indkomst opgøres for indkomståret, da det fremgår af statsskattelovens § 4: "Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter (Skatteministeriets fremhævning)."

Det fremgår af Ligningvejledningen afsnit A.B.7.5.2 om skattepligtige gevinster:

Ved opgørelsen af den skattepligtige gevinst kan der foretages fradrag for det dokumenterede indskud i det vindende spil. Landsskatteretten har i en afgørelse om gevinster i totalitatorspil, der på det tidspunkt var skattepligtige, tilladt fradrag ikke blot for det gevinstgivende indskud, men også for de øvrige indskud, som kunne dokumenteres i årets løb (Skatteministeriets fremhævning), jf. LSR 1973.116. Der må i sådanne tilfælde stilles strenge krav til dokumentationen, der i det mindste skal under bygges af et regelmæssigt regnskab over gevinster og indskud. Et eventuelt tab kan ikke fratrækkes.

Det er således kun indskud, der er foretaget i årets løb, som kan fratrækkes. Indskud kan i øvrigt kun fratrækkes, hvis de er af samme oprindelse som gevinsten. Medarbejdernes egne indbetalinger/kontingent fra år forinden, hvor der har været helt andre kunstværker til udlodning vedrører ikke det konkrete kunstværk, der skal beskattes og kan heller ikke af denne grund fratrækkes.

Medarbejderne kan således fratrække egen betaling til kunstforeningen for dét år, hvor de vinder kunstværket. De kan derfor ikke fratrække egne indbetalinger/kontingent til kunstforeningen i medlemsperioden siden sidste gevinst.

Skatteministeriets indstilling:

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med nej.

Spørgsmål 4:

Hvis Skatterådet svarer benægtende på spørgsmål 1 og 3, kan Skatterådet da bekræfte, at den skattepligtige værdi skal reduceres med et beløb svarende til medarbejderens egne indbetalinger/kontingent til medarbejdernes kunstforening foretaget i perioden siden sidste generalforsamling?

Medarbejderne kan fratrække egne indbetalinger/kontingent til kunstforeningen for dét år, hvor de vinder kunstværket. Indbetalingen/kontingentet skal endvidere vedrøre den periode, hvor det konkrete kunstværk er blevet udloddet.

Hvis indbetalingen/kontingentet ikke er betalt i samme år, hvor medarbejderen vinder kunstværket, kan betalingen ikke fratrækkes.

Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 3.

Skatteministeriets indstilling:

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 besvares med se sagsfremstilling og begrundelse.

Spørgsmål 5:

Kan Skatterådet bekræfte, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at indberette en eventuel skattepligtig værdi af kunstværket?

Dette er et spørgsmål om indberetning, hvorfor spørgsmålet afvises, da Skatterådet kun svarer på spørgsmål vedrørende den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition eller den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, jf. skatteforvaltningslovens § 21. Indberetning falder således udenfor det område, hvorom der afgives bindende svar.

Skatteministeriet kan dog vejledende oplyse, at hvis godet ikke er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, som det fremgår af spørgsmål 1, skal der ikke ske indberetning af kunstværket.

Skatteministeriets indstilling:

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 5 afvises.

Spørgsmål 6:

Hvis Skatterådet svarer benægtende på spørgsmål 5, kan Skatterådet da bekræfte, at arbejdsgiveren alene vil have pligt til at indberette et beløb tilsvarende arbejdsgiverens andel af det samlede tilskud til medarbejdernes kunstforening?

Spørgsmålet bortfalder.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets begrundelser og indstilllinger.