Parter

A
(Advokat Flemming Johansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Anne Krebs

Afsagt af byretsdommer

Mette Langborg

Under telefonisk retsmøde den 3. september 2008 fremsatte sagsøgerens advokat begæring om, at der iværksættes syn og skøn vedrørende indholdet af Litauisk ret. Sagsøgtes advokat protesterede herimod.

På sagsøgerens anmodning blev der fastsat frist for parterne til at fremkomme med et skriftligt indlæg herom, inden retten traf afgørelse.

Retten afsagde kendelse

I nyere juridisk teori jf. bl.a. Bernhard Gomard og Michael Kristrup "Civilprocessen" 6. udgave side 535 ff. anføres, at fremmed ret er at betragte som jus og ikke som faktum. Tilsvarende fremgår det af Torben Svenne Schmidts "International formueret", 2. udgave, side 40 ff, at retten ex officio skal anvende fremmed ret, når sagen giver anledning hertil. Dette støttes endvidere af den europæiske konvention af 7. juni 1968 om oplysninger om fremmed ret, der er ratificeret af Danmark den 27. februar 1970. Efter konventionen skal en anmodning om oplysninger om fremmed ret fremsættes af retten, og giver anvisning på, hvorledes retten kan indhente nødvendige oplysninger om fremmed ret. Konventionen kan ikke anvendes i nærværende sag, idet Litauen ikke har tiltrådt konventionen. Også checklovens § 65 og veksellovens § 87 støtter teoriens udgangspunkt om, at fremmed ret er at betragte som jus.

Retsplejelovens kapitel 19 indeholder regler om indhentelse af oplysninger til dokumentation af faktum i en sag, hvorimod kapitel 19 ikke indeholder regler for indhentelse af oplysninger om jus. Det er således fast antaget i retspraksis, at spørgsmål til udmeldte skønsmænd ikke kan omfatte en vurdering af sagens juridiske spørgsmål, idet en sådan vurdering skal foretages af retten.

Iværksættelse af syn og skøn efter reglerne i retsplejelovens kapitel 19, om indholdet af fremmed ret, må derfor forudsætte, at parterne er enige herom.

Der er i retspraksis flere eksempler på, at retten tillader ensidig indhentede erklæringer fremlagt. Der er endvidere eksempler på, at retten til belysning af fremmed ret af begge parter modtager responsa, der er indbyrdes modstridende. Retten vil i et sådant tilfælde, på sædvanlig vis foretage en vurdering af sagens jus, og vil være frit stillet ved vurderingen heraf, med mindre parterne har indgået en procesaftale om, hvordan en given problemstilling juridisk skal behandles.

Hvorvidt et ensidigt indhentet responsum skal tillades fremlagt i sagen afgøres efter en konkret vurdering af ikke alene sagens karakter men også det konkrete responsum og omstændighederne ved dets tilblivelse. Retten kan derfor ikke forhåndsgodkende et responsum, der endnu ikke er hverken rekvireret eller fremlagt lige så lidt som retten kan forhåndsafvise et sådant. Derfor

b e s t e m m e s

Den af sagsøgeren fremsatte begæring om syn og skøn vedrørende indholdet af Litauisk ret tages ikke til følge.

Den af sagsøgeren fremsatte begæring om, at retten forhåndsgodkender et endnu ikke rekvireret, udarbejdet eller fremlagt responsum til fremlæggelse i sagen, tages ikke til følge.