1. Kan den en elektronisk kørebog X erstatte en manuelt ført kørebog?
2. Er det muligt at anvende "kontantlønsnedgang" i relation til anskaffelse og årligt løbende abonnement på en X?

1. Afvises.
2. Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse.

A skifter efter nytår til ny jobfunktion, hvor han får en del kørsel. Han kører i privat bil og vil få udbetalt kørselsgodtgørelse efter statens regler for tilbagelagte erhvervsmæssige kilometre forudsat at han fører en nøjagtig registrering af sin kørsel (kørebog). For at spare 1-2 timer månedligt på at føre kørebog ønsker A at anvende en X, som laver en elektronisk ført kørebog. Det er A's opfattelse, at produktet medfører sikrere registrering af de erhvervsmæssige kilometre og dermed skaber ligningsmæssig sikkerhed for, at der ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse på forkert grundlag. Samtidig sparer A en masse tid og besvær.

X er en automatisk GPS-kørebog. Systemet registrerer automatisk de kørte ruter via GPS-dataloggeren. Den logger hvor der er kørt fra og til, samt registrerer, hvor langt der er kørt og hvornår. Via PC programmet kan der skelnes mellem privatkørsel og firmakørsel, og det er muligt at knytte en kommentar til en given rute. Herefter kan der printes en komplet kørebog, hvor kørselgodtgørelsen automatisk beregnes.

X koster som en engangsinvestering kr. 3.995 inkl. moms, medens det årlige abonnement koster kr. 500 inkl. moms.

A ønsker at finansiere den elektroniske kørebog med en ændret vederlagssammensætning. Mere konkret ønsker A svar på, om det vil være muligt at aftale en reel lønnedgang svarende til de stipulerede udgifter i forbindelse med køb og vedligeholdelse af X på samme måde som på følgende godkendte områder: medarbejderbredbånd, pendlerkort til bus og tog m.fl.

Det er A's opfattelse, at den elektroniske kørebog kan anføres som et værktøj til A's arbejde og kan sidestilles med medarbejderbredbånd, hjemme-PC ordning og pendlerkort, hvorfor A mener, at det er muligt at anvende kontantlønsnedgangsordningen.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

 For at et kørselsregnskab skal kunne kræves lagt til grund ved skatteansættelsen, må kørebogen være ført dagligt med angivelse af:

1. kilometertællerens udvisende henholdsvis ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens afslutning,
2. datoen for kørslen, og
3. den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, idet der med hensyn til den erhvervsmæssige kørsel må være angivet bestemmelsessteder og lign. notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Skattemyndighederne kan efter praksis stille strenge krav til den umiddelbare forståelighed af de oplysninger, der skal danne grundlag for befordringsfradraget, jf. TfS 1999, 878 HRD. Regnskabet med antallet af kørte km må være ført således, at kørebogens udvisende stemmer med bilens kilometertæller, jf. Vestre Landsrets dom af 13. april 1973. Såfremt en kørebog viser et meget lavt antal km for den private kørsel, kan den eventuelt tilsidesættes jf. Ligningsvejledningen 2007-1, Alm. Del, afsnit A.F.3.1.

Ifølge SKATs bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, er det en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller motorcykel. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal jf. § 2, stk. 2 indeholde følgende oplysninger:

1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer.

2) Kørslens erhvervsmæssige formål.

3) Dato for kørslen.

4) Kørslens mål med eventuelle delmål.

5) Angivelse af antal kørte kilometer.

6) De anvendte satser.

7) Beregning af befordringsgodtgørelsen.

En arbejdsgivers kontrol af en ansats erhvervsmæssige kørsel ved en udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse forudsætter således bl.a., at der foreligger dokumentation for kørslens erhvervsmæssige formål og kørslens mål og eventuelle delmål.

Da sådanne oplysninger ikke objektivt kan registreres ved X systemet er det SKATs opfattelse, at arbejdsgiverens muligheder for at kontrollere den ansattes erhvervsmæssige kørsel i væsentlig grad afhænger af den ansattes vilje til at producere et retvisende billede af en konkret foretaget kørsel jf. ovennævnte bekendtgørelse.

Spørger har i mail den 29. maj 2007 kommenteret SKATs indstilling:

X systemet har alle de punkter som SKAT kræver en kørebog skal indeholde. Dvs. den har synkronisering med kilometertælleren, således at der på rapporten står kilometertællerens stand ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning. Tillige er der dato, formål, fordeling mellem privat og erhvervskørsel, samt navnet på det firma som brugeren har besøgt under sin erhvervskørsel. Systemet genkender selv virksomhederne der besøges ved at slå op i en intern database med koordinater og virksomheder. Hvis to koordinater matcher inden for en given radius ved X systemet automatisk hvilken kunde brugeren har besøgt.

En af X's kunder har haft problemer med at få kørselregnskaberne godkendt, da de som landbrugs konsulenter har megen "markkørsel". Denne kørsel kan normalt ikke pares med en adresse, men via X kan den enkelte rute mellem markerne nu markeres som "markkørsel" og ruten kan efterfølgende visualiseres i GoogleEarth. Ved at visualisere ruterne kan brugeren sandsynliggøre sine kørte kilometre overfor virksomheden. Denne omtalte kunde sendte Xsystemet til test hos Ernst&Young. Ernst&Young har konkluderet at systemet lever op til SKATs krav om en gyldig kørebog.

Med X er det faktisk muligt for en håndværksmester at tjekke om f.eks. gulplade biler kører privatkørsel. Hvis GPS'en og bilens kilometertæller ikke stemmer overens, er det ensbetydende med at GPS'en har været slukket og dermed har brugeren af bilen et forklaringsproblem. Hvis GPS og kilometertæller stemmer overens og alle ruter er erhvervsruter så kan håndværksmesteren dermed dokumentere at hans biler ikke bruges til privatkørsel.

For at sikre at der ikke "laves kreativt kørselsregnskab" med X systemet er alle ruter der er manuelt indtastet markeret med en lille stjerne. Dette giver arbejdsgiveren et overblik og en tryghed for at de kørselsgodtgørelser han udbetaler faktisk også er dem der er kørt.

X parrer hver kørte rute med virksomhedens kundedatabase. Hver kunde har fået knyttet et koordinat og et formål, således vil X automatisk genkende hvilken kunde der er besøgt. Dette bruges på kørselsrapporten, hvor der automatisk skrives formål og kundenavn, samt antal kilometre og til hvilken kørselssats der er beregnet ud fra.

Mange virksomheder har heller ikke styr på hvornår der skal skiftes fra høj sats (3.35 kr) til lav sats (1.78 kr.). Dette skal gøres ved 20.000 km, men der holdes ikke grundigt øje med hvornår den enkelte har kørt mere end 20.000 km. Dette sker ikke med X systemet. Systemet ved automatisk hvornår der skal skiftes til lav sats, og kan gøre det midt i en rute, da der løbende beregnes hvor mange kilometre der er kørt det givne år. Dermed spares der penge ved ikke at udbetale for meget i kørselsgodtgørelse beregnet til den høje sats.

X mener altså at systemet er sikre end en manuelt ført kørebog, og systemet har fået stor ros fra mange virksomheder der har erfaret at de nu har styr på kørselsudbetalingerne, og som tilmed har fanget mange ansatte i at være "kreative".

Det er SKATs opfattelse:

At det ikke på forhånd kan afgøres om et fremtidigt kørselsregnskab, som A har udarbejdet ved benyttelsen af X vil opfylde ovennævnte krav i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse og således muliggøre arbejdsgivers kontrol af den ansattes erhversmæssige kørsel ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

Under hensyn til, at det er det enkelte individuelle kørselsregnskabs pålidelighed, der vurderes i forbindelse med ligningen, finder SKAT ikke, at der med nogen rimelighed kan gives et entydigt svar på systemets bevisværdi. Det afgørende er ikke, hvilket system der anvendes til at lave kørselsregnskab, men alene at kørselsregnskabet er udfyldt korrekt. Det er samtidig SKATs opfattelse, at skattemyndighederne skal afholde sig fra at forhåndsvurdere bevisværdien af teknologiske hjælpemidler.

Det er herefter SKATs opfattelse, at Skatterådet ikke kan vide om systemet rent faktisk betjenes i overensstemmelse med de skattemæssige regler for udarbejdelse af kørselsregnskab. SKAT indstiller, at Skatterådet afviser at svare på spm. 1.

Ad spørgsmål 2

Det er i praksis anerkendt, at en arbejdstager kan indgå aftale om kontantlønnedgang i forbindelse med arbejdsgivers tildeling af naturalier med den virkning, at skatten beregnes på grundlag af den lavere kontante løn.

Parterne har således mulighed for at indgå en aftale om, at den ansatte deltager i finansieringen ved reduktion af sin kontante løn. Der stilles efter praksis følgende betingelser for, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der indebærer en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte får stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren:

1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden.
4. Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Dvs. det er arbejdsgiveren, der skal være forpligtet til at betale f.eks. den pågældende udannelsesudgift.

Der har herudover i Ligningsrådets/Skatterådets praksis været opstillet 2 støttekriterier. Der skal således være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen.

Umiddelbart kan alle ydelser indgå i en fremadrettet ændret vederlagsaftale. Hvis arbejdsgiveren stiller X til rådighed for A, skal han imidlertid beskattes af den fulde markedsværdi jf. ligningsloven § 16, stk. 3. A sparer derfor ingen skat i forhold til den situation, hvor han i stedet får kontantløn og selv køber ydelsen. Modsat en evt. kontantløn, hvor der betales arbejdsmarkedsbidrag, vil X imidlertid ikke være arbejdsmarkedsbidragspligtig, såfremt den stilles til rådighed af arbejdsgiveren og beskattes efter ligningsloven § 16, stk. 3, og A vil derfor ikke skulle betale arbejdsmarkedsbidrag af X.

Såfremt de ovenstående betingelser til en ændret vederlagssammensætning er opfyldt, kan A således godt indgå en aftale om kontantlønsnedgang med sin arbejdsgiver, men det vil som nævnt ikke være nogen skattemæssig fordel.

Det indstilles at Skatterådet svarer ja til spørgsmål 2.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende i 5 år fra afgørelsens dato.