Told- og Skattestyrelsen har i SKM2004.464.TSS på baggrund af drøftelser med Finansrådet fastsat retningslinier for opgørelsen af pengeinstitutternes samlede omsætning. Skatteministeriet har efterfølgende revurderet SKM2004.464.TSS. SKM2004.464.TSS og ændringerne er skrevet sammen i en ny samlet meddelelse i SKM2010.446.SKAT.
SKAT har i SKM2008.553.SKAT på baggrund af drøftelser med Forsikring og Pension fastsat retningslinier for opgørelsen af livsforsikringsvirksomheders og skadeforsikringsvirksomheders samlede omsætning. Meddelsen er ændret ved SKM2008.1029.SKAT for så vidt angår kursgevinster og kurstab. Om ikrafttrædelsestidspunktet for meddelsen, se pkt. 7 i SKM2008.553.SKAT. Ændringen i SKM2008.1029.SKAT har tilbagevirkende kraft. Virksomhederne kan dog vælge at anvende den oprindelige udgave af SKM2008.553.SKAT for årene til og med 2008 set under ét. Skatteministeriet har efterfølgende på ny revurderet SKM2008.553.SKAT. SKM2008.553.SKAT, som ændret ved SKM2008.1029.SKAT, og de nye ændringer er skrevet sammen i en ny samlet meddelelse i SKM2010.447.SKAT.
Skatteministeriet har i SKM2010.444.SKAT med baggrund i drøftelser med Realkreditrådet og Realkreditforeningen fastsat retningslinjer for opgørelse af realkreditinstitutters samlede omsætning til brug for fastsættelse af den delvise momsfradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1.
Bemærk
►Reglerne om momsgodtgørelse i momslovens § 45, stk. 4 blev ophævet med L 277 af 27. marts 2012. I stedet blev der indført mulighed for at fradrage momsen af udgifterne efter de almindelige regler i momsloven. Se J.1.7.◄