Er fortjeneste, indvundet ved modtagelsen af en fredningserstatning, egensidigt fastsat af Naturklagenævnet, for afståelse af ejendom til Staten i forbindelse med fredning af arealer ved A, omfattet af skattefritagelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11, som al anden fredningserstatning?

Svar

Ja.

Spørgeren ejer landbrugsejendommen B. Ejendommen har et areal på ca. 37 ha.

Ejendommen har gennem de seneste ca. 20 år indgået i en fredningssag vedrørende A.

Fredningsnævnet har den 18. august 2004 truffet afgørelse, hvilket indebar, at spørgerens ejendom, løbenr. 3, blev 22,22 ha blev fredet.

Det fremgår endvidere af afgørelsens § 7, at ejere af landbrugsejendomme kan i forbindelse med gennemførelsen af fredningen kræve, at staten overtager de dele af deres ejendomme, som ligger indenfor fredningsområdet. Endvidere er det dog anført, at "ejeren af løbenr. 3 kan i forbindelse med krav om overtagelse [...] herudover kræve, at staten overtager de dele af ejendommen, som ligger udenfor fredningsområdet. Fredningsnævnet afgør om betingelserne for overtagelse [...] foreligger, og fastsætter overtagelsesprisen i medfør af naturbeskyttelseslovens § 39, stk. 1."

Fredningsafgørelsen er indbragt for Naturklagenævnet, der den 26. maj 2005 traf beslutning om at gennemføre fredning af arealerne ved A. Ved fredningen kan bestemmes, at en fast ejendom, eller en del af en fast ejendom, skal afstås til det offentlige, jf. naturbeskyttelseslovens § 38, stk. 5, og Naturklagenævnet besluttede derfor, at bl.a. spørgeren, som ejer af en landbrugsejendom, skulle have en konkret vurdering af, til hvilket beløb staten vil kunne overtage spørgerens ejendom på nærmere angivne vilkår. På denne baggrund har Naturklagenævnet indhentet vurderinger af spørgerens ejendom, som af SKAT er vurderet til 9,5 mio. kr., heraf jordtilliggendet 5,1 mio. kr. og bygninger 4,4 mio. kr.

Repræsentanten har fremlagt brev af 1. december 2006 fra Naturklagenævnet, underskrevet af nævnets viceformand, med følgende indhold:

"Naturklagenævnet traf den 26. maj 2005 beslutning om at gennemføre en fredning af arealer ved A, der er vandreklit. Milen har hidtil bevæget sig på statsejet, fredet areal, men er nu begyndt at vandre ind på privatejede arealer med en hastighed på 10 - 30 meter om året.

Fredningssagen er rejst, fordi sagsrejserne har ønsket, at A skal bevares i naturtilstand og fortsat skal kunne vandre uden indgreb. Samtidig ønsker man, at området foran milen skal bevares og plejes uden indgreb i form af beplantning, bebyggelse og terrænændringer, således at milens vandring kan opleves.

Om erstatningsspørgsmålet traf Naturklagenævnet foreløbig beslutning om, at milens eksistens som udæmpet vandreklit ikke i sig selv kan begrunde nogen erstatning, men at der ydes sædvanlig takstmæssig erstatning for de umiddelbare rådighedsbegrænsninger ifølge fredningen til de ejere, der forlanger deres arealer overtaget af staten.

En fredning kan bestemme, at en fast ejendom eller en del af en fast ejendom skal afstås til det offentlige, jf. naturbeskyttelseslovens § 38, stk. 5. Naturklagenævnet besluttede derfor samtidig, at ejere af landbrugsejendomme og ejere, hvor sandflugten allerede har overskredet ejendommens (matriklens) grænser, skulle have en konkret vurdering af, til hvilket beløb staten vil kunne overtage deres ejendom på nærmere angivne vilkår, herunder adgang til fortsat brug af ejendommen for de nuværende ejere.

Naturklagenævnet anmodede herefter Skov- og Naturstyrelsen om at fremkomme med en sådan vurdering, idet man dog samtidig over for lodsejerne understregede, at det er Naturklagenævnet der i sidste ende fastsætter overtagelsesprisen for de ejendomme, som ejerne måtte ønske at afstå til staten i forbindelse med fredningen.

Den 27. september 2006 fremsendte Skov- og Naturstyrelsen de ønskede vurderinger til Naturklagenævnet og til de berørte ejere i sagen, jf. vedlagte kopi af styrelsens brev og notat.

Naturklagenævnet bad herefter ejerne om at meddele- om de ønskede som led i fredningssagen at afstå deres ejendom, helt eller delvist, mod en erstatning, der fastsættes af Naturklagenævnet svarende til den vurdering af handelsprisen, som SKAT har foretaget, jf. vedlagte kopi af Naturklagenævnets brev af 16. oktober 2006.

Der er to ejere, der har vist interesse for at afstå ejendom i forbindelse med fredningen:

[...]

E

Ejerne er interesseret i at afstå jorden excl., bygninger med tilhørende naturligt grundareal på ca. 2-3 ha, som ejeren ønsker at beholde. Den øvrige del af ejendommen, ca. 35 ha afstås til staten mod en erstatning på 5.100.000 kr. svarende til SKAT's vurdering.

Det er afgørende for ejerne af de to ejendomme, at den erstatning, Naturklagenævnet måtte fastsætte for afståelse af ejendommene, ikke bliver undergivet indkomstbeskatning, men betragtes som anden fredningserstatning.

Naturklagenævnet ser gerne fredningssagen afsluttet snarest og ønsker at kunne give de interesserede ejere besked om, hvordan deres retsstilling vil være, hvis deres arealer bestemmes afstået til staten som led i fredningen. Det bemærkes, at den erstatning for afståelse af ejendom, som Naturklagenævnet måtte bestemme, ikke vil være genstand for forhandling med ejerne men fastsættes ensidigt af Naturklagenævnet. Man skal derfor anmode om en tilkendegivelse fra SKAT eventuelt efter forelæggelse for Skatterådet om, hvorvidt en fredningserstatning for afståelse af de nævnte ejendomme i dette tilfælde vil være at anse som al anden fredningserstatning, der ikke er indkomstkattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11."

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Dette gælder dog ikke fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation. Denne fortjeneste er skattefri efter § 11, 1. pkt., i ejendomsavancebeskatningsloven.

Det er oplyst, at Fredningsnævnet den 18. august 2004 har truffet afgørelse, hvilket indebar, at spørgerens ejendom blev fredet.

Det fremgår direkte af afgørelsens § 7, at ejere af landbrugsejendomme kan i forbindelse med gennemførelsen af fredningen kræve, at staten overtager de dele af deres ejendomme, som ligger indenfor fredningsområdet. Endvidere er det anført, at ejeren kan kræve, at staten overtage de dele af ejendommen, som ligger udenfor fredningsområdet.

Som det fremgår af den fremlagte afgørelse har eksproprianten besluttet at udnytte sin ekstensionsret til at overtage den samlede ejendom, dvs. arealer der ligger indenfor og udenfor fredningsområdet.

Det fremgår nemlig af ekspropriationsproceslovens § 16, stk. 1, at såfremt afståelse af en del af en fast ejendom medfører, at den tilbageblivende del af ejendommen bliver så lille eller således beskaffen, at den ikke hensigtsmæssigt kan bevares som selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde, kan ejeren fordre, at hele ejendommen overtages af anlægsmyndigheden.

Det fremgår yderligere af ekspropriationsproceslovens § 16, stk. 2, at hvis erstatningen for ejendommens værdiforringelse må antages at komme til at stå i åbenbart misforhold til restejendommens værdi, kan anlægsmyndigheden fordre hele ejendommen afstået.

Dernæst uddybes det i "Fast ejendom - rådighed og regulering" ved Bo von Eyben, P. Mortensen og P. Pagh, at:

"[...] For så vidt angår ekstension på ekspropriantens begæring er betingelsen, at erstatningen for værdiforringelse ville komme til at stå i åbenbart misforhold til restejendommens værdi. Ekspropriaten ville således reelt komme til at betale erstatning for hele ejendommens værdi og må derfor rimeligvis også kunne blive ejer af hele ejendommen.[...]"

SKAT er derfor af den opfattelse, at hele beløbet der udbetales som følge af den gennemførte fredning er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 1 pkt., idet naturfredningen er et konkret indgreb mod en ejendom, der indebærer væsentlig begrænsninger i adgangen til at udnytte den, og idet ekstensionsretten blev anvendt direkte af eksproprianten i sin afgørelse.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende, dvs. at den udbetalte erstatning ikke er skattepligtig, idet beløbet er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 1 pkt.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.