Dato for udgivelse | 11 Dec 2007 09:34 |
SKM-nummer | SKM2007.878.SKAT |
Myndighed | SKAT |
Sagsnummer | 07-136421 |
Dokument type | SKAT-meddelelse |
Overordnede emner | Moms og lønsumsafgift |
Overemner-emner | Fradrag + Motorkøretøjer |
Emneord | Tilbagekaldelse, varebil, 3 tons, virksomhedsordningen, kørselsgodtgørelse |
Resumé | SKAT tilbagekalder SKM2007.602.SKAT om at der i visse tilfælde ikke er momsfradragsret for udgifter til drift af varebil med tilladt totalvægt på ikke over 3 tons, der bruges blandet privat/erhverv. Der er fortsat fuld fradragsret for moms af udgifter til drift, uanset den skattemæssige behandling af bilerne. |
Reference(r) | Momsloven § 41, stk. 2 |
Henvisning | Momsvejledningen 2007-4 J.2.4.2 |
Henvisning | Momsvejledningen 2007-4 Q.2.4.3 |
SKAT tilbagekalder SKM2007.602.SKAT.
Der er således fortsat fuld momsfradragsret for udgifter til drift af varebiler med tilladt totalvægt på ikke over 3 tons, der bruges blandet privat/erhverv, uanset bilerne skattemæssigt behandles efter reglerne i Ligningsvejledningen, afsnit E.G.2.1.6.3 og A.F.3.4.1, dvs. fuld fradragsret når:
- Bilen er placeret i virksomhedsordningen, og indehaveren bliver beskattet af fri bil.
- Bilen holdes uden for virksomhedsordningen, og indehaveren får godtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel med en forholdsmæssig andel af de faktiske udgifter.
- Bilen holdes uden for virksomhedsordningen, og indehaveren får godtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel efter statens takster.
- Den selvstændige erhvervsdrivende anvender ikke virksomhedsordningen og fratrækker skattemæssigt udgifter vedrørende den erhvervsmæssige kørsel med de dokumenterede faktiske udgifter pr. kørt km.
- Den selvstændige erhvervsdrivende anvender ikke virksomhedsordningen og fratrækker skattemæssigt udgifter vedrørende den erhvervsmæssige kørsel efter statens takster.
Fradragsretten er dog betinget af, at virksomheden har en momspligtig omsætning på mere end 50.000 kr. årligt, jf. momslovens § 41, stk. 4, og at virksomheden til dokumentation for købsmomsen kan fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer, der opfylder kravene i momsbekendtgørelsens kapitel 11, jf. momsbekendtgørelsens § 58.