Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en låneaftale mellem andelshavere i A/B A og andelsboligforeningen, der indgås på identiske vilkår, løbetid og afdragsprofil, som andelsboligforeningen i samme forbindelse optager lån i et realkreditinstitut, kan anses for et reelt gældsforhold indgået på markedsvilkår, hvorefter andelshavernes renteudgifter iht. låneaftalen med foreningen vil være fradragsberettigede i andelshaverens kapitalindkomst?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at svaret på spørgsmål 1 ikke vil være anderledes, hvis der er tale om et allerede eksisterende realkreditlån i andelsboligforeningen, i forhold til hvis foreningen optager et nyt realkreditlån, så længe gældsforholdet er reelt og indgået på markedsvilkår?
3. Såfremt spørgsmål 1 kan besvares bekræftende. Kan Skatterådet bekræfte, at det ikke er nogen hindring for medlemmer af andelsboligforeningens ret til fradrag for renteudgifter, når et gældsforhold til foreningen etableres i form af et indekslån og ydes på samme vilkår og med samme rente- og afdragsprofil, som det realkredit-indekslån andelsboligforeningen hæfter for?
4. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende. Kan Skatterådet bekræfte, at besvarelsen af spørgsmål 2 er den samme, uanset om der er tale om indekslån eller mere almindeligt kendte typer realkreditlån?
5. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende. Kan Skatterådet bekræfte, at andelsboligforeningen kan opstille specifikke objektive krav til andelshaverne for at yde finansiering uden at dette vil påvirke rentefradragsretten for de andelshavere, der opfylder de opstillede krav, og som opnår finansiering af andelsboligforeningen?

Svar

1. Ja.
2. Nej.
3. Ja.
4. Ja.
5. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A/B A er under stiftelse.

Foreningen vil købe 10 ejerlejligheder, der er ejet af spørger. Ejerlejlighederne er beliggende i en ejendom med i alt 36 (ejer-)lejligheder. Ejendommen var indtil udstykning i 2003 i sin helhed ejet af spørger.

I forbindelse købet af lejlighederne vil andelsboligforeningen overtage det indekslån, der er prioriteret øverst i ejendommen.

Lånet er et 50-årige indekslån ydet af Kreditforeningen Danmark (nu RD). Lånet er uden offentlig støtte, og kan indfries iht. pantebrevets "særlige bestemmelser" pkt. 5, ved indlevering af obligationer fra den samme serie, som lånet er udstedt via. Af låneaftalen fremgår, at indekseringen sker på baggrund af nettoprisindekset. Lånet er siden stiftelsen delvis afdraget ved salg af de enkelte lejligheder, så lånet i dag kun vedrører de lejligheder spørger ejer.

Andelsboligforeningen A (under stiftelse) påtænker i forbindelse med salg af ledige lejligheder i ejendommen, at tilbyde andelshavere finansiering af en del af indskuddet i foreningen ved, at foreningen tilbyder andelshavere lån til indskud i foreningen på identiske vilkår, som foreningen har selv har finansieret i deres realkreditinstitut.

Der vil sideløbende med låneforholdet blive opkrævet sædvanlig boligafgift til dækning af ejendommens driftsudgifter.

Da den månedlige boligafgift vil blive nedsat i samme størrelsesorden som renterne og afdragene på foreningens gæld, har videreudlånet ingen påvirkning af hverken andelsboligforeningens driftsresultat eller egenkapital.

Den nye boligafgift vil efter dispositionen være renset for renter og afdrag på gælden.

Andelsforeningen påtænker at etablere sikkerhed for gælden til foreningen i form af tinglyst ejerpant i de pågældende andelshaveres andelsbeviser.

Der er tale om en planlagt disposition, der endnu ikke er foretaget.

Formålet med dispositionen er, at tilbyde andelshaverne en billigere finansiering af andelsindskuddet, i forhold til hvis de skulle låne pengene i en bank, til at finansiere et indskud. Indskuddet er med til at rense andelshavernes månedlige husleje til foreningen for renter og afdrag, og sikrer dem en billigere finansiering af indskuddet end alternativet med banklån.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1: Rentefradrag

Idet der henvises til SKM2009.108.SR, er spørger af den opfattelse, at et gældsforhold mellem andelsboligforeningen og foreningens medlemmer, der har identiske vilkår med det lån, andelsboligforeningen har taget hos deres realkreditinstitut (RD), må anses som reelt, og afspejle markedsvilkårene på det pågældende tidspunkt.

Der er ikke tale om, at låneforholdet konverterer foreningens driftsudgifter til renteudgifter.

Da der er tale om et reelt gældsforhold, bør andelshaverne have fradrag for renteudgifterne jf. personskattelovens § 4, stk.1, nr.1 jf. statsskattelovens § 6 litra e.

Spørgsmål 2: Eksisterende lån i andelsboligforeningen

Det er vores opfattelse, at en situation, hvor andelshaverne personligt hæfter for andelsboligforeningens lån, ikke adskiller sig væsentligt fra den situation, hvor en andelsforening optager et nyt realkreditlån med henblik på videreudlån til andelsboligforeningens medlemmer, når formålet er, at andelshaverne foretager ekstraordinære indskud med et tilsvarende beløb.

Resultatet vil i sidste ende være identisk, om andelshaverne 1) etablerer et gældsforhold til foreningen på baggrund af foreningens eksisterende gæld, hvilket har den konsekvens, at andelshaverne kan få nedsat den månedlige husleje til foreningen mod at hæfte og afdrage på et billigt realkreditlån ift. en dyrere andelskredit, eller om andelshaverne 2) igennem andelsforeningen optager et realkreditlån, der udlåner til andelshaverne, som indskyder det tilsvarende beløb i foreningen med formålet at indfri det i foreningen eksisterende realkreditlån.

Den eneste forskel er, at der er større omkostninger forbundet med det andet scenarie.

I en situation hvor det enkelte medlem påtager sig en personlig hæftelse for en forholdsmæssig del af foreningens gæld, samt pligt til at betale renter og afdrag på gælden i henhold til vilkår, der er identiske med vilkårene for det bagvedliggende gældsforhold mellem andelsboligforeningen og realkreditinstituttet, da må andelshaverens gældsforhold til foreningen anses for at være reelt.

Der henvises i denne forbindelse til TfS1993.541.H, hvor et gældsforhold mellem en andelshaver blev etableret på samme rentevilkår som foreningens allerede eksisterende byggelån, optaget i forbindelse med etableringen af 5 nye andelslejligheder. Her fandt højesteret, at gældsforholdet var reelt, og at andelshaver derfor var berettiget til fradrag for renter betalt til andelsboligforeningen.

Gældsforholdet må endvidere anses for at være etableret på markedsvilkår, idet medlemmernes gæld til foreningen regulerer sig i forhold til kursværdien på det bagvedliggende realkreditlån. Kursværdien må alt andet lige være udtryk for den nuværende markedsværdi af gælden.

SKM2009.108.SR bekræfter foreningens ret til at optage et realkreditlån, der videreudlånes til andelshaverne med henblik på at forhøje deres indskud i foreningen. Der er i afgørelsen tale om, at det optagne realkreditlån tænkes anvendt til forbedringer på andelsforeningens ejendom. I en sådan situation vil der på samme måde som i dette bindende svar ikke være et egentlig låneprovenu, der kan udbetales til andelshaverne, idet låneprovenuet vil blive anvendt til forbedringsarbejderne. Det er efter vores opfattelse underordnet, om der opstår et egentlig provenu, der udbetales til andelshaverne, eller om lånet anvendes udelukkende som ekstraordinært indskud i andelsforeningen, så længe der er tale om et reelt låneforhold, med en reel økonomisk risiko, hvilket er tilfælde i dette bindende svar.

Spørgsmål 3: Indekslån

A/B As køb af ejendommen fra spørger planlægges delfinansieret ved overtagelse af indekslån, der er uden offentlig støtte. Disse lån kan jf. lånevilkårene til enhver tid indfries endeligt af skyldneren ved køb og indlevering af obligationer fra samme serie til kreditor, svarende til størrelsen af den nominelle restgæld.

Det er vores opfattelse, at denne situation ikke adskiller sig væsentligt fra en situation, hvor en andelsforening har optaget et mere almindeligt kendt fast- eller variabelt realkreditlån, så længe gældsforholdet er reelt og medlemmerne låner af foreningen på markedsvilkår.

Et indekslån, der er optages uden offentlig støtte, bør derfor ikke medføre en anden skattemæssig behandling af andelshaveren end hvis der var tale om et fast- eller variabelt forrentet realkreditlån, når det gælder retten til fradrag for renter.

En etablering af et gældsforhold til foreningen bør anses for indgået på markedsvilkår, hvis foreningens lån optages til den gældende kurs i markedet og/eller hvis en eksisterende gæld overtages til kursværdi.

Spørgsmål 4: Eksisterende indekslån

Der henvises i det hele til argumentationen vedrørende spørgsmål 1-3.

Spørgsmål 5: Krav til andelshavere

Overordnet er der en klar interesse for alle andelshavere, der er medlem en andelsboligforening, hvor foreningens medlemmer har gæld til foreningen, at andelsboligforeningen kan opstille specifikke objektive krav til andelshaverens bonitet.

Kravene der opstilles, skal især sørge for, at andelsboligforeningen opnår maksimal sikkerhed for udlånene til foreningens medlemmer i form af 1. prioritets pant, således at et medlems tvangsudsættelse kun medfører minimal risiko for foreningens øvrige medlemmer for, at bære tab som følge af det misligholdte låneforhold.

Kravene skal især være fokuseret på, at foreningen skal have prioriteret pant i værdien af andelsbeviset, og at foreningens pant ved udstedelse af lån ikke vil overstige en af foreningen defineret procentuel grænse af andelskronen, som andelsbevisets værdi er beregnet på baggrund af.

Såfremt kravene, der opstilles, principielt kan opfyldes af alle foreningens medlemmer, da vil sådan krav ikke skulle ses som en forskelsbehandling af medlemmerne. Alle medlemmer af foreningen vil derfor få muligheden for, på lige vilkår med de øvrige andelshavere, at låne penge af foreningen svarende til en nærmere fastlagt forholdsmæssig del af andelsbevisets værdi.

Det er spørges opfattelse, at opstilling af objektive krav, der kan opfyldes af alle de andelshavere, der ønsker at låne gennem foreningen, ikke bør påvirke rentefradragsretten for de andelshavere, der opfylder de opstillede krav, og låner penge af foreningen.

Der ønskes med spørgsmålene accept af, at et gældsforhold mellem andelsboligforeningen og andelshaverne kan anses som reelt, indgået på markedsvilkår og at renter betalt til foreningen i forbindelse med det påtænkte gældsforhold derfor er fradragsberettigede for andelshaverne.

Det skal bemærkes, at Skatterådet i SKM2009.108.SR har accepteret, at der efter ophævelsen af SD-cirkulære 1982-2 ved TSS-CIR 2000-29 ikke længere er begrænsninger for en andelsboligforenings medlemmer til at foretage indskud i foreningen, hvorved medlemmets forholdsmæssige del af foreningens fælles gæld derved indfries.

Skat har i TfS2000.193.LSR fastslået, at den deraf følgende boligfordel ikke beskattes hos medlemmet.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Renteudgifter er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 stk. 1, litra e.

Renter fradrages i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Skattepligtige er ifølge selskabsskatteloven § 1, stk. 1 nr. 6 andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Ifølge selskabsskatteloven § 1, stk. 5 betragtes overskud, som de i stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger mv. indvinder ved leverancer til medlemmer ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

Udgifter kan efter selskabsskatteloven § 9 kun fratrækkes i foreningens skattepligtige indkomst, når de vedrører de indkomstkilder, hvor indtægterne er skattepligtige.

Ifølge ligningsloven § 16 A skal der ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer...

Praksis

Efter praksis er en renteudgift defineret som et beløb, der er et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende gæld - for at stille kapital til rådighed.

Der skal foreligge et gældsforhold, dvs. der skal påhvile debitor en retlig pligt til såvel at tilbagebetale gælden og forrente denne. Der henvises til SKATs Ligningsvejledning 2009-2, A.E.1.

I begrebet retlig forpligtelse ligger der, at der skal foreligge et gældsforhold, der stifter en reel fordring på gældstager. Det vil sige, at der skal foreligge en ubetinget tilbagebetalingspligt, der således ikke må være knyttet til forskellige uvisse fremtidige betingelser.

Der skal endvidere være tale om reelle renteudgifter og ikke beregnet rente, det vil sige rente, der bliver udredt for at tilgodese andre hensyn end vederlag til kreditor for at stille kapital til rådighed for skyldner.

En andelsboligforening er et selvstændigt skattesubjekt omfattet af opsamlingsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 6.

Da andelsboligforeninger er selvstændige juridiske enheder er det andelsboligforeningen som sådan og ikke de enkelte andelshavere, som er ejer af den faste ejendom.

Den gæld som andelsboligforeningen har optaget - eventuelt mod pant i ejendommen - hæfter andelsboligforeningen derfor også for. De enkelte andelshavere hæfter derimod ikke overfor prioritetshaveren, idet der ikke er noget aktuelt gældsforhold.

Andelsboligforeningen kan selvstændigt optræde som kontraktpart og indgå aftaler hvor foreningen tilpligtes overfor tredjemand. Dette gælder både forpligtelser over for långivere og forpligtelser over for medlemmerne.

Foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 er alene skattepligtige af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed.

Overskud, som de nævnte foreninger får ved leverancer til medlemmer betragtes ikke som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 5.

Leverancen til medlemmet skal have en naturlig tilknytning til foreningens formål og virke.

Foreningen har fradrag for de udgifter som knytter sig til den erhvervsmæssige virksomhed, jf. selskabsskatteloven § 9, stk. 1, 1. punkt. Renteudgifter som ikke har relation til den erhvervsmæssige virksomhed er derfor ikke fradragsberettigede for foreningen. Andelsboligforeninger har derfor som udgangspunkt ikke fradrag for renteudgifter vedrørende gæld stiftet i forbindelse med erhvervelse af ejendommen eller forbedring/renovering af ejendommen.

I den boligafgift som andelsboligforeningerne opkræver hos de enkelte andelshavere, indgår derfor også beløb til dækning af andelsboligforeningens afdrag på gælden og de betalte renter. Da andelsboligforeningernes medlemmer ikke hæfter for andelsboligforeningens lån, har andelshaverne heller ikke fradrag for den del af renteudgifterne som indgår i boligafgiften.

Optages et lån af den enkelte andelshaver og anvendes lånet til ekstraordinært indskud i andelsboligforeningen, som derved kan indfri den af foreningen optagne gæld, vil andelshaveren have fradrag for eventuelle renteudgifter samtidig med at boligafgiften vil blive lavere.

Før Landsskatterettens kendelse af 11. november 1999, offentliggjort som TfS2000.193.LSR var det praksis, at man beskattede den enkelte andelshaver af den lave boligafgift i sådanne situationer.

Der er efter den nuværende lovgivning på området ingen skattemæssige problemer i den foretagne disposition, heller ikke i de tilfælde, hvor ikke alle andelshavere foretager indskud i andelsboligforeningen og de enkelte andelshaveres boligafgift derfor ikke er identisk. Se Ligningsvejledning 2009-2, S.C.6.1.7.1.

Medlemmer af en andelsboligforening er som udgangspunkt omfattet af ligningslovens bestemmelse om udlodning. En udlodningsbetragtning kan dog kun anlægges i de tilfælde, hvor medlemmerne får et gode af økonomisk værdi, og hvor dette samtidig sker på bekostning af foreningen.

I U1981.234H afviste Højesteret, at andelshaverne havde fradragsret for renteudgifter på gældsbreve til foreningen med den begrundelse, at andelshavernes hæftelse overfor pantehaverne ikke var en aktuel gæld, som kunne begrunde et rentefradrag. Højesteret fandt endvidere, at udstedelsen af gældsbeviserne ikke dækkede over en reel skyld til foreningen og må have haft som formål at give andelshaverne mulighed for at fradrage en del af driftsudgifterne som renter.

Retstilstanden på området er, at der kun kan nægtes fradrag for renteudgifter i sådanne tilfælde såfremt, en andelsbolighavers gæld til foreningen ikke kan anses for reel jf. U1981.234H.

Det følger således af Ligningsvejledningen S.F.2.2.2, at SKAT i hvert tilfælde må foretage en bedømmelse af, om der foreligger et reelt gældsforhold mellem andelshaver og andelsboligforeningen i de tilfælde, hvor andelshaver har udstedt et gældsbrev til andelsboligforeningen. Såfremt det vurderes, at der ikke er tale om et reelt gældsforhold, skal gældsbrevet betragtes som en skattemæssig nullitet og fradrag nægtes. I modsat fald har andelshaver fradragsret for renteudgifterne jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1 jf. statsskattelovens § 6 litra e.

Som eksempler på denne praksis kan nævnes SKM2007.740.SR, SKM2007.741.SR og SKM2009.108.SR.

Vedrørende om der er tale om et reelt gældsforhold har Højesteret i dom af 25. februar 2009 (U2009.1241H) truffet afgørelse gengivet i SKM2009.168.HR. Sagen vedrørte fradrag for renter. Rentefradragsret blev nægtet fordi der ikke forelå en reel økonomisk risiko forbundet med et skattearrangement, der var uden forretningsmæssig begrundelse og alene etableret med det formål at opnå et skattemæssigt fradrag. Landsretten henviste især til, at der var tale om et på forhånd fastlagt lukket aftalekompleks, hvis forløb og afvikling var aftalt mellem parter, der ikke havde modstående interesser. Landsretten henviste til, at sagsøger i hele investeringsperioden var afskåret fra at sælge, pantsætte eller på anden måde faktisk eller retligt, at disponere over låneprovenuet, aktierne eller statsobligationerne, og at han reelt ikke havde haft en økonomisk risiko uanset at han efter låneaftalerne personligt hæftede for gælden. Transaktionerne var uigenkaldelige, og arrangementet var selvlikviderende. Højesteret stadfæstet landsrettens dom.

Indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Der spørges om en låneaftale mellem andelshavere i A/B A og andelsboligforeningen, der indgås på identiske vilkår, løbetid og afdragsprofil, som andelsboligforeningen i samme forbindelse optager lån i et realkreditinstitut, kan anses for et reelt gældsforhold indgået på markedsvilkår, hvorefter andelshavernes renteudgifter iht. låneaftalen med foreningen vil være fradragsberettigede i andelshaverens kapitalindkomst.

Det er en betingelse for fradragsret for renter, at der foreligger et reelt gældsforhold mellem andelshaveren og andelsboligforeningen.

Det er oplyst, at vilkårene i låneaftalen mellem andelsboligforeningen og andelshaverne vil være identisk med de vilkår, der er i låneaftalen mellem andelsboligforeningen og realkreditinstituttet. Det er endvidere oplyst at der ikke vil ske omkonvertering af driftsudgifter til renteudgifter.

På baggrund af det oplyste er det SKATs vurdering, at der er tale om et reelt låneforhold, og at andelshaver derfor vil have fradrag for de pågældende renteudgifter jf. gældende praksis. SKAT har bl.a. lagt vægt på, at aftalen mellem andelshaver og andelsboligforening indgås på markedsvilkår.

SKAT skal endvidere bemærke, at der efter SKATs vurdering ikke foreligger udlodning efter ligningslovens § 16A, da andelshaver ikke anses for at modtage værdier fra foreningen i den beskrevne situation.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med et Ja.

Ad spørgsmål 2

Der spørges om svaret vil være det samme, hvis der er tale om et allerede eksisterende realkreditlån i andelsboligforeningen, i forhold til hvis foreningen optager et nyt realkreditlån, så længe gældsforholdet er reelt og indgået på markedsvilkår.

Vedrørende et eksisterende lån i ejendommen gælder, at det er andelsboligforeningen, der ejer ejendommen og er debitor på lånet, og dermed hæfter for tilbagebetalingen. Andelshaveren hæfter ikke for lånet, men er via medlemskab i andelsboligforeningen forpligtet til at indbetale boligafgift, der bl.a. går til dækning af renter og afdrag på andelsboligforeningens lån.

Renter er defineret som vederlag for at stille kapital til rådighed. I forbindelse med udstedelse af gældsbreve på baggrund af allerede optagne lån i andelsboligforeningen, der er medgået til køb eller forbedringer på ejendommen, er der ikke et provenu/kapital, der kan stilles til rådighed, i modsætning til den situation, hvor andelsboligforeningen optager nyt lån, og dermed har et låneprovenu, der kan videreudlånes. At formålet, som i SKM2009.108.SR med foreningens låneoptagelse er, at andelshaverne skal indskyde låneprovenuet i andelsforeningen igen med henblik på at anvende det til forbedring af ejendommen ændre ikke på det forhold, at foreningen har kapitalen til rådighed til videreudlån.

Desuden vil der i forbindelse med udstedelse af gældsbreve på baggrund af allerede optagne lån ikke ske ændring i andelshaverens betalingsforpligtigelse overfor andelsboligforeningen. Gældsbrevet vil omfatte renter og afdrag, der efter det oplyste, er identiske med andelshaverens andel af renter og afdrag på det af andelsboligforeningen optagne kreditforeningslån, da der er tale om udlån på identiske vilkår med andelsboligforeningens lån. Dvs. renter og afdrag, som også uden stiftelse af gældsforholdet mellem andelsboligforeningen af andelshaveren skulle udredes af andelshaveren via betaling af boligafgift. Gældsbrevet vil dog statuere en hæftelse for andelshaveren. Dette vil dog modsvares af et tilsvarende indskud i andelsboligforeningen. Det skal hertil bemærkes, at andelshaveren overfor andelsboligforeningens kreditorer allerede hæfter for foreningens gæld med sit indskud.

Ved Højesterets afgørelse, gengivet i U1981.234 afviste Højesteret, at andelshaverne havde fradragsret for renteudgifter på gældsbreve til foreningen med den begrundelse, at andelshavernes hæftelse overfor panthaverne ikke var en aktuel gæld, som kunne begrunde et rentefradrag. Højesteret fandt endvidere, at udstedelsen af gældsbeviserne ikke dækkede over en reel skyld til foreningen og må have haft som formål at give andelshaverne mulighed for at fradrage en del af driftsudgifterne som renter.

Højesteret har i dom af 25. februar 2009 (U2009.1241H) truffet afgørelse vedrørende realiteten i et gældforhold. Rentefradragsret blev nægtet fordi der ikke forelå en reel økonomisk risiko forbundet med et skattearrangement, der var uden forretningsmæssig begrundelse og alene etableret med det formål at opnå et skattemæssigt fradrag. Højesteret stadfæstet landsrettens dom, der især henviste til, at der var tale om et på forhånd fastlagt lukket aftalekompleks, hvis forløb og afvikling var aftalt mellem parter, der ikke havde modstående interesser. Landsretten henviste også til, at sagsøger i hele investeringsperioden var afskåret fra at sælge, pantsætte eller på anden måde faktisk eller retligt, at disponere over låneprovenuet, aktierne eller statsobligationerne, og at han reelt ikke havde haft en økonomisk risiko uanset at han efter låneaftalerne personligt hæftede for gælden. Transaktionerne var uigenkaldelige, og arrangementet var selvlikviderende.

Det er SKATs opfattelse, at oprettelse af et gældsforhold mellem andelsboligforeningen og andelsboligforeningen med udgangspunkt i et i andelsboligforeningen allerede optaget lån, ikke alene skal vurderes ud fra gældsbrevets pålydende men også ud fra de faktiske omstændigheder omkring udstedelse af gældsbrevet.

Det er SKATs vurdering, at stiftelse af et gældsforhold mellem andelsboligforeningen og andelshaveren på baggrund af et eksisterende lån i andelsboligforeningen, må anses for indgået mellem parter uden modstående interesser. Der er tale om en gældsforpligtigelse vedrørende et eksisterende lån, som andelshaveren allerede via sin boligafgift er forpligtet til at betale. Ved udstedelse af gældsbrevet vil andelshaveren opnå status som debitor med mulighed for fradrag for renter, mens andelsboligforeningen ikke er skattepligtig af hverken boligafgift eller renteindtægter.

SKAT finder at forholdet er sammenlignelig med forholdene i U1981.234 H, og at der dermed ikke tale om et reelt gældsforhold, men at gældsbrevet alene har til formål, at give andelshaveren fradragsret for en del af boligafgiften.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med et Nej.

Ad spørgsmål 3

Der spørges om svaret vil være det samme som i spørgsmål 1, hvis gældsforholdet til foreningen etableres i form af et indekslån og ydes på samme vilkår og med samme rente- og afdragsprofil, som det realkredit-indekslån andelsboligforeningen hæfter for.

Indekslån adskiller sig fra andre låntyper ved at restgælden indekseres. Ifølge det medsendte gældsbrev indekseres det i ejendommen værende lån efter nettoprisindekset, dette vil have en betydning i forholdet til kursværdien på restgælden.

Det er SKATs vurdering, at det forhold, at der er tale om et indekslån ikke har nogen betydning i forhold til fradragsretten. Som i spørgsmål 1, skal det vurderes, om der er tale om et reelt gældsforhold. Er der tale om et reelt gældsforhold vil svaret være som på spørgsmål 1.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 3 besvares med et Ja.

Ad spørgsmål 4

Der spørges om besvarelsen af spørgsmål 2 er den samme, uanset om der er tale om indekslån eller mere almindeligt kendte typer realkreditlån.

Som i spørgsmål 2 er det afgørende, om der er tale om et reelt gældsforhold mellem andelsboligforeningen og medlemmet, og ikke hvilke type lån, der er tale om. Spørgsmålet besvares som spørgsmål 2.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 4 besvares med et Ja.

Ad spørgsmål 5

Der spørges om det har betydning, at andelsboligforeningen opstiller specifikke objektive krav til andelshaverne for at yde finansiering uden at dette vil påvirke rentefradragsretten for de andelshavere, der opfylder de opstillede krav, og som opnår finansiering af andelsboligforeningen.

Det er ikke en forudsætning for fradrag, at der er tale om et tilbud, der gælder alle andelshavere. Forudsætningen for rentefradrag er, at der er tale om et reelt gældsforhold.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 5 besvares med et Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.