Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at der kan gennemføres en skattefri ophørsspaltning af A ApS til to nystiftede selskaber uden tilladelse fra SKAT efter reglerne i fusionsskatteloven § 15a, stk. 1. 4.-8. okt., jf. vedlagt udkast til åbningsbalance og fællesregnskabsopstilling?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at den skattemæssige spaltningsdato vil være 1. oktober 2007, jf. fusionsskatteloven § 5?

Svar

1. Ja.
2. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A ApS ejes ligeligt af P1 og P2.

 

A ApS hed tidligere C ApS. A ApS ejes ligeligt af P1 og P2. A blev stiftet i forbindelse med en skattefri aktieombytning den 22. juni 1998 efter tilladelse. P1 og P2 har således ejet deres anparter i A ApS i mere end 3 år.

A ApS ejede tidligere samtlige aktier i D A/S og i B A/S. Den 1. januar 2007 solgte A ApS samtlige aktier i D A/S for ca. X mio. kr. A ApS havde ejet aktierne i D A/S i mere end 3 år. A ApS ejer samtlige aktier i B A/S.  

A ApS' aktiver består alene af to biler, likvider, aktierne i B A/S, samt i et mindre omfang andre tilgodehavender og værdipapirer.  

A ApS har regnskabsår fra 1. oktober til 30. september.

Der ønskes at foretage en skattefri ophørsspaltning af A ApS uden tilladelse fra SKAT i henhold til fusionsskatteloven (FUL) §§ 15 a og 15 b. Som følge af uoverensstemmelser mellem aktionærerne ønskes selskabet ophørsspaltet til to nystiftede selskaber - P1 ApS og P2 ApS - som vil blive stiftet i forbindelse med spaltningen. P1 og P2 vil således hver komme til at eje et selskab 100 %. De modtagende selskaber vil enten være aktieselskaber eller anpartsselskaber.   

Efter spaltningen vil ejerstrukturen i P1 ApS og P2 ApS se ud som følger:

Aktiver og gæld fra A ApS vil blive fordelt ligeligt, dvs. med 50 % til P1 ApS og 50 % til P2 ApS.

P1 og P2 vil udelukkende blive vederlagt med anparter i de to modtagende selskaber, og der vil således ikke foreligge nogen kontant vederlæggelse i forbindelse med spaltningen. 

Den skattefrie spaltning uden tilladelse fra SKAT ønskes foretaget med skattemæssig, regnskabsmæssig og selskabsretlig virkning fra den 1. oktober 2007. Som anført ovenfor løber A ApS' regnskabsår fra 1. oktober til 30. september. De modtagende selskaber vil således også have regnskabsår fra 1. oktober til 30. september, hvorfor selskabernes første regnskabsår vil løbe fra 1. oktober 2007 til 30. september 2008.  

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er vores opfattelse, at begge spørgsmål skal besvares med "ja". 

Ad spørgsmål 1

Det følger af FUL § 15 a, stk. 1, 1. pkt., at selskaber har adgang til beskatning efter reglerne i FUL § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i art. 3 i direktiv 90/434/EØF. Eftersom både det indskydende og de modtagende selskaber er danske selskaber, er denne betingelse opfyldt. 

Endvidere kan selskaberne ved spaltning af et selskab benytte ovennævnte regler, uden at der er opnået tilladelse fra SKAT til spaltningen, jf. FUL § 15 a, stk. 1. 4. pkt. For at kunne anvende denne mulighed kræves følgende:

1. at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab benytter reglerne i FUL § 15 b, stk. 7,
2. at udlodning af udbytter mv. fra det eller de modtagende selskaber sker i overensstemmelse med FUL § 15 b, stk. 8.
3. at de tildelte aktier og en eventuel kontant ligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver, jf. FUL § 15 a, stk. 2, 2. pkt., og
4. at forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til de modtagende selskaber, svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab, jf. FUL § 15 a, stk. 2, 3. pkt.

Ad 1

Efter FUL § 15 b, stk. 7, finder § 15 b, stk. 4 og 5 tilsvarende anvendelse ved spaltninger uden tilladelse med undtagelse af de begrænsninger, der fremgår af § 15 b, stk. 7, 3.-5. pkt. Undtagelserne i 3. til 5. pkt. vedrører kun selskabsdeltagere, som er selskaber. For selskabsdeltagere, der er fysiske personer, indebærer dette, at de skal behandle deres vederlagsaktier efter FUL § 15 b, stk. 4. 

FUL § 15 b, stk. 4, 7. pkt., henviser til FUL § 11, hvoraf fremgår, at hvis det indskydende selskab ophører ved spaltningen, skal vederlagsaktierne behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som var de erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum, som de ombyttede aktier. 

Ad 2

Efter FUL § 15 b, stk. 8, gælder reglerne om skattefri spaltning ikke, når der ikke er opnået tilladelse fra SKAT, hvis selskabsdeltagerne efter spaltningsdatoen for det indskydende selskab og op til 3 år efter vedtagelsen af spaltningen modtager skattefrit udbytte af deres aktier i de deltagende selskaber, der overstiger de respektive selskabers andel af det ordinære resultat i den godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører.  

Eftersom bestemmelsen i FUL § 15 b, stk. 8, alene omhandler skattefrit udbytte, vedrører den kun selskabsdeltagere, som er selskaber, og den vedrører dermed ikke fysiske personer, hvorfor der efter vores opfattelse ikke vil være udbyttebegrænsning. 

Ad 3

Efter FUL § 15 a, stk. 2, 2. pkt., skal de tildelte aktier i de modtagende selskaber og en eventuel kontant udligningssum svare til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver. 

Eftersom P1 ApS og P2 ApS nystiftes i forbindelse med spaltningen, vil betingelsen være opfyldt.  

Ad 4

Efter FUL § 15 a, stk. 2, 3. pkt., skal forholdet mellem aktiver og gæld i de modtagende selskaber svare til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab.  

Udkast til fælles regnskabsopstilling i forbindelse med spaltningen er vedlagt som bilag 1. Af dette bilag fremgår det, at aktiver og passiver i A ApS vil blive fordelt med 50 % til P1 ApS og 50 % til P2 ApS. 

A ApS' aktiver består af aktier i datterselskabet, tilgodehavender på datterselskabet, likvide midler samt to biler erhvervet i brugt stand i løbet af 2007. 

Aktiverne vil blive fordelt således, at P1 ApS modtager 6.868.050 kr., og P2 ApS modtager 6.868.050 kr. 

Bilerne er medtaget i åbningsbalancen til bogført værdi, som også er købsprisen, fratrukket skattemæssige afskrivninger i 2007. Bilerne har ikke samme værdi, hvorfor P2 ApS vil modtage likvide midler svarende til differencen mellem de to biler. Da P1 og P2 er uafhængige parter og dermed har modstående interesser, svarer de anførte værdier til bilernes markedsværdi. 

Gælden vil blive fordelt med 50 % til hvert af de modtagende selskaber. 

Det er rådgivers opfattelse, at forholdet mellem aktiver og gæld i de modtagende selskaber svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab. Endvidere er det rådgivers opfattelse, at fordelingen af aktiver og passiver mellem de modtagende selskaber er sket ligeligt.

Begrænsninger

FUL § 15 a, stk. 1, 6. pkt.

Reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT kan ikke anvendes, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end tre år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltager i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne, jf. FUL § 15 a, stk. 1. 6. pkt. 

P1 og P2 har ejet aktierne i A ApS i mere end 3 år, hvorfor bestemmelsen ikke finder anvendelse.  

FUL § 15 a, stk. 1, 7. pkt.

Reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT kan ikke finde anvendelse, hvis en selskabsdeltager, der kan modtage skattefrit udbytte fra det indskydende selskab, og som helt eller delvist vil være skattepligtigt efter ABL ved et salg, vederlægges med andet end aktier i det eller de modtagende selskaber.  

P1 og P2 er fysiske personer og vil alene blive vederlagt med anparter i de modtagende selskaber, hvorfor reglen ikke er relevant. 

Meddelelse til SKAT

Efter FUL § 15 a, stk. 6, skal de modtagende selskaber senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor en spaltning uden tilladelse er gennemført, give skattemyndighederne oplysning om, at selskabet har deltaget i en spaltning uden tilladelse fra SKAT efter reglerne i FUL § 15 a, stk. 1, 4. pkt. 

Endvidere skal de endelige dokumenter indsendes senest en måned efter, at spaltningen er vedtaget, jf. FUL § 6, stk. 4. 

Ved besvarelsen af spørgsmålet bedes SKAT lægge til grund, at bestemmelserne i FUL § 15 a, stk. 6 og FUL § 6, stk. 4, vil blive overholdt. 

Konklusion

Skatteministeren har bekræftet, at der kan ske skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT i en situation som den nærværende ved behandlingen af lovforslag L 110 A, hvor han i spørgsmål 43 bekræftede, at et holdingselskab kan spaltes skattefrit uden tilladelse til to holdingselskaber, der hver ejer 50 % af anparterne i datterselskabet, og hver ejes 100 % af de to personaktionærer.  

Efter vores opfattelse er kravene for en skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT opfyldt. 

Ad spørgsmål 2

Den skattefrie spaltning ønskes foretaget med skattemæssig virkning pr. 1. oktober 2007. Spaltningen vil selskabsretligt og regnskabsmæssigt blive gennemført med spaltningsdato den 1. oktober 2007. Der vil blive udarbejdet en åbningsbalance med skæringsdato den 1. oktober 2007 for de modtagende selskaber, P1 ApS og P2 ApS. De modtagende selskabers regnskabsår vil løbe fra 1. oktober 2007 til 30. september 2008.  

Ifølge FUL 15 b, stk. 2, finder FUL § 5 også anvendelse ved spaltninger. Ifølge FUL § 5, stk. 1, er spaltningsdatoen i skattemæssig henseende datoen for den åbningsstatus, der skal udarbejdes for de modtagende selskaber. Det er en betingelse for at anvende fusionsskattelovens regler, at spaltningsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for de modtagende selskabers regnskabsår.  

Det følger dog af FUL § 5, stk. 3, at hvis indkomsten i et selskab, som deltager i en spaltning, skal opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens (SEL) § 31, stk. 3, som følge af at koncernforbindelsen er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med spaltningen, skal tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen anvendes som skattemæssig spaltningsdato for selskabet. Det kræves ikke, at det spaltede selskab og de modtagende selskaber har samme skattemæssige spaltningsdato.

Det fremgår af SEL § 31, stk. 3, 1. til 4.pkt., at hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger, herunder straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, kan maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller ophører, jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår. De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper mv., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret. 

Hovedreglen om delårsopgørelse ved koncernforbindelsens etablering eller ophør modificeres dog i SEL § 31, stk. 3, 9.pkt., som blev indsat ved L 110 A (2006/07). Heraf fremgår det, at 1. til 4. pkt. ikke gælder ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, hvis de modtagende selskaber stiftes ved spaltningen eller er selskaber som nævnt i 6. pkt., og der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber.

A ApS var sambeskattet med D A/S indtil salget den 1. januar 2007 og er sambeskattet med B A/S. Ved spaltningen ophører sambeskatningen mellem A ApS og B A/S.

Spaltningen ønskes gennemført med virkning pr. 1. oktober 2007, hvilket er skæringsdatoen for A's regnskabsår.

A ApS er ultimativt moderselskab. A ApS havde to datterselskaber, hvoraf det ene blev solgt den 1. januar 2007, det vil sige i indkomståret 2007. Hvis spaltningen gennemføres med virkning pr. 1. oktober 2007, gennemføres den i indkomståret 2008. I så tilfælde har A ApS kun ét datterselskab i det pågældende indkomstår.

Ifølge SEL § 31, stk. 3, 9.pkt., er det et krav, at selskabet i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet.  

Skatteministeriet har i bilag 10 til lovforslag L 110 svaret på spørgsmål om, hvilke aktiviteter et ultimativt moderselskab må udøve, hvis selskabet skal spaltes med tilbagevirkende kraft. 

Spørgsmålet lød som følger: 

"I relation til Skatteministeriets svar (L 110/side 98) vedrørende de aktiviteter, som et ultimativt moderselskab må udøve, hvis selskabet skal spaltes med tilbagevirkende kraft, anmodes Skatteministeriet om at bekræfte, at et moderselskab kan spaltes med tilbagevirkende kraft, når moderselskabet alene har haft indkomst ved passiv kapitalanbringelse som følge af overskydende likviditet i koncernen (fx fra udbytteudlodninger) fra følgende:

• Indestående på bankkonto
• Udlån til koncernforbundne selskaber
• Obligationer
• Investeringsforeninger
• Børsnoterede aktier
• Unoterede aktier

Endvidere ønskes Skatteministeriets svar på, om det har nogen betydning, hvor stor en del af den samlede balance der kan henføres til andre investeringer end aktierne i datterselskabet? 

Skatteministeriet bedes desuden overveje at præcisere, at et ultimativt moderselskab, som udfører administrative funktioner for øvrige koncernselskaber mod vederlag, ikke udelukkes fra at blive spaltet uden foretagelse af delårsopgørelser. Der vil jo typisk være tale om administrative funktioner, som fx er nødvendige for at opfylde lovgivningen, fx sambeskatningsreglerne, og det vil være urimeligt, hvis dette skulle udelukke selskabet fra den foreslåede lempelse vedrørende delårsopgørelse." 

Skatteministeriet svarede:

"Efter forslaget gives der i et vist omfang mulighed for spaltning med tilbagevirkende kraft af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab, og som ikke har anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet. Det er Skatteministeriets opfattelse, at der er behov for betingelsen om kun ét direkte ejet datterselskab. I modsat fald ville en koncern kun kunne opdeles med tilbagevirkende kraft. Eksempelvis ville en koncern, der har valgt international sambeskatning, kunne udskille en overskudsgivende gren af koncernen, således at en betydelig gevinst på en udenlandsk ejendom, der realiseres i spaltningsåret men inden spaltningens gennemførelse, ikke vil blive beskattet i Danmark. 

Det udelukker ikke anvendelsen af denne regel, at overskydende likviditet anvendes til passiv kapitalanbringelse i obligationer og aktier. Udlån til koncernselskaber eller udførelse af administrative funktioner udelukkende for koncernselskaber betragtes heller ikke som erhvervsmæssig aktivitet i denne forbindelse. 

Som udgangspunkt har det ikke betydning, hvor stor en del af den samlede balance, der kan henføres til andre investeringer end aktierne i datterselskabet. Det kan dog inddrages i vurderingen af, om der er tale om passiv kapitalanbringelse."

A ApS besidder alle aktierne i datterselskabet, og derudover besidder A Aps alene tilgodehavender på datterselskabet, likvide midler samt to biler. De to biler anvendes af direktionen som firmabiler, ved at disse to biler leases ud til tredjemand (det frasolgte selskab D A/S), som stiller bilerne til rådighed for P1 og P2. Bilerne bliver anvendt af de to direktionsmedlemmer og vil i forbindelse med ophørsspaltningen blive fordelt til de to modtagende holdingselskaber med én til hver.

Da bilerne bl.a. anvendes som led i administrationen af holdingselskabet og datterselskabet, er det vores opfattelse, at A ApS' aktiver og aktiviteter falder ind under Skatteministeriets svar, jf. ovenfor, og dermed opfylder kravet om ikke at udøve anden erhvervsmæssig aktivitet i indkomståret.

Eftersom 1) der er tale om spaltning af et ultimativt moderselskab, der alene ejer aktier i ét datterselskab og anden passiv investering, 2) de to modtagende selskaber nystiftes i forbindelse med spaltningen, er det vores opfattelse, at den skattemæssige spaltningsdato vil være den 1. oktober 2007, uanset at spaltningen vedtages på et senere tidspunkt. Som følge heraf vil der ikke skulle laves delårsopgørelser i de involverede selskaber. 

SKATs indstilling og begrundelse 

Ad spørgsmål 1

For at kunne besvare spørgsmål 1, er det nødvendigt at knytte nogen bemærkninger til FUL § 15 a, stk. 1, 1. pkt.  

For at kunne foretage en skattefri spaltning efter FUL § 15 a, skal såvel det indskydende som det modtagende selskab være omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF.  

A ApS samt de to modtagende selskaber er alle tre anpartsselskaber, som er selskabsformer, som er omfattet af begrebet selskab i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. 

Ad FUL § 15 a, stk. 1, 4. pkt.

Ifølge FUL § 15 a, stk. 1, 4. pkt. kan der kun foretages en skattefri spaltning uden tilladelse, hvis visse nærmere betingelser overholdes.  

I så fald disse betingelser overholdes, må FUL § 15 a, stk. 1, 4. pkt. betragtes som opfyldt. 

Ad FUL 15 a, stk. 1, 5. pkt.

Der ønskes i nærværende sag foretaget en skattefri ophørsspaltning. Det er derfor ikke aktuelt at diskutere omfanget af FUL § 15 a, stk. 1, 5. pkt.  

Ad FUL § 15 a, stk. 1, 6.-8. pkt.

Ifølge FUL § 15 a, stk. 1, 6.pkt. kan der ikke foretages en skattefri spaltning uden tilladelse, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager og en eller flere af disse har været selskabsdeltager i mindre end 3 år.  

A ApS har to selskabsdeltagere, men disse har dog alle ifølge oplysningerne været deltagere i mere end 3 år.  

Ifølge FUL § 15 a, stk. 1, 7. pkt. kan der ikke foretages en skattefri spaltning uden tilladelse, hvis der er tale om en grenspaltning.  

Der er i denne sag tale om en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse, hvorfor FUL § 15 a, stk. 1, 7. pkt. ikke er aktuel. 

Ifølge FUL § 15 a, stk. 1, 8. pkt. kan der ikke foretages en skattefri spaltning uden tilladelse, hvis en selskabsdeltager er hjemmehørende i udlandet, og denne har bestemmende indflydelse. 

Der er ingen af de to selskabsdeltagere, som er hjemmehørende i udlandet, hvorfor FUL § 15a, stk. 1, 8. pkt. ikke er relevant i denne sag. 

På baggrund af ovenstående indstiller SKAT, at der svares "ja" til spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2

Ved fastlæggelsen af den skatteretlige spaltningsdato finder FUL § 5, jf. FUL § 15a, stk. 1, jf. § 15b, stk. 2 anvendelse.  

Ifølge FUL § 5, stk. 1 betragtes datoen for åbningsbalancen for de modtagende selskaber for den skattemæssige spaltningsdato.  

Det følger dog af FUL § 5, stk. 3, at skal indkomsten i et selskab, som deltager i spaltningen opgøres efter reglerne i SEL § 31, stk. 3, som følge af, at koncernforbindelse er ophørt eller etableret, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen som skattemæssige spaltningsdato.  

Det ophørende selskab A ApS ejer med 100 procent datterselskabet B A/S. Det følger således af SEL § 31C, stk. 2, at der er tale om en koncern. Det betyder, at efter vedtagelsen af SEL § 31 skal A ApS og B A/S national sambeskattes.  

Det vil samtidig betyde, at på vedtagelsen for den skattefri ophørsspaltning ophører koncernforbindelsen mellem A ApS og B A/S.  

Det vil ligeledes betyde, at spørgsmål 2 som udgangspunkt skal besvares efter FUL § 5, stk. 3.  

SEL § 31, stk. 3, 1. pkt. foreskriver, at når der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten kun i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse. 

Ifølge SKM2006.105.SR og SKM2006.498.SR betyder det, at den skatteretlige spaltningsdato bliver dagen for vedtagelsen af skattefrie ophørsspaltning.  

Efter vedtagelsen af L110A er SEL § 31, stk. 3 blevet ændret med pkt. 6-9.  

Det følger af SEL § 31, stk. 3, sidste pkt., at SEL § 31, stk. 3, "1.-4. pkt. ikke gælder ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, hvis de modtagende selskaber stiftes ved spaltningen(...)og der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber". 

Det er langt til grund, at A ApS er et ultimativt moderselskab. 

Det er under behandlingen af L110A uddybet, hvad "..anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet. Udlån til koncernselskaber.. betragtes heller ikke som erhvervsmæssig aktivitet i denne forbindelse" omfatter.  

Det er blandt andet kommenteret i bilag 10, side 10, hvor det fremgår, at "..Det udelukker ikke anvendelsen af denne regel, at overskydende likviditet anvendes til passiv kapitalanbringelse i obligationer og aktier.." 

Med Skatteministeriets bemærkninger er det således indenfor SEL § 31, stk. 3, sidste pkt., at det ultimative moderselskab har investeret i obligationer og aktier, så længe der er tale om passiv kapitalanbringelse.  

Det er af rådgiver oplyst, at A ApS' aktiver består af to biler, aktierne i B A/S, samt et mindre omfang af andre tilgodehavender hos B A/S og værdipapirer.  

Det er efter Skatteministeriets bemærkninger i bilag 10 indenfor SEL § 31, stk. 3, sidste pkt., at det ultimative moderselskab har et mindre omfang af andre tilgodehavender og værdipapirer samt selvfølgelig aktierne i B A/S. 

Det er imidlertid ikke indenfor SEL § 31, stk. 3, sidste pkt., at det ultimative moderselskab ejer to biler som leasinggiver. Når det ultimative moderselskab ejer/varetager andet end passiv kapitalanbringelse, er det SKATs opfattelse, at der ikke længere er tale om et skuffeselskab med de efterfølgende bemærkninger som Skatteministeriet har hertil herunder bilag 10.  

Da A ApS således ikke kan betragtes som værende et skuffeselskab indenfor rammerne af SEL § 31, stk. 3, sidste pkt. skal spørgsmål 2 besvares med et "nej".  

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet følger SKATs indstilling og begrundelse. 

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.