Klagen skyldes, at en overdragelse af en ejendom fra et I/S til et A/S har udløst tinglysningsafgift, idet overdragelsen er anset for et ejerskifte omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 4.

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsmyndighedens afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Ved skøde af 28. november 2005 overdrog B I/S en ejendom til A/S for 13.400.000 kr. Købesummen blev berigtiget dels ved overtagelse af de i ejendommen indestående pantehæftelser og dels ved betaling af 3.579.025,07 kr. kontant. Ejendomsværdien udgjorde pr. 1. oktober 2004 1.200.000 kr. Skødet blev tinglyst den 6. december 2005, idet der herved blev betalt 1.400 kr. i tinglysningsafgift.

Den 17. november 2005 havde klagerens advokat forud for udarbejdelse og tinglysning af skøde anmodet Retten i X om navneberigtigelse i adkomstrubrikken som tilstrækkelig berigtigelsesmåde vedrørende overtagelsen. Anmodningen blev afvist af Retten under henvisning til, at det var nødvendigt at udarbejde skøde.

Klagerens advokat oplyste endvidere i brev af 5. december 2005 overfor Retten, at C udtrådte af interessentskabet den 1. januar 1999. De tidligere interessenter D og E overdrog deres andele af B I/S til A A/S. Aktiverne i interessentskabet indgik som en del af aktiverne i B A/S, idet interessentskabet ophørte.

Det fremgår af tingbogen, at B I/S fik tinglyst skøde på ejendommen den 14. december 1992 og den 10. februar 1999.

Afgiftsmyndighedens afgørelse

Afgiftsmyndigheden har ved den påklagede afgørelse anset tinglysningen af det omhandlede skøde for at have udløst yderligere 80.400 kr. i tinglysningsafgift + 4.020 kr. i forhøjet afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 20, foruden den faste afgift på 1.400 kr.

Ved afgørelsen har afgiftsmyndigheden bl.a. henvist til, at et interessentskab tinglysningsmæssigt og tinglysningsafgiftsmæssigt er et selvstændigt retssubjekt. Den enkelte interessent ejer ikke en anpart af ejendommen, men en anpart af nettoformuen i interessentskabet. Den enkelte interessent kan derfor ikke overdrage en andel af ejendommen, der alene kan overdrages af interessentskabet. Ved ændring af registrering af adkomsthaveren til et nyt retssubjekt skal der derfor betales fuld afgift af overdragelsessummen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4.

Der er bl.a. henvist til en artikel af Lilian Hindborg i Fuldmægtigen 1989, side 43-45 om nogle tinglysningsmæssige forskelle mellem interessentskaber og ideelle anparter samt til afgørelserne fra Vestre Landsret i UfR 87/584, UfR 95/65, UfR 1037/94 og UfR 86/96. Afgørelserne er alle nået frem til, at et I/S i tinglysningsmæssig henseende er en selvstændig juridisk person.

Landsskatteretten har i kendelse af 9. maj 2001 (SKM2001.231.LSR), i kendelse af 27. juni 2003 (LSR 2-6-1655-0055) og senest i kendelse af 21. juni 2004 (LSR 2-6-1656-0042) tiltrådt, at et interessentskab er et selvstændigt retssubjekt.

Den konkrete overdragelse er herefter omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, hvorefter afgiften udgør 1.400 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2. Ifølge stk. 2 beregnes afgiften af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at tinglysningsafgift alene pålægges med 1.400 kr., således at der tilbagebetales klageren 84.420 kr.

Til støtte for påstanden har klageren bl.a. gjort gældende, at B I/S drev virksomhed med drift af hotel, og at det er deltagernes andele i denne virksomhed, der er overdraget til A A/S. B I/S er ophørt ved konfusion, idet A A/S som eneste tilbageværende interessentskabsdeltager ved konfusionen indtrådte i interessentskabets rettigheder. A A/S havde herefter krav på at blive noteret som adkomsthaver i tingbogen efter anmodning. Denne berigtigelse af tingbogen medfører alene en afgift på 1.400 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, nr., forudsætningsvist, og A A/S har derfor krav på tilbagebetaling af det fejlagtigt opkrævede og indbetalte beløb. Tinglysningen af skødet skete anmærkningsfrit, hvorfor der ikke har været anledning til at kære tinglysningsdommerens afgørelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., har følgende ordlyd:

"For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.400 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2."

Afgiften beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom med den forholdsmæssige andel heraf, jf. vurderingsloven.

Tinglysningsafgift er en transaktionsbaseret afgift, der knytter sig til den faktiske tinglysningsmæssige behandling af dokumenter omfattet af tinglysningsafgiftsloven, således som tinglysningen fastlægges af tinglysningskontorerne ved byretterne eller ændres af højere ret ved kæremål.

Landsskatteretten påkender klager over afgørelser i 1. instans af spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser, jf. tinglysningsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 3, men har ikke kompetence for så vidt angår forhold vedrørende den tinglysningsmæssige behandling eller kompetence til at afgøre erstatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med tinglysningen eller i forbindelse med myndighedstilkendegivelser vedrørende tinglysningsafgiftsberegningen.

Den 6. december 2005 blev der tinglyst et skøde, hvorved B I/S overdrog ejendommen, til A A/S. Der skete herved tinglysningsmæssigt en adkomstændring og også i tinglysningsafgiftsretlig henseende en overdragelse af ejendommen fra et retssubjekt til et andet. Byrettens afvisning af klagerens advokats anmodning om navneberigtigelse den 17. november 2005 ses ikke påkæret til højere ret, hvorfor tinglysningsafgiften skal berigtiges på grundlag den faktisk stedfundne tinglysningsekspedition. Som sagen foreligger, har tinglysningen af skødet herefter udløst tinglysningsafgift som opgjort af afgiftsmyndigheden i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 20. Tinglysningsafgiftslovens § 7 kan ikke finde anvendelse allerede fordi vederlaget for ejendommen er erlagt af køber kontant og ved overtagelse af gæld, men derimod ikke i det hele taget ved tildeling af aktier i A A/S, jf. herved virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 3, jf. tidligere aktieafgiftslovs § 4, sammenholdt med tinglysningsafgiftslovens § 7.

Den påklagede afgørelse stadfæstes således.