Parter

Dansk Musikerforbund som mandatar for A
(advokat Kåre Pihlmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Christian Andersen)

Afsagt af landsdommerne

M. Lerche, Gunst Andersen og Marianne Ploug (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 21. december 2005, har sagsøgeren, Dansk Musikerforbund som mandatar for A, nedlagt endelig påstand om, at As skatteansættelse for indkomståret 2002 nedsættes med 10.519 kr., subsidiært med 7.499 kr. og mere subsidiært med 3.020 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøgerens principale påstand fremkommer således:

Sagsøgerens subsidiære påstand angår alene fradrag for arbejdsværelse i hjemmet.

Sagsøgerens mere subsidiære påstand angår alene yderligere fradrag for udgifter til musikudstyr.

Sagens omstændigheder

Denne sag angår prøvelsen af Landsskatterettens kendelse af 26. august 2005, hvorved Landsskatteretten nægtede A fradrag i dennes personlige indkomst, herunder fradrag for et arbejdsværelse i egen bolig beregnet som en forholdsmæssig andel af huslejen, samt fuldt fradrag for udgifter til diverse musikudstyr.

I Landsskatterettens kendelse er blandt andet er anført følgende:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Ligningsmæssige fradrag

Øvrige lønmodtagerudgifter

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for arbejdsværelse i hjemmet.

Selvangivet med 7.499 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har godkendt fradrag for udgifter til diverse musikudstyr med 3.020 kr. Selvangivet med 6.040 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

...

Generelle oplysninger

Klageren er musiker og har siden 1997 været fastansat som underviser på G1 Højskole. Han underviser bl.a. i sang, sammenspil, musikteori, psykologi og sangskrivning.

Klageren har tidligere haft en forfatter- og komponistvirksomhed. Klageren påtænker på et senere tidspunkt at genoptage denne virksomhed, i hvilken forbindelse fuldtidsstillingen på højskolen skal konverteres til en deltidsstilling. Det er oplyst, at klageren ikke har komponeret musik siden 1999.

Klageren bor til leje i en lærerbolig tilhørende G1 Højskole. I indkomståret 2002 boede han i et hus på .... Siden marts 2003 har han boet på .... Klageren har oplyst, at de nuværende forhold er identiske med hans tidligere bolig.

Arbejdsværelse

Sagens oplysninger Lærerboligen, ..., har et bruttoareal på 104m2, og arbejdsværelset udgør 15m2.

Arbejdsværelset anvendes til undervisning, da klageren afholder en del af undervisningen i eget hjem. Klageren benytter også lokalet til forberedelse af undervisningen.

Den kommunale skattemyndighed udbad sig i brev af 8. oktober 2003 oplysninger om indretningen af arbejdsværelset samt redegørelse for indtjeningen herfra. Klageren oplyste i svar af 20. oktober 2003 følgende:

"...

1. Indretningen af studiet/arbejdsværelset er forskriftsmæssig; dvs. der er ikke nogen seng og rummet egner sig ikke til opholdsstue.
   
   
2. Der har ikke været nogen direkte indtægter i form af bestillingsarbejde eller undervisning udover mit faste arbejde på rytmiske højskole. Arbejdslegat og Koda/NCB kan dog tolkes som et resultat af det arbejde, der finder sted i rummet. Beløbene her (i alt 10.739 kr.) er opgivet som B-indtægt"

Klageren har fremlagt en skitse over arbejdsværelsets indretning, ligesom den kommunale skattemyndighed har foretaget en besigtigelse af værelset. Det fremgår heraf, at værelset er indrettet med musikinstrumenter og computerudstyr og ligger i tilknytning til stuen.

Forstander LP, G1 Højskole, har overfor Landsskatteretten korrigeret/præciseret en udtalelse om, at klageren fik huslejereduktion mod at undervise delvist hjemme. LP har i erklæring af 23. august 2004 oplyst, at dette var en midlertidig ordning. Klageren har derimod indvilliget i at stille overnatningsfaciliteter til rådighed for skolen i pressede perioder, hvorfor en huslejenedsættelse alene af den grund synes rimelig.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for arbejdsværelse i hjemmet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at udgifterne til arbejdsværelset ikke er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, idet klageren ikke har haft ekstraindtægter ud over den almindelige A-indkomst. Der har i det påklagede indkomstår ikke været tale om egentlig komponistvirksomhed eller indtægter fra bestillingsarbejde m.v.

Skatteankenævnet har lagt vægt på, at det ikke direkte fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, at han skal anvende eget undervisningslokale, men at han har valgt at foretage en del af undervisningen fra sin private bopæl, selv om arbejdsgiveren stiller lokaler til rådighed.

Nævnet bemærker, at der i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1996.553 Ø var tale om en musiker, der udover at være ansat på en skole, også var selvstændig erhvervsdrivende som musiker og havde biindtægter herfra.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at fradrag for arbejdsværelse i hjemmet godkendes i overensstemmelse med det selvangivne; dvs. godkendes med 15/104 af udgifterne til husleje, varme og el på i alt 49.996 kr.

Arbejdsværelset er nødvendigt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette er i overensstemmelse med tidligere sager vedrørende musikunderviseres fradrag for arbejdsværelse i hjemmet, jf. fx. Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1996.553 Ø.

Skatteankenævnet har henvist til UfR 1961.107 HR, som imidlertid angik spørgsmålet om en gymnasielektors fradrag for et kontorlignende arbejdsværelse. Sagen kan efter repræsentantens opfattelse ikke sammenlignes med nærværende sag.

Nærværende sag drejer sig om en musiker og musikunderviser med masser af musikudstyr i arbejdsværelset, der på denne måde klart har ændret karakter til et musikværksted. På grund af den komprimerede indretning med instrumenter og andet udstyr er det således umuligt for klageren at anvende værelset til private formål.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fradrag for udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde er reguleret af ligningslovens § 9, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det fremgår heraf, at lønmodtagere kan fradrage udgifter, som afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i det omfang, udgifterne overstiger et reguleret grundbeløb, som for indkomståret 2002 udgjorde 4.600 kr.

Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden dels, at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Efter praksis er der i almindelighed ikke fradrag for udgifter til et arbejdsværelse i lønmodtagerens hjem, selv om lønmodtageren benytter værelset i forbindelse med sit arbejde, medmindre værelset har skiftet karakter, således at det ikke er anvendeligt som et af boligens opholdsrum.

Efter det oplyste om arten af klagerens arbejde sammenholdt med værelsets indretning og beliggenhed i tilknytning til stuen er Landsskatteretten enig med skatteankenævnet i, at værelset ikke kan anses som et særskilt værelse, der ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum. Landsskatteretten er derfor enig med skatteankenævnet i, at det er i overensstemmelse med gældende praksis, at klageren ikke er anset for berettiget til fradrag for arbejdsværelse efter ligningslovens § 9, stk. 1, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Musikudstyr

Sagens oplysninger

Klageren har opgjort udgifterne til kabler, strenge, noder, trommestikker, mikrofonstativ, reparation m.v. i indkomståret 2002 til 6.040 kr. og har foretaget ligningsmæssigt fradrag for udgifterne med samme beløb.

Klageren har oplyst, at arbejdet på højskolen medfører en hel del forberedelse, hvilket foregår på egne instrumenter og ved eget musikudstyr i hjemmet.

Klagerens arbejdsgiver, forstander LP, har overfor skatteankenævnet i erklæring af 26. april 2004 supplerende oplyst:

"... at det naturligvis forventes, at højskolens lærere har rådighed over nødvendigt udstyr og faciliteter i forbindelse med forberedelse og gennemføring af konkret undervisning. Det gælder såvel udstyr til musikundervisning som udstyr til anden undervisning.

... at skolen ikke stiller nødvendigt udstyr til rådighed for samtlige lærere. Det er derfor min overbevisning at lærerne "for egen regning" nødvendigvis må opretholde en væsentlig standard af forberedelses-faciliteter"

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har godkendt fradrag for udgifter til diverse musikudstyr med 3.020 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Afgørelsen er begrundet med, at udgifterne til kabler, strenge, reparationer m.v. må anses for i et vist omfang at kunne henføres til indkomsterhvervelsen. Der godkendes derfor skønsmæssigt fradrag for 50 % af disse udgifter.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at fradrag for udgifter til diverse musikudstyr godkendes med 100 %.

Til støtte for påstanden henvises til, at det indkøbte musikudstyr udelukkende anvendes i forbindelse med det indtægtsgivende [arbejde] som højskolelærer. Som underviser på en musikhøjskole er det nødvendigt hele tiden at være med i billedet som udøver, for at man ikke "sakker bagud" og bliver en uinteressant lærer.

Udgifterne er derfor 100 % fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fradrag for udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde er reguleret af ligningslovens § 9, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det fremgår heraf, at lønmodtagere kan fradrage udgifter, som afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i det omfang, udgifterne overstiger et reguleret grundbeløb, som for indkomståret 2002 udgjorde 4.600 kr.

Som sagen foreligger oplyst, er Landsskatteretten enig med skatteankenævnet i, at udgifterne til kabler, strenge, reparationer m.v. må anses for i et vist omfang at kunne henføres til indkomsterhvervelsen.

Landsskatteretten er endvidere enig med skatteankenævnet i, at den erhvervsmæssige andel af benyttelsen passende kan ansættes til 50 %. Der er herved blandt andet henset til placeringen af musikudstyret i klagerens private bolig.

Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor på dette punkt.

..."

Der har under sagen været fremlagt en ansættelseskontrakt, gældende fra den 1. august 2003, mellem G1 Højskole og A. Kontrakten er underskrevet af A den 1. januar 2003. Efter det for landsretten oplyste afløste denne kontrakt den i indkomståret 2002 gældende ansættelseskontrakt, som ikke har kunnet fremskaffes. Den fremlagte kontrakt indeholder ikke bestemmelser, der pålægger A forpligtelser med hensyn til undervisning eller forberedelse i eget hjem eller forpligtelser med hensyn til at stille egne instrumenter og tilbehør til rådighed.

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren A og af vidnerne LP, SJ, DN, TK og MM.

Forklaringer

Sagsøgeren, A, har forklaret, at han har spillet professionelt siden ..., hvor han fik udgivet et par Dansk Top-singler. I ... fik han udgivet en Lp med eget materiale. Han har gennem tiden skrevet musik til en række udøvende musikere og har virket som kapelmester. Han modtager årligt en KODA-afgift på mellem 3.000-7.000 kr.

Siden den 1. januar 1997 har han været fuldtidsansat som lærer på G1 Højskole, hvilket indebærer 16 konfrontationstimer om ugen. Forberedelsestiden er 285 timer årligt, svarende til 60-65 %. Han underviser i forskellige fag på sanglinjen med sang som hovedfag.

Af instrumenter spiller han primært bas, keyboard og guitar. Det er vigtigt at vedligeholde sine færdigheder, hvorfor han anvender 8-10 timer ugentligt i gennemsnit herpå. Skolens elever har fortrinsret til øvelokalerne, hvorfor det i praksis ikke er muligt at forberede sig til undervisningen på skolen. Han har udstyr i arbejdsværelset i sit hjem, der giver mulighed for at arbejde med andet end sang. Han har derfor blandt andet udviklet sine færdigheder, således at han også kan varetage lydtekniske opgaver og bruge det i sin undervisning. På højskolen er der, foruden sanglinjen, en lydteknikerlinje.

Arbejdsværelset på ... var på cirka 15 kvadratmeter. Det var beliggende i selve huset, og man kom ind i værelset via en fordelingsgang. I værelset havde han blandt andet to el-basguitarer, en akustisk guitar, et keyboard, et sæt congas, højttalere, mikrofonstativer foruden en computer beregnet hovedsageligt på indspilning af musik. Computeren blev ikke brugt til private formål. Værelset har været brugt til indspilning af musik, som har været anvendt til underlægningsmusik i sangundervisningen. En gang om ugen fik eleverne soloundervisning hos ham i 3-4 timer som led i den almindelige undervisning. Det var ikke et krav fra højskolens side, at han stillede sit arbejdsværelse til rådighed. Skolen satte dog stor pris på det. I 2002 blev der ikke givet reduktion i huslejen fra skolens side.

Der har været nyanskaffelser af musikinstrumenter og udskiftning af slidte ting som for eksempel kabler, strenge og trommestikker.

Vidnet LP har forklaret, at han har været forstander på G1 Højskole i perioden fra 1990 til den 1. marts 2006. Der var 74 elevpladser på højskolen. Skolens musikudstyr var beregnet på elevernes brug. Det forventedes, at lærerne kunne forberede sig uden for skolen, da der kun var en enkelt lærerarbejdsplads med udstyr beregnet for musikundervisning. Vagtlæreren havde fortrinsret til at benytte denne arbejdsplads. De fleste af skolens lærere boede ikke i nærheden af skolen, og var derfor ikke interesserede i at bruge lokalet. Han er bekendt med, at A havde et øverum/musiklokale hjemme, og at han også brugte det til soloundervisning. Fra skolens side blev der sat stor pris på det, idet det var vanskeligt at finde kapacitet til soloundervisning på skolen. Det var imidlertid ikke et krav fra skolens side, at A stillede sit musiklokale til rådighed.

Vidnet SJ har forklaret blandt andet, at hun har været elev på G1 Højskole i 2002, hvor hun gik på sanglinjen. A har undervist hende i sit hjem. Det foregik en gang om ugen og havde en varighed af cirka 1 time. Når undervisningen foregik hos ham, var det formentligt fordi, man kunne bruge hans optageudstyr og hans keyboard. Faciliteterne på skolen kunne man ikke altid bruge, idet de var forbeholdt eleverne på lydteknikerlinjen.

Vidnet DN har forklaret, at han har været musikærer på G1 Højskole siden 2000. Han har indspillet musik på udstyr, som A havde i sit arbejdsværelse på adressen .... Han har medvirket på nogle af As numre på cd'en "...", der blev indspillet på adressen i 2002. Så vidt han ved, blev cd'en indspillet med henblik på udgivelse.

Vidnet TK har forklaret blandt andet, at hun har været musiklærer på G1 Højskole siden 1997. Hun underviser hovedsagligt i sang. Hun har ofte været i As musikrum i huset på .... Der har de blandt andet indspillet musik til brug for sangundervisningen og planlagt undervisning. Hun har også brugt arbejdsværelset til indspilning af musik til en cd-udgivelse. Da skolen ikke havde tilstrækkeligt med rum til soloundervisning, blev As arbejdsværelse anvendt af skolen til undervisningsbrug. Det kunne lade sig gøre at indspille musik i skolens lokaler, men det var svært at komme til, da der næsten altid var optaget.

Vidnet MM har forklaret, at han er professionel trommeslager. Han har kendt A siden engang i 1970'erne, hvor de spillede sammen i et orkester. De har planer om at udgive noget af As musik på CD, og at komme lidt ud og spille. Det har de puslet med de sidste 5 år. Han hjælper, når A har brug for en trommeslager. Han kender arbejdsværelset på ..., og han vil betegne det som et typisk musiker-arbejdsværelse.

Parternes procedure

Sagsøgeren, A, har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 27. marts 2007, hvori blandt andet er anført:

"...

Ad fradrag for arbejdsværelse

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at udgifter til arbejdsværelse er fradragsberettigede jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet udgifterne er direkte og umiddelbart forbundet med As indtægtserhvervelse som musiklærer ved G1 Højskole. Det gøres særligt gældende,

Ad yderligere fradrag for udgifter til musikudstyr

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiftsafholdelsen og As indtægtserhvervelse som følge af udgifternes karakter (musikudstyr) og As erhverv (musiklærer m.v.) hvorfor udgifterne er fradragsberettigede med 100 %.

For så vidt angår udgifterne til musikudstyr gøres endvidere gældende, at anvendelsen alene har været erhvervsmæssig, samt at en evt. privat benyttelse under alle omstændigheder har været bagatelagtig."

Sagsøgte, Skatteministeriet, har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 27. marts 2007, hvori blandt andet er anført:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at han er berettiget til fradrag for udgifter til arbejdsværelse og yderligere fradrag for udgifter til musikudstyr i indkomståret 2002.

For så vidt angår udgifterne til arbejdsværelse i sagsøgerens bopæl på ..., bemærkes, at sagsøgeren ikke havde foretaget nogen særlig indretning af lokalet i form af isolering, lyddæmpning eller lignende indretning med særligt sigte på musikudøvelse. Lokalet var i det hele taget ikke indrettet på en sådan måde, at det var uanvendeligt til almindeligt ophold, og lokalet lå i umiddelbar forbindelse med boligens stue ... . Lokalet havde endvidere fælles indgang med resten af boligens lokaler ... Sagsøgeren opfylder derfor ikke betingelserne for fradrag for arbejdsværelse i hjemmet, jf. f.eks. TfS 1996, 553 Ø.

Endvidere er det udokumenteret, at arbejdsværelset i hjemmet var nødvendigt af hensyn til arbejdet, hvilket er en yderligere betingelse for fradrag. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at arbejdsværelse i hjemmet var nødvendigt af hensyn til ansættelsen som lærer på "G1 Højskole" - ikke engang med henblik på den almindelige forberedelse af musikundervisningen på skolen. Den fremlagte ansættelseskontrakt ... vedrører ansøgerens ansættelse fra 1. august 2003, det vil sige efter udløbet af indkomståret 2002. Bortset herfra stiller ansættelseskontrakten ikke krav om hjemmearbejdsplads eller rådighed over særligt udstyr til brug for undervisningen på skolen. Det bemærkes i den forbindelse, at musikundervisningen, som sagsøgeren fik løn for, foregik på skolen og ikke i arbejdsværelset i hjemmet ....

Arbejdsværelse i hjemmet har heller ikke været nødvendigt af hensyn til selvstændig erhvervsvirksomhed eller bibeskæftigelse, idet sagsøgeren i indkomståret 2002 ubestridt ... kun har haft indkomst fra ansættelsen på G1 Højskole.

...

Skattemyndighederne har skønsmæssigt godkendt fradrag for 50% af sagsøgerens udgifter til musikudstyr ... Musikudstyret har ubestridt været placeret i sagsøgerens bolig ..., og der gælder også her en stærk formodning for, at udstyret ikke udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, men også privat. Den formodning har sagsøgeren ikke været i stand til at afkræfte, og sagsøgeren har i det hele taget ikke været i stand til at godtgøre, at skattemyndighedernes skøn er foretaget på et forkert grundlag eller har ført til et for sagsøgeren åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. SKM2005.225.ØLR "

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagsøgeren, A, havde i indkomståret 2002 fuldtidsarbejde som lærer på G1 Højskole, og havde i samme år ingen indtægtsgivende bibeskæftigelse.

A og LP, der var forstander på højskolen i 2002, har begge forklaret, at A ikke som led i sin ansættelse var forpligtet til at stille sin private bolig til rådighed for eneundervisning af højskolens elever.

Retten finder på den baggrund, at As indkomst i det omhandlede indkomstår ikke har været betinget af, at han havde indrettet et arbejdsværelse i sin private bolig. Den omstændighed, at A og LP har forklaret, at det fra højskolens side forudsattes, at lærerne forberedte deres undervisning uden for skolen, og at de faktiske forhold nødvendiggjorde dette, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten har vurderet, at As udgifter til blandt andet kabler, strenge og reparationer i et vist omfang kan henføres til indkomsterhvervelsen.

Retten finder, at der efter sagens oplysninger ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn, hvorefter den erhvervsmæssige andel af udgiften til musikudstyr er fastsat til 50 %.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal derfor frifindes.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, A, 20.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.