Klagen skyldes, at selskabet er anset som næringsdrivende med køb og salg af aktier.

SKAT har forhøjet med ikke godkendt nedslag i aktieudbytte med henholdsvis 10.200 kr. og 114.728 kr., idet selskabet er anset for næringsdrivende med handel med aktier.

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

H1 A/S (herefter selskabet) er ejet af G1 Holding ApS og G2 Holding ApS, der hver ejer 50 % af anparterne i selskabet. VC ejer 249/250 af anparterne i G1 Holding ApS, mens hendes far, VN, ejer 1/250 af anparterne. VP ejer 249/250 af anparterne i G2 Holding ApS, mens faderen ejer 1/250. VN har den bestemmende indflydelse i G1 ApS og G2 ApS.

Selskabets direktør, der alene tegner selskabet, er VN. Selskabets aktivitet er handel med finansielle kontrakter og besiddelse af børsnoterede værdipapirer. Selskabets regnskabsår løber fra den 1. maj til den 30. april.

Selskabet fik i 1987 tilladelse til at anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på obligationer og pantebreve, da selskabet blev anset for næringsdrivende med køb og salg af disse værdipapirer. Selskabets formueforvaltning har efterfølgende ændret sig til hovedsageligt at bestå i besiddelse og handel med børsnoterede aktier. Det er oplyst, at samtlige handler med aktier foregår via en bank, som tillige yder VN rådgivning med hensyn til køb og salg af aktier.

Aktierne har som udgangspunkt ikke været beholdt i mere end tre år.

Det fremgår af selskabets årsrapport for 2003/2004, at selskabets egenkapital den 30. april 2004 udgjorde 20.253.000 kr., og at årets resultat var 19.128.508 kr. Selskabets samlede aktiver i regnskabsåret 2003/2004 var 125.310.247 kr. For regnskabsåret 2004/2005, udgjorde selskabets egenkapital 14.909.000 kr., og årets resultat var 13.776.012 kr. Selskabets samlede aktiver i regnskabsåret 2004/2005 var 46.280.705 kr.

VN er oprindelig uddannet i en bank og var indtil 1988 i en årrække chef for pantebrevsafdelingen i F1-Bank. Efterfølgende har VN udelukkende ernæret sig ved handel med værdipapirer via sine selskaber. De senere år er hans handel med aktier tiltaget. VN's hustru, der ligeledes er bankuddannet, har siden 1997 udelukkende været beskæftiget i familiens selskaber. VN har på intet tidspunkt været ansat i en aktieafdeling.

VN er desuden hovedaktionær i G3 Holding ApS, og er direktør med bestemmende indflydelse i selskaberne G4 ApS og G5 ApS, der via holdingselskaber ejes af VS og VN's to børn, VC og VP.

Den 1. december 2005 blev der afholdt et møde med VN og skattecentret, hvor VN redegjorde for sine erhvervsmæssige aktiviteter. Han forklarede, at selskaberne tidligere primært havde handlet med pantebreve, men efterhånden overgik virksomheden til udelukkende at handle med børsnoterede aktier, obligationer samt valuta. Der er derfor ingen pantebrevsbeholdning tilbage i selskaberne i dag.

Selskabet har i indkomståret 2004 modtaget aktieudbytte med 30.000 kr., hvoraf 10.200 kr. er tilbageført efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

I indkomståret 2004 blev der foretaget 4 aktiekøb for sammenlagt 32.214.112 kr. Der er ikke foretaget aktieafståelser.

Aktiebeholdningen udgjorde primo indkomståret 2004 1.020.000 kr. og ultimo indkomståret 2004 32.198.476 kr. Pantebrevsbeholdningen udgjorde primo indkomståret 2004 318.310.753 kr. og ultimo indkomståret 2004 75.490.781 kr., mens obligationsbeholdningen primo indkomståret 2004 udgjorde 2.129.360 kr. og ultimo indkomståret 2004 2.006.600 kr.

Selskabet har i indkomståret 2005 modtaget aktieudbytte med i alt 337.434 kr., hvoraf 114.728 kr. er tilbageført efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

I indkomståret 2005 blev der foretaget 64 aktiekøb for i alt 17.569.892 kr. Der er ikke foretaget aktieafståelser.

Aktiebeholdningen udgjorde primo indkomståret 2005 32.198.476 kr. og ultimo indkomståret 2005 17.703.663 kr. Pantebrevsbeholdningen udgjorde primo indkomståret 2005 75.490.781 kr. og ultimo indkomståret 2005 10.477.387 kr. mens obligationsbeholdningen primo indkomståret 2005 udgjorde 2.006.600 kr. og ultimo indkomståret 2005 0 kr.

SKAT har opgjort selskabets omsætningshastighed i forhold til aktiebeholdningen i indkomståret 2004 til 0,96 eller 96 %, mens omsætningshastigheden i forhold til egenkapitalen var 0,98 svarende til 98 %. For indkomståret 2005 var omsætningshastigheden i forhold til aktiebeholdningen 2,10 svarende til 210 %, mens omsætningshastigheden i forhold til egenkapitalen var 2,98 svarende til 298 %. Selskabets har dermed ikke valgt en langsigtet investeringsstrategi.

Selskabet er anset som næringsdrivende med aktier jf. aktieavancebeskatningsloven § 3.

Under hensyntagen til koncernens mange aktiehandler, som alle er foretaget af den bankuddannede direktør, VN, anses selskabet for næringsdrivende med aktiehandler jf. aktieavancebeskatningslovens § 3. Selskabets køb af aktier antages, set over koncernen som helhed, at være foretaget med henblik på videresalg med fortjeneste for øje.

Som følge af, at selskabet betragtes som næringsdrivende med aktier, kan der jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 3, ikke godkendes nedslag for 34 % af modtaget aktieudbytte.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med yderligere skattepligtigt udbytte med 10.200 kr. for indkomståret 2004 og med 114.728 kr. for indkomståret 2005.

Der henvises til ligningsvejledningen afsnit S.G.8 samt TfS 1997.472 H, TfS 1996.64 H og TfS 1993.531 H.

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at selskabet ikke skal anses som næringsdrivende med aktier.

En almindelig bankuddannelse indebærer ikke, at personen opnår særlige uddannelsesmæssige forudsætninger for at handle med aktier eller anden professionel tilknytning til det finansielle aktiemarked. Hverken selskabets direktør eller indehaver har opnået særlige forudsætninger for at handle med aktier set i forhold til andre almindelige minoritetsaktionærer, som ofte handler med aktier. En statsautoriseret revisor må via sit lange omfattende uddannelsesniveau antages at have bedre forudsætninger end en almindelig bankuddannet for at købe og sælge aktier.

I henhold til praksis stilles der krav om mere end blot en bankuddannelse, jf. bl.a. TfS 1993.531 H, der angik en prokurist i et vekselererfirma og TfS 1993.305 V, der angik en person, der på købstidspunktet var bankassistent i Jyske Banks aktieafdeling.

Det bemærkes, at store og professionelle investorer som f.eks. livsforsikringsselskaber og investeringsforeninger, der har en betydelig og hyppig omsætning med aktier, og som ofte er en del af en bankkoncern, efter praksis ikke anses som næringsdrivende. Disse investorer foretager løbende handler med aktier i et væsentligt omfang, men fokuserer på grund af en langsigtet investeringshorisont på en værditilvækst på længere sigt frem for gevinst ved aktiehandlerne i sig selv.

I praksis skelnes der således mellem på den ene side aktiehandel, hvor det er handelsaktiviteten, der er afgørende for opnåelse af fortjenesten, og på den anden side porteføljepleje, hvor fortjenesten kan opnås på længere sigt. Kun i førstnævnte situation anses aktiviteterne for at udgøre handel med aktier i næringsøjemed.

Koncernen har som helhed i relativ stor udstrækning foretaget investeringer for egne midler, og selskabet har således økonomisk råderum til at beholde en betydelig del af aktierne. Der er med andre ord tale om, at selskabet har placeret frigjort likviditet i aktier frem for på f.eks. en bankkonto. Dette ud fra en forventning om højere afkast og af almindelige forretningsmæssige grunde. Der er således tale om formuepleje af anlægsaktiverne. Selskabet foretager ikke aktieinvesteringer for andre skattesubjekter.

Omfanget af handlerne samt omsætningshastigheden er muligvis af en sådan størrelse, at de taler for næringen, men disse momenter kan langt fra alene implicere næringsbeskatning, når alle øvrige elementer, herunder den manglende professionelle tilknytning til det finansielle aktiemarked, taler for anlægsbeskatning.

Selskabet er ikke næringsdrivende, hvorfor skatteansættelserne skal korrigeres i overensstemmelse hermed. Ved bedømmelsen bør der lægges vægt på selskabets manglende professionelle tilknytning til det finansielle marked samt selskabets faktiske forhold, herunder at selskabet alene handler for egen regning og risiko, at der i vid udstrækning er tale om køb af aktier for egne midler samt antallet og omfanget af aktiehandlerne ikke i sig selv kan begrunde næringsbeskatning med køb og salg af aktier.

Der er henvist til Ligningsvejledningens afsnit S.G.8.1.1. samt til følgende afgørelser: SKM2005.30.LSR (TfS 2005.130 LSR), TfS 1999.123, TfS 1993.287, TfS 1996.175, TfS 1999.210, SKM2002.284.LSR (TfS 2002.605), TfS 1996.887.

Næringsbegrebet i dagældende aktieavancebeskatningslov § 3 skal forstås i overensstemmelse med det almindelige skatteretlige næringsbegreb, når den skattepligtige har det som erhverv at handle med aktier, og aktierne konkret er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.

I henhold til Højesteretsdom, TfS 1996.64, skal der ske en samlet vurdering af selskabets aktiviteter inden for det finansielle marked, således at det er de samlede aktiviteter, der er afgørende for, om selskabet skal anses som næringsdrivende med handel med aktier.

Selskabet har gennem en årrække som sin eneste aktivitet drevet næring med handel med finansielle aktiver. Selskabet anses herefter for næringsdrivende også med handel med aktier, jf. dagældende aktieavancebeskatningslov § 3. At handlerne er foretaget gennem en bank, og at handlerne er sket for egen regning og risiko, er ikke tilstrækkeligt til at holde selskabet uden for næringsbegrebet.

Der er således ikke grundlag for at ændre skatteankenævnets afgørelse og den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.