Kan en elev/lærling, der har indgået en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed i overensstemmelse med erhvervsuddannelsesloven, under skoleophold betragtes som en lønmodtager på et midlertidigt arbejdssted jf. ligningslovens § 9A?

Svar

Ja, se Skatterådets svar og begrundelse.

I henhold til erhvervsuddannelsesloven, er der etableret en lang række erhvervsuddannelser, som er reguleret af nogle uddannelsesbekendtgørelser. Uddannelserne er alle opbygget på nogenlunde samme måde, og uddannelsesforløbet består af en andel skoleundervisning og en andel ophold på en praktikvirksomhed.

Eleven/lærlingen kan starte på uddannelsernes grundforløb uden at have en uddannelsesaftale, men for at komme videre fra grundforløbet, skal eleven/lærlingen indgå en uddannelsesaftale med en eller flere praktikvirksomheder. Praktikvirksomhederne er forpligtede til at betale eleven løn i hele uddannelsesperioden, uanset om han er på virksomheden eller på skoleophold. Praktikvirksomheden er endvidere forpligtet til, at give eleven/lærlingen frihed fra arbejdet til de enkelte skoleophold.

Det er skolen, praktikvirksomheden og eleven/lærlingen, som i fællesskab udarbejder en personlig uddannelsesplan for eleven/lærlingen, og det er her et krav, at uddannelsen har en betydelig bredde, herunder i arbejdsområde og funktion, med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet.

Erhvervsuddannelserne tilrettelægges normalt på en måde, så eleven/lærlingen på skift er på praktikvirksomheden og på skolen. Gennemførelsen af skoleopholdene er en forudsætning for uddannelsesaftalens opretholdelse. For yderligere information om uddannelsesaftaler henvises til undervisningsministeriets publikation "Uddannelsesaftale en sund investering i fremtiden", som findes på http://pub.uvm.dk/2004/uddannelsesaftale.pdf.

Bor eleven/lærlingen langt væk fra erhvervsskolen, har han/hun mulighed for, at få ophold på skolens kostafdeling i forbindelse med skoleundervisningen. Eleven/lærlingen skal selv betale herfor.

Spørger har oplyst, at eleverne som udgangspunkt kun er ansat så længe uddannelseskontrakten løber, at eleverne ikke står til rådighed for arbejdsgiveren under skoleopholdet, og at uddannelsen ikke er tilrettelagt i virksomhedens regi. Spørger har senere tilføjet, at der hermed menes, at selve uddannelsen ikke tilrettelægges i virksomhedens regi, men af det faglige udvalg på området, hvori både arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter deltager.

Spørger har henvist til, at en anden elevuddannelse på erhvervsskolerne har fået godkendt fradrag for rejseudgifter af skattemyndighederne.

Spørger er derfor af den opfattelse, at afgørelsen må forstås, således at alle elever/lærlinge jf. erhvervsuddannelsesloven under skoleophold opfylder betingelsen om at være lønmodtager på et midlertidigt arbejdssted jf. ligningslovens § 9A.

Det skal i den forbindelse understreges, at elever og lærlinge normalt betragtes som lønmodtagere. De betaler f.eks. A-skat, er omfattet af ferieloven (dog med særreglen i § 9 som ekstra beskyttelse), er omfattet af kollektive overenskomster og er omfattet af lønmodtagernes garantifond med mere.

Spørger har ikke et overblik over omfanget af lærlinge, der vil opfylde de øvrige betingelser i ligningslovens § 9A. Særligt afstandskravet vil formentligt medføre, at det alene er en forholdsvis begrænset mængde af lærlingene, der vil få glæde af et positivt svar i denne sammenhæng.

Det oplyses, at spørger påtænker, når der foreligger et bindende svar fra SKAT, at videreformidle dette til de medlemmer der er lærlinge, ligesom det påtænkes at videregive svaret til øvrige fagforbund, der er berørte af problematikken. Så afgørelsen vil uanset sit resultat, få betydning for en større gruppe af lærlinge og elever.

For så vidt angår tilrettelæggelsen af uddannelsen for den enkelte lærling/elev, oplyser spørger, at der udarbejdes en personlig uddannelsesplan i et samarbejde mellem virksomheden, skolen og lærlingen/eleven. Dvs. at virksomheden har en væsentlig indflydelse på planlægningen af den enkelte lærlings/elevs uddannelse og herunder f.eks. hvilke valgfag lærlingen/eleven skal følge.

Spørger bemærker desuden, at den nævnte erhvervsuddannelse også tilrettelægges af et fagligt udvalg ligesom uddannelsen til elektriker, og at elektrikeruddannelsen er en helt almindelig erhvervsuddannelse.

Vedrørende arbejdsgiverens ledelsesbeføjelser under skoleopholdet oplyser spørger, at selvom lærlingen/eleven ikke står til rådighed for arbejdsgiveren under skoleopholdet, har arbejdsgiveren dog fortsat en række almindelige ledelsesbeføjelser under skoleopholdet. Således skal sygdom f.eks. meldes til arbejdsgiveren, og lærlingen/elevens forsømmelser kan af arbejdsgiveren tillægges ansættelsesretlige konsekvenser. Det er endvidere arbejdsgiveren, der afgør tidspunktet for lærlingens/elevens skoleophold. Dvs., at arbejdsgiveren har mulighed for at planlægge, hvornår han bedst kan undvære lærlingens/elevens arbejdskraft.

Endelig bemærker spørger, at det er muligt, at undervisningen under et skoleophold på en erhvervsskole ikke direkte medfører, at lærlingen/eleven udfører arbejde der er til nytte for arbejdsgiveren, men uddannelsesforløbet har i lighed med langt størstedelen af den efteruddannelse, der er omfattet af ligningslovens § 9A det formål, at lærlingen/eleven tillærer sig nogle egenskaber, der er en forudsætning for, at han kan udføre sit daglige arbejde på den bedst mulige måde.

Det er derfor spørgers klare opfattelse, at undervisningen under et skoleophold på en erhvervsskole modtages som et led i lærlingens/elevens tjeneste hos arbejdsgiveren.

Efter ligningslovens § 9A, stk. 7, kan rejseudgifter, jf. stk. 1, fradrages ved indkomstopgørelsen enten med de standardsatser, der fremgår af § 9A, stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter.

Betingelserne for at foretage fradrag er, at lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, jf. §9 A, stk. 1.

Det er således et krav, at skoleopholdet kan betragtes som et midlertidigt arbejdssted.

Som arbejdssted anerkendes i praksis steder, hvor skatteyder modtager undervisning som led i tjenesten.

Told- Skattestyrelsen har i TfS 1998, 464, kommenteret en afgørelse omtalt i TfS 1998, 91 og det fremgår heraf, at

"Efter praksis lægges der vægt på, at arbejdsgiveren under skoleopholdet bevarer sine instruktionsbeføjelser over eleverne, således at disse er pålagt at stå til rådighed for at udføre opgaver af arbejdsmæssig/tjenstlig karakter, at eleverne under skoleopholdet er underlagt de samme tjenstlige forpligtelser som ved praktisk tjeneste, og således står til rådighed for arbejdsgiveren til faktisk benyttelse, at ansættelsen sker i en institution med henblik på udførelse af praktisk arbejde, at uddannelsesforløbet er tilrettelagt i institutionens regi på grund af ønsket om den rette kvalificerede arbejdskraft, og at eleverne ikke bliver afskediget efter uddannelsens slutning."

Told- og Skattestyrelsen har i TfS 1997, 749 vedrørende erhvervselever på skoleophold henvist til en Højesteretsdom, hvor Højesteret tiltrådte Landsrettens begrundelse, hvorefter "Det må lægges til grund, at sagsøgeren under ophold på Teknisk Skole, uanset at han oppebærer løn fra sin arbejdsgiver, ikke udfører arbejde til nytte for denne. Opholdet på skolen finder sted i uddannelsesøjemed og kan, selv om der er tale om en integreret uddannelse, sammenlignes med andre uddannelser, der foregår ved skoleundervisning. Skolen findes på denne baggrund ikke at være omfattet af begrebet arbejdsplads i ligningslovens § 9C"

Styrelsen udtalte i forbindelse hermed, at "En arbejdsgiver er herefter udelukket fra skattefrit at give befordringsgodtgørelse til erhvervsuddannelseselever, det være sig i form af kørselsgodtgørelse, fribefordring eller som udlæg efter regning. Skolen er ikke en arbejdsplads for den pågældende elev, og der er således tale om, at arbejdsgiveren dækker den pågældende elevs private udgifter."

Arbejdspladsbegrebet i ligningslovens § 9A skal efter SKATS opfattelse fortolkes på samme måde som i § 9C.

Efter de foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at skoleopholdet ikke opfylder kravene til et midlertidigt arbejdssted efter ligningslovens § 9A, således som dette behandles i praksis.

På baggrund af den beskrevne praksis er det SKATs opfattelse, at uddannelsen til elektriker mere har karakter af at være en generel erhvervsuddannelse end en længerevarende intern tilrettelagt uddannelse sådan som tilfældet er ved uddannelsen for pengeinstitutelever, jf. TfS 2000, 166, og uddannelsen af ToldSkat elever, jf. TfS 1998, 91.

SKAT har lagt vægt på, at eleverne som udgangspunkt kun er ansat så længe uddannelseskontrakten løber, således at der ikke er tale om en fast ansættelse hos arbejdsgiveren.

Ydermere har SKAT lagt vægt på, at eleverne ikke står til rådighed for arbejdsgiveren under skoleopholdet, og at arbejdsgiveren på den måde ikke bevarer instruktionsbeføjelsen under skoleopholdet.

Endelig har SKAT lagt vægt på, at uddannelsen ikke er "skræddersyet" til netop denne arbejdsgivers særlige behov.

For så vidt angår ansøgers sammenligning med den anden erhvervsuddannelse er det SKATs opfattelse, at uddannelsen i den foreliggende sag ikke er "skræddersyet" til arbejdsgiverens behov på samme måde som for den nævnte uddannelse, hvor uddannelsen har en erhvervsrettet overbygning rettet mod elevernes særlige opgaver.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et "nej".

Skatterådet fandt, at spørgsmålet kunne besvares med et "ja", idet uddannelsen til elektriker kunne sidestilles med andre uddannelser, hvor der er indrømmet fradrag. Indrømmelsen af fradrag fandtes således at stemme overens med eksisterende praksis.