Vil afståelse af en ejerlejlighed, beliggende A være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 og dermed skattefri?

Ja.

Spørgeren har ifølge SKATs oplysninger i perioden fra den 25. august 1973 til den 18. december 2004 haft folkeregisteradresse på B. Den 18. december 2004 blev folkeregisteradressen flyttet til C.

Spørgeren har den 6. april 1995 på tvangsauktion, fra Realkredit Danmark A/S, købt en ejerlejlighed, beliggende D. Lejligheden blev købt til en pris på 335.000 kr. og overtaget med virkning fra den 18. april 1995.

Spørgeren har oplyst, at lejligheden blev erhvervet i forbindelse med tiltrædelse af en ny stilling hos E, den 1. maj 1995.

Spørgeren har endvidere oplyst, at det var planen, at spørgeren sammen med sin ægtefælle skulle flytte nærmere F. Det forhold, at spørgeren ikke kunne finde egnet bolig, samt det faktum, at spørgerens ægtefælle har haft langværende ansættelse i G, medførte imidlertid, at ægtefællerne har valgt at beholde den hidtidige bolig og erhverve en mindre ejerlejlighed i D.

Ejerlejligheden blev brugt af spørgeren, idet den nye stilling krævede deltagelse i arbejdsmæssige opgaver efter normal arbejdstid i form af aftenmøder, samt deltagelse i lokalsamfundets aktiviteter.

Spørgeren har overfor SKAT tilkendegivet, at hun har anvendt ejerlejligheden til gennemsnitlig to overnatninger pr. uge.

Det blev oplyst, at spørgeren agter at sælge lejligheden, idet en fusion mellem spørgerens hidtidige arbejdsplads og H, har medført, at hovedarbejdsstedet flyttes til I. I konsekvens heraf vil spørgeren ikke længere have behov for at eje en bolig i F.

Forespørgeren har fremlagt dokumentation vedrørende udgifter til elektricitet, samt udgifter til varmt vand og varme.

Det fremgår af opgørelse fra J, at forespørgerens udgifter til el i perioden fra den 28. september 2000 til den 25. november 2001 udgjorde 1.070 kr. For perioden fra den 25. november 2001 til den 4. september 2002 udgjorde udgifter til el 547 kr., for perioden fra den 4. september 2002 til den 28. august 2003 udgjorde udgifter til el 860 kr., for perioden fra den 28. august 2003 til den 31. juli 2004 udgjorde udgifter til el 2.513 kr., for perioden fra den 31. juli 2004 til den 31.juli 2005 udgjorde udgifter til el 2.760 kr. og for perioden fra den 31. juli 2005 til den 31. juli 2006 udgjorde udgifter til el 2.694 kr.

Det fremgår endvidere af forbrugeropgørelser fra K, at spørgerens udgifter til varme og varmt vand for perioden fra den 1. januar 2002 til den 31. december 2002 udgjorde 1.427 kr., for perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2003 udgjorde 2.030 kr., for perioden fra den 1. januar 2004 til den 31. december 2004 udgjorde 2.022 kr., for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2005 udgjorde 1.438 kr., og for perioden fra den 1. januar 2006 til den 31.december 2006 udgjorde 1.521 kr.

Spørgeren er af den opfattelse, at ejendommen kan afstås skattefrit, idet erhvervelse og efterfølgende anvendelse af ejendommen var begrundet i spørgerens arbejdsmæssige forhold.

I henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, skal fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst.

Loven indeholder en undtagelse til denne regel, idet ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, bestemmer, at fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder ikke skal medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke.

Det fremgår ikke af lovbestemmelsen om en ejer på samme tid kan have to ejendomme, der tjener til bolig for ejeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Den administrative praksis har imidlertid slået fast, at en supplerende ejendom vil kunne sælges skattefrit efter parcelhusreglen, hvis ejendommen i ejerperioden har været anvendt af ejeren af arbejdsmæssige årsager. Det er i den forbindelse uden betydning, om en skatteyder anskaffede ejendommen af arbejdsmæssige årsager eller ej, blot skatteyderen faktisk har anvendt ejendommen af arbejdsmæssige årsager. Det er dog en betingelse, at varigheden af den arbejdsmæssige anvendelse af ejendommen har haft en sådan karakter, at det kan siges, at den supplerende ejendom har tjent til bolig for ejeren.

Det er oplyst, at spørgeren har anvendt ejerlejligheden til gennemsnitlig to overnatninger pr. uge.

Det er SKATs opfattelse, at boligen er blevet anvendt regelmæssigt, hvilket må anses for bekræftet af størrelsen af de afholdte udgifter til el i henhold til de fremlagte opgørelser fra forsyningsselskaber.

Det er derfor ubestridt, at spørgeren har anvendt lejligheden i forbindelse med sit arbejde. Derfor vil en eventuel avance efter SKATs opfattelse være omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.