Indhold

Dette afsnit handler om reglen om omgørelse. Se SFL § 29.

Afsnittet indeholder:

• Baggrund
• Regel
• Mulighed for udskiftning af oprindelig part
• Afgrænsning mellem skatteretlige og privatretlige ændringer
• Genetablering af oprindelig privatretlig tilstand
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Baggrund

Reglen er lovfæstelse af mange års praksis. Af retssikkerhedsmæssige årsager var det et lovgivningsmæssigt ønske, at muligheden for omgørelse af privatretlige dispositioner blev lovreguleret. Den tidligere praksis er nu føjet ind i skatteforvaltningsloven.

Regel

Bestemmelsen om omgørelse vedrører de tilfælde, hvor en borger/virksomhed beskattes på grundlag af en privatretlig disposition, der har utilsigtede skattemæssige virkninger, som er væsentlige og uhensigtsmæssige.

En tilladelse til omgørelse betyder, at Skatteforvaltningen tillader, at en efterfølgende ændring af en privatretlig disposition, der er lagt til grund for en skatteansættelse, tillægges virkning for skatteansættelsen, således at skatteansættelsen "bliver forkert" og må ændres.

Det er en betingelse for omgørelse, at der foreligger en privatretlig disposition. Se ►SKM2023.380.VLR◄. En borger var i forbindelse med en sag om et ulovligt aktionærlån efter LL § 16 E blevet pålagt at foretage lønindberetning af beløbet. Retten fandt, at indberetning af løn til skattevæsenet ikke havde karakter af en privatretlig disposition efter SFL § 29, stk. 1, da en sådan indberetning ikke har til formål privatretligt at stifte, forandre eller ophæve en rettighed. ►Retten fandt det endvidere ikke civilretligt og faktisk muligt at tilbageføre dispositionen sådan, at den disponerende blev stillet som om dispositionen aldrig havde fundet sted.◄

Det er efter SFL § 29, stk. 1, en forudsætning for, at reglerne om omgørelse af privatretlige dispositioner kan anvendes, at de danske skattemyndigheder over for den, der har anmodet om omgørelse, har foretaget en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, gaveafgift, grundskyld eller dækningsafgift. Se SKM2018.624.HR. I sagen fandt Landsretten, hvilket blev stadfæstet af flertallet i Højesteret, at det kunne lægges til grund, at der ikke var nogen skattemæssig relation mellem H1 og de danske skattemyndigheder, hvorfor der ikke var foretaget en ansættelse af indkomstskat over for H1.

Reglen giver mulighed for tilladelse til omgørelse af rent privatretlige dispositioner i relation til ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, herunder gaveafgift. Fra den 1. januar 2024, gælder bestemmelsen tillige for grundskyld og dækningsafgift. Se lov nr. 679 af 3. juni 2023, § 14, nr. 1.

Omgørelse omfatter de tilfælde:

• Hvor parternes ansættelse skal foretages, som om den privatretlige disposition aldrig har fundet sted, dvs. at en disposition fuldstændigt ophæves.
• Hvor dispositionen oprindeligt havde fundet sted på de nu ændrede vilkår, dvs. når vilkår (alle) i den oprindelige disposition ændres.

Landsretten har tiltrådt, at der er disse to situationer, hvor omgørelse er mulig, idet det fremgår af begrundelsen, at omgørelse omfatter tilfælde, hvor partens ansættelse skal foretages som om, den privatretlige disposition aldrig har fundet sted, dvs. dispositionen fuldstændig ophæves, eller hvor dispositionen oprindelig havde fundet sted på de nu ændrede vilkår, dvs. når vilkårene i den oprindelige disposition ændres. Se SKM2011.455.ØLR

Hvis ændringen går ud på, at parterne stilles, som om overdragelsen aldrig har fundet sted, skal eventuelle virkninger for efterfølgende år også berigtiges.

Hvis parterne ønsker dispositionen helt og/eller delvist ophævet, skal der foretages kompensation for statusændringer i den mellemliggende periode fx forbedringer/forringelser på de tilbageførte aktiver. Parterne skal skattemæssigt behandle sådanne kompensationsbeløb på samme måde som det, der kompenseres for. For at reetablere status på det oprindelige overdragelsestidspunkt skal de foretagne afskrivninger i den mellemliggende periode annulleres. På den måde bevarer den oprindelige overdrager sit oprindelige afskrivningsgrundlag.

Da hensigten med en fuldstændig ophævelse af den privatretlige disposition er reetablering på det oprindelige aftaletidspunkt, skal der normalt ikke ske tilbageføring af indtægter og udgifter vedrørende løbende underaftaler med 3. mand og personlig virksomhed i den mellemliggende periode.

Der vil normalt ikke skulle ske forrentning af beløb, der betales mellem parterne som led i gennemførelsen af omgørelse, medmindre der er særskilt lovhjemmel til at kræve forrentning.

Lovforarbejderne findes i L 110 og L 111 fra 2004/2005 til lov nr. 427 af 6. juni 2005.

Mulighed for udskiftning af oprindelig part

Muligheden for at tillade omgørelse forudsætter ikke nødvendigvis, at der er identitet mellem parterne i den oprindelige privatretlige disposition og parterne i den tilladte ændrede disposition.

Der blev tilladt omgørelse af en aktieoverdragelse til to personer, der overdrog videre til to trusts. Det fremgår af afgørelsen, at omgørelse forudsætter, at den part, der erstattede den oprindelige part, også havde haft mulighed for at indgå som part i den oprindelige disposition. Som begrundelse for tilladelsen fremhæver Landsskatteretten bl.a., at det hverken fremgår af bestemmelsens ordlyd eller af forarbejderne, at den efterfølgende ændring af den pågældende privatretlige disposition ikke kan omfatte inddragelse af en part, der ikke var part i den oprindelige disposition. Se SKM2007.210.LSR.

Afgørelsen er afløst af SKM2009.260.ØLR, der er stadfæstet af Højesteret, se SKM2011.769.HR, hvor spørgsmålet om udskiftning af parter ikke var til pådømmelse, derfor skal retsstillingen i dette tilfælde udledes af SKM2007.210.LSR.

Eksempel

Dette eksempel handler om, at det ikke er muligt at tillade omgørelse i forhold til udskiftning af part.

Borgeren havde anvendt midler placeret i virksomhedsskatteordningen til at købe aktier, der ikke kunne indgå i virksomhedsskatteordningen. Derfor skulle der ske ophørsbeskatning.

For at undgå dette, ønskede borgeren at videresælge aktierne til eget holdingselskab og anmodede derfor om omgørelse vedrørende den oprindelige aftale om køb af aktierne.

Det fremgår af afgørelsen, at der blev lagt vægt på, at et videresalg til holdingselskabet ikke ville være en ændring af den oprindelige aftale mellem borgeren og banken om køb af aktier. Derfor var der ikke tale om omgørelse af den disposition, skatteansættelsen hvilede på. Se SKM2006.405.LSR.

Afgrænsning mellem skatteretlige og privatretlige ændringer

Reglerne om omgørelse finder kun anvendelse, når der anmodes om en ren skatteretlig ændring, der er afledt af en ændring af et underliggende privatretligt forhold.

Afgørelser, hvor omgørelse ikke kan anvendes

Omgørelse kunne ikke anvendes i en situation, hvor der var udbetalt kørselsgodtgørelse fra et selskab til hovedaktionæren. Betingelserne for at anse kørselsgodtgørelsen for skattefri var ikke opfyldt, hvorfor der blev anmodet om omgørelse, der skulle effektueres ved, at tilbagebetalingen af godtgørelsen blev modregnet i selskabets gæld til hovedaktionæren med tilbagevirkende kraft. Landsskatterettens begrundelse for at nægte omgørelse var, at anmodningen om omgørelse ikke indeholdt et ønske om at omgøre en disposition, men derimod et ønske om at foretage et afdrag på en bestående fordring uden relation til den af klageren foretagne afgørelse. Se SKM2007.166.LSR.

Der er anmodet om genoptagelse af sagen, men dette afviste byretten, fordi betingelsen om fremlæggelse af nye oplysninger ikke var opfyldt. Se SKM2008.828.BR.

Når Landsskatteretten når frem til, at situationen ikke er omfattet af omgørelse, må det efter Skatteforvaltningens opfattelse være på grund af den valgte sammenkædning med afdrag på gælden, idet der ikke er hjemmel til at tilbagedatere afdrag på gæld.

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at isoleret set er udbetaling af kørselsgodtgørelse en privatretlig disposition, der kan omgøres, hvis betingelserne efter SFL § 29, nr. 1-5, er opfyldt. Se SKM2007.166.LSR.

Eksempel 1

Dette eksempel handler om, at der ikke var tale om en ændring af den oprindelige aftale.

En ændring af datoen for en ejendoms erhvervelse, det vil sige tidspunktet for aftalens indgåelse, er et faktum og ikke et vilkår, og derfor finder reglen om omgørelse i SFL § 29 ikke anvendelse. Se SKM2011.455.ØLR.

Eksempel 2

Dette eksempel handler om, at der ikke var tale om en ændring af den oprindelige aftale.

Omgørelse ikke anset for anvendelig i forbindelse med, at en borger havde anvendt midler placeret i virksomhedsordningen til hos en bank at købe aktier, der ikke kunne indgå i virksomhedsordningen, hvorfor der skulle ske ophørsbeskatning. For at undgå dette ønskede borgeren at videresælge aktierne til sit holdingselskab og anmodede derfor om omgørelse vedrørende den oprindelige aftale om køb af aktierne.

Landsskatteretten lagde vægt på, at som anmodningen var indgivet, ville et videresalg til holdingselskabet ikke være en ændring af den oprindelige aftale mellem borgeren og banken om køb af aktier, og der ville derfor ikke være tale om omgørelse af den disposition, som skatteansættelsen hvilede på. Se SKM2006.405.LSR.

Eksempel 3

Dette eksempel handler om, at omgørelsesmuligheden ikke kan anvendes ved fusion.

Reglerne om omgørelse kunne ikke anvendes i en situation, hvor en skattefri fusion ønskedes ændret til en skattepligtig fusion. Se SKM2005.121.LR.

Se også SKM2013.248.HR og SKM2020.53.ØLR. ►Højesteret stadfæster i SKM2021.16.HR landsrettens dom i SKM2020.53.ØLR, men tager ikke stilling til spørgsmålet om omgørelse. Derfor skal retsstillingen fortsat udledes af landsrettens dom.◄

Eksempel 4

Dette eksempel handler om, at omgørelse ikke kan anvendes til tilbageførelse af en bil, der er indskudt i virksomhedsordningen.

Omgørelse kunne ikke anvendes til at tillade en bil, der var indskudt i virksomhedsordningen, tilbageført. Se SKM2002.212.LR.

Eksempel 5

Dette eksempel handler om, at omgørelse ikke kan anvendes, når dispositionen ikke har dannet grundlag for en skatteansættelse.

En hovedanpartshaver indfriede et aktionærlån, der var beskattet efter LL § 16 E, ved overførsel af et kontant beløb til selskabets konto. Tilbagebetalingen af gælden var skatteansættelsen uvedkommende. Byretten fandt, at allerede fordi dispositionen ikke var en del af skatteansættelsen, var der ikke hjemmel til omgørelse efter SFL § 29, stk. 1. Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse med den tilføjelse, at det ikke var civilretligt og faktisk muligt at tilbageføre dispositionen sådan, at selskabet på ny anses for kreditor i forhold til lånet, da fordringen var ophørt på tidspunktet for SKATs afslag på omgørelse. Se SKM2023.380.VLR.

Se tillige SKM2019.655.LSR, hvor ejeren af et anpartsselskab havde indbetalt 280.000 kr. til selskabet for at modvirke beskatning af aktionærlån efter LL § 16 E. Indbetalingen havde ikke den ønskede skattemæssige virkning. Den privatretlige disposition - indbetalingen af de 280.000 kr. - kunne ikke omgøres, fordi den ikke lå til grund for en skatteansættelse.

Se også

Se også afsnit A.A.14.2 om omvalg efter SFL § 30.

Afgørelser, hvor omgørelsesmuligheden kan anvendes

Der er i en række afgørelser fra praksis givet accept af anvendelsen af omgørelsesmuligheden, selv om dispositionen må anses for at være grænsetilfælde af privatretlig karakter.

En anmodning om ændring af overdragelse med fuld succession til delvis succession, og tilbageførsel af hævede etableringskontomidler blev anset for en anmodning om ændring af en privatretlig disposition. Se SKM2006.629.HR.

Omgørelse tilladt i en situation, hvor der i sommeren 2018 var gennemført en skattefri virksomhedsomdannelse med virkning primo 2018. En hensættelse til senere faktisk hævning blev hævet forud for omdannelsen Senere på året korrigerede Skattestyrelsen to forudgående indkomstår, hvorefter saldoen for hensat til senere hævning ultimo 2017 blev forøget. Skatteyder søgte reparationsomgørelse af omdannelsen for at få tilladelse til skattefrit at udlodde differencen mellem de to beløb. Hævningen skulle i skattemæssig henseende anses for foretaget forud for omdannelsen. Se SKM2023.475.LSR.

Omgørelse blev tilladt i et tilfælde, hvor der var foretaget uhensigtsmæssige hævninger på en virksomhedskonto, idet den ønskede hævning anses for omfattet af begrebet privatretlig disposition. Se SKM2010.730.LSR.

Eksempel 1

Dette eksempel handler om tilladelse til omgørelse i forbindelse med skattefri fusion.

Reglerne om omgørelse kunne anvendes i en situation, hvor der først var givet tilladelse til skattefri fusion, men hvor det fortsættende selskab efterfølgende ønskede at udstede anparter til anpartshaverne i det ophørende selskab med henblik på at opfylde kravet i FUL § 2 stk. 1. Se SKM2004.33.TSS.

Eksempel 2

Dette eksempel handler om tilladelse til ændring af længden af første regnskabsår.

Anmodningen om omgørelse var en følge af, at det første regnskabsår skulle løbe i 18 måneder. Dette ønskedes ændret til 12 måneder af hensyn til kravene i virksomhedsomdannelseslovens § 3 stk. 2. Under hensyn til, at der i praksis før lovgivning om omgørelse var givet tilladelse til, at der i sådanne situationer kunne omgøres, og da betingelserne for omgørelse i øvrigt var opfyldt, blev der givet tilladelse til omgørelse. Se SKM2004.32.LR.

Eksempel 3

Dette eksempel handler om anvendelse af omgørelse i forbindelse med virksomhedsomdannelse.

Reglerne om omgørelse kunne anvendes i en situation, hvor der efter gennemførelse af en skattefri virksomhedsomdannelse ønskedes overdraget yderligere af borgerens aktiver. Ligningsrådet udtalte, at der var tale om ændring af en privatretlig disposition, og at tilladelse til omgørelse forudsatte, at parterne skulle foretage sådanne indbyrdes reguleringer, at de blev stillet, som om de yderligere aktiver var overdraget i forbindelse med den oprindelige virksomhedsomdannelse. Se SKM2003.547.LR.

Genetablering af oprindelig privatretlig tilstand

Det er en forudsætning for en tilladelse til omgørelse, at det er faktisk muligt i hovedtræk at genetablere den oprindelige privatretlige tilstand.

Afgørelser, hvor tilladelse nægtes, fordi det ikke er muligt at genetablere oprindelig privatretlig tilstand

►I SKM2024.44.HR stadfæster Højesteret landsrettens dom i SKM2023.353.ØLR, hvor en skatteyder ønskede omgørelse af en række hævninger på mellemregningskontoen med et selskab, der havde karakter af ulovlige anpartshaverlån, omfattet af LL § 16 E. Lånene blev løbende afviklet og endeligt indfriet ved udgangen af 2015. Da fordringen var ophørt på tidspunktet for Skattestyrelsens afslag på omgørelse, var det ikke muligt at tilbageføre denne sådan, at selskabet på ny ansås som kreditor i forhold til lånet. Allerede af denne grund var betingelserne for omgørelse ikke opfyldt.◄

I SKM2018.624.HR fandt Højesteret, at betingelsen om, at det civilretligt og faktisk er muligt at tilbageføre dispositionen således, at den disponerende stilles, som om dispositionen aldrig havde fundet sted, ikke var opfyldt. Det var i sagen oplyst, at fordringen på 83.508.224 EUR blev endeligt indfriet i 2011. Da fordringen derfor var ophørt på tidspunktet for SKATs afslag på omgørelse af dispositionen, var det ikke muligt at tilbageføre denne sådan, at H1 på ny blev anset som kreditor.

Landsretten fandt, at allerede fordi dispositionen ikke kunne omgøres privatretligt, da H1 ApS var opløst efter konkursbehandling, kunne A ikke omgøre dispositionen, hvorved båden blev solgt fra det ene selskab til det andet selskab, således at salget i stedet ansås for sket fra H1 ApS til hende personligt. Se SKM2012.457.ØLR.

Et selskab var ikke berettiget til omgørelse med henblik på ændring af en skattefri fusion til en skattepligtig fusion. Se SKM2013.248.HR, der stadfæster SKM2012.668.ØLR, der stadfæster SKM2010.850.LSR. Spørgsmålet om omgørelse var ikke til pådømmelse i landsretten og Højesteret. Det indskydende selskab var ophørt ved fusionen, og det måtte i øvrigt lægges til grund, at der ikke skete en ændring af fusionen i skatteretlig henseende, herunder ændring af vilkårene for den vedtagne fusion. Da der dermed ikke skete ændring af en civilretlig disposition, var betingelserne for omgørelse ikke opfyldt.

Omgørelse blev nægtet, idet det ikke var muligt at tilbageføre de oprindeligt indskudte aktiver og dermed genetablere den oprindelig tilstand. Se SKM2010.834.LSR. Anmodningen vedrørte omgørelse af dispositioner i forsøg på gennemførelse af skattefri virksomhedsomdannelse.

Reglen om omgørelse kunne ikke anvendes til at ændre den tidligere aftalte dato for overdragelse af en bil til hovedanpartshaverens selskab. Se SKM2004.155.LR.

Tilladelse til omgørelse nægtet, hvor tilladelse forudsatte tilbageføring af forrentning af et lån mellem en anpartshaver og dennes selskab. Tilladelse blev nægtet, fordi selskabet var opløst og efter det oplyste ikke ville blive forsøgt reassumeret. Se SKM2002.321.LR.

Tilbageføring af det nystiftede selskab til stifteren kan ikke medføre tilladelse til omgørelse. Se TfS 1994, 694 LR.

Afgørelser, hvor omgørelse er tilladt

Der blev givet tilladelse til omgørelse af en skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab, der var gennemført ved, at interessentskabets aktiebeholdning var overdraget til et nystiftet selskab. Tilladelse indebar, at de overdragne aktier skulle føres tilbage til interessentskabet, hvorimod det ikke blev krævet, at det nystiftede selskab nødvendigvis skulle opløses ved likvidation, idet stiftelsen ikke blev anset for en tilstrækkelig integreret del af virksomhedsomdannelsen. Se SKM2004.344.LR.

Bemærk

Afgørelsen i SKM2004.344.LR tager ikke stilling til de selskabsretlige regler.

Der blev tilladt omgørelse i en situation, hvor et dansk selskab havde foretaget kapitalindskud i et amerikansk datterselskab uden modsvarende udstedelse af aktier i datterselskabet. Omgørelsen gik ud på, at beskatningen kunne frafaldes, hvis datterselskabet nu udstedte de aktier, der oprindelig skulle have været udstedt i forbindelse med kapitalindskuddet. Omgørelse var mulig, selvom der efter de civilretlige amerikanske regler ikke kunne udstedes aktier med tilbagevirkende kraft. Se SKM2003.470.LR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
►SKM2024.44.HR◄	►Omgørelse nægtet. Ikke civilretligt og faktisk muligt at omgøre hævninger på mellemregning med selskab, da fordringen var ophørt på tidspunktet for Skattestyrelsens afslag på omgørelse.◄	►Stadfæstelse af SKM2023.353.ØLR.◄
►SKM2021.16.HR◄	►Omgørelse nægtet. En ændring af skattefri fusion til en skattepligtig er ikke omfattet af SFL § 29, idet der herved ikke sker ændring af den privatretlige disposition, som fusionen indebærer.◄	►Stadfæstelse af SKM2020.53.ØLR. Da Højesteret ikke tager stilling til spørgsmålet om omgørelse, skal retsstillingen fortsat udledes af landsrettens dom.◄
SKM2018.624.HR	Sagen angik, om et amerikansk selskab (H1), der alene havde været begrænset skattepligtig til Danmark i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra d, (renter af kontrolleret gæld) kunne påberåbe sig SFL § 29, om omgørelse. Ved SKATs afgørelse af 27. februar 2013 pålagde SKAT G1 at indeholde kildeskat efter KSL § 65 D ved betaling af renter på gæld til det nederlandske selskab, G8 CV, da rentebetalingen udløste skattepligt (renteskat) for G1’s moderselskab, H1, efter SEL § 2, stk. 1, litra d. Baggrunden for afgørelsen var, at SKAT fandt, at renten måtte anses for modtaget af H1, idet G8 CV er et kommanditselskab, der anses for transparent efter dansk ret. SKAT gav desuden afslag på H1’s anmodning om tilladelse efter SFL § 29 til at omgøre selskabets hævdede disposition, hvorved selskabet overdrog den pågældende fordring på G1 til G8. Baggrunden for anmodningen var, at H1 ønskede at få annulleret den pålagte kildeskat (renteskat) for G1 på ca. 35,5 mio. kr. Højesteret kom - ligesom landsretten - frem til, at selskabet ikke havde ret til omgørelse. Højesteret (flertallet) fastslog, at der ikke var foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat over for det amerikanske selskab (H1), hvilket er en betingelse for omgørelse efter SFL § 29. Landsretten anførte som begrundelse herfor, hvilket blev tiltrådt af Højesteret (flertallet): Det følger af SEL § 2, stk. 3 (nu SEL § 2, stk. 8), at skattepligten i henhold til SEL § 2, stk. 1, litra d, er endeligt opfyldt ved den i henhold til KSL § 65 D foretagne indeholdelse af renteskat. Af KSL § 69 følger, at den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb, og at den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som har indeholdt skat med et for lavt beløb, er ansvarlig for betaling af det manglende beløb. Der foretages således ikke opkrævning af renteskat direkte hos den begrænsede skattepligtige, og det følger i overensstemmelse hermed af (dagældende) SKL § 2, stk. 1, litra 3, at selskaber mv., der alene er skattepligtige efter SEL § 2, stk. 1, litra d, er undtaget fra selvangivelsespligten. Der udarbejdes heller ikke årsopgørelse for den begrænsede skattepligtige i disse tilfælde. Det kan således lægges til grund, at der ikke har været nogen skattemæssig relation mellem H1 og de danske skattemyndigheder, og landsretten finder på baggrund heraf, at der ikke er foretaget en ansættelse af indkomstskat over for H1. H1 er derfor allerede som følge heraf afskåret fra at anmode om omgørelse i medfør af SFL § 29. Højesteret fastslog endvidere, at tilladelse til omgørelse var udelukket, eftersom at det civilretligt og faktisk ikke var muligt at ændre den omhandlede privatretlige disposition (overdragelse af en fordring). Det var i sagen oplyst, at fordringen på 83.508.224 EUR blev endeligt indfriet i 2011. Fordringen var derfor ophørt på tidspunktet for SKATs afslag på omgørelse af dispositionen, hvorfor det ikke var muligt at tilbageføre denne sådan, at H1 på ny blev anset som kreditor. Endelig fastslog Højesteret, at betingelserne i SFL § 29, stk. 1, nr. 3 og 4, heller ikke var opfyldt.
SKM2013.248.HR	En skattefri fusion kan ikke efterfølgende omgøres til en skattepligtig fusion. Omgørelse nægtet.	Stadfæstelse af: SKM2012.668.ØLR SKM2010.850.LSR.
SKM2006.629.HR	Overdragelse med fuld succession tilladt ændret til delvis succession og tilbageførelse af hævede etableringskontomidler.
Landsretsdomme
SKM2023.380.VLR	Omgørelse nægtet. Hævning omfattet af LL § 16 E. Ikke civilretligt og faktisk muligt at tilbageføre dispositionen, da fordringen var ophørt på tidspunktet for SKATs afslag på omgørelse. Tillige stadfæstelse af byrettens præmisser, hvorefter afslag var begrundet i, dels at tilbagebetaling af et ulovligt aktionærlån ikke var en del af skatteansættelsen og dels fordi indberetning af løn ikke var en privatretlig disposition i SFL § 29, stk. 1's forstand.	Stadfæstelse af SKM2022.382.BR.
SKM2012.457.ØLR	Omgørelse nægtet, allerede fordi dispositionen ikke kunne omgøres privatretligt, da H1 ApS var opløst efter konkursbehandling.	Anket til Højesteret af borger og efterfølgende afvist.
SKM2011.455.ØLR	En ændring af datoen for ejendommens erhvervelse var et faktum og ikke et vilkår. Omgørelse nægtet.
Landsskatteretskendelser
SKM2023.475.LSR	Omgørelse tilladt. Korrigeret saldo for hensættelse til senere hævning tilladt hævet efter skattefri virksomhedsomdannelse.
SKM2019.655.LSR	Omgørelse nægtet, da den privatretlige disposition, der ønskes omgjort - indbetaling til anpartsselskab for at undgå beskatning af aktionærlån - ikke ligger til grund for en skatteansættelse.
SKM2010.834.LSR	Omgørelse nægtet, da det ikke var muligt at tilbageføre de oprindeligt indskudte aktiver og dermed genetablere den oprindelige tilstand.
SKM2010.730.LSR	Omgørelse tilladt, hvor der var foretaget uhensigtsmæssige hævninger på en virksomhedsbankkonto, idet hævningen anses for omfattet af begrebet privatretlig disposition.
SKM2007.210.LSR	Udskiftning af oprindelig part tilladt.	Erstattes af SKM2009.260.ØLR og stadfæstet ved SKM2011.769.HR,  hvor spørgsmålet om udskiftning af parter ikke var til pådømmelse.
SKM2006.405.LSR	Udskiftning af oprindelig part ikke tilladt.
Ligningsrådet
SKM2005.121.LR	Ændring af skattefri fusion til skattepligtig fusion ikke omfattet af omgørelsesmuligheden.	Se også: SKM2010.850.LSR.
SKM2005.121.LR	Selskabets opløsning er uigenkaldelig. Omgørelse nægtet.
SKM2004.344.LR	Omgørelse tilladt af en skattefri virksomhedsomdannelse.	Bemærk: Der blev ikke taget stilling til de selskabsretlige regler.
SKM2004.155.LR	Tidligere aftalt dato for overdragelse af bil ønskes ændret. Omgørelse nægtet.
SKM2004.33.TSS	Tilladelse til efterfølgende udstedelse af anpart til anpartshaverne i det fortsættende selskab.
SKM2004.32.LR	Længden af 1. regnskabsår tilladt ændret fra 18 måneder til 12 måneder.
SKM2003.547.LR	Tilladelse til overdragelse af yderligere aktiver i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse.
SKM2003.470.LR	Omgørelse tilladt, hvor et dansk selskab havde foretaget kapitalindskud i et amerikansk datterselskab.
SKM2002.321.LR	Selskabet opløst og kunne ikke reassumeres. Omgørelse nægtet.
SKM2002.212.LR	Tilbageførelse af bil indskudt i virksomhedsskatteordningen ikke omfattet af omgørelse.
TFS1994.694.LR	Tilbageførelse af det nystiftede selskab til stifteren. Omgørelse nægtet.