Spørgsmål

Vil virksomhedens medarbejdere blive beskattet af det tilskud, som virksomheden yder til kantineordningen?

Svar

Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er en lille nystartet virksomhed, der ønsker at blive tilmeldt til en kantineordning gennem B. Det indebærer, at B leverer dagens menu i nogle flamingokasser til et kontorfællesskab, hvor også et par andre små virksomheder er tilmeldt ordningen.

Virksomheden har ikke indflydelse på dagens menu, men det er spørgers opfattelse, at der er tale om almindelig mad med en enkelt lun ret, noget salat og noget pålæg.

Prisen for en kuvert er 56,00 kr. inklusiv moms. Spørger ønsker, at medarbejderne skal betale 28,00 kr. pr. hverdag, dvs. 560,00 kr. pr. måned. Beløbet vil blive trukket over lønnen. Virksomheden vil betale den anden halvdel.

Fra virksomhedens side er det muligt at reducere antallet af kuverter fra maaltidet.dk, hvis der kun er få på arbejde. Det betyder, at virksomheden - ikke medarbejderne - sparer penge. Der er dog ikke tale om en individuel ordning for den enkelte medarbejder, idet den pågældende medarbejder betaler det samme beløb hver måned til kantineordningen uanset forbrug.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger har anført, at virksomhedens tilskud skal betragtes som af uvæsentlig værdi og derfor ikke skal beskattes hos medarbejderne, idet medarbejderne betaler mere end 15,00 kr. for måltidet uden drikkevarer.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Der spørges om virksomhedens medarbejdere vil blive beskattet af det tilskud, som virksomheden yder til kantineordningen.

Der er tale om en virksomhed, der ikke har sin egen kantine, hvilket indebærer, at virksomheden ønsker at købe mad hos et eksternt firma B.

Det er oplyst, at prisen for en kuvert er 56,00 kr. inklusiv moms. Det er planen, at medarbejderne skal betale 28,00 kr. pr. hverdag., dvs. 560,00 kr. pr. måned, der vil blive trukket over lønnen, mens virksomheden vil betale de resterende 28,00 kr.

Skatteministeriet lægger således til grund, at der er tale om en situation, hvor de ansatte betaler med beskattede midler.

I henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede indtægter, uanset fremtrædelsesformen, dvs. at skattepligten også omfatter tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldt personalegoder.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, efter reglerne i stk. 3-13, medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 3, skal den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder ved skatteansættelsen fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Dernæst fremgår det af Ligningsvejledning 2011-1 C.A.5.12.3 (tidligere A.B.1.9.12), at ansatte, der får gratis frokost i arbejdsgiverens kantine, er skattepligtige af værdien heraf, og værdien ansættes til et beløb svarende til besparelsen i den almindelige privatudgift, samt at værdien fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i markedsværdien.

Skatteministeriet skal fremhæve, at virksomheden ikke disponerer over en kantine, der forbereder måltider, hvilket indebærer, at spørger ønsker at købe mad hos en selvstændig leverandør B. Medarbejderne vil derefter alene blive opkrævet 50 % af udgiften på 56,00 kr., dvs. 28,00 kr., mens de resterende 28,00 kr. betales af virksomheden.

Det fremgår af SKATs vejledning af 11. maj 2010 vedrørende kantineordninger, at SKAT betragter arbejdsgiverens tilskud som et gode, der er af uvæsentlig værdi for den enkelte medarbejder og som ikke beskattes, hvis medarbejderen betaler mindst 15,00 kr. for et standardmåltid eksklusive drikkevarer: 15 kr. eller 20,00 kr. når der er tale om et standardmåltid inklusive drikkevarer.

Ved et standardmåltid forstås typisk 3 almindelige stykker smørrebrød. Almindelige varme og lune retter betragtes normalt som standardmåltider.

Det er oplyst, at virksomheden ikke har indflydelse på dagens menu, der købes hos maaltiden.dk, men det er spørgers opfattelse, at der er tale om almindelig mad med en enkelt lun ret, noget salat og noget pålæg.

Det er endvidere oplyst, at B leverer dagens menu i nogle flamingokasser til et kontorfællesskab, hvor også er et par andre små virksomheder tilmeldt ordningen.

I den forbindelse skal Skatteministeriet fremhæve, at det fremgår af den ovennævnte vejledning, at de vejledende satser kan bruges, hvis virksomheden køber færdiglavet mad udefra.

Vejledningen indeholder dernæst følgende forudsætninger:

• at der indkøbes mad til kantinen og ikke til de enkelte medarbejdere. Heri ligger især, at maden stilles frem på en skranke til selvbetjening, og at kokken/ cateringfirmaet har bestemt, hvad der skal serveres, svarende til en traditionel kantineordning,
• at virksomheden løbende indkøber et fast antal måltider/ kuverter, som er uafhængigt af antallet af medarbejdere, der aktuelt er til stede eller ønsker kantinemad den pågældende dag. Der kan dog tages højde for ferieperioder og lignende.
• at maden er stillet frem på en skranke til selvbetjening, og der skal være indkøbt eller produceret et fast antal måltider dagligt uafhængigt af, hvilket antal medarbejdere der er til stede og ønsker kantinemad den pågældende dag.

Begrundelsen for den eksisterende lempelige praksis for almindelige kantineordninger er blandt andet, at det vil være svært at bestemme og kontrollere den nøjagtige værdi af godet (tilskuddet), som den enkelte medarbejder får.

Når de enkelte medarbejdere foretager personlige forudbestillinger af frokosten, er ordningen efter SKATs opfattelse ikke omfattet af den lempelige praksis. I stedet skal reglerne om beskatning af markedsværdien fratrukket egenbetalingen anvendes.

Skatteministeriet lægger til grund, at virksomheden får leveret mad til kantinen i flamingokasser, der efterfølgende stilles frem til de ansattes selvbetjening. Der er således ikke tale om en situation, hvor B leverer frokostmåltider i portioner, hvor portionernes antal er afhængige af antallet medarbejder, der den pågældende dag er på arbejdet.

Skatteministeriet lægger dernæst til grund, at de ansatte inden leveringen har fundet sted ikke har mulighed for at vælge et bestemt, individuelt sammensat måltid.

Skatteministeriet forudsætter ligeledes - i overensstemmelser med det oplyste - at der er tale om almindeligt mad. Skatteministeriet skal i den forbindelse fremhæve, at den oplyste pris pr. heller ikke indikerer, at der kan være tale om luksusmad.

Under disse forudsætninger er det Skatteministeriets vurdering, at de ansatte - såfremt de betaler 28,00 kr. pr måltid - ikke skal beskattes af tilskud, ydet af virksomheden.

Skatteministeriet indstiller derfor at spørgsmålet besvares benægtende.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling.