Parter

H3 Revisionsaktieselskab
(advokat Svend Erik Holm)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Per Sørensen, Peter Blok, Marianne Højgaard Pedersen, Jon Stokholm og Vibeke Rønne.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 5. afdeling den 27. februar 2006.

Påstande

Appellanten, H3 Revisionsaktieselskab, har gentaget sine påstande, idet det dog af den mere subsidiære påstand fremgår, at revisionsaktieselskabet er fraflyttet lejemålet i 2005.

Indstævnte, Skatteministeriet, har principalt påstået stadfæstelse, subsidiært gentaget hjemvisningspåstanden.

Anbringender

H3 Revisionsaktieselskab har yderligere anført, at de medlemmer af bestyrelsen i H2 Fonden, der er valgt af revisionsaktieselskabets partnerforsamling, på grund af inhabilitet ikke som forudsat af landsrettens flertal ville kunne deltage i en afstemning om f.eks. et forslag om opsigelse af revisionsaktieselskabet, jf. fundatsens § 4, stk. 4, og erhvervsfondslovens § 20.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at de fire repræsentanter for partnerforsamlingen i fondsbestyrelsen henset til fondens primære formål ikke på grund af inhabilitet ville være afskåret fra at deltage i beslutninger vedrørende lejemålet, herunder om opsigelse af revisionsaktieselskabet.

Supplerende sagsfremstilling

I bemærkningerne til afskrivningslovens § 39 (Folketingstidende 1997/98, 2. samling, Tillæg A, s. 2532) er vedrørende stk. 2 bl.a. anført:

"Udgifter til ombygning, forbedring og indretning af lejede lokaler kan ikke afskrives ved lejemål, hvis der som følge af, at den ene part har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, ikke er en reel risiko for opsigelse, hvilket fremgår af det foreslåede stk. 2. Bestemmelsen er særligt tænkt anvendt i tilfælde, hvor der på grund af nær økonomisk forbindelse mellem ejer og lejer ikke er reel risiko for opsigelse af lejemålet, f.eks. hvor en hovedaktionær udlejer lokaler til et selskab, som hovedaktionæren dominerer. Desuden tænkes bestemmelsen anvendt ved lejemål mellem nære familiemedlemmer eller lignende. Hvis lokalerne efter deres anvendelse er omfattet af § 14, kan lejeren dog afskrive med de i § 17 nævnte satser. I sidstnævnte tilfælde har lejeren dog ikke mulighed for at fratrække et eventuelt ikke afskrevet restbeløb fuldt ud i nedrivningsåret efter bestemmelsens stk. 4."

I bemærkningerne til lov nr. 458 af 9. juni 2004 om ændring af bl.a. afskrivningslovens § 39, stk. 2, (Folketingstidende 2003/04, Tillæg A, s. 43) hedder det bl.a.:

"Bestemmende indflydelse vil bestå, hvor en eller flere personer direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen, eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i et selskab, der er part i lejemålet/salget. I selskaber der ikke omfattes af aktieselskabslovgivningen, vil der foreligge bestemmende indflydelse såfremt en eller flere personer direkte eller indirekte har mere end 50 pct. i ejerandel.

...

De foreslåede ændringer af bestemmelserne er alene en præcisering af situationer, hvor der altid vil være bestemmende indflydelse. Bestemmelsen angiver hermed et sikkert område, hvor der ikke er tvivl om, at der vil være bestemmende indflydelse. Herudover er det dog stadigt muligt, at der i andre tilfælde også vil kunne foreligge bestemmende indflydelse. Dette beror på en konkret vurdering af, om der foreligger en risiko for opsigelse af lejemålet i de enkelte sager."

Højesterets begrundelse og resultat

Som anført af landsretten består der en meget høj grad af interessefællesskab mellem H3 Revisionsaktieselskab og H2 Fonden. Uanset om de fire medlemmer af fondens bestyrelse, som er valgt af partnerforsamlingen i revisionsvirksomheden, måtte være inhabile ved behandlingen af et formelt forslag om fondens opsigelse af lejemålet, tiltræder Højesteret, at der ikke bestod nogen reel risiko for opsigelse mod revisionsvirksomhedens ønske.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsrettens flertal, tiltræder Højesteret, at revisionsaktieselskabets principale og subsidiære påstande ikke er taget til følge.

Efter ordlyden af afskrivningslovens § 39, stk. 6, indrømmes der ved en lejers afståelse af de lejede lokaler kun fradrag for tab på udgifter til ombygning m.v. i det omfang, der er tale om afskrivningsberettigede udgifter. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsrettens flertal, tiltræder Højesteret, at heller ikke revisionsaktieselskabets mere subsidiære påstand er taget til følge.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H3 Revisionsaktieselskab betale 175.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.