Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejderne beskattes af "restricted stock units" på de aftalte vesting-tidspunkter?
2. Gør det nogen forskel i besvarelsen af spørgsmål 1, hvis selskabets "Compensation Committee" konkret bestemmer, at medarbejderen har ret til aktieudbytte inden "restricted stock units" er modnet?
3. Har Selskab D fradragsret for omkostningen til "restricted stock units"?
4. Hvis spørgsmål 3 besvares bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at Selskab D har fradragsret for omkostningen til "restricted stock units" på vesting-tidspunkterne?
5. Vil "restricted stock units" kunne omfattes af ligningslovens § 7H som gratisaktier, forudsat de øvrige betingelser i § 7H er opfyldt?
6. Foreligger den faktiske udnyttelseskurs/købskurs som anført i ligningslovens § 7H allerede ved tildelingen af "restricted stock units", uanset at udstedelsen af aktier i henhold til "restricted stock units" kan tilpasses i tilfælde af bl.a. aktieombytning, aktiesplit, rekapitalisering m.v.
7. Vil "restricted stock units" kunne omfattes af ligningslovens § 7A som gratisaktier, forudsat de øvrige betingelser i § 7A er opfyldt?

Svar

1. Ja
2. Nej
3. Ja
4. Ja
5. Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse
6. Ja
7. Ja, dog sagsfremstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Moderselskabet - Selskab M - ønsker at tildele "restricted stock units" (RSUs) til medarbejdere ansat i det danske datterselskab - Selskab D.

RSU er en ret for medarbejderen til på visse betingelser at modtage aktier ("Class A common stock") i Selskab M på nærmere angivne tidspunkter efter tildelingen af RSU, når retten til at modtage aktierne er modnet ("vested").

RSU udstedes i henhold til artikel 3 ("Stock issuance program") i Stock Incentive Plan.

I forbindelse med tildelingen vil der blive indgået en Restricted Stock Unit Award Agreement mellem Selskab M og medarbejderen.

Vilkårene for få tildelt RSU kan beskrives således:

• Tildelingen af RSU sker på basis af et skøn udøvet af "Compensation Committee". Komitéen vil i sin vurdering inddrage en række faktorer, herunder selskabets seneste regnskabsmæssige resultat, medarbejderens personlige performance samt medarbejderens betydning for selskabets fremtidige drift og udvikling.
• Medarbejderne betaler ikke vederlag for tildelingen af RSU eller for den efterfølgende udstedelse af aktier.
• For hver RSU udstedes der én aktie i Selskabet ("Class A common stock", som er noteret på Nasdaq).
• Aktierne udstedes hvert kvartal over en 4-årig periode betinget af, at medarbejderen har været i uopsagt stilling i datterselskabet i hele det pågældende kvartal.
• Tildelingen modnes ("vest") således med 1/16 af de aktier, der knytter sig til medarbejderens tildeling, hver tredje måned over en 48-måneders periode.
• Er betingelsen opfyldt ved udløbet af hver betingelsesperiode, erhverver medarbejderen endelig ret til aktierne, som straks udstedes til medarbejderen.
• Medarbejderens ret til endelig udstedelse af aktier bortfalder, hvis medarbejderen inden udløbet af hver betingelsesperiode selv opsiger sit ansættelsesforhold eller bliver opsagt af arbejdsgiverselskabet som følge af medarbejderens misligholdelse. Opsiges medarbejderen af selskabet af anden grund end misligholdelse anses medarbejderen i forhold til RSU for fortsat at være i uopsagt stilling.
• Indtil medarbejderen har erhvervet endelig ret til aktierne, kan medarbejderen ikke overdrage eller pantsætte RSUs eller aktierne eller indgå finansielle kontrakter eller lignende vedrørende aktierne.
• Medarbejderen erhverver alene endelig ret til udstedelse af aktier, såfremt medarbejderen er i live på de relevante vesting-tidspunkter.
• Dør medarbejderen, og har medarbejderen forinden erhvervet endelig ret til aktierne, kan aktierne overdrages til andre i henhold til medarbejderens testamente, bestemmelse om begunstigelse eller arvelovgivningen.
• Indtil der udstedes aktier har medarbejderen ingen aktionærrettigheder. Efter at aktierne er udstedt, får medarbejderen sædvanlige aktionærrettigheder, herunder stemmerettigheder og udbytteret. Dog kan Komitéen konkret bestemme, at medarbejderen under visse betingelser har ret til aktieudbytte inden RSU er modnet.
• Ændres selskabets aktier som følge af bl.a. aktieombytning, aktiesplit, rekapitalisering m.v. tilpasses udstedelsen af aktier til medarbejderen modsvarende.
• Sker der "Change in Control" over Selskab M kan medarbejderens RSU enten overtages af det selskab, der overtager kontrollen med Selskab M, programmet kan fortsætte uændret, eller aktietildelingen kan erstattes af et kontant bonusprogram iværksat af det selskab, der har overtaget kontrollen. Overtages RSU af det selskab, der overtager kontrollen med Selskab M, sker der en tilpasning af RSU. Sker der ikke overtagelse eller fortsættelse af RSU, modnes RSU ved den endelige overtagelse.
• Efter overtagelsen af kontrollen af Selskab M tilpasses medarbejderens RSUs for så vidt angår de aktier der endnu ikke er udstedt til det antal og klasse, som medarbejderen ellers ville have været berettiget til, hvis der ikke være indtrådt overgang af kontrollen med Selskab M.
• Selskab M kan ændre, rette, suspendere eller opsige tildelingerne for så vidt angår fremtidige tildelinger, og medarbejderen har således ikke i henhold til ordningen ret til at få yderligere tildelinger i fremtiden, men har alene ret til den allerede skete tildeling. For allerede skete tildelinger kan selskabet alene foretage ændringer med medarbejderens samtykke.
• Tildelingen af RSU træder ikke i stedet for løn, fratrædelsesgodtgørelse, bonus, pensionsydelse m.v.

Der anmodes om bindende svar af hensyn til det generelle behov for sikkerhed for medarbejdernes skattemæssige stilling, og idet bl.a. beskatningstidspunktet for og kvalifikationen af RSU forekommer uafklaret i dansk ret. Yderligere ønskes det afklaret, om RSU kan blive omfattet af ligningslovens § 7H og ligningslovens § 7A.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Beskatningstidspunktet

RSU og de bagvedliggende aktier kan ikke antages at være omfattet af ligningslovens § 28. Medarbejderne beskattes derfor som udgangspunkt på tildelingstidspunktet, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, medmindre der er fastsat betingelser, således at tildelingstidspunktet ikke tillige er det skatteretlige retserhvervelsestidspunkt.

Udstedelsen efter hvert kvartal af de bagvedliggende aktier er betinget af, at medarbejderen i hvert kvartal har været ansat i uopsagt stilling i Selskab D. Opsiger medarbejderne selv stillingen, eller bliver medarbejderne opsagt af arbejdsgiverselskabet på grund af misligholdelse, fortaber medarbejderne retten til RSU og de endnu ikke udstedte aktier.

Denne betingelse kan ifølge Skatterådets (Ligningsrådets) og Landsskatterettens hidtidige praksis ikke anses for at udskyde beskatningstidspunktet.

Det følger imidlertid af programmet, at medarbejderen alene erhverver endelig ret til udstedelse af aktier, såfremt medarbejderen er i live på de relevante vesting-tidspunkter. Opfyldelsen af denne betingelse er i sagens natur uden for medarbejderens og/eller selskabets kontrol, hvorfor der først sker skatteretlig retserhvervelse i takt med, at medarbejderen overlever hvert af de relevante tidspunkter (udgangen af hvert kvartal), jf. TfS 1995.118LR samt SKM2001.556.LR (TfS 2002.17LR), hvor tilsvarende betingelser blev tillagt suspensiv virkning. Det bemærkes i den forbindelse, at der i relation til aktielønsinstrumenter omfattet af aktieoptionsloven er aftalefrihed omkring medarbejderens retsstilling ved død, jf. "Aktieoptionsloven med kommentarer", 1. udgave, s. 125ff.

Fradragstidspunktet

I det omfang Selskab D refunderer Selskab M omkostningerne til RSU, vil Selskab D's udgifter hertil være fradragsberettigede som driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Fradragsret vil indtræde samtidig med, at medarbejderen erhverver endelig ret til udstedelse af aktier i henhold til RSU, således at der er kongruens mellem medarbejderens beskatningstidspunkt og Selskab D's fradragstidspunkt.

Ligningslovens §§ 7H og 7A

Det er i skatteretlig litteratur antaget, at RSU efter omstændighederne kan opfylde betingelserne for anvendelse af regelsættet i ligningslovens § 7H, jf. fx "Aktieaflønning", 2. udgave s. 350.

RSU er en ret for medarbejderen til på visse betingelser at modtage aktier i Selskab M på nærmere angivne tidspunkter efter tildelingen af RSU, når retten til at modtage aktierne er modnet ("vest"). Aktierne udstedes uden vederlag fra medarbejderne, og RSU må derfor anses for at være tilsagn om senere tildeling af gratisaktier til medarbejderen.

Da tildeling af aktier er omfattet af ligningslovens § 7H kan medarbejderens modtagelse af RSU tilsvarende omfattes af § 7H, såfremt bestemmelsens vilkår i øvrigt er opfyldt.

Tilsvarende gør sig gældende i forhold til ligningslovens § 7A.

Til SKATs indstilling til besvarelse af spørgsmål 6 bemærker spørger følgende:

Det følger af aktieselskabslovens §§ 40a og 40b, at der ved et aktieselskabs udstedelse af tegningsretter blandt andet skal tages stilling til:

"....indehaverens retsstilling i tilfælde af kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af konvertible gældsbreve, udstedelse af nye tegningsoptioner eller opløsning, herunder fusion eller spaltning, forinden tegningsretten kan udnyttes."

I den bindende forhåndsbesked offentliggjort som SKM 2005.146 LR fandt det daværende Ligningsråd, at der ikke forelå en faktisk udnyttelseskurs i henhold til ligningslovens § 7H, stk. 1, 2. pkt. i et tilfælde, hvor vilkårene for tildelingen indeholdt bestemmelser om regulering af udnyttelseskursen og eventuelt også antallet af købe- eller tegningsretter ved kapitalforhøjelse til andet end markedskurs, fondsaktieudstedelse, udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelse, udbytteudlodning og lignende situationer, i henhold til hvilke bestemmelser, der skulle ske regulering i det omfang det var nødvendigt for, at værdien af de tildelte købe- eller tegningsretter blev bevaret uændret.

Den 9. november 2005 fremsatte Skatteministeren et forslag til lov om ændring af ligningsloven m.m. (Justering af reglerne for medarbejderaktier), hvor det blandt andet blev foreslået at indsætte følgende nye bestemmelse som ligningslovens § 7H, stk. 1, 3. pkt.:

"Det er uden betydning for, hvornår den faktiske udnyttelseskurs i henhold til de ydede købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier skal anses at foreligge, at udnyttelseskursen eller antallet af købe- eller tegningsretter henholdsvis købskursen eller antallet af aktier skal reguleres ved en kapitalforhøjelse til andet end markedskursen, fondsaktieudstedelse, udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelse, udbytteudlodning el.lign., når reguleringen er indeholdt i aftalen, og når reguleringen alene har til formål at fastholde værdien af købe- eller tegningsretten henholdsvis aktien uændret."

Advokatrådet afgav i forbindelse med lovforslaget et høringssvar, hvori det blandt andet blev foreslået at medtage reguleringer som følge af omstruktureringer.

Dette forslag fandt Skatteministeren ikke kunne imødekommes. I stedet blev der indsat en tilføjelse i lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgik, at:

"Med udtrykket "lignende" sigtes der til ændringer, der kan sidestilles med de nævnte og således ikke forskellige selskabsretlige omstruktureringer såsom fusioner og spaltninger."

Under den efterfølgende behandling af lovforslaget i Folketinget fremsatte Skatteministeren et ændringsforslag om, at der i ligningslovens § 7H blev indsat et nyt stk. 4 med følgende ordlyd:

"Hvis det selskab efter stk. 2, nr. 3, der yder aktier eller købe- eller tegningsretter, eller det selskab efter stk. 2, nr. 4, hvori den ansatte kan erhverve aktier, inden den ansattes udnyttelse af retten eller erhvervelse af aktien indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning og der som følge af denne omstrukturering foretages en ændring af den aftale om vederlaget, som selskabet og den ansatte har indgået, anses den ansatte ikke for at have afstået aftalen om vederlaget. Det er en betingelse herfor, at det selskab, hvori den pågældende er ansat efter fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen, og den ansatte efter stk. 2, nr. 1, aftaler, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse på det vederlag, som den ansatte modtager efter omstruktureringen som nævnt i 1. pkt. Der indtræder efter stk. 1 et nyt tidspunkt for vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 2-4, 6 og 7, er opfyldt. Betingelsen i stk. 2, nr. 2, litra a, om, at værdien af de modtagne købe- eller tegningsretter ikke må overstige 10 pct. af den ansattes årsløn, gælder dog ikke, i det omfang værdien af de modtagne købe- eller tegningsretter efter omstruktureringen svarer til værdien før omstruktureringen. Betingelsen i stk. 2, nr. 2, litra b, om, at udnyttelseskursen maksimalt må være 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve eller tegne, gælder tilsvarende ikke i tilfælde, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, i det omfang værdien af købe- eller tegningsretten efter omstruktureringen svarer til værdien før omstruktureringen. 3. pkt. finder ikke anvendelse i tilfælde som nævnt i 4. og 5. pkt. 4. og 5. pkt. finder tilsvarende anvendelse på tilsagn om aktier."

Baggrunden for bestemmelsen var ifølge de ledsagende bemærkninger, at det fandtes uhensigtsmæssigt, hvis den ansatte på grund af en selskabsretlig omstrukturering skulle beskattes af værdien af aktier mv. tildelt i henhold til ligningslovens § 7H, idet den ansatte som udgangspunkt ikke havde nogen indflydelse på den selskabsretlige omstrukturering.

Forholdet til den nye bestemmelse i ligningslovens § 7H, stk. 1, 3. pkt. - der vedrører spørgsmålet om hvornår der anses at foreligge en faktisk udnyttelseskurs og dermed et andet spørgsmål end det ligningslovens § 7H, stk. 4 regulerer - blev ikke berørt i forbindelse med ovenstående ændringsforslag. Efter vores opfattelse er det derfor uklart om de oprindelige lovbemærkningers udsagn om, at selskabsretlige omstruktureringer ikke omfattes af ligningslovens § 7H, stk. 1, 3. pkt., kan anses for udtryk for gældende ret.

Såfremt dette er tilfældet, vil retsstillingen være den, at der ikke vil foreligge en faktisk udnyttelseskurs i ligningslovens § 7H's forstand i forhold til tildelte tegningsretter, hvis vilkårene for tildelingen indeholder bestemmelser om regulering af udnyttelseskursen m.v. i tilfælde af selskabsretlige omstruktureringer. I så fald vil ligningslovens § 7H som udgangspunkt ikke kunne anvendes på sådanne tildelinger. Da det i henhold til aktieselskabslovens §§ 40a og 40b er et krav, at tildelingsvilkårene indeholder bestemmelser om indehaverens retstilling i tilfælde af fusion og spaltning, vil konsekvensen heraf være, at ligningslovens § 7H, stk. 4 alene vil kunne være relevant i forhold til tildelinger, hvor det oprindeligt (dvs. på tidspunktet for tildelingen) er bestemt, at der ikke skal ske nogen form for regulering i tilfælde af selskabsretlige omstruktureringer, hvor der efterfølgende sker en selskabsretlig omstrukturering og hvor selskabet og den ansatte i forbindelse med denne omstrukturering indgår aftale om regulering af udnyttelseskurs mv. og dermed efterfølgende aftaler at ændre de oprindelige tildelingsvilkår.

Alt andet lige forekommer det ikke overbevisende, at dette skulle have været hensigten. 

Når der aftales regulering som anført i forbindelse med selskabsretlige omstruktureringer skyldes det tillige et ønske om at sikre medarbejderen, at værdien af optionen mv. bevares, uanset omstruktureringerne - altså samme hensyn, som ligger bag de positivt tilladte reguleringer i ligningslovens § 7H, stk. 1, 3. pkt.

Dette hensyn er af Skatterådet tillagt afgørende vægt, senest i SKM2007.449.SR vedrørende ligningslovens § 28 og spørgsmålet om afståelsesvirkning af vilkårsændringer. I sagen ønskede det udstedende selskab i forbindelse med udstedelse af fondsaktier at udarbejde et tillæg til de eksisterende optionsaftaler, hvor der udelukkende korrigeredes for de foretagne kapitalændringer, således at medarbejderne ville opnå ret til et forholdsvist højere antal aktier men til en tilsvarende lavere kurs, hvorved den økonomiske værdi af optionerne for medarbejderne ville blive bevaret. SKAT indstillede, at dette skulle anses for en væsentlig vilkårsændring med afståelsesvirkning, men Skatterådet ændrede SKATs indstilling og begrundelse og bemærkede følgende:

"[SKATs indstilling og begrundelse ændres]. Skatterådet vedtog at svare nej til spørgsmålet, idet der er tale om en præcisering af aftalen. Præciseringen har til formål at fastholde værdien af optionsaftalerne uændret, dvs. stille den ansatte på samme måde efter ændringen i selskabets kapitalforhold som før ændringen. [Spørgers understregning ].

Efter Skatterådet opfattelse vil en påtænkt ændring af kapitalforholdene i A A/S i form af en fondsaktieudvidelse i forholdet 1:1 ikke have nogen skattemæssige konsekvenser for koncernens medarbejdere med eksisterende optionsaftaler omfattet af ligningslovens § 28, såfremt der udarbejdes et tillæg til de eksisterende optionsaftaler, hvor der udelukkende korrigeres for de foretagne kapitalændringer, således at medarbejderne opnår ret til et forholdsvist højere antal aktier men til en tilsvarende lavere kurs."

Spørger kan derfor ikke være enig i indstillingen af besvarelsen "nej" til spørgsmål 6.

SKATs indstilling og begrundelse

Beskatningshjemmel

Selskab M ønsker at tildele "restricted stock units" (RSUs) til medarbejdere ansat i det danske datterselskab.

RSU er en ret for medarbejderen til på visse betingelser at modtage aktier i Selskab M på nærmere angivne tidspunkter efter tildelingen af RSUs, når retten til at modtage aktierne er modnet ("vested").

Det er SKAT's opfattelse, at denne type aktielønsordning er omfattet af reglerne i aktieoptionsloven, jf. dennes § 1.

Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget om aktieoptionsloven, punkt "5. Lovforslagets indhold":

"Lovforslaget omfatter anvendelsen af finansielle instrumenter i ansættelsesforhold. De finansielle instrumenter der omfattes af lovforslaget, er herefter aktieoptioner, warrants (tegningsrettigheder) og betingede aktier (restricted stocks), hvor der er tale om rettigheder med henblik på en senere erhvervelse eller tildeling af aktier eller anparter. Lovforslaget omfatter derimod ikke de ordninger, hvor lønmodtageren umiddelbart tildeles eller erhverver aktier eller anparter uden at skulle afvente en modningsperiode, og således opnår ejerskab til aktierne eller anparterne, uanset om disse måtte være båndlagte eller ej. Denne type ordninger er ikke i samme grad udtryk for en virksomhedsfastholdelsespolitik, men snarere at medarbejderne opnår en form for medejerskab." 

Det fremgår af ansættelsesretlig litteratur om aktieoptionsloven, at RSUs er omfattet af aktieoptionsloven. Der henvises herved eksempelvis til "Aktieoptionsloven med kommentarer", 1. udgave af Claus Juel Hansen, hvor det af side 66ff. fremgår, at "Denne form for betingede aktier er omfattet af aktieoptionsloven. Her er nemlig tale om rettigheder med henblik på senere erhvervelse eller tildeling."

Efter SKAT's opfattelse skal medarbejderne lønbeskattes af værdien af RSUs efter de almindelige regler i statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

Spørgsmål 1 - Beskatningstidspunktet

Det følger af retserhvervelsesprincippet, at beskatningstidspunktet ved tildeling af RSUs til medarbejdere indtræder på tidspunktet for indgåelse af aftale om tildeling af RSUs, medmindre der er fastsat betingelser, som udskyder beskatningstidspunktet.

Udstedelsen efter hvert kvartal af de bagvedliggende aktier er betinget af, at medarbejderen i hvert kvartal har været ansat i uopsagt stilling i Selskab D. Opsiger medarbejderen selv stillingen, eller bliver medarbejderen opsagt af arbejdsgiverselskabet på grund af misligholdelse, fortaber medarbejderen retten til RSUs og de endnu ikke udstedte aktier.

Det er endvidere en betingelse for erhvervelse af aktierne, at medarbejderen er i live på de relevante vesting-tidspunkter.

Medarbejderen må ikke overdrage eller pantsætte RSUs eller aktierne eller indgå finansielle kontrakter eller lignende vedrørende aktierne før medarbejderen har erhvervet endelig ret til aktierne.

Medarbejderen har ikke aktionærrettigheder før der udstedes aktier. Efter at aktierne er udstedt, får medarbejderen sædvanlige aktionærrettigheder, herunder stemmerettigheder og udbytteret.

Efter en samlet konkret vurdering finder SKAT, at beskatningstidspunktet for tildeling af RSUs udskydes til det tidspunkt, hvor det kan konstateres, at de fastsatte betingelser for erhvervelse af aktier er opfyldt, således at værdien opgøres og beskattes efter statsskattelovens 4 og ligningslovens § 16 på vesting-tidspunkterne.

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2 - Ret til aktieudbytte inden RSU er modnet

Ved besvarelsen af spørgsmål 1 konkluderer SKAT, at beskatningstidspunktet for tildeling af RSUs er udskudt til vesting-tidspunktet, hvor det kan konstateres, at de fastsatte betingelser for erhvervelse af aktier er opfyldt.

Såfremt "Compensation Committee" konkret bestemmer, at medarbejderen har ret til aktieudbytte inden restricted stock units er modnet, ændrer det ikke SKATs vurdering af, at beskatningstidspunktet for tildeling af RSUs i den foreliggende sag er vesting-tidspunkterne.

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "nej".

Spørgsmål 3 - Fradragsret for omkostningen til RSUs

Hvis Selskab D refunderer Selskab M's udgifter forbundet med RSUs, har Selskab D fradragsret for omkostningerne, som anses for at være fradragsberettigede lønomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra 1.

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "ja".

Spørgsmål 4 - Fradragstidspunkt for omkostningen til RSUs

Fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, forudsætter efter praksis, at der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og at beløbet kan opgøres endeligt.

Det er SKATs opfattelse, at Selskab D har fradragsret for omkostningen til restricted stock units på vesting-tidspunkterne.

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "ja".

Spørgsmål 5 - Anvendelse af ligningslovens § 7H

RSU er en ret for medarbejderen til på visse betingelser at modtage aktier i Selskab M på nærmere angivne tidspunkter.

Efter SKATs vurdering kan en sådan medarbejderordning blive omfattet af ligningslovens § 7H, forudsat at betingelserne i § 7H er opfyldt.

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "ja".

Spørgsmål 6 - Hvornår foreligger den faktiske udnyttelseskurs/købskurs som anført i ligningslovens § 7H

Bestemmelsen i ligningsloven § 7H, stk. 1, 3. pkt. regulerer, hvornår der kan anses at foreligge en faktisk udnyttelseskurs. Efter bestemmelsen er det uden betydning herfor, at udnyttelses- eller købskursen eller antallet af købe- og tegningsretter henholdsvis aktier skal reguleres ved en række nærmere specificerede omstruktureringer, når reguleringen er aftalt og har til formål at fastholde værdien uændret.

Efter sin ordlyd omfatter ligningsloven § 7H, stk. 1, 3. pkt. ikke selskabsretlige omstruktureringer som aktieombytning, aktiesplit og rekapitalisering.

I forbindelse med behandlingen af lovforslag L 56 afgav Advokatrådet et høringssvar, hvori det bl.a. blev foreslået at medtage reguleringer som følge af selskabsretlige omstruktureringer.

Dette forslag fandt Skatteministeriet ikke at kunne imødekommes. I stedet blev der indsat en tilføjelse i lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgik, at:

"Med udtrykket "lignende" sigtes der til ændringer, der kan sidestilles med de nævnte og således ikke forskellige selskabsretlige omstruktureringer såsom fusioner og spaltninger."

I overensstemmelse hermed er det SKATs opfattelse, at der ikke foreligger faktisk udnyttelseskurs/købskurs som anført i ligningsloven § 7H ved tildelingen af RSUs, i tilfælde hvor udstedelsen af aktier i henhold til RSU kan tilpasses i tilfælde af bl.a. aktieombytning, aktiesplit, rekapitalisering.

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "nej".

Spørgsmål 7 - Anvendelse af ligningslovens § 7A

RSU er en ret for medarbejderen til på visse betingelser at modtage aktier i Selskab M på nærmere angivne tidspunkter.

Efter SKATs vurdering kan en sådan medarbejderordning blive omfattet af ligningslovens § 7A, forudsat at betingelserne i § 7A er opfyldt.

SKAT indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tilsluttede sig SKATs indstilling og begrundelse vedrørende spørgsmålene 1, 2, 3, 4, 5 og 7.

For så vidt angår spørgsmål 6 ændrede Skatterådet SKATs indstilling og begrundelse. Skatterådet vedtog at svare "ja" til spørgsmålet, således, at udtrykket "lignende" i ligningslovens § 7H, stk. 1, 3. pkt. også omfatter aktieombytning, aktiesplit og rekapitalisering, når formålet med reguleringen er at fastholde værdien af købe- eller tegningsretten henholdsvis aktien uændret.

Skatterådet henviser til formålet med ændringerne i L 56/2005, jf. følgende citat fra de oprindelige lovbemærkninger:

"Problemet foreslås løst ved at fastsætte, at vilkår om regulering af udnyttelseskursen for købe- og tegningsretter henholdsvis købskursen for aktier i tilfælde af kapitalændringer, udbytteudlodninger m.m., ikke har betydning for, hvornår udnyttelseskursen henholdsvis købskursen kan anses for at ligge fast, så længe formålet med vilkåret er at fastholde værdien uændret."  Skatterådet afgørelse er i overensstemmelse med de principper, som rådet anvendte i sin afgørelse i SKM2007.449.SR om ligningslovens § 28.