1. Kan SKAT bekræfte, at medarbejdere, der vælger at deltage i en af X tilbudt sundhedsforsikring, er fritaget for beskatning af værdien heraf i henhold til ligningslovens § 30?
2. Kan SKAT bekræfte, at en aftalt kontantlønsnedgang for timelønnede - som beskrevet nedenfor - ikke vil være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3?
3. Kan SKAT bekræfte, at en aftalt kontantlønsnedgang for månedslønnede (funktionærer) - som beskrevet nedenfor - ikke vil være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3?
4. Vil det gøre nogen forskel på svar til spørgsmål 1, 2 og 3, om den aftalte lønnedgang af rent administrative årsager, vises som en beløbsmæssig reguleringspost (fradrag) på lønsedlen?

Svar

1. Ja.

2. Ja.

3. Ja.

4. Nej.

X tilbyder samtlige medarbejdere at deltage i en sundhedsforsikring tegnet gennem Y. Ordningen gælder for alle medarbejdere uanset ugentlig arbejdstid og anciennitet. Der er dog risiko for, at den enkelte medarbejder af helbredsmæssige årsager kan blive afvist af dækning fra forsikringsselskabets side.

Forsikringsaftalen og aftale om betaling af præmie indgås med  X samt danske datterselskaber og Y.

Der er mulighed for, at ægtefælle/samlever og barn/børn kan tilknyttes aftalen. I så fald indgås der særskilte forsikringsaftaler herom. For sådanne ordninger betaler medarbejderen selv præmien. Forsikringsordninger for ægtefæller og børn er således ikke en integreret del af den obligatoriske sundhedsforsikring i X.

X betaler forsikringspræmien, der har forfald pr. 1. januar i kalenderåret. Fratræder en medarbejder i løbet af et kalenderår, fortsætter dækningen og præmiebetalingen til udløbet af det pågældende kalenderår.

Den årlige præmie pr. medarbejder er på 1.429 kr. Det aftales, at medarbejdere, der vælger at deltage i sundhedsforsikringen, får en lavere kontant løn. For 14-dags lønnede reduceres med 44 kr., og for månedslønnede reduceres med 108 kr.

X's sundhedsordning er baseret på intentionen om, at medarbejderne skal stilles ens. X's besparelse på pension og feriepenge mv., der er afledt af ændringen i medarbejdernes vederlag, skal derfor komme medarbejderne til gode. De månedslønnedes løn er sammensat af dels løn, feriegodtgørelse og pension. De 14-dages lønnedes (timelønnede) løn er sammensat af løn, feriepenge, pension og søn- og helligdagsbetaling. Ved en ændret vederlagsaftale for disse personalegrupper, er X's sparede udgift til feriegodtgørelse og pension mv. forholdsmæssigt større på de timelønnede end på de månedslønnede. Derfor differentieres der på medarbejdernes egenbetaling i form af kontantlønsnedgang. I modsat fald ville de timelønnede reelt bidrage forholdsmæssigt mere til den tilbudte sundhedsordning end de månedslønnede.

Den kontante lønnedgang er generel og reel i alle henseender, og får således betydning for pensionsindbetaling, feriepengeberegning, SH-beregning og overarbejdsbetaling. Det skal dog bemærkes, at overarbejde for 14-dags lønnede og funktionærlignende ansatte beregnes efter faste tillæg pr. time, jf. Industriens Overenskomst, hvilket er uændret.

Det er repræsentantens vurdering, at den skitserede sundhedsforsikring opfylder betingelserne i ligningslovens § 30. Der er således tale om lægefaglig begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke. Dækning af medicinudgifter er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra første behandlingsdag. Der er tale om afholdelse af udgifter som led i X's generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Forsikringen er således tilbudt samtlige virksomhedens medarbejdere.

Sammenfattende er det repræsentantens vurdering, at betingelser for skattefrihed i henhold til ligningslovens § 30 er opfyldt, således at spørgsmål 1 kan besvares bekræftende.

Den kontante lønnedgang, der aftales med medarbejderen, anses for at være en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn. Den aftalte lønnedgang er aftalt med de faglige organisationer. Reduktion af den kontante løn sker over hele overenskomstperioden. X har en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen, idet bl.a. præmier for fratrådte medarbejdere betales for hele kalenderåret, hvori medarbejderen fratræder, X kompenseres ikke i fuldt omfang via kontantlønsnedgang for den samlede præmiebetaling. X er således kontraktpart i forhold til Y.

Den aftalte kontantlønsnedgang får som udgangspunkt betydning for overarbejdstidsbetaling, beregning af feriepenge og pension og SH-betaling. For medarbejdere, der er omfattet af Industriens overenskomst, er det tidligere godkendt, at en aftalt kontantlønsnedgang ikke behøver at få betydning for overarbejdstidsbetaling. Repræsentanten henviser i den forbindelse til SKM2004.346.LR.

Sammenfattende er det således repræsentantens vurdering, at den aftalte kontantlønsnedgang ikke er i strid med modregningsforbuddet i kildeskattelovens § 46, stk. 3.

Det fremgår af afgørelse i SKM2005.105.LR, at en aftalt kontantlønsnedgang kan vises på lønsedlen, uden at dette anses for at være i strid med modregningsforbuddet i kildeskattelovens § 46, stk. 3. Det er derfor repræsentantens opfattelse, at den aftalte kontantlønsnedgang på lønsedlen, efter praksis ikke er i strid med modregningsforbuddet, hvorfor spørgsmål 4 bør besvares med et "nej".

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1.

Ligningsloven § 30 omfatter skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater og til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling. Desuden er arbejdsgiverbetalte ydelser til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler omfattet af skattefriheden. Skattefriheden for ydelser til dækning af medicinudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med en behandling omfattet af stk. 1, 1 pkt. er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højest 6 måneder fra 1 behandlingsdag, bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik og lignende jf. ligningsloven § 30, stk. 2.

Det følger af, ligningsloven § 30, stk. 3, at det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige af virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

Der må altså jf. ligningsloven § 30, stk. 3, ikke ske en forskelsbehandling af de ansatte, og alle medarbejdergrupper skal tilbydes samme ydelse herunder på samme økonomiske vilkår. Virksomheden kan således ikke betale den fulde behandlingsudgift til én medarbejdergruppe, men kun yde et rentefrit lån til en anden medarbejdergruppe jf. Ligningsvejledningen Alm. Del, afsnit A.B.1.9.24.

Repræsentanten har oplyst, at sundhedsforsikringen tilbydes samtlige medarbejdere som led i X's generelle personalepolitik. Umiddelbart tilbyder X dog sine medarbejdere sundhedsforsikringen på uens økonomiske vilkår, idet månedslønnede nedsættes med 108 kr. pr. måned (1.296 kr. årligt) og 14 dages lønnede med 44 kr. pr. lønudbetaling (1.144 kr. årligt). Således er der en økonomisk forskel på 152 kr. årligt på de to medarbejdergrupper. Årsagen til, at de to medarbejdergrupper ikke reduceres med det samme beløb hver måned er, ifølge repræsentanten, at X tilstræber at begge medarbejdergrupper stilles ens, idet X i den ændrede vederlagsaftale tilgodeser medarbejderne for X's besparelse på feriepenge og pensionsindbetaling.

Idet SKAT lægger til grund, at X har tilstræbt en fuldstændig lighed mellem de to medarbejdergrupper findes sundhedsforsikringen at være tilbudt på samme økonomiske vilkår. Betingelserne i ligningsloven § 30, stk. 3 anses herefter for opfyldt.

Repræsentanten har oplyst, at der er en risiko for, at den enkelte medarbejder af helbredsmæssige årsager kan blive afvist dækning fra forsikringsselskabets side, og at medarbejderne således ikke vil kunne tilbydes forsikringen. Ved Lov nr. 1061 af 17/12 2002 erstattede man det tidligere "omfatter" i ligningsloven § 30, stk. 3 med "tilbydes" for at sikre, at skattefrihed i forbindelse med forsikringsdækning ikke afskæres, fordi en eller flere medarbejdere af konkrete årsager ikke kan optages i en sundhedsforsikring. SKAT bemærker, at det er en betingelse, at frasorteringen sker på et konkret grundlag, således at der i videst muligt omfang sker dækning af de ansatte.

Hospitals- ellers helbredsforsikringer tegnet af arbejdsgiveren er kun skattefri for medarbejderen, hvis det fremgår af forsikringsbetingelserne, at forsikringen kun dækker behandling, der sker efter lægehenvisning jf. ligningsloven § 30, stk. 5. For behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er skattefriheden for forsikringspræmier betinget af, at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at den pågældende psykolog skal have autorisation efter dansk ret, eller hvis vedkommende er etableret i udlandet, at han har tilsvarende kvalifikationer. Forsikringen kan tillige omfatte alkoholafvænning og/eller kiropraktorbehandling. Der skal i så fald foreligge en skriftlig erklæring fra henholdsvis en læge eller en kiropraktor om, at medarbejderen har behov for behandlingen.

Det lægges til grund, at forsikringen opfylder de nævnte betingelser.

Det er SKATs opfattelse, at medarbejdere, der vælger at deltage i den tilbudte sundhedsforsikring er fritaget for beskatning jf. Ligningsloven § 30. SKAT indstiller, at Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2 og 3.

Parterne har mulighed for at indgå en aftale om, finansiering af sundhedsforsikringen ved reduktion af den kontante løn. Der stilles efter praksis følgende betingelser for, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der indebærer en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte får stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren:

1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.

2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.

3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden.

4. Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.

5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.

6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte.

Der har herudover i Ligningsrådets/Skatterådets praksis været opstillet 2 støttekriterier. Der skal således være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen.

Det er SKATs opfattelse, at de ovennævnte betingelser som sådan er opfyldt. Her er bl.a. lagt vægt på, at den ændrede vederlagsaftale er reel i alle henseender, og at den aftalte lønnedgang er aftalt med de faglige organisationer, samt at reduktionen af den kontante løn sker over hele overenskomstperioden. Det er således SKATs opfattelse, at den aftalte ændrede vederlagssammensætning for timelønnede og månedslønnede ikke vil være i strid med modregningsforbudet i kildeskatteloven § 46, stk. 3. Det indstilles, at Skatterådet svarer ja til spørgsmål 2 og 3.

Ad spørgsmål 4.

Det er SKATs opfattelse, at den omstændighed, at den aftale lønreduktion vises på lønsedlen ikke i sig selv kan føre til, at aftalen tilsidesættes, når de opstillede betingelser i øvrigt er opfyldt jf. bl.a. SKM2006.184.SR. Det afgørende er, at den underliggende aftale er ændret i overensstemmelse med relevante overenskomster samt at aftalegrundlaget er i orden. Under forudsætning af, at aftalegrundlaget er i orden, er det SKATs opfattelse, at det ikke gør nogen forskel på besvarelsen af spørgsmål 1, 2 og 3, at den aftalte lønnedgang af administrative årsager vises som en beløbsmæssig reguleringspost (fradrag) på lønsedlen. Det indstilles, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 4.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Svaret er bindende i 5 år fra afgørelsens dato.